Retsplejeloven

Retsplejeloven § 387

68 publikationer om § 387 i retsplejeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Højesteret 58

Højesteret · 2. oktober 2026Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom om erstatning for en formel ulovlig frihedsberøvelse

Om godtgørelse for ulovlig tvangstilbageholdelse Der var ikke krav på godtgørelse for ulovlig tvangstilbageholdelse i psykiatrien BS-59343/2025-HJR Dom afsagt den 2. oktober 2026 Klager mod Region B Klager blev frivilligt indlagt på Psykiatrisk Afdeling i … den 13. februar 2024. Den 14. februar 2024 blev Klager dårligere og ønskede at forlade afdelingen. Hun gav udtryk for, at hun ønskede at begå selvskade hjemme. Hun blev tilset af en læge og overflyttet til skærmet afdeling uden modstand, men uden at give informeret samtykke. Samme eftermiddag den 14. februar 2024 blev Klager tilset af en anden læge, og hun blev herefter tvangstilbageholdt på afdelingen med godkendelse af overlægen. Hun var samlet set tvangstilbageholdt på afdelingen fra den 14. februar 2024 kl. ca. 13.00 frem til den 15. februar 2024 kl. 10.00. Parterne var enige om, at de formelle kompetenceregler i psykiatriloven for tvangstilbageholdelsen på afdelingen den 14. februar 2024 i perioden fra kl. ca. 13.00 til kl. 16.25 ikke blev over-holdt, idet det ikke var overlægen, der traf beslutningen. Tilbageholdelsen uden o … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 02-10-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Allan Nejbjerg, Advokat (H) Aleksander Lind, Indstævnte Region Syddanmark, Klager

Højesteret · 8. september 2026Principiel

Højesteretten stadfæster landsrettens dom, i sag om hvorledes der er vundet hævd til et areal, og om det kan gøres gældende over for ny ejer

Utinglyst ejendomshævd var ikke ekstingveret Erhververen af en ejendom havde ikke ekstingveret naboens utinglyste hævd, da en landinspektørs udtalelser om manglende hævd ikke var sket på erhververens vegne Sag BS-869/2026-HJR Dom afsagt den 18. september 2026 Appellant ApS mod Appelindstævnte 1 og Appelindstævnte 2 Appellant ApS fik i maj 2017 tinglyst sin adkomst til en ejendom. Da han ønskede to matrikler sammenlagt, rekvirerede han en landinspektør til at forestå en sammenlægning. I den forbindelse skulle skellet afsættes til naboejendommen, der var ejet af Appelindstævnte 1 og Appelindstævnte 2. I juni 2017 rettede Appelindstævnte 1 henvendelse til landinspektøren og spurgte, om Appelindstævnte 1 og Appelindstævnte 2 havde vundet hævd over en indkørsel, som de selv og de tidligere ejere havde anvendt til parkering, og som lå mellem de to ejendomme. Landinspektøren svarede Appelindstævnte 1, at han på det foreliggende grundlag mente, at Appelindstævnte 1 og Appelindstævnte 2 ikke havde vundet hævd, og at skellet derfor lå, hvor det var registreret, og som det fremgik af et målebla … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Laurids Beckmann Holding ApS betale 31.250 kr. til Appelindstævnte 1 og Appelindstævnte 2. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 18-09-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Bjarne Skøtt Jensen, Advokat (H) Christian Lund Agerbæk

Højesteret · 11. august 2026Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om mangler i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom

Mangelskrav ved fast ejendom forældedes fra dispositionsdagen Forældelsesfristen for et mangelskrav ved køb af fast ejendom løb fra dispositionsdagen Sag BS-47576/2025-HJR Dom afsagt den 11. august 2026 Appellant, tidligere Sagsøger mod Appelindstævnte Ejendomsmæglerfirma, tidligere Sagsøgte Ejendomsmæglerfirma, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 Appellant, tidligere Sagsøger købte i august 2017 en ejendom af Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 1 gennem Appelindstævnte Ejendomsmæglerfirma, tidligere Sagsøgte Ejendomsmæglerfirma. Ifølge købsaftalen overtog Appellant, tidligere Sagsøger ejendommen den 1. december 2017, men fik dispositionsret over ejendommen allerede den 15. november 2017, hvor Appellant, tidligere Sagsøger fik udleveret nøglerne til ejendommen. I salgsopstillingen havde Appelindstævnte Ejendomsmæglerfirma, tidligere Sagsøgte Ejendomsmæglerfirma oplyst, at ejendommen havde vinduer, der var ca. 10 år gamle. Få dage efter at have fået dispositionsret blev Appellant, tidligere Sag … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 31.250 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 2 og 25.000 kr. til Appelindstævnte Ejendomsmæglerfirma, tidligere Sagsøgte Ejendomsmæglerfirma ved Person 1. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Omkostningerne for Højester

Højesteret · 4. august 2026Principiel

Højesteretten stadfæster landsrettens dom med den ændring, at Appellant A/S, tidligere Appelindstævnte A/S skal betale sagens omkostninger til Appelindstævnte A/S, tidligere Appellant A/S, i sag om dobbeltforsikring

Om dobbeltforsikring Skade var dækket af både husforsikring og ejerskifteforsikring og fordeling af udbedringsudgifterne skulle ske efter reglerne om dobbeltforsikring Sag BS-46335/2025-HJR Dom afsagt den 13. august 2026 ETU Forsikring A/S mod LB Forsikring A/S I 2020 konstaterede de daværende ejere af en ejendom en rør- og vandskade. De anmeldte skaden til LB Forsikring, som de havde tegnet husforsikring hos. LB Forsikring anerkendte dækning og antog en håndværker til at udbedre skaden. Ejendommen blev solgt med overtagelse i januar 2021. Køberne tegnede ejerskifteforsikring hos ETU Forsikring. Umiddelbart efter overtagelsen konstaterede køberne en vandskade. Det blev ved syn og skøn fastslået, at skaden skyldtes den samme rør- og vandskade, som sælgerne havde anmeldt og fået dækning for, idet den oprindelige udbedring ikke var tilstrækkelig. ETU Forsikring udbetalte erstatning til køberne for vandskaden og søgte fuld regres hos LB Forsikring. Der var i begge forsikringsselskabers forsikringsvilkår taget dækningsforbehold i tilfælde af dobbeltforsikring. For Højesteret var hovedspør … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at ETU Forsikring A/S i sags-omkostninger for byret og landsret skal betale 42.375 kr. til LB Forsikring A/S. I sagsomkostninger for Højesteret skal ETU Forsikring A/S betale 30.000 kr. til LB Forsikring A/S. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 13-08-2026 kl

Højesteret · 17. marts 2026Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om ret til overtagelse af andel i andelsboligforening.

Vedtægtsbestemmelse om venteliste til andelsbolig kunne påberåbes En person, der ikke var medlem af en andelsboligforening, men stod på foreningens ven-teliste, kunne gøre en overtrædelse af vedtægterne gældende over for foreningen Sag BS-34067/2025-HJR Dom afsagt den 17. marts 2026 Appellant, tidligere Sagsøger mod Appelindstævnte A/B, tidligere sagsøgte A/B (sagsøgte 1) og Appelindstævnte, tidligere sagsøgte (sagsøgte 2) Sagen angik en andelsboligforening, som i sine vedtægter har regler om fortrinsret, hvorefter personer, der allerede er medlemmer, kan optages på en venteliste (kaldet den interne venteliste), og personer, som ikke er medlemmer, kan optages på en anden venteliste (kaldet den eksterne venteliste). Personer på den interne liste skal ifølge vedtægterne tilbydes en ledig bolig forud for personer på den eksterne liste. I august 2020 døde den hidtidige ejer af andelsboligen Adresse 1. Senere samme måned blev Appellant, tidligere Sagsøger noteret som nummer fem på andelsboligforeningens eksterne venteliste. I september 2020 blev Vidne 1 optaget på foreningens interne vent … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I forholdet mellem Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte A/B, tidligere sagsøgte A/B (sagsøgte 1) skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for Højesteret til den an-den part. 6 I forholdet mellem Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere sagsøgte (sagsøgte 2) skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for Højesteret betale 37.500 kr. til Appelindstævnte

Højesteret · 20. februar 2026Principiel

Højsteret forhøjer landsrettens afgørelse om godtgørelse for tort for seksuelle overgreb

Om tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser af børn Om fastsættelse af tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser af børn Sag BS-31578/2025-HJR Dom afsagt den 20. februar 2026 Appellant 2, tidligere Forurettede 1 og Appellant 1, tidligere Forurettede 2 mod Appelindstævnte, tidligere Tiltalte Appelindstævnte, tidligere Tiltalte var ved landsrettens dom blevet idømt 8 års fængsel for en række seksuelle overgreb begået mod sine to mindreårige døtre (Appellant 2, tidligere Forurettede 1 og Appellant 1, tidligere Forurettede 2) gennem en årrække. I forhold til den ene forurettede (Appellant 2, tidligere Forurettede 1) var overgrebene foregået både før og efter 1. april 2018. For den anden forurettede (Appellant 1, tidligere Forurettede 2) var samtlige overgreb, herunder flere tilfælde af fuldbyrdet samleje, foregået efter 1. april 2018. Appelindstævnte, tidligere Tiltalte var i landsretten endvidere dømt til at betale tortgodtgørelse med 50.000 kr. til Appellant 2, tidligere Forurettede 1 og med 200.000 kr. til Appellant 1, tidligere Forurettede 2. Sagen for Højesteret angik alene fastsætte … Resultat: Appelindstævnte, tidligere Tiltalte skal betale 175.000 kr. til Appellant 2, tidligere Forurettede 1. Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 af 150.000 kr. fra den 18. februar 2024 og af 25.000 kr. fra den 16. juli 2025. Appelindstævnte, tidligere Tiltalte skal betale 350.000 kr. til Appellant 1, tidligere Forurettede 2. Be-løbet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 fra den 18. februar 2024. Statskassen

Vis alle 58
Højesteret · 15. januar 2026Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt

Om ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt. Det var med rette, at landsretten afviste anke af dom, hvor familieretten alene havde afgjort spørgsmål om samvær Sag BS-32576/2025-HJR Dom afsagt den 15. januar 2026 Far mod Mor Ved dom af 4. oktober 2024 bestemte familieretten, at der ikke skulle fastsættes samvær mellem Far og Fars barn. Far ankede dommen til landsretten, der afviste ankesagen med henvisning til, at der ikke forelå tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet. Sagen angik for Højesteret, om det var med rette, at landsretten afviste ankesagen. Efter retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt., kan en dom afsagt af familieretten i en sag, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær, kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Da familieretten alene havde afgjort, om der skulle fastsættes samvær mellem Far og barnet, og da der ikke forelå tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet, fastslog Højesteret, at det var med rette, at landsretten havde afvist ankesagen. Med henvisning til afgørelse af 15. januar 2026 i sag BS-41459/2025-HJ … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 15-01-2026 kl. 12:00 Modtagere: Indstævnte Mor, Advokat (H) Peter Ølholm, Appellant Far

Højesteret · 13. januar 2026Principiel

Højesteret stadfæster Landsrettens dom af 11. september 2024 og landsrettens kendelse af 4. november 2024 i sag om, ophævelse af lejemål som følge af appellantens og dennes advokats manglende fremmøde til hovedforhandlingen

Advokat havde ikke lovligt forfald Advokat, der kom for sent til en hovedforhandling på grund af trafikale problemer, havde ikke dokumenteret lovligt forfald med efterfølgende lægeerklæringer om sygdom Sag BS-20195/2025-HJR og BS-19775/2025-HJR Udlejer ApS mod Lejer I en sag om ophævelse af Lejers lejemål, havde Lejer fået medhold i byretten. Selskabet Udlejer ApS ankede dommen til landsretten. Der blev berammet hovedforhandling til den 11. september 2024 kl. 9.30 i landsretten. Forud for hovedforhandlingen oplyste Udlejer ApS advokat, Advokat 1, at han var 15 minutter forsinket på grund af trafikale problemer. Landsretten udsatte herefter sagen med 15 min til kl. 9.45. Kl. 9.45 var Advokat 1 ikke mødt. På retsformandens foranledning gik Lejers advokat en runde på etagen udenfor retslokalet for at se, om advokaten eller direktøren for Udlejer ApS var til stede. Advokaten vendte tilbage til retslokalet med besked om, at hverken advokaten eller direktøren var at se på etagen. Landsretten afviste herefter ankesagen kl. 9.48. Kl. 9.55 ankom Advokat 1 til landsretten. Den 16. september 20 … Resultat: Landsrettens dom af 11. september 2024 og landsrettens kendelse af 4. novem-ber 2024 stadfæstes. 11 I sagsomkostninger for Højesteret skal Udlejer ApS betale 25.000 kr. til Lejer. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 13-01-2026 kl. 12:00 Modtagere: Appellant Udlejer ApS, Advokat 1, Indstævnte Lejer, Advo

Højesteret · 25. november 2025Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt betingelserne for at opsige en medarbejder med forkortet varsel efter funktionærlovens § 5, stk. 2, var opfyldt

Om opsigelse med forkortet varsel efter 120-dagesreglen Opsigelse afgivet på den 120. sygedag efter arbejdstids ophør var sket med rette Sag BS-64381/2024-HJR Dom afsagt den 25. november 2025 Appellant, tidligere Sagsøger mod X ApS Appellant, tidligere Sagsøger blev ansat hos X ApS den 13. januar 2020. Ifølge ansættelseskontrakten fandt 120-dagesreglen i funktionærlovens § 5, stk. 2, om opsigelse med forkortet varsel anvendelse for ansættelsesforholdet. Appellant, tidligere Sagsøger havde den 7. juni 2023 været sygemeldt i 120 dage og kunne derfor i medfør af funktionærlovens § 5, stk. 2, opsiges med det forkortede varsel på 1 måned. Den 7. juni 2023 kl. 13.42, der som nævnt var den 120. sygedag, modtog Appellant, tidligere Sagsøger en notifikation på sin PostNord-app om, at X havde klargjort en forsendelse til hende. Samme dag kl. 16.41 modtog Appellant, tidligere Sagsøger en notifikation om, at en forsendelse fra X var blevet indleveret til et posthus. Den 9. juni 2023 kl. 10.46, som var den 122. sygedag, kom forsendelsen, der indeholdt X’ opsigelse efter § 5, stk. 2, frem til Appe … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Business Danmark som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Villahus ApS. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 25-11-2025 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Per Buttenschøn, Advokat (H) Rasmus Hannibal Edberg Aga

Højesteret · 19. august 2025Principiel

Højesteret stadfæster byrettens dom, således at Hegnssynets kendelse om renholde et jordstykke op til appellantens hegn stadfæstes

Højesteret - Om Banedanmarks pligt til at renholde jordstykke op til hegn Om Banedanmarks pligt til at renholde jordstykke op til hegn Banedanmark var forpligtet til at renholde jordstykke op til nabos hegn, så hegnet ikke blev beskadiget Sag BS-62895/2024-HJR Dom afsagt tirsdag den 19. august 2025 Appellant, tidligere Appelindstævnte mod Banedanmark Appellants, tidligere Appelindstævnte ejendom grænsede op til et jernbaneareal, der var ejet af Banedanmark. I 2012 fik Appellant, tidligere Appelindstævnte på sin grund ved skellinjen opsat et trælamelhegn mod jernbanen. På jernbanearealet voksede efterfølgende et selvsået brombærkrat op ad og gennem hegnets trælameller, så hegnet blev beskadiget. Banedanmark afviste at fjerne eller beskære brombærkrattet og henviste Appellant, tidligere Appelindstævnte til selv at beskære det. I 2021 fastslog Hegnssynet i X Kommune, at Banedanmark havde pligt til at renholde jordstykket op til hegnet, så hegnet ikke blev beskadiget. Hegnssynet bestemte, at denne renholdelse skulle ske inden den 15. november 2021 og derefter minimum én gang årligt inden … Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Banedanmark betale 84.000 kr. til Appellant, tidligere Appelindstævnte. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 19-08-2025 kl. 12:00 Modtagere: Appellant, tidligere Appelindstævnte, Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund, Indstævnte Baned

Højesteret · 12. august 2025Principiel

Højesteretten stadfæster landsrettens dom i sag, om lejer 1 og lejer 2 har ret til at opsætte ladeboks til elbil på ydermur af lejemål

Højesteret - Lejer var ikke berettiget til at opsætte el-ladeboks udvendigt på rækkehus Lejer var ikke berettiget til at opsætte el- ladeboks udvendigt på rækkehus Dom afsagt: 12. august 2025 Almenlejelovens § 35 giver alene lejer ret til at foretage installationer inde i det lejede Sag BS-49948/2024-HJR Dom afsagt den 12. august 2025 Lejer 1 og Lejer 2 mod Boligkontoret Fredericia Lejerne (Lejer 1 og Lejer 2) boede til leje i et enderækkehus i en almen boligorganisation. De havde uden tilladelse opsat en el-ladeboks udvendigt på rækkehusets endegavl til brug for opladning af deres hybridbil. Udlejer (Boligkontoret Fredericia) påbød dem at fjerne el-ladeboksen og retablere murværket. Sagen angik, om lejerne efter almenlejelovens § 35 var berettiget til at opsætte el-ladeboksen udvendigt på rækkehusets endegavl. Efter almenlejelovens § 35 har lejeren ret til at foretage sædvanlige installationer i det lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og afløbskapacitet ikke er tiltrækkelig til installationen. Højesteret fandt, at almenlejelovens § 35 efter ordlyden, forarbe … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Lejer 1 og Lejer 2 (deres retshjælpsforsikring), subsidiært statskassen, inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 30.000 kr. til Boligkontoret Fredericia. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 12-08-2025 kl. 12:07 Modtagere: Appellant Lejer 2, Advokat (H) Rasmus Holm Hansen, Appellant Lejer 1, A

Højesteret · 21. maj 2025Principiel

Landsrettens dom stadfæstes i sag om hvorvidt statens afståelse af arv efter arvelovens § 95 skal vurderes med udgangspunkt i arveladers dødstidspunkt, Civilstyrelsens afgørelse eller et tidspunkt herimellem

Højesteret - Om statens afståelse af arv Om statens afståelse af arv Staten skulle ikke afstå arv til et dødsbo Sag BS-32672/2024-HJR Dom afsagt den 21. maj 2025 Appellant (Boet efter Afdøde), tidligere Appelindstævnte (Boet efter Afdøde) mod Civilstyrelsen Person 1 døde i december 2020 uden at efterlade sig arvinger efter arveloven (legale arvinger) og uden at have oprettet gyldigt testamente, hvorfor arven efter arvelovens § 95, stk. 1, tilfaldt staten. Bobestyreren i boet efter Person 1anmodede i januar 2021 Civilstyrelsen om at afstå arven til Person 1's samlever, Afdøde. Inden Civilstyrelsen traf afgørelse, afgik Afdøde ved døden. I juni 2022 traf Civilstyrelsen afgørelse om, at der efter indholdet af et anfægteligt testamente fra 1981, der var oprettet af Person 1, ikke var grundlag for efter arvelovens § 95, stk. 2, at fordele arven efter Person 1 til fordel for boet efter Afdøde samt to dyreværnsforeninger. I september 2022 fastholdt Civilstyrelsen, at der ikke var grundlag for at afstå arven efter arveloven § 95, stk. 2, om anfægtelige testamenter og traf endvidere afgørelse … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part. Publiceret til portalen d. 21-05-2025 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund, Advokat (H) Christian Østergaard, Indstævnte Civilstyrelsen

Højesteret · 15. maj 2025Principiel

Landsrettens dom ændres, således at appellantens kapitaliseringsanmodning ikke skulle have været afslået, og Højesteret tog appellantens subsidiære påstand til følge, således at erstatning for tab af erhvervsevne skulle have været omsat med 50 % af erstatningen til kapitalbeløb fra den 7. december 2021

Højesteret - Om kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning Om kapitalisering af erhvervsevnetabserstatning Ret til kapitalisering af løbende erstatning ikke bortfaldet Sag BS-14323/2024-HJR Dom afsagt den 15. maj 2025 Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger mod Ankestyrelsen Appellant, tidligere Sagsøger, født Dato 1956, blev i januar 2016 udsat for en arbejdsulykke. I januar 2018 fastslog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at Appellants, tidligere Sagsøger erhvervsevnetab var mindre end 15 %. Ved Ankestyrelsens afgørelse af 31. juli 2020 blev Appellant, tidligere Sagsøger tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne på 75 %. Ankestyrelsen sendte sagen tilbage til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i september 2020 fastsatte Appellants, tidligere Sagsøger årsløn til 250.000 kr. Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen den 22. oktober 2021. Den 4. november 2023 anmodede Fagligt Fælles Forbund på vegne af Appellant, tidligere Sagsøger om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i videst muligt omfang kapitaliserede Appellants, tidligere Sagsøger erstatning. Den … Resultat: Ankestyrelsen skal anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger havde ret til at få kapitaliseret den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 %, fra den 7. december 2021. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Ankestyrelsen betale 44.750 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Appellant, tidligere Sagsøger. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne hø-jes

Højesteret · 14. november 2024Principiel

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om økonomisk opgør i interessentskab efter en interessents konkurs

Højesteret - Om ophør af et interessentskab ved medinteressents konkurs Om ophør af et interessentskab ved medinteressents konkurs Interessentskab med to deltagere ophørte på tidspunktet for den ene interessents konkurs Sag BS-61935/2023-HJR Dom afsagt den 14. november 2024 Appellant 2, tidligere Appelindstævnte mod Appelindstævnte 2, tidligere Appellant under konkurs Appellant 2, tidligere Appelindstævnte og Appelindstævnte 2, tidligere Appellant stiftede i 2010 Virksomhed I/S, der drev en institution for særligt udsatte unge. Ifølge interessentskabets årsrapport for 2018 var Appellant 2's, tidligere Appelindstævnte kapitalkonto negativ med 1.400.679 kr., mens Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant kapitalkonto var positiv med 1.449.588 kr. Den 18. juli 2019 blev Appelindstævnte 2, tidligere Appellant erklæret konkurs. Driften af Virksomhed I/S fortsatte i de følgende år. I 2020 fremsatte Appelindstævnte 2's, tidligere Appellant konkursbo krav om, at Appellant 2, tidligere Appelindstævnte skulle betale 1.400.679 kr. til konkursboet, svarende til hans negative indestående i henhold … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 50.000 kr. til Appelindstævnte 2, tidligere Appellant under konkurs. De idømte sagsomkostningsbeløb skal beta-les inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rente-lovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 14-11-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Niels Ole Busk Husum, Appellant 2, tidligere Appelindstævnte, Advok

Højesteret · 28. juni 2024Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om fortolkningen af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, om fortsat ret til ophold efter begyndelsen af proceduren til skilsmisse og i den forbindelse tidspunktet for begyndelsen af proceduren til skilsmisse

Højesteret - Ophør af opholdsret som følge af skilsmisse Ophør af opholdsret som følge af skilsmisse Opholdsret ophørte, da proceduren til skilsmisse var indledt, før ægteskabet havde varet i 3 år Sag BS-57054/2023-HJR Dom afsagt den 14. august 2024 Appellant, tidligere Sagsøger mod Udlændingenævnet Appellant, tidligere Sagsøger, der var pakistansk statsborger, indgik den 18. oktober 2014 ægteskab med Person. Han fik med virkning fra den 27. juli 2015 opholdstilladelse her i landet som medfølgende familiemedlem til Person efter EU-opholdsreglerne. Parret blev separeret ved dom af 2. marts 2017, og Person indgav den 16. august 2017 en ansøgning om skilsmisse til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen indbragte den 31. oktober 2017 sagen for Københavns Byret, og Appellant, tidligere Sagsøger og Person blev skilt ved byrettens dom af 19. januar 2018. Appellants, tidligere Sagsøger opholdsret ophørte som udgangspunkt som følge af skilsmissen. Appellant, tidligere Sagsøger havde imidlertid bevaret opholdsretten efter EU-opholdsreglerne, hvis ægteskabet havde varet i mindst 3 år ved begynd … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 25.000 kr. til Udlæn-dingenævnet. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 14-08-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Rass Markert Holdgaard, Appellant, tidligere Sagsøger, Indstævnte Udlændingenævnet, Advokat (H) Eddie

Højesteret · 12. juni 2024Principiel

Landsrettens dom om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven stadfæstes

Højesteret - Ikke godtgørelse for forskelsbehandling Ikke godtgørelse for forskelsbehandling Ikke godtgørelse for forskelsbehandling til person, som ikke havde søgt om ansættelse Sag BS-62875/2023-HJR Dom afsagt den 12. juni 2024 Appellant mod Appelindstævnte ApS Appelindstævnte ApS indrykkede en annonce på Jobnet, hvor virksomheden søgte en mystery shopper. I annoncen blev der henvist til virksomhedens hjemmeside, hvoraf det fremgik, at man ikke kunne påtage sig jobbet som mystery shopper, hvis man var tildelt fleks-job. Appellant, der var tilkendt fleksjob, rettede henvendelse til virksomheden, med spørgsmål om hvorfor man ikke kunne blive mystery shopper, når man var i fleksjob. Virksomheden svarede, at virksomhedens setup ikke var foreneligt med brug af fleksjobbere. Sagen angik, om Appelindstævnte ApS skulle betale en godtgørelse til Appellant for forskelsbe-handling på grund af handicap efter forskelsbehandlingsloven. Højesteret udtalte, at godtgørelse i medfør af forskelsbehandlingsloven for krænkelse af en persons rettigheder efter forskelsbehandlingsloven i forbindelse med a … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller statskassen. Publiceret til portalen d. 12-06-2024 kl. 12:00 Modtagere: Appelindstævnte ApS, Appellant, Advokat (H) Mikael Erntoft Krüger

Højesteret · 4. juni 2024Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom, og tiltræder dermed, at LG har været berettiget til at opgøre den andel af sagsomkostningerne, der vedrører lønkravet og dermed er dækket af garantien, til 57 %. og at der ikke er grundlag for at pålægge LG at dække nogen del af kæremålsomkostningerne

Højesteret - Lønmodtagernes Garantifonds dækning af sagsomkostninger Lønmodtagernes Garantifonds dækning af sagsomkostninger Lønmodtagernes Garantifond var berettiget til at begrænse dækningen af de sagsomkostninger, som en lønmodtager ... Sag BS-58464/2023-HJR Dom afsagt den 4. juni 2024. Appellant, tidligere Appelindstævnte mod Lønmodtagernes Garantifond Lønmodtagernes Garantifond var berettiget til at begrænse dækningen af de sagsomkostninger, som en lønmodtager havde afholdt til forfølgning af krav mod arbejdsgiveren til en forholdsmæssig dækning i en situation, hvor lønmodtageren ud over et krav omfattet af garantien også havde forfulgt et andet krav. Der var ikke grundlag for at pålægge Lønmodtagernes Garantifond at dække kæremålsomkostninger med henblik på at blive tilkendt sagsomkostninger Appellant, tidligere Appelindstævnte var i 2018 ansat i Virksomhed IVS. Den 22. december 2018 stævnede han selskabet med påstand om betaling for manglende løn og godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt. Denne sag var i byretten blevet afgjort ved en udeblivelsesdom, hvor selskabet i … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 04-06-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Lise Lauridsen, Advokat (H) Lars Kyhl Nielsen

Højesteret · 3. april 2024Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt kommune ved passivitet har fortabt sine muligheder for at gøre indsigelse mod afgørelse om fastsættelse af varigt mén, og tiltræder hermed, at appellerende kommune har udvist en passivitet, der medfører, at kommunen er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod afgørelsen om varigt mén

Højesteret - Retsfortabende passivitet Retsfortabende passivitet Hillerød Kommune var som følge af retsfortabende passivitet afskåret fra at gøre indsigelse mod afgørelse om varigt mén Sag BS-31168/2023-HJR Dom afsagt den 3. april 2024 Hillerød Kommune mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Person 1, der var ansat i Hillerød Kommune, var den 5. september 2008 involveret i et færdselsuheld på vej til et internatkursus, som kommunen afholdt. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) traf den 26. januar 2010 afgørelse om at anerkende ulykken som en arbejdsskade og fastsatte Person 1s varige mén til 20 %. Som følge heraf fik hun af Hillerød Kommune udbetalt en méngodtgørelse på 150.400 kr. Efterfølgende traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen fra 2011 en række midlertidige afgørelser om Person 1s erhvervsevnetab. Disse afgørelser medførte, at hun af Hillerød Kommune fik udbetalt en månedlig ydelse i erstatning for erhvervsevnetabet. Den 13. september 2019 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endelig afgørelse om Person 1s erhvervsevnetab og fastsatte det t … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. 6 I sagsomkostninger for Højesteret skal Hillerød Kommune betale 35.000 kr. til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 03-04-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Inge Houe, Advokat (H) Thomas Birch, Appellant Hillerød Kommune, Indstævnte Arbej

Højesteret · 19. februar 2024Principiel

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom i sag om regreskrav vedrørende ansvarsskade og et tilbagebetalingskrav vedrørende kaskoskader som følge af færdselsuheld

Regres og tilbagebetaling mulig som følge af urigtige risikooplysninger Forsikringsselskab havde adgang til at gøre regres og kræve tilbagebetaling som følge af forsikringstagers afgivelse af urigtige risikooplysninger Sag BS-34778/2023-HJR Dom afsagt den 19. februar 2024 Appellant, tidligere Appelindstævnte mod Alm. Brand Forsikring A/S Appellant, tidligere Appelindstævnte havde tegnet en ansvars- og kaskoforsikring hos Am. Brand Forsikring A/S for en personbil, som blev involveret i to færdselsuheld. Ved første uheld påkørte bilen en anden bil, og andet uheld var et solouheld, hvor bilen blev totalskadet. Ved begge færdselsuheld var Appellants, tidligere Appelindstævnte datter fører af bilen. Alm. Brand Forsikring udbetalte erstatning til ejeren af den anden bil og i første omgang også til Appellant, tidligere Appelindstævnte i anledning af begge kaskoskader. Appellants, tidligere Appelindstævnte datter var ikke anført som bruger af bilen på forsikringspolicen. Sagen angik, om Alm. Brand Forsikring kunne gøre et regreskrav vedrørende ansvarsskaden og et tilbagebetalingskrav vedrøre … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Appelindstævnte betale 20.000 kr. til Alm. Brand Forsikring A/S. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 19-02-2024 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Michael Rosenkilde-Hansen, Advokat (H) Rasmus Nilsson Børresen

Højesteret · 26. oktober 2023Principiel

Familierettens og landsrettens dom om samvær mellem tvangsbortadopteret barn og barnets biologiske bedsteforældre ophæves, og sagen hjemvises til ny behandling i familieretten

Sager om samvær hjemvist til familieretten Sager om samvær mellem tvangsbortadopteret barn og barnets biologiske forældre og bedsteforældre hjemvist til ny behandling i familieretten Sagerne BS-18800/2023-HJR og BS-17016/2023-HJR Domme afsagt den 26. oktober 2023 De biologiske forældre (Biologisk mor og Biologisk far) mod Adoptivforældre og De biologiske bedsteforældre ( Biologisk bedstemor og Biologisk bedstefar) mod Adoptivforældre Biologisk mor og Biologisk far er biologiske forældre og Biologisk bedstemor og Biologisk bedstefar er biologiske bedsteforældre til Barn født Dato (2018). Barnet blev den 31. oktober 2018 med de biologiske forældres samtykke anbragt uden for hjemmet. Den 15. januar 2020 blev barnet uden de biologiske forældres samtykke frigivet til adoption. Sagerne angik, om de biologiske forældre og bedsteforældre skulle have ret til samvær eller anden form for kontakt med barnet. Højesteret udtalte, at forældreansvarslovens § 20 a også efter den ændring, der i 2019 blev foretaget af loven, skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol … Resultat: Familierettens og landsrettens domme ophæves, og sagen hjemvises til ny be-handling i familieretten. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for familieretten, landsretten og Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Højesteret · 26. oktober 2023Principiel

Familierettens og landsrettens domme i sag om samvær mellem tvangsbortadopteret barn og barnets biologiske forældre ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i familieretten

Sager om samvær hjemvist til familieretten Sager om samvær mellem tvangsbortadopteret barn og barnets biologiske forældre og bedsteforældre hjemvist til ny behandling i familieretten Sagerne BS-18800/2023-HJR og BS-17016/2023-HJR Domme afsagt den 26. oktober 2023 De biologiske forældre ( Biologisk mor og Biologisk far) mod Adoptivforældre og De biologiske bedsteforældre (Biologisk bedstemor og Biologisk bedstefar) mod Adoptivforældre Biologisk mor og Biologisk far er biologiske forældre og Biologisk bedstemor og Biologisk bedstefar er biologiske bedsteforældre til Barn født Dato (2018). Barnet blev den 31. oktober 2018 med de biologiske forældres samtykke anbragt uden for hjemmet. Den 15. januar 2020 blev barnet uden de biologiske forældres samtykke frigivet til adoption. Sagerne angik, om de biologiske forældre og bedsteforældre skulle have ret til samvær eller anden form for kontakt med barnet. Højesteret udtalte, at forældreansvarslovens § 20 a også efter den ændring, der i 2019 blev foretaget af loven, skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol … Resultat: Familierettens og landsrettens domme ophæves, og sagen hjemvises til ny be-handling i familieretten. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for familieretten, landsretten og Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Højesteret · 25. august 2023Principiel

Højesteret ændrede landsrettens dom om, hvorvidt andelshavere er ansvarlige for vandskader i andelsboligforenings ejendom i overensstemmelse med lejelovens bestemmelser, og stadfæstede byrettens frifindende dom

Påstande Appellant 2, tidligere Appelindstævnte 2 og Appellant 3, tidligere Appelindstævnte 1, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens frifindende dom. De indstævnte, Appelindstævnte A/B, tidligere Appellant A/B og Appelindstævnte 3, tidligere Appellant, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. 2 Supplerende sagsfremstilling Alm. Brand Forsikring, hos hvem Appelindstævnte A/B, tidligere Appellant A/B havde tegnet byg-ningsforsikring, afviste den 7. september 2018 at yde dækning for skaderne med henvisning til, at forsikringen ikke dækkede skader, der kunne henføres til byggearbejder, når byggearbejdet medførte indgreb i bærende konstruktioner eller havde en varighed på over tre uger. Endvidere henviste forsikringsselska-bet til, at der ikke var tegnet rørskadeforsikring. Den 19. august 2021 har Appelindstævnte A/B, tidligere Appellant A/B og Appelindstævnte 3, tidligere Appellant anlagt sag mod hovedentreprenøren Virksomhed 1. Sagen er sat i bero på udfaldet af nærværende sag. Der er enighed mellem parterne om opgørelsen af Appelindstævnte A/Bs, tidligere Appellant A/B … Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Appelindstævnte A/B, tidligere Appellant A/B og Appelindstævnte 3, tidligere Appellant betale 116.000 kr. til Appellant 2, tidligere Appelindstævnte 2 og Appellant 3, tidligere Appelindstævnte 1. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 24. august 2023Principiel

Højesteret ændrede landsrettens afgørelse, således at lejere har partsstatus i sag i Huslejenævnet om forhåndsgodkendelse af forbedringsarbejder i ejendom

Påstande Appellanterne, Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7 og Lejer 5, har nedlagt påstand om, at de indstævnte, Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse og Huslejenævnet, Frederiksberg Kommune, skal anerkende, at appellanterne, der er lejere i ejendommen Adresse, By 1, har partsstatus i sagen ved huslejenævnet om Tandlæge Christian Schmidts Stiftelses anmod-ning af 11. december 2018 om forhåndsgodkendelse af forbedringsarbejder i ejendommen. Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse og Huslejenævnet, Frederiksberg Kom-mune, har påstået stadfæstelse. Retsgrundlaget Lejeloven De dagældende bestemmelser i lejelovens § 59 a og § 59 b vedrørende forhånds-godkendelsesordningen blev indsat ved lov nr. 310 af 30. marts 2015 om æn-dring af lov om leje mv. Bestemmelserne, der med redaktionelle ændringer vi-dereførte de tidligere gældende bestemmelser i lejeloven, lød således: ”§ 59 a. Huslejenævnet kan på udlejerens anmodning træffe afgørelse om størrelsen af den leje, der lovligt vil kunne opkræves i tilfælde om-fattet af stk. 2-5. Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 kan træffes, inden der ivær … Resultat: Tandlæge Christian Schmidts Stiftelse og Huslejenævnet, Frederiksberg Kom-mune, skal anerkende, at Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7 og Lejer 5 har parts-status i sagen ved huslejenævnet om Tandlæge Christian Schmidts Stiftelses anmodning af 11. december 2018 om forhåndsgodkendelse af forbedrings-arbejder i ejendommen Adresse, By 1 I forholdet mellem Lejer 1, Lejer 3, Lejer 4, Lejer 6, Lejer 7 og Lejer 5 og Tandlæge

Højesteret · 18. august 2023Principiel

Landsrettens dom ændres, således at appelindstævnte skal betale 15.000 kr. til appellanten med procesrente fra den 9. juli 2020

Tortgodtgørelse for ærekrænkelse Tortgodtgørelse for ærekrænkelse fastsat til 15.000 kr. Sag BS-15047/2022-HJR Dom afsagt den 18. august 2023 Appellant, tidligere Forurettede 3 mod Appelindstævnte, tidligere Tiltalte Appelindstævnte, tidligere Tiltalte blev i byretten dømt for bl.a. ærekrænkelse ved under en demonstration ved anvendelse af mikrofon og højttalere at have henvendt sig til Appellant, tidligere Forurettede 3 og udtalt: ”Og den muslimske somaliske kvinde, der står der, som jeg har bemærket mange gange på Istedgade, hvor hun stiller sig til rådighed for kunder. Ja dig! Undskyld jeg taler ikke neger. Nu skal jeg sige det på neger bububu. Nu forstår du det” eller lignende. Ved dommen blev Appelindstævnte, tidligere Tiltalte pålagt at betale tortgodtgørelse til Appellant, tidligere Forurettede 3. For Højesteret angik sagen udmålingen af tortgodtgørelsen. Højesteret udtalte, at tortgodtgørelse skal fastsættes ud fra et samlet skøn under hensyn til krænkelsens grovhed, handlingens beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt. Derudover udtalte Højesteret, at der skal henses til, a … Resultat: Landsrettens dom ændres, således at Appelindstævnte, tidligere Tiltalte skal betale 15.000 kr. til Appellant, tidligere Forurettede 3 med procesrente fra den 9. juli 2020. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appelindstævnte, tidligere Tiltalte betale 19.000 kr. til statskassen. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 15. august 2023Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt appelindstævnte er erstatningspligtig for de skader, som appellanten pådrog sig ved at få en bildør i hovedet

Ikke objektivt ansvar for bilpassagers uheld med bildør Uheld hvor bildør blev smækket i hovedet på passager var ikke omfattet af det objektive ansvar for motordrevne køretøjer Sag BS-35603/2022-HJR Dom afsagt den 15. august 2023 Appellant mod Forsikringsselskabet Privatsikring A/S Appellant pådrog sig en skade, da hun som passager var ved at stige ud af en bil, der holdt på en tankstation, idet hun blev ramt af bilens højre fordør, som en anden passager lukkede i. Sagen angik, om skaden var omfattet af færdselslovens § 101, stk. 1, om objektivt erstatningsansvar ved skader forvoldt af køretøjer ved færdselsuheld. Det blev lagt til grund, at uheldet skete efter, at bilen var standset på tankstationen, og motoren var slukket. Da skaden indtraf i umiddelbar tilknytning til den forudgående kørsel, måtte bilen på uheldstidspunktet anses for at have været i brug som trafikmiddel. Højesteret udtalte, at en situation som den foreliggende ikke kunne anses for omfattet af en almindelig forståelse af begrebet ”færdselsuheld” , og at beskyttelseshensynet bag færdselslovens § 101, stk. 1, ikke k … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part.

Højesteret · 28. juni 2023Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom, således at boligrettens dom ophæves, og sagerne hjemvises til fornyet behandling ved boligretten

Påstande Appellanterne, Lejer 2 og Lejer 1, har påstået stadfæstelse af boligrettens dom, således at huslejenævnets afgørelser af 24. august 2018 ophæves, og sagerne hjemvises til fornyet behandling i huslejenævnet. Indstævnte, Udlejer ApS, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom, således at boligrettens dom ophæves, og sagerne hjemvises til fornyet behandling ved boligretten. 2 Supplerende sagsfremstilling Som det fremgår af landsrettens dom, er Lejer 2 og Lejer 1 lejere af beboelseslejemål i Udlejer ApS' ejendom beliggende Adresse 3 i By. Lejer 2s lejemål (Adresse 4) er ifølge oplysninger fra Bygnings- og Bo-ligregistret (BBR) en lejlighed med 3 værelser på 61 m2 . Lejeforholdet blev påbe-gyndt i 2007, og den årlige leje udgjorde i januar 2018 53.061 kr. svarende til 869,85 kr. pr. m2 . Ved brev af 17. januar 2018 varslede Udlejer ApS lejeforhøjelse med 78.939 kr. årligt til en ny årlig leje på 132.000 kr. svarende til 2.163,93 kr. pr. m2 . Ved afgørelse af 24. august 2018 fandt Gentofte Huslejenævn, at den varslede leje væsentligt oversteg den leje, der betales for tilsvarend … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Lejer 2 og Lejer 1 hver især betale 30.000 kr. til Udlejer ApS. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 1. juni 2023Principiel

Landsrettens dom om klageberettigelse i relation til planloven stadfæstes

Påstande Appellant, har gentaget sin påstand om, at indstævnte, Planklagenævnets, afgørelse af 24. april 2018 ophæves som ugyldig og hjemvi-ses til fornyet behandling. Planklagenævnet har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Appellant har under sagens forberedelse anmodet Højesteret om at fore-lægge præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af navnlig artikel 9, stk. 2, i Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysnin- 2 ger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og dom-stolsprøvelse på miljøområdet. Højesteret har ved kendelse af 21. september 2022 bestemt, at anmodningen om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen ikke tages til følge. Retsgrundlag Planloven § 1, stk. 1, i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 (nu lov-bekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020) om planlægning (planloven) lyder: ”§ 1. Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og skaber gode rammer f … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 100.000 kr. til Plankla-genævnet. 16 De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 24. maj 2023Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens dom om beskatning hos eneaktionær af lån ydet af selskab til eneaktionærens samlever

PåstandeAppellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin principale påstand.Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.AnbringenderAppellant, tidligere Sagsøger har supplerende anført navnlig, at det var i Virksomhed ApS 1's interesse, at selskabet ydede lånet til Vidne, idet Virksomhed ApS 1 derved opnåede enbedre forrentning af sine midler end ved at lade pengene stå i banken.Skatteministeriet har heroverfor anført, at der ingen oplysninger er om, at Virksomhed ApS 1 Virksomhed ApS 1 har opnået en bedre forrentning af sin kapital ved at udlåne penge til 2 Vidne i stedet for at have pengene stående på en bankkonto eller anvendt dem som led i selskabets sædvanlige driftsmæssige aktiviteter, som ikke var udlånsvirksomhed. Højesterets begrundelse og resultat Højesteret er enig i landsrettens begrundelse og resultat. Det bemærkes herved, at det, som Appellant, tidligere Sagsøger supplerende har anført for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat. Højesteret stadfæster derfor dommen. THI KENDES FOR RET: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret ska … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 35.000 kr. til Skattemi-nisteriet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 11. januar 2023Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag vedrørende spørgsmålet om godtgørelse for ulovlig frihedsberøvelse

PåstandeAppellant, har påstået sagen hjemvist til byretten.Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået stadfæstelse.Supplerende anbringenderAppellant har supplerende anført navnlig, at landsrettens dom stiller ham dårligere med hensyn til muligheden for godtgørelse, end hvis Det Psykiatriske Patientklagenævn ikke havde givet ham medhold i, at frihedsberøvelsen var ulovlig. I sidstnævnte tilfælde kunne han have krævet frihedsberøvelsens lov-lighed indbragt for retten efter retsplejelovens kapitel 43 a og i den forbindelse 2 fået påkendt spørgsmålet om godtgørelse, jf. lovens § 469, stk. 6. Efter landsret-tens dom er han i stedet henvist til at anlægge sag mod regionen efter civilpro-cessens almindelige regler. Et sådant resultat er udtryk for en formalistisk tilgang til anvendelsesområdet for retsplejelovens kapitel 43 a og inddrager ikke hensigten bag det samlede psykiatriske klagesystem, herunder psykiatrilovens § 37. Resultatet har også mere generelt uheldige konsekvenser. F.eks. vil regionen under en sag, som pa-tienten efter civilprocessens almindelige regler anlægger med påstand … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Højesteret · 13. december 2022Principiel

Landsrettens dom om afslag på opholdstilladelse til forælder til indvandrer stadfæstes

Påstande Appellant, tidligere Appelindstævnte, har påstået stadfæstelse af byrettens dom. Indstævnte, Udlændingenævnet, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. Supplerende sagsfremstilling Af en mail af 17. januar 2019 fra U.S. Department of State, Bureau of Consular Affairs, Office of Overseas Citizen’s Services, fremgår bl.a.: 2 ”Thank you for reaching out — and I'm happy to provide any sort of as-sistance that I can. I have actually worked on several similar cases, but not with all of the complications that you listed below. Regarding assistance for her return to the U.S., if there is no private or travel insurance, we would normally search for other private resources that may be able to assist such as any family or friends who might be able to assist to paying for the costs to her return to the United States. If we were unable to find a private source of funds and an individual in this situation were unable to receive adequate care in the host country, we could offer a repatriation loan which could cover the costs of her re-turn to the U.S., including, if needed, costs of a … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. 13 I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 30.000 kr. til Udlæn-dingenævnet. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse.

Højesteret · 24. november 2022Principiel

Byrettens dom stadfæstes i sag om, en tredjemandsbetaling i koncernforhold i forlængelse af en konkursbegæring blev omstødt, hvorvidt en pengeoverførsel på 125.000 kr., kan omstødes i medfør af konkurslovens § 74

PåstandeAppellant A/S, tidligere Appelindstævnte A/S under konkurs, har påstået stadfæstelse afbyrettens dom, sådan at indstævnte, Chisa A/S, skal betale 125.000 kr. medprocesrente fra sagens anlæg den 14. februar 2020.Chisa A/S har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.AnbringenderAppellant A/S, tidligere Appelindstævnte A/S under konkurs har supplerende anført navnlig, at landsrettens flertal stiller for strenge krav til, i hvilke tilfælde en begunstiget kreditor er i ond tro i en situation som den foreliggende. Flertallet udstrækker kravet om 2 ond tro til også at omfatte, hvorvidt en utilbørlig disposition har medført et tab for de øvrige kreditorer. En for snæver fortolkning af omstødelsesbetingelserne efter konkurslovens § 74 vil medføre en uhensigtsmæssig udvikling, hvor konkursbegæringer bliver an-vendt som inkassomiddel i forhold til skyldnere i økonomiske vanskeligheder, herunder ved anmodning om tredjemandsbetaling. Chisa har supplerende anført navnlig, at sagen for Højesteret alene omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Chisa kendte eller burde have kendt til de omstæn-dig … Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Chisa A/S til Appellant A/S, tidligere Appelindstævnte A/S under konkurs betale i alt 100.990 kr. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 24. november 2022Principiel

Boligrettens dom om regulering skulle ske i overensstemmelse med det aftalegrundlag, der var blevet fastlagt, før den nuværende forpagter indtrådte i forpagtningsaftalen, stadfæstes med den ændring, at appelindstævnte skal tilbagebetale 130.288,50 kr

Påstande Appellant 2, tidligere Appelindstævnte, har påstået stadfæstelse af bolig-rettens dom med den ændring, at Appelindstævnte 2, tidligere Appellant, skal tilbagebe-tale 130.288,50 kr. med nærmere angivet procesrente. Appelindstævnte 2, tidligere Appellant har påstået stadfæstelse af landsrettens dom og frifindelse for påstanden om tilbagebetaling af yderligere beløb, subsidiært at forpagtnings-afgiften for perioden fra den 1. november 2020 til den 31. oktober 2021 fastsæt-tes til 242.785,30 kr. og for perioden fra den 1. november 2021 til den 31. oktober 2022 til 245.570,60 kr. 2 Supplerende sagsfremstilling Forpagtningskontrakten af 28. januar 1987 vedrørende Restauration i Aalborg blev indgået mellem Virksomhed A/S 1, som bortforpagter og Person 1 og Person 2 som forpagtere. Af kontraktens pkt. 4 fremgår bl.a.: ”Den årlige forpagtningsafgift skal udgøre 120.000,00 kr. skriver ethundredetotitusinde kroner. Forpagtningsafgiften betales må-nedsvis hver den 1.ste med kr. 10.000,00 – første gang den 1/11 1986. Den aftalte forpagtningsafgift reguleres hvert år pr. 1/11 efter det ti … Resultat: Boligrettens dom stadfæstes med den ændring, at Appelindstævnte 2, tidligere Appellant skal tilbage-betale 130.288,50 kr. med procesrente af: 4.342,95 kr. fra den 1. november 2019 4.342,95 kr. fra den 1. december 2019 4.342,95 kr. fra den 1. januar 2020 4.342,95 kr. fra den 1. februar 2020 4.342,95 kr. fra den 1. marts 2020 4.342,95 kr. fra den 1. april 2020 4.342,95 kr. fra den 1. maj 2020 4.342,95 kr. fra den 1. juni 2020 4.

Højesteret · 19. september 2022Principiel

Højesteret ændrer landsrettens dom i sag om boligrettens kompetence til behandling af sag om økonomisk opgør efter fraflytning af lejemål og hjemviser sagen til behandling ved byretten

Påstande Appellant har påstået sagen hjemvist til behandling i bolig-retten. Indstævnte, P/S Høeghsmindes Parkbebyggelse, har påstået stadfæstelse. Retsgrundlag Den dagældende lejelovs § 106, stk. 1, nr. 4, og § 107, stk. 1, 1. og 2. pkt., havde denne ordlyd: 2 ”§ 106. De i henhold til lov om midlertidig regulering af boligforhol-dene nedsatte huslejenævn træffer afgørelse efter reglerne i den nævnte lovs kapitel VI i følgende tvister: … 4) Tvister om opfyldelse af lejerens pligt til renholdelse, vedligeholdelse og fornyelse, jf. kapitel IV. Dette gælder også uenighed om opfyldelse af lejerens pligt til istandsættelse efter fraflytning, uenighed om størrel-sen af istandsættelsesbeløbene og tvister om tilbagebetaling af deposi-tum i forbindelse med fraflytning. … § 107. Tvister om lejeforhold, der er omfattet af denne lov, kan, hvis spørgsmålet ikke efter loven kan indbringes for huslejenævnet eller i Københavns Kommune for ankenævnet, i 1. instans indbringes for by-retten. Retten benævnes boligretten.” Bestemmelsen i § 106, stk. 1, nr. 4, blev indsat i lejeloven ved lov nr. 406 af 31 … Resultat: Sagen hjemvises til behandling i boligretten.I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal P/S Høeghsmindes Parkbe-byggelse betale 51.080 kr. til Appellant. Sagsomkostninger for boligrettenfastsættes i forbindelse med sagens endelige afgørelse i denne instans.Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsi-gelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. *) Sagsomkostninger for landsret og Højesteret er

Højesteret · 2. september 2022Principiel

Landsrettens dom i sag vedrørende fraflytning af lejemål stadfæstes, dog således at fraflytningsdatoen ændres

ANO001 Indsigelse mod opsigelse af lejemål kunne ikke afgives digitalt Sag BS-32135/2021-HJR Dom afsagt fredag den 2. september 2022 L1 og L2 mod U Indsigelse mod opsigelse af lejemål kunne ikke afgives digitalt Ved brev af 14. maj 2019 opsagde en advokat på vegne af en udlejer et lejemål. Opsigelsen blev sendt til lejerne dels pr. mail, dels med almindeligt og anbefalet brev. Den 7. juni 2019 sendte lejernes advokat en mail vedhæftet et brev med en indsigelse mod opsigelsen til udlejers advokat. Brevet blev udelukkende sendt pr. mail. I mailen og brevet bad lejers advokat om at få bekræftelse på modtagelsen. Den 19. juni 2019 bekræftede en advokatsekretær modtagelsen af mailen med indsigelsen. Den 1. juli 2019 anlagde udlejer sag mod lejerne med påstand om, at de skulle fraflytte lejemålet. Først under sagens behandling i landsretten gjorde udlejer gældende, at lejernes indsigelse ikke opfyldte skriftlighedskravet i den dagældende § 87, stk. 2, sammenholdt med § 4, stk. 3, i lejeloven og derfor ikke var rettidig. For Højesteret angik sagen i første række, om lejernes indsigelse var … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes, dog således at fraflytningsdatoen ændres til den 31. december 2022. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 2, tidligere Appelindstævnte 1 og Appellant 3, tidligere Appelindstævnte 2 (retshjælpsforsikringen, subsidiært statskassen), betale 25.000 kr. til Appelindstævnte 3, tidligere Appellant. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse

Højesteret · 18. august 2022Principiel

Landsrettens dom stadfæstes. Appelindstævnte frifindes desuden for den nedlagte betalingspåstand

Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Appellant ApS, tidligere Appelindstævnte ApS, har endvidere nedlagt påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Appellant, skal betale 42.080 kr. med procesrente fra den 27. oktober 2020. Beløbet udgør de sagsomkostninger, der er betalt for at opfylde landsrettens dom. Heroverfor har Appelindstævnte, tidligere Appellant påstået frifindelse. 2 Retsgrundlag Reglerne om ejendomsmægleres vederlag fremgik indtil den 1. januar 2015 af § 11 i den dagældende lov om omsætning af fast ejendom. Af § 11, stk. 1, fremgik følgende: ”§ 11. Ved formidlingsaftaler, hvor det er fastsat, at vederlagets erlæg-gelse er afhængig af, om der bliver indgået en købsaftale (resultataf-hængigt vederlag), kan formidleren alene betinge sig vederlag, hvis 1) der indgås en købsaftale inden formidlingsaftalens ophør eller 2) der efter formidlingsaftalens ophør indgås en købsaftale på grundlag af formidlerens indsats og uden en anden formidlers medvirken, hvis det må antages, at indgåelsen af købsaftalen er blevet udskudt for at holde formidleren ude.” Lov om omsætning af … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Appelindstævnte, tidligere Appellant frifindes desuden for den nedlagte betalingspåstand. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant ApS, tidligere Appelindstævnte ApS betale 25.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Appellant. Beløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 11. maj 2022Principiel

Stadfæstelse af landsrettens dom om, at rettigheder til at anvende kompositioner i musicals mv. var overdraget ved forlagsaftale

Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Anbringender Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 3, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 har anført navnlig, at forlagsaftalerne ikke indebærer overdragelse af rettigheder til at anvende kompositionerne i musikdramatiske opførelser i form af musicals mv. (såkaldt store rettigheder). EMI Music Publishing Denmark A/S har som ret-tighedshaver bevisbyrden for, at de store rettigheder er omfattet af aftalerne, og bevisbyrden er ikke løftet. Overdragelse af store rettigheder blev ikke drøftet under forhandlingerne om forlagsaftalerne i 1993. Det var ikke intentionen, at de store rettigheder skulle indgå i overdragelsen. På aftaletidspunktet var de end ikke bekendt med, at store rettigheder er en særlig rettighedstype. Det følger af Vidne 1s forklaring, at EMI ikke var interesseret i de store rettigheder. Hans forklaring støttes af, at EMI på tidspunktet ikke kunne udnytte store rettigheder, idet EMI ikke var medlem af KODA Dramatik. Når aftalerne omtaler rettigheder til at ændre … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 3, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 4, tidligere Sagsøger 4 solidarisk betale i alt 35.000 kr. til EMI Music Publishing Denmark A/S. 6 De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 10. maj 2022Principiel

Landsrettens dom i sag om fastsættelse af godtgørelse for tvangsfiksering, stadfæstes med den ændring, at beløbet forhøjes, således at Region Sjælland til appellanten skal betale 40.000 kr.

PåstandeAppellant, tidligere Sagsøger har gentaget sin påstand for landsret-ten om, at indstævnte, Region Sjælland, skal betale 140.000 kr. med procesrentefra den 2. april 2019.Region Sjælland har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.AnbringenderAppellant, tidligere Sagsøger har anført navnlig, at der ved udmåling af godtgørel- sen må lægges afgørende vægt på, at både iværksættelsen og opretholdelsen af 2 tvangsfikseringen var ulovlig, og at han dermed var tvangsfikseret med urette i hele perioden. Ved udmåling af godtgørelsen må der også lægges vægt på, at Sikringsafdel-ingen har adgang til at anvende andre mindre indgribende foranstaltninger, herunder oppegående tvangsfiksering og døraflåsning. En eventuel godkendel-sesproces i relation til oppegående tvangsfiksering kunne være påbegyndt inden overflytningen. Der må endvidere lægges vægt på, at tvangsfikseringen var klart ulovlig, hvilket støttes af, at han undervejs kunne løsnes fuldstændig flere gange. Det må desuden indgå, at han i hele perioden blev holdt tvangsfikseret på en hvid-malet stue alene indrettet med en fiksering … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Region Sjælland inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse til Appellant, tidligere Sagsøger skal betale 40.000 kr. med procesrente fra den 2. april 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Højesteret · 22. februar 2022Principiel

Landsrettens dom i sag vedrørende tortgodtgørelse for voldtægt, stadfæstes

Påstande Appellant, tidligere Forurettede 1 har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Tiltalte skal betale 100.000 kr., subsidiært et beløb, der er højere end 35.000 kr., med procesrente fra den 12. juni 2020. Appelindstævnte, tidligere Tiltalte har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af appellanten. Sagsfremstilling Ved anklageskrift af 20. april 2020 blev der rejst tiltale mod Appelindstævnte, tidligere Tiltalte for principalt voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, nr. 2, 2. led, og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, 2 ”…ved natten mellem den 5. juli 2019 kl. 23.30 og den 6. juli 2019 kl. 07.00 i hytte Nummer , Lalandia, Lalandia Centret 1, Rødby, at have befølt og skaffet sig samleje med Appellant, tidligere Forurettede 1, der som følge af træthed og beruselse, sov og befandt sig i en tilstand, hvor hun var ude af stand til at modsætte sig handlingen, idet tiltalte tog Appellants, tidligere Forurettede 1 shorts og un-derbukser af, hvorpå han, mens han lå bag ved hende, befølte hende på brystet og i skridtet, lige … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.

Højesteret · 17. februar 2022Principiel

Højesteret ændrer landrettens stadfæstelse af byrettens dom i sag om betaling af parkeringsafgift ved uoverensstemmelse mellem faktisk og angivet parkeringsområde, således at der sker frifindelse

Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Supplerende sagsfremstilling For Højesteret er fremlagt en række oplysninger om, hvordan EasyPark-appen, som Appellant anvendte til betaling for parkeringen den 2. juni 2018, var indrettet på daværende tidspunkt. Heraf fremgår bl.a., at bruge-ren efter åbning af appen fik vist et kort med en markør, der placerede bilen på den position, som mobiltelefonens gps-funktion videreformidlede til appen. Hvis denne position var i et parkeringsområde, blev områdekode, parkerings-områdets navn og parkeringsoperatør automatisk vist i et felt over kortet. Ap-pen indeholdt ikke en funktion med oplysning om, at brugeren skulle kontrol-lere, om det automatisk angivne parkeringsområde svarede til bilens placering. Af de almindelige betingelser og vilkår, der var gældende fra den 25. maj 2018 ved anvendelse af EasyPark-appen, fremgår bl.a.: ”4.2.3 Ved anvendelsen af Parkeringstjenesten, og såfremt Kunden påbe-gynder parkering på anden vis end ved anvendelse af EasyPark-Kortet, skal Kunden i forbindelse hermed angive det parkerede køretøjs registre-ringsnu … Resultat: Appellant frifindes. I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Apcoa Parking Dan-mark A/S betale 4.579,50 kr. til Appellant. Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 18. januar 2022Principiel

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at appellanten i sagsomkostninger for landsretten skal betale 25.750 kr. til statskassen, og at sagsomkostninger for byretten fastsættes i forbindelse med sagens endelige afgørelse

ANO001 Sag om varmeregnskab kunne anlægges mod almen boligorganisation Sag BS-5564/2021-HJR Dom afsagt den 18. januar 2022 Appellant, tidligere Appelindstævnte mod Appelindstævnte, tidligere Appellant Et krav om tilbagebetaling som følge af fejlagtigt varmeregnskab kunne rettes mod en almen boligorganisation frem for boligafdelingen Appelindstævnte, tidligere Appellant, der boede i en almen bolig, hvor Appellant, tidligere Appelindstævnte var udlejer, anlagde sag mod Appellant, tidligere Appelindstævnte med krav om tilbagebetaling af et beløb, som Appelindstævnte, tidligere Appellant mente at have betalt for meget for varme. Appellant, tidligere Appelindstævnte gjorde gældende bl.a., at det ikke var Appellant, tidligere Appelindstævnte som organisation, Appelindstævnte, tidligere Appellant kunne rette kravet mod, og at kravet derimod skulle rettes mod den afdeling af Appellant, tidligere Appelindstævnte, hvor Appelindstævnte, tidligere Appellant boede. Appellant, tidligere Appelindstævnte henviste til bl.a., at hver boligafdelings økonomi er uafhængig af andre afdelinger og af organi … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Appellant, tidligere Appelindstævnte i sagsomkostnin-ger for landsretten skal betale 25.750 kr. til statskassen, og at sagsomkostninger for byretten fastsættes i forbindelse med sagens endelige afgørelse. 5 I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Appelindstævnte betale 25.000 kr. til statskassen. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter

Højesteret · 11. januar 2022Principiel

Landsrettens dom stadfæstes, således at appellanten skal betale til Sydbank A/S.

Påstande mv. Appellant, har påstået frifindelse mod betaling af 330.227,53 kr. med tillæg af rente på 14 % p.a. fra den 27. august 2015. Indstævnte, Sydbank A/S, har påstået stadfæstelse. Parterne er enige om, at hvis den godtgørelse på 750.000 kr., som Doublezero ApS blev tilkendt ved voldgiftskendelsen af 4. juni 2015, ikke er omfattet af Sydbanks virksomhedspant, har Sydbank været berettiget til at tilbagebetale be-løbet til Doublezeros konkursbo og forhøje Appellants kautionsforplig-telse tilsvarende. 2 Supplerende sagsfremstilling Af voldgiftskendelsen af 4. juni 2015 fremgår bl.a.: ”9 Voldgiftsrettens begrundelse og resultat … 9.1.3 Godtgørelse efter Handelsagentlovens § 25 … 139. Det følger af Handelsagentlovens § 25, at en handelsagent har krav på godtgørelse ved agenturaftalens ophør, hvis og i det omfang (1) agenten har skaffet agenturgiveren nye kunder eller en betydelig udvidelse af han-delen med den bestående kundekreds, og forbindelsen med disse kunder fortsat vil give agenturgiveren betydelige fordele, og (2) betaling af godt-gørelse er rimelig under hensyn til samtlig … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant betale 60.000 kr. til Sydbank A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 10. januar 2022Principiel

Landsrettens dom i sag om omstødelse af betaling af tredjemands private gæld, stadfæstes

ANO001 Tredjemandsbetalinger udgjorde en omstødelig gave Sag BS-6044/2021-HJR Dom afsagt mandag den 10. januar 2021 Appellant ApS 2, tidligere Appelindstævnte ApS mod Appelindstævnte ApS 2, tidligere Appellant ApS under konkurs Et konkursramt selskabs afdrag på ejerens private gæld til en tredjemand udgjorde en omstødelig gave Person 1 indgik på et fogedretsmøde en afdragsordning med Appellant ApS 2, tidligere Appelindstævnte ApS. Der blev herefter i overensstemmelse med afdragsordningen indbetalt fem afdrag af hver 50.000 kr. til Appellant ApS 2, tidligere Appelindstævnte ApS. De fem afdrag blev indbetalt af Appelindstævnte ApS 2, tidligere Appellant ApS, som Person 1 var direktør i og ejede igennem et holdingselskab. Appelindstævnte ApS 2, tidligere Appellant ApS blev herefter erklæret konkurs. Sagen for Højesteret angik, om de fem betalinger på i alt 250.000 kr. kunne omstødes i medfør af konkurslovens § 64, stk. 1. Afgørende var i den forbindelse om betalingerne kunne karakteriseres som ”gaver” . Højesteret bemærkede, at hverken konkursloven eller dennes forarbejder indeholder no … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant ApS 2, tidligere Appelindstævnte ApS betale 30.000 kr. til Appelindstævnte ApS 2, tidligere Appellant ApS under konkurs. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 23. august 2021Principiel

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sag om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse om tvangsadoption

ANO001 Om frigivelse af et barn til adoption uden samtykke Sag BS-4139/2021-HJR Dom afsagt den 23. august 2021 M og F mod Ankestyrelsen Ankestyrelsens afgørelse om frigivelse af et barn til adoption var gyldig og ikke i strid med Menneskerettighedskonventionen Barnet, B, blev kort efter fødslen anbragt i pleje hos en plejefamilie som følge af M’s og F’s manglende forældreevne. I forbindelse med anbringelsen havde M og F samvær med B, uden at dette ændrede væsentligt på M’s og F’s forældreevne. Da B var ca. halvandet år, traf Ankestyrelsen afgørelse om frigivelse af barnet til adoption uden samtykke. Efter at en egnet adoptivfamilie var fundet, blev B i februar 2020 anbragt hos adoptivfamilien. M og F søgte i forlængelse heraf om samvær med B. Der blev i juni 2021 truffet afgørelse om samvær. Sagen for Højesteret angik, om betingelserne for adoption uden samtykke var opfyldt, herunder om afgørelsen og den efterfølgende placering af barnet hos adoptivfamilien var i strid med Menneskerettighedskonventionen. Højesteret fandt, at forældrene med en høj grad af sandsynlighed varigt ville væ … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen part skal betale sagsomkostninger til nogen anden part eller til statskas-sen.

Højesteret · 10. august 2021Principiel

Stadfæstelse af landsrettens dom om, hvorvidt indstævnte som arbejdsgiver var uberettiget til at standse appellantens lønudbetaling og til at bortvise appellanten

ANO001 Tilbageholdelse af løn og bortvisning berettiget Sag BS-47627/2019-HJR Dom afsagt den 10. august 2021 A mod Dansk Arbejdsgiverforening som mandatar for X Biintervenient til støtte for A: Fagbevægelsens Hovedorganisation Tilbageholdelse af løn og senere bortvisning af lønmodtager var berettiget, da han flere gange afviste at deltage i en samtale med henblik på udarbejdelse af mulighedserklæring A, der var funktionær, sygemeldte sig i 2017 fra sin stilling hos X. Han afviste efterfølgende flere gange at deltage i en samtale med henblik på udarbejdelse af mulighedserklæring efter sygedagpengelovens § 36 a. På den baggrund tilbageholdt X hans løn og ophævede senere an-sættelsesforholdet. Sagen angik navnlig, om X var berettiget til at iværksætte disse reaktioner. Højesteret udtalte, at sygedagpengelovens § 36 a efter sin ordlyd og sit formål må forstås så-ledes, at den gælder, uanset om lønmodtageren efter f.eks. funktionærlovens § 5 modtager løn under sygdom. Bestemmelsen må endvidere forstås således, at det er arbejdsgiveren, der af-gør, om der skal udarbejdes en mulighedserklær … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal statskassen betale 40.000 kr. til Dansk Arbejdsgiverforening. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 12. maj 2021Principiel

Landsrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstet.

Påstande Appellanten, Allianz Seguros, har nedlagt påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Appellant, skal betale sagsomkostninger for byret og landsret til Allianz Seguros fastsat efter Højesterets skøn. Appelindstævnte, tidligere Appellant har påstået landsrettens omkostningsafgørelse stad-fæstet. 2 Anbringender Allianz Seguros har anført navnlig, at selskabet i det væsentlige har vundet sa-gen. Appelindstævnte, tidligere Appellant opnåede ved landsrettens dom alene 59.263 kr., der svarer til 3,48 % af den nedlagte påstand på 1.701.088,99 kr., mens Allianz Se-guros fik medhold i, at over 96 % af det fremsatte krav var uberettiget. Sagens udfald afviger dermed kun i mindre grad fra den nedlagte påstand om frifin-delse, og Allianz Seguros skal derfor tilkendes fulde sagsomkostninger, jf. rets-plejelovens § 313, stk. 2, og bl.a. UfR 2015.2004 H. Allianz Seguros er som følge af Appelindstævntes, tidligere Appellant urealistiske opgørelse af det samlede krav blevet påført betydelige merudgifter til omfattende proces-førelse i to instanser, herunder med bevisførelse i form af fire fore … Resultat: Landsrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Allianz Seguros betale 7.500 kr. til Appelindstævnte, tidligere Appellant. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 29. april 2020Principiel

Sag om hvorvidt sagsøgers krav på erstatning er bortfaldet efter erstatningsansvarslovens § 19 eller 20

Påstande Appellanterne, Concordia Forsikring A/S og Tryg Forsikring A/S, har gentaget deres påstand om frifindelse. Indstævnte, DSB, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom. 2 Supplerende retsgrundlag Erstatningsansvarslovens § 20 er indført ved lov nr. 228 af 23. maj 1984. I lov-forslag nr. L 7 af 6. februar 1984 om erstatningsansvarsloven er i de almindelige bemærkninger anført bl.a. (Folketingstidende 1983-84, 2. samling, tillæg A, sp. 74-81): ”3. Lovforslaget … 3.2. Lempelse af erstatningsansvar m.v. Justitsministeriet er enig i udvalgets hovedsynspunkter og kan i det væ-sentlige tiltræde de forslag, som er fremsat i betænkning II. Justitsmini-steriet finder således, at man i et vist omfang kan se bort fra eller lempe erstatningsansvaret uden at svække erstatningsreglernes præventive betydning. Langt den overvejende del af de myndigheder og organisationer, der har afgivet udtalelse om betænkningen, har kunnet tilslutte sig forsla-gene i betænkningen. På baggrund af de indhentede udtalelser er der dog på enkelte punkter i forslaget foretaget ændringer i forhold til ud-valgets … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Concordia Forsikring A/S og Tryg For-sikring A/S solidarisk betale 60.000 kr. til DSB. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsi-gelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 7. september 2009Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt en række nærmere angivne udgifter kan fradrages som driftsomkostninger i advokatvirksomhed

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har påstået, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hans indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med yderligere 258.505,24 kr. Han har subsidiært gentaget sin hjemvisningspåstand. Appellant, tidligere Sagsøger har taget bekræftende til genmæle vedrørende beløbet på 4.200 kr. for ud-giftsposten ”fremmed arbejde” og vedrørende 23.500 kr. for den del af udgiftsposten ”regn-skabsassistance” , der angår udgiften til ND Revision. Forskellen i forhold til påstanden for landsretten skyldes de nævnte beløb samt nogle mindre beløbsmæssige justeringer. - 2 - Skatteministeriet har påstået stadfæstelse. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 30.000 kr. til Skatteministe-riet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms for-kyndelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. --oo0oo-- Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 30.000 kr. til Skatteministe-riet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms for-kyndelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. --oo0oo--

Højesteret · 4. september 2009Principiel

Højesteret ændrer landsrettens ophævelse og fastsætter erstatning og godtgørelse for tort i sag om mishandling og blufærdighedskrænkelse

BAO001 Godtgørelse i anledning af strafbare krænkelser Dom afsagt den 4. september 2009. Sag 428/2008 Forurettede 1 ved værge Forurettede 2 mod Tiltalte Godtgørelse i anledning af strafbare krænkelser Tiltalte var blevet dømt for mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, ved næsten dagligt over en periode af mere end 2½ år at have udsat sin steddatter Forurettede 1, der da var 5 - 8 år, og som boede hos ham, for systematisk vold som beskrevet i anklageskriftet. Tiltalte var endvidere blevet dømt for et forhold af blufærdighedskrænkelse begået over for Forurettede 1, da hun var 8 år. Forurettede 1 havde imidlertid ikke ved landsrettens ankedom fået medhold i et krav om, at Tiltalte skulle betale godtgørelse i anledning af krænkelserne. Med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragte hun særskilt landsrettens bestemmelse om afslag på krav om godtgørelse. Højesteret fandt, at den udøvede vold må have medført alvorlig utryghed og angst hos Forurettede 1, og at volden efter sin karakter også havde været egnet til at påføre hende en længerevarende psykisk belastning. Der var herefter … Resultat: Tiltalte skal inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 20.000 kr. med procesrente fra den 22. januar 2007 til Forurettede 1 ved værgen Forurettede 2. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til stats-kassen.

Højesteret · 3. april 2009Principiel

Sø- og Handelsrettens dom om markedsføring og krænkelse af rettigheder stadfæstes med den ændring, at det beløb, som sagsøgte A/S ifølge punkt 4 i dommen skulle betale til sagsøger GmbH, nedsættes til 200.000 kr.

Påstande Appellanten, Zebra A/S, har påstået beløbet i punkt 4 i Sø- og Handelsrettens dom nedsat til 50.000 kr., subsidiært et større beløb, dog mindre end 300.000 kr. Indstævnte, koziol>>ideas for friends GmbH, har påstået stadfæstelse. Anbringender For Højesteret har Zebra anerkendt at have krænket Koziols ophavsrettigheder og således an-erkendt punkt 1, 2, 3 og 5 i Sø- og Handelsrettens dom. Sagen angår herefter alene, hvor me-get Zebra skal betale i vederlag og/eller erstatning i henhold til den dagældende ophavsrets-lovs § 83. - 2 - Zebra har anført, at 50.000 kr., svarende til 1,25 kr. pr. genstand solgt af Zebra for 10 kr., må anses for at være et rimeligt vederlag. Det svarer til 25 % af Zebras dækningsbidrag på de solgte produkter. Koziol har ikke i øvrigt lidt noget tab. Koziol har anført, at et rimeligt vederlag som udgangspunkt bør beregnes på baggrund af det dækningsbidrag, som Koziol ville have haft på det antal produkter, som Zebra importerede til Danmark. Subsidiært bør vederlaget beregnes som en licensafgift på 25 % af Zebras omsæt-ning. Koziol skal desuden have ers … Resultat: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes med den ændring, at det beløb, som Zebra A/S ifølge punkt 4 i dommen skal betale til koziol>>ideas for friends GmbH, nedsættes til 200.000 kr. - 3 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Zebra A/S betale 30.000 kr. til koziol>>ideas for friends GmbH. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sags-omkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 6. oktober 2008Principiel

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Udlændingeservice, Rigspolitiet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration frifindes for appellantens påstand om prøvelse af, om de indstævnte har tilsidesat notatpligten efter offentlighedsloven

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sine påstande. De indstævnte, Udlændingeservice, Rigspolitiet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse over for Appellants, tidligere Sagsøger påstand 6, 7 og 8. Anbringender Appellant, tidligere Sagsøger har i sit skriftlige procedureindlæg fremsat en række nye anbringender. De indstævnte har protesteret herimod. - 2 - Under henvisning til retsplejelovens § 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse an-bringender fremsættes. Supplerende sagsfremstilling I en erklæring afgivet af speciallæge i psykiatri Person den 10. august 2007 hedder det bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøger er svært psykotisk med vrangforestillinger og hallucinationer på såvel syn som hørelse. Integrationsministeriet har på baggrund af lægeerklæringen ved afgørelse af 14. august 2007 genoptaget Appellants, tidligere Sagsøger sag om humanitær opholdstilladelse. Højesterets begrundelse og resultat Ad påstand 1, 2, 4 og 5 Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Udlændingeservice, Rigspolitiet og Mini-steriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration frifindes for påstand 7 og 8. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 15.000 kr. til Udlændinge-service, 15.000 kr. til Rigspolitiet og 15.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inde

Højesteret · 27. august 2008Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag om humanitær opholdstilladelse

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sine påstande. Indstævnte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har over for Appellants, tidligere Sagsøger påstand 1 påstået afvisning, subsidiært frifindelse, og over for Appellants, tidligere Sagsøger påstand 2 og 3 påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse. Anbringender Integrationsministeriet har til støtte for påstanden om afvisning af Appellants, tidligere Sagsøger påstand 1 anført, at han ikke har retlig interesse i en prøvelse af, om ministeriets tidligere afgørelser kan - 2 - ophæves, efter at ministeriet i november 2006 har truffet en ny afgørelse, hvorefter han har fået humanitær opholdstilladelse. Sagsfremstilling I en lægeerklæring af 13. marts 2003 fra Odense Universitetshospital, Onkologisk Afdeling, hedder det bl.a.: ”Ved r. Appellant, tidligere Sagsøger. Det drejer sig om en 44-årig kosovo-albaner, henvist fra Øre-Næse-Hals afdelingen på Roskilde Amtssygehus. Patienten, har været i medicinsk behandling for tuberkulose. I forløbet hæs, hvorfor der henvises til nærmere otologisk tilsyn. Ved kik … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. - 5 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 20.000 kr. til Ministeriet for Flygt-ninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 20. juni 2008Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag om fortolkning af bekendtgørelse om offentlig retshjælp ved advokater

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger har nedlagt påstand om, at indstævnte, Retten i Sønder-borg, skal betale 31.815 kr. med procesrente fra den 15. januar 2007, subsidiært et mindre beløb. Mere subsidiært har han påstået hjemvisning til fortsat behandling ved Retten i Søn-derborg. Advokat Appellant, tidligere Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at Retten i Sønderborg skal aner-kende, at tvister med Dansk Røde Kors ikke er omfattet af forbeholdet i den dagældende rets-hjælpsbekendtgørelses § 6 om sager, der angår eller er under behandling ved en forvaltnings-myndighed, subsidiært at Dansk Røde Kors ikke er en forvaltningsmyndighed omfattet af bekendtgørelsens § 6. - 2 - I tilfælde af stadfæstelse af landsrettens dom har advokat Appellant, tidligere Sagsøger nedlagt påstand om nedsættelse af sagsomkostningsbeløbet for landsretten. Retten i Sønderborg har påstået stadfæstelse. Anbringender Advokat Appellant, tidligere Sagsøger har først nedlagt den principale anerkendelsespåstand vedrørende Dansk Røde Kors i sit første skriftlige procedureindlæg. Retten i Sønderborg har protes … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. - 3 - I sagsomkostninger for Højesteret skal advokat Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Retten i Sønderborg. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. --oo0oo--

Højesteret · 12. juni 2008Principiel

Landsrettens dom i sag om, hvorvidt sagen skulle fremmes ved domstolene, stadfæstes

Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande. Under hensyn til, at de den 12. september 2007 har fået opholdstilladelse i et år efter udlæn-dingelovens § 9 b, stk. 1, har Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke gentaget deres påstand om, at sa-gens behandling ved domstolene tillægges opsættende virkning med hensyn til afgørelserne om pligt til udrejse. De indstævnte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Flygtningenævnet, har påstået stadfæstelse. - 2 - Højesterets begrundelse og resultat Sagen er indbragt for Højesteret ved ankestævning modtaget den 6. juli 2007. Det er i anke-stævningen angivet, at sagen indbringes for Højesteret med samme påstande og anbringender som for landsretten. Efter modtagelse af svarskrift udsatte Højesteret den 8. august 2007 sa-gen i en uge på Appellant 1's, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 stillingtagen til, ”om sagen er klar til berammelse, herunder om sagen er egnet til skriftlig behandling” … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 solidarisk betale 20.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og 20.000 kr. til Flygtningenævnet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 9. april 2008Principiel

Højesteret stadfæster landrettens dom, hvorefter sagsøgers påstand om, at tvangsudsendelse skulle anses som udsigtsløs, afvistes, ligesom der skete frifindelse for sagsøgers påstand om, at sagsøgtes afgørelse skulle ophæves

Påstande Parterne har gentaget deres påstande. Anbringender Under afgivelsen af parternes skriftlige procedureindlæg har Appellant, tidligere Sagsøger fremsendt Euro-parådets retningslinjer ”Twenty Guidelines on Forced Return” , september 2005. Appellant, tidligere Sagsøger har i forbindelse hermed gjort nogle nye anbringender gældende, hvilket Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har protesteret imod. Under henvisning til retsplejelo-vens § 383, stk. 1 og 2, tillader Højesteret ikke, at disse anbringender fremsættes. - 2 - Appellant, tidligere Sagsøger har præciserende anført, at Integrationsministeriets afgørelse er i strid med udlændingelovens § 31, Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og FN’s Flygtningekonventions artikel 33. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomko … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 20. februar 2008Principiel

Højesteret stadfæster Sø- og Handelsrettens afgørelse, og tiltræder dermed, at Appellant A/S , tidl. Sagsøgte A/S har handlet i strid med markedsføringsloven ved udsendelse af brev og derved pådraget sig erstatningsansvar

Påstande Appellanten, Owi-gruppen A/S, har påstået frifindelse. Indstævnte, NFM AB, har påstået stadfæstelse. Højesterets begrundelse og resultat Af de grunde, der er anført af Sø- og Handelsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. - 2 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Owi-gruppen A/S betale 30.000 kr. til NFM AB. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Resultat: Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes. - 2 - I sagsomkostninger for Højesteret skal Owi-gruppen A/S betale 30.000 kr. til NFM AB. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret · 13. februar 2008Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag om ophævelse af Advokatnævnets kendelse af 7. juni 2006, og tiltræder dermed at advokat appellant ikke havde godtgjort, at dennes klienter i forbindelse med forliget havde givet afkald på dækning i henhold til retshjælpsforsikringen

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger har gentaget sin påstand. Indstævnte, Advokatnævnet, har påstået stadfæstelse. Højesterets begrundelse og resultat Som anført af landsretten havde advokat Appellant, tidligere Sagsøger på sine klienters vegne søgt om retshjælpsdækning, som blev bevilget ved Codan Forsikrings brev af 10. november 2004. Forliget i sagen blev indgået den 3. november 2004, uden at spørgsmålet om fordeling af sagsomkostninger var forelagt forsikringsselskabet, og Højesteret tiltræder, at advokat - 2 - Appellant, tidligere Sagsøger ikke har godtgjort, at hans klienter i forbindelse med forliget havde givet afkald på dækning i henhold til retshjælpsforsikringen. Højesteret finder, at advokat Appellant, tidligere Sagsøger ved under disse omstændigheder at opkræve salær hos klienterne har tilsidesat god advokatskik. Højesteret tiltræder, at sanktionen er fastsat til en bøde på 5.000 kr. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 20.000 kr. til Advokatn … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 20.000 kr. til Advokatnæv-net. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. --oo0oo--

Højesteret · 28. januar 2008Principiel

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt en række erstatningskrav fra en investorforening mod sagsøgte advokat er forældede, og om virkningen af en indgået suspensionsaftale. Højesteret tiltræder dermed, at appellanternes krav er forældede

Påstande Appellanterne, Appellant 89, tidligere Sagsøger 89 (Investorforening) som mandatar for Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 m.fl. og Appellant 89, tidligere Sagsøger 89 (Investorforening), har gentaget deres påstande. Indstævnte, advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået stadfæstelse. Subsidiært har han nedlagt påstand om, at der kun skal betales rente fra den 13. juli 2002. Anbringender Appellanterne har for Højesteret yderligere anført, at parterne i foråret 2003 førte forligsfor-handlinger, uden at advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte omtalte spørgsmålet om forældelse. Endvidere har appellanterne gjort gældende, at den indgåede suspensionsaftale – efter en formålsfortolk-ning – ikke kunne opsiges med et udløbstidspunkt, som lå før Højesterets dom i sagen vedrø-rende Appellant 79s, tidligere Sagsøger 79 erstatningskrav mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Supplerende sagsfremstilling Af et protokollat af en generalforsamling afholdt i Appellant 89, tidligere Sagsøger 89 (Investorforening) den 30. april 2003 fremgår bl.a.: - 5 - ”Inden Advokat udtrådt … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 89, tidligere Sagsøger 89 (Investorforening) som part og som mandatar for Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 m.fl. i alt betale 250.000 kr. til advokat Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. --oo0oo--

Højesteret · 16. januar 2008Principiel

Landsrettens dom stadfæstes i sag om afslag på opholdstilladelse

Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, har gentaget deres påstande. De indstævnte, Flygtningenævnet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har påstået stadfæstelse. Anbringender Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på opholdstilladelse efter den dagældende udlændin-gelovs § 9, stk. 2, nr. 5 (nu § 9 e), anført, at de er omfattet af den personkreds, bestemmelsen vedrører. - 2 - Integrationsministeriet har heroverfor gentaget sit anbringende om, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, da deres opholdstilladelse efter Kosovonødloven på tidspunktet for udrejsen den 18. juli 2000 var udløbet. Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har til støtte for påstanden om ophævelse af Integrationsministeri-ets afgørelse af 22. juni 2004 om afslag på humanitær opho … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 solidarisk betale 25.000 kr. til Flygtningenævnet og 25.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Landsret 10

Østre Landsret · 12. maj 2025

Landsretten stadfæster skifterettens dom i sag om indsigelse mod vidnetestamente

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Retten i Glostrup, subsidiært at byrettens bestem-melse om sagsomkostninger ændres således, at appellanten til hver af de indstævnte skal betale 2.500 kr. i sagsomkostninger, subsidiært mere, men min-dre end 5.000 kr. De indstævnte, Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1, Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøgte 3, Appelindstævnte 3, tidligere Sagsøgte 2 og Appelindstævnte 4, tidligere Sagsøgte 4, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Af bomeddelelse af 18. september 2024 i boet efter Person 2 og Person 1 fremgår, at bobehandleren, Advokat 1, har an-ført bl.a.: ”Salær Der er forbrugt omfattende tid i boet vedrørende de mange forhold blandt andet en meget omfangsrig emailkorrespondance blandt andet omkring i sær arvingernes uenighed om fordeling af indbo, registrering af indbo, vurdering af indbo, rydning af indbo, salg af ejendommene m.v., hestetrailer, båd, havneplads, møder på ejendommene m.v. Mit tidligere anslåede salær kan ikke overholdes. Jeg anslår … Resultat: Skifterettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage be-tale 2.500 kr. til Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøgte 1. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage be-tale 2.500 kr. til Appelindstævnte 3, tidligere Sagsøgte 2. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage be-tale 2.500 kr. til

Østre Landsret · 20. januar 2022

Byrettens afgørelse stadfæstes i sag om, hvorvidt den fælles forældremyndighed kan bevares

Påstande Appellanten, Far, har gentaget sin påstand for familieretten om, at den fællesforældremyndighed over Barn, født den 26. maj 2014, bevares. Indstævnte, Mor, har påstået dommen stadfæstet. Mor har fri proces under anken. 2 Anbringender Far har i sine afsluttende bemærkninger navnlig anført, at det vil være bedst for Barn, at den fælles forældremyndighed bevares. Fælles forældremyndighed kræver ikke, at forældrene er enige om samtlige spørgsmål om barnet. Det centrale er, om forældrene er i stand til at håndtere deres eventuelle uenigheder på en sådan måde, at det ikke går ud over barnet. Selvom det før har været en besværlig proces, og selvom parterne skal arbejde på, at deres kommunikation bliver bedre, så kan parterne godt blive enige om, hvad der er bedst for Barn. Far er indstillet på et konstruktivt samarbejde fremadrettet, og der er ikke holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om væsentlige forhold til Barns bedste. Der er derfor ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, idet der heller ikke er noget, der tilsiger, at faderen ikke k … Resultat: Familierettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Østre Landsret · 21. december 2020

Byrettens dom om erstatning for tvangsfiksering skærpet.

Påstande Appellant 1, tidligere Klager 1, har gentaget sin påstand for byretten om, at Region Hovedstaden skal betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået dommen stadfæstet. Sagen har i landsretten været udsat på, at Højesteret tog stilling til, om anke af byrettens domme i sager, der behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a er omfattet af ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., om sager med en økonomisk værdi, der ikke overstiger 20.000 kr. Højesteret har ved kendelse af 16. september 2020 (trykt i U.2020.3917) truffet afgørelse om, at 2 anke til landsretten i disse sager ikke kræver anketilladelse fra Procesbevil-lingsnævnet. Landsretten besluttede den 2. november 2020 efter parternes samstemmende anmodning at behandle sagen på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 387, stk. 1, nr. 1. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Appellant 1, tidligere Klager 1 har yderligere anført, at der er grundlag for at an-tage, at der i sager om tv … Resultat: Byrettens dom ændres, således at Region Hovedstaden inden 14 dage til Appellant 1, tidligere Klager 1 skal betale 7.500 kr. med procesrente fra den 2. juli 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. div>

Østre Landsret · 8. september 2020

Landsretten stadfæster byrettens dom med den ændring, at Appellantens påstand 1 og 3 over for Erstatningsnævnet afvises. Byrettens dom omhandlede, hvorvidt Appellanten, som beskikket bistandsadvokat, har pådraget sig et erstatningsansvar overfor Appelindstævnte, og om Erstatningsnævnet med rette har afvist Appelindstævntes krav om erstatning på grund af forældelse

Påstande BS-9922/2020-OLR Appellant, tidligere Sagsøgte har som for byretten ned-lagt følgende påstande: 1.Erstatningsnævnet skal anerkende, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøger krav om godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ik-ke var forældet på tidspunktet for Erstatningsnævnets afgørelser den 8. november 2018. 2.Erstatningsnævnet skal anerkende, at Erstatningsnævnets afgørelser af 8. november 2018 om at afslå Appelindstævntes, tidligere Sagsøger krav om godtgørelse for svie og smerte og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er ugyldige. 3.Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Erstatningsnævnet. Indstævnte, Erstatningsnævnet, har principalt påstået sagen afvist, subsidiært stadfæstelse. Advokat Appellant, tidligere Sagsøgte har over for Erstatningsnævnets afvis-ningspåstand nedlagt påstand om frifindelse. BS-9925/2020-OLR Appellanten, advokat Appellant, tidligere Sagsøgte, har som for byretten ned-lagt påstand om frifindelse. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har haft fr … Resultat: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at advokat Appellants, tidligere Sagsøgte påstand 1 og 3 over for Erstatningsnævnet afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal advokat Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 60.000 kr. til Erstatningsnævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. I sagsomkostninger for landsretten skal advokat Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 60.000 kr. til stats

Vestre Landsret · 26. juni 2020

Byrettens dom om klageberettigelse i relation til planloven stadfæstes

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Planklagenævnets afgørelse af 24. april 2018, j.nr. NMK-33-04539, hjemvises til fornyet behandling. Indstævnte, Planklagenævnet, har påstået dommen stadfæstet. Anbringender Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 2 Appellant, tidligere Sagsøger har yderligere anført, at hun også er klageberettiget som følge af hensynet til investeringssikkerhed. Planlovens detailhandelsregler har bl.a. til formål at fremme private investeringer i bymidten og sikre en øget grad af inve-steringssikkerhed. En plan, som påvirker detailhandlen i bymidten som i nær-værende sag, indebærer derfor, at beboere og erhvervsdrivende i bymidten er klageberettigede, og kravet om tilknytning til planområdet forudsætter ikke, at der udøves detailhandel eller en bestemt aktivitet fra de berørte ejendomme. Kredsen af klageberettigede skal afgrænses i overensstemmelse med Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, hvorefter medlemmer af den berørte offentlig-hed, som har en tilstrækkelig interesse, skal sikre … Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 35.000 kr. til Planklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Østre Landsret · 10. oktober 2014

Byrettens dom stadfæstes, således at der ikke er værneting i Danmark

D O M Afsagt den 10. oktober 2014 af Østre Landsrets 20. afdeling (landsdommerne Henrik Gam, B. Tegldal og Andreas Bøgsted-Møller (kst.)). 20. afd. nr. B-1987-14: Ciboe ApS (advokat Michael Christensen) mod KNI A/S (advokat Niels Hansen Damm) Københavns Byrets dom af 18. juni 2014 (BS 5B-1732/2014) er anket af Ciboe ApS med påstand om, at byrettens dom ophæves, og sagen hjemvises til videre behandling ved Kø-benhavns Byret. Indstævnte, KNI A/S, har påstået stadfæstelse. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 387, stk. 1, nr. 1. Procedure Ciboe ApS har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at det er opfyldelsesstedet for den primære kontraktsforpligtelse, der er afgørende for værnetinget. Arbejdet i henhold til kontrakten skulle udføres i Danmark, og betalingsstedet er Ciboe ApS’ forretningssted i - 2 - Danmark, idet der i dansk ret gælder den obligationsretlige grundregel, at pengegæld er bringegæld. Når spørgsmålet om værneting skal afgøres i en sag om international handel gælder således dansk ret. Dansk ret består af både retsplejeloven og de …

Vis alle 10
Østre Landsret · 8. marts 2013

Landsretten ændrer byrettens afgørelse således, at Appellanten (tidl. Sagsøgte) skal betale 700 til Indstævnte (tidl. Sagsøger) og i øvrigt frifindes, i sag om, hvorvidt sagsøgte som følge af mangelfuldt arbejde har fortabt retten til salær i forbindelse med en hushandel, som sagsøgte har formidlet for sagsøger samt spørgsmålet om, hvorvidt en af Retten i Svendborg den 12. januar 2010 afsagt dom er til hinder for rettens prøvelse i denne sag

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 8. marts 2013 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Ole Dybdahl og Jacob Waage (kst.)). 16. afd. nr. B-2833-12: Ejendomsmægler Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Morten Nordenbæk) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger (advokat Mads Sommerlund) Svendborg Rets dom af 1. august 2012 (BS R5-878/2010) er anket af Appellant, tidligere Sagsøgte med principal påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mest subsidiært frifindelse mod betaling af et af Østre Landsret fastsat mindre beløb. Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået stadfæstelse. Sagen er behandlet uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens § 387. Supplerende sagsfremstilling Appellant, tidligere Sagsøgte har for landsretten fremlagt skønserklæring af 22. august 2009 fra Skønsmand, indhentet til brug for Retten i Svendborg under sagen BS-R6- - 2 - 775/2008, som var den første retssag mellem parterne, i hvilken der blev afsagt dom den 12. januar 2010. Skønstemaet, som fremgår af skønserklæringens pkt. 9, var sålydend …

Østre Landsret · 2. februar 2012

Byrettens dom ændres, i det omfang den er anket, således at de appelindstævnte in solidum skal betale 10.000 kr. til hver af appellanterne

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 2. februar 2012 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Arne Brandt og Gry Berdiin (kst.)). 8. afd. a.s. nr. B-3228-11: Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Appellant 1, tidligere Forurettede 2 (advokat Søren Kjær Jensen) mod 1) Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 (advokat Steen Moesgaard, besk.) 2) Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 (advokat Martin Leth Hansen, besk.) og 8.afd. a.s. nr. B-3245-11: FOA Fag og Arbejde som mandatar for Appellant 2, tidligere Forurettede 1 (advokat Søren Kjær Jensen) mod 1) Appelindstævnte 1, tidligere Tiltalte 1 (advokat Steen Moesgaard, besk.) 2) Appelindstævnte 2, tidligere Tiltalte 2 (advokat Martin Leth Hansen, besk.) - 2 - Frederiksberg Rets dom af 16. september 2011 (2-2284/2011) er anket af Appellant 1, tidligere Forurettede 2 og Appellant 2, tidligere Forurettede 1 efter retsplejelovens § 996 for så vidt angår den del af afgø-relsen, der vedrører betaling af godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Ved nævningedommen af 16. september 2011 b …

Østre Landsret · 2. juli 2010

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt en sag skal afvises, fordi det må lægges til grund, at AB 92, herunder voldgiftsbestemmelse i AB 92 § 47, er aftalt

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt parterne i forbindelse med indgåelse af en aftale om ombygning af indstævntes hus har aftalt, at AB 92 – herunder særligt bestemmelsen i AB 92 § 47 om voldgift – skal finde anvendelse i parternes retsforhold, og om byretten derfor korrekt har afvist sagen fra domstolene. - 2 - Advokat Eskil Nielsen har i brev af 22. april 2010 meddelt, at appellanten ifølge oplysnin-ger fra skifteretten på Bornholm er blevet taget under konkursbehandling med advokat John Jørgensen som kurator. Det er fra advokat John Jørgensens kontor meddelt, at kon-kursboet er indtrådt i retssagen. Ankesagen har været skriftligt behandlet, jf. retsplejelovens § 387, stk. 1, nr. 1. Procedure Appellanten har i sammenfattende processkrift af 7. august 2009 anført blandt andet føl-gende til støtte for sin påstand: ” … Appellanten gør gældende, at sagen skal fremmes ved de ordinære dom -stole. Voldgift er en fravigelse af det almindelige princip om, at tvister afgøres af domstolene. Det er derfor en forudsætning for at fravige domstolsvejen, at der mellem parterne er indgået en vo …

Østre Landsret · 9. november 2009

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt sagsøgeren har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 9. november 2009 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen, Kaspar Linkis og Steen Mejer). 2. afd. a.s. nr. B-692-09: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Henrik Krogsøe, besk.) mod If Skadeforsikring (advokat Michael Steen Wiisbye) Odense Rets dom af 27. februar 2009 (BS 3-1789/2008) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med på-stand som for byretten om, at If Skadeforsikring skal anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld den 1. september 2005 i krydset Tietgens Allé/Hunderupvej, Odense. Indstævnte, If Skadeforsikring, har påstået stadfæstelse. Landsretten har bestemt, at sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, idet parterne er enige herom, jf. retsplejelovens § 387. Parterne har udvekslet skriftlige procedureindlæg. Sagsfremstilling Parterne har for landsretten erklæret sig enige om, at følgende hændelsesforløb kan lægges til grund for sagens afgørelse: ”… - 2 - 1.Appellantens personskade ifm. færdselsuheld den 1. …

Retsplejeloven § 387 – afgørelser og praksis · dom.dk