Retsplejeloven

Retsplejeloven § 62

4 publikationer om § 62 i retsplejeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Myndigheder 4

· 10. november 2023

Byretten stadfæster Advokatnævnets kendelse om, at sagsøgte under Advokatnævnets behandling af sagen frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed midlertidigt

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 13. oktober 2023. Sagen drejer sig om domstolsprøvelse af Advokatnævnets kendelse om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed midlertidigt. Civilstyrelsen har nedlagt påstand om, at Advokatnævnets kendelse af 5. oktober 2023 i sagsnummer 2022-2401, 2022-2056, 2022-3330, 2022-1355, 2023-1528 og 2023-1529 stadfæstes. Sagsøgte har nedlagt endelig påstand om, at Advokat-nævnets kendelse af 5. oktober 2023 i sagsnummer 2022-2401, 2022-2056, 2022-3330, 2022-1355, 2023-1528 og 2023-1529 ophæves. Sagen er hovedforhandlet den 7. november 2023. 2 Sagen er fremmet efter retsplejelovens § 147 g, stk. 2, 3. pkt., hvorefter retten træffer afgørelse inden for 4 uger efter sagens anlæg. Oplysningerne i sagen Det fremgår af Advokatnævnets kendelse af 5. oktober, at: ”KENDELSE Advokatrådet nedlagde ved tillægsanklageskrift af 8. maj 2023 (sagsnr. 2022-2401) påstand om, at advokat Sagsøgte under Advo-katnævnets behandling af sagerne 2022-2401, 2022-2056, 2022-3330 og 2022-1355 skulle frakendes retten til at udøve advokatvir … Resultat: Det tillades ikke at ændre identiteten på sagsøgeren fra "Advokatfirma I/S 2" til "Advokatfirma 1 v. advokat Sagsøgte". Parternes påstande og anbringender: Advokatrådet: 58 Advokatrådet har til støtte for påstanden om, at advokat Sagsøgte midlertidigt frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed un-der Advokatnævnets behandling af ovenstående sager, jf. retsplejelovens § 147 c, stk. 5, særligt gjort gældende, at der med forhold

Justitsministeriet · 3. august 2017

Væsentlige forbedringer i grønlandske detentioner

Et besøgshold med repræsentanter fra ombudsmanden og en menneskeretsekspert fra Institut for Menneskerettigheder var i august 2013 på tilsynsbesøg i detentionen i Kulusuk – en detention uden fast politibetjening – i Grønland. Besøget afdækkede bl.a., at personer, der var anbragt i detentionen, ikke kunne tilkalde kommunefogeden, at de ikke blev tilbudt mad og drikke, og at de ikke havde mulighed for toiletbesøg, medmindre kommunefogeden var til stede. Desuden blev alle detentionsanbragte visiteret til trusser, uanset om der var konkret grund til det, og derudover havde kommunefogeden den eneste nøgle til detentionen. Efter besøget rejste ombudsmanden spørgsmål over for Justitsministeriet, Rigspolitiet og Politimesteren i Grønland. Det førte til, at myndighederne forbedrede forholdene på en række punkter, og der blev udstedt nye regler om kommunefogedernes opgaver, uddannelse og udrustning. En forbedring var, at kommunefogeden hele tiden skulle have opsyn med detentionsanbragte. Kommunefogeden måtte kun forlade den anbragte person, hvis der opstod f.eks. skyderi, hvor risikoen og ulempen ved at forlade den anbragte klart blev opvejet af formålet med at rykke ud til en anden uopsættelig opgave. Alligevel var ombudsmanden bekymret for sikkerheden for de personer, der blev anbragt i de 5 grønlandske detentioner uden fast politibetjening. Bekymringen skyldtes, at disse personer ofte

Ministeriet for Forskning Innovation og Videregående Uddannelser · 14. juni 2013

Spørgsmål om inhabilitet blandt medlemmer af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed

En forsker klagede til ombudsmanden over behandlingen af to sager om hende ved Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). UVVU var i begge sager nået frem til, at hun havde begået videnskabelig uredelighed. Det var forskerens opfattelse, at nogle af medlemmerne af UVVU havde været inhabile ved behandlingen af hendes sager. Hun begrundede det især med, at tre UVVU-medlemmer i kraft af deres ansættelse på det universitet, hvor de to personer, der havde indbragt sagerne for UVVU, også var ansat, havde så nær tilknytning til anmelderne, at de ikke burde have medvirket ved afgørelsen. Ombudsmanden mente ikke, at der var udsigt til, at han kunne kritisere UVVU’s afgørelse om ikke at anse de pågældende for inhabile ved behandlingen af sagerne. At de var ansat af det pågældende universitet, gav efter ombudsmandens opfattelse ikke i sig selv grundlag for at anse dem for inhabile – der skulle noget mere til. Han lagde bl.a. vægt på, at ingen af de tre medlemmer efter det oplyste havde sådanne relationer til andre involverede i sagen, at der forelå omstændigheder, som efter gældende praksis var egnede til at vække tvivl om deres upartiskhed (forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5). Han pegede bl.a. på, at der ikke var oplyst om nære venskaber mellem nogen af de tre UVVU-medlemmer og de to ansatte ved universitetet, som havde indbragt sagerne for UVVU. Der var heller ikke oplysn

Justitsministeriet · 1. januar 1981

Lokalnævnsmedlemmers habilitet

Ikke fundet grundlag for at kritisere, at lokalnævnet for Københavns politikreds afviste en indsigelse om, at alle lokalnævnets medlemmer i kraft af forvaltningsrettens almindelige regler om speciel inhabilitet generelt måtte anses for afskåret fra at deltage i lokalnævnets behandling og stillingtagen til konkrete klager vedrørende politiets optræden i forbindelse med nogle uroligheder på Nørrebro i april-maj måned 1980. Endvidere ikke fundet grundlag for at kritisere justitsministeriets afgørelse, hvorefter man ikke fandt, at der var behov for nedsættelse af en særlig kommission til undersøgelse af sagskomplekset. (J. nr. 1980-1191-610).

Retsplejeloven § 62 – afgørelser og praksis · dom.dk