Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om kursfastsættelse af en gave/gældseftergivelse i familieforhold
Påstande Sagsøger 1 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at værdien af gaven givet af Person 1 til Sagsøger 1 den 30. december 2013 udgør 6.908.098 kr., subsidiært at værdien af gaven udgør et lavere beløb end 37.214.661 kr. Hun har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøger 2 har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af gaven givet af Person 1 til Sagsøger 2 den 30. december 2013 udgør 7.484.558 kr., subsidiært at værdien af gaven udgør et lavere beløb end 37.214.661 kr. Han har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Som led i et generationsskifte overdrog Person 2 ved aktieoverdra-gelsesaftaler af 30. oktober 2007 aktier nominelt 6.125.000 kr. i sit selskab, Virksomhed A/S 1, til hver af sine børn, Sagsøger 1 og Sagsøger 2. Det svarede ifølge aktieoverdragelsesaftalerne til i alt 49 % af den nominelle aktiekapital i selskabet … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal Sagsøger 1 og Sagsøger 2 inden 14 dage in solidum betale 300.000 kr. til Skattemini-steriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 08-01-2024 kl. 10:01 Modtagere: Advokat, Sagsøger 1, Advokat (H) Per Lunde Nielsen, Advokat (L) Michael Nørgaard Skovgaard, Sagsøgte Skatteministeriet