Retsplejeloven § 226

Sag om fremlæggelse af ensidigt indhentede rapporter i sag om miljømæssige afværgeprojekter

Om fremlæggelse af sagkyndige erklæringer Sagkyndige erklæringer indhentet af den ene part efter sagens anlæg kunne ikke fremlægges som bevis, selv om erklæringerne var indhentet i anden sammenhæng Sag BS-48050/2025-HJR Kendelse afsagt den 19. februar 2026 Miljøstyrelsen mod Region Midtjylland Sagen angik, om Region Midtjylland i en retssag mod Miljøstyrelsen kunne fremlægge to rapporter, der var udarbejdet efter sagens anlæg. Rapporterne var indhentet af Region Midtjylland, som var part i sagen. A, som havde udarbejdet dem, var en ekstern virksomhed, og rapporterne kunne ikke anses for eller sidestilles med et partsindlæg fra Region Midtjylland. Miljøstyrelsen havde ikke haft indflydelse på valget af A eller temaet for rapporterne. Højesteret fandt på den baggrund, at de to rapporter måtte anses for at være ensidigt indhentet i retsplejelovens § 341 a’s forstand. Det var under de anførte omstændigheder uden betydning, at Region Midtjylland havde indhentet rapporterne som led i regionens forpligtelser efter jordforureningslovens kapitel 3, og at rapporterne dermed var indhentet i and … Resultat: Landsrettens kendelse ændres således, at bilag 17 og 18 ikke tillades fremlagt. I kæresagsomkostninger for Højesteret skal Region Midtjylland betale 8.000 kr. + moms til Miljøstyrelsen. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage og for-rentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 19-02-2026 kl. 11:06 Modtagere: Kærende Miljøstyrelsen, Advokat (H) Britta Moll Bown, Advokat (H) Sarah Jano, Indkærede Region Midtjylland

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse i sag vedrørende fastholdelsesbonus, således at sagen ikke skal henvises til landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1

Højesteret - Ikke henvisning til landsretten Ikke henvisning til landsretten Sag om funktionærs krav på en forholdsmæssig andel af en fastholdelsesbonus skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans Ikke henvisning til landsretten Sag BS-31412/2025-HJR Kendelse afsagt den 10. november 2025 Ledernes Hovedorganisation som mandatar for Kærende, tidligere Sagsøger mod DI som mandatar for Indkærede A/S, tidligere Sagsøgte A/S Hovedsagen angik, om en fastholdelsesaftale mellem Indkærede A/S, tidligere Sagsøgte A/S og Kærende, tidligere Sagsøger, der var ansat som funktionær i virksomheden, udgjorde en del af den aftalte eller fastsatte løn, og dermed om kravet i aftalen om, at Kærende, tidligere Sagsøgerskulle sidde i uopsagt stilling på bonussens udbetalingstidspunkt, var i strid med funktionærlovens § 17 a, således at Kærende, tidligere Sagsøger ved sin fratræden havde krav på en forholdsmæssig andel af den bonus, han ville have fået udbetalt, hvis han havde været ansat ved bonusperiodens udløb. Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten send … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. Publiceret til portalen d. 10-11-2025 kl. 13:04 Modtagere: Advokat (L) Morten Hyldgaard Schulz, Advokat (H) Sophie Becher

Højesteret stadfæster landsrettens kendels, vedrørende hjemvisning til behandling i byretten

Ikke henvisning til landsretten Sag om kategorisering af ejendom efter ejendomsvurderingslovens § 3 skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans Sag BS-35386/2025-HJR Kendelse afsagt den 3. november 2025 Skatteministeriet mod Indkærede Hovedsagen angik, om der var grundlag for at tilsidesætte et vurderingsankenævns afgørelse af 28. juni 2024, hvorved nævnet kategoriserede Indkæredes ejendom som en erhvervsejendom med virkning fra den 1. marts 2021, jf. § 3, stk. 1, nr. 4, i ejendomsvurderingsloven. Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten med den begrundelse, at den lovfortolkning, der skal finde sted, i lyset af fortolkningsbidragene til ejendomsvurderingslovens § 3 ikke har en sådan karakter, at sagen er principiel, og da sagens udfald i det væsentligste vil bero på en konkret skønsmæssig vurdering af forholdene vedrørende Indkæredes ejendom. Højesteret tiltrådte af de grunde, som var anført af landsretten, at sagen ikke skulle henvises til landsretten som 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. Publiceret til portalen d. 03-11-2025 kl. 12:43 Modtagere: Advokat (L) Thomas Booker, Advokat (H) Sune Riisgaard

Højesteret afviser kære af Vestre Landsrets salærfastsættelse, da tilladelse til kære fra Procesbevillingsnævnet ikke foreligger

Påstande Kærende, Advokat, har nedlagt påstand om, at hans salær for arbejdet med sagen skal fastsættes til 25.783.500 kr. med tillæg af moms, subsi-diært at salæret skal fastsættes til et mindre beløb end 25.783.500 kr. med tillæg af moms, dog ikke under 16.386.880 kr. med tillæg af moms, og mere subsidiært at salæret skal fastsættes til et efter Højesterets skøn fastsat mindre beløb end 2 16.386.880 kr. med tillæg af moms, dog ikke under 13.000.000 kr. med tillæg af moms. De indkærede har ikke udtalt sig i anledning af kæren. Anbringender Advokat har anført, at landsrettens salærfastsættelse i retsbog af 10. september 2025 kan kæres direkte til Højesteret efter retsplejelovens § 389, stk. 3, eller efter en analog anvendelse af denne bestemmelse. Det er i den for-bindelse anført, at det ikke fremgår af retsplejelovens § 389, stk. 3, at reglen alene omhandler byrettens kendelser og beslutninger. Det må antages, at § 389, stk. 3, også finder anvendelse ved salærafgørelser truffet af landsretten, når landsretten har behandlet sagen som 1. instans i medfør af retsplejelovens § 226. Høje … Resultat: Denne kæresag afvises fra Højesteret. Publiceret til portalen d. 03-10-2025 kl. 10:14 Modtagere: Advokat (H) Lotte Calundann Noer, Advokat (H) Dorte Guldbrøn, Advokat (H) Advokat

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, således at sagen sendes til byretten til fortsat behandling, da sag om nedsættelse af aktieindkomster for 2013 og 2014 samt nedsættelse af kapitalindkomst for 2014 ikke kan antages at have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt

Højesteret - Ikke henvisning til landsretten Ikke henvisning til landsretten Sag om beskatning af aktionærlån skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans Sag BS-47890/2024-HJR Kendelse afsagt den 20. juni 2025 Kærende mod Skatteministeriet Hovedsagen angik navnlig, om væsentlige vilkårsændringer i kursgevinstlovens forstand kunne indebære, at et aktionærlån – udstedt til Kærende før ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E – blev omfattet af denne bestemmelse med den konsekvens, at der skulle ske beskatning efter ligningslovens § 16 A. Højesteret udtalte, at sagen rejste et principielt spørgsmål om fortolkningen af ligningslovens § 16 E. På det foreliggende grundlag kunne sagen dog ikke antages at have generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Højesteret fastslog på denne baggrund, at Kærendes anmodning om, at sagen skulle henvises til behandling ved landsretten som 1. instans, ikke kunne imødekommes. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse, således at sagen blev sendt til byretten til fortsat beha … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. Publiceret til portalen d. 20-06-2025 kl. 10:17 Modtagere: Kærende, Indkærede Skatteministeriet, Advokat (H) Tony Sabbah, Advokat (H) Leo Jantzen

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, og tiltræder dermed landsrettens vurdering af, at betingelserne for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans ikke var opfyldt

Højesteret - Ikke henvisning til landsretten Ikke henvisning til landsretten Sag om Familieretshusets praksis og om bestemmelser i love og bekendtgørelser var i strid med ligestillingsloven skulle ikke behandles af landsrettens som 1. instans Sag BS-57945/2024-HJR Kendelse afsagt den 20. juni 2025 Foreningen Far og landsformand Kærende, tidligere Sagsøger mod Statsministeriet og Social- og Boligministeriet (tidligere Social-, Bolig- og Ældreministeriet) Hovedsagen angik 25 påstande, hvorefter Statsministeriet og Social- og Boligministeriet skulle anerkende dels at forskellige bestemmelser i love og bekendtgørelser var i strid med ligestillingsloven, dels at Familieretshusets praksis i behandling af tvister om bopæl og samvær var i strid med ligestillingsloven. Derudover skulle ministerierne anerkende, at en række regler var ugyldige. Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten med den begrundelse, at sagen ikke indebar en sådan principiel stillingtagen af mere generel rækkevidde, at den burde kunne indbringes fo … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Foreningen Far og landsformand Kærende, tidligere Sagsøger solidarisk betale i alt 5.000 kr. til Statsministeriet og Social- og Boligmini-steriet. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højeste-retskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 20-06-2025 kl. 10:26 Modtagere: Advokat (H) Sune Fugleho

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, således at sagen sendes til byretten til fortsat behandling. Højesteret tiltræder, at spørgsmålet, om Ankestyrelsen har pligt til at prøve Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings beslutning om at genoptage en sag, ikke udgør et principielt spørgsmål, som har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen

Højesteret - Ikke henvisning til landsretten Ikke henvisning til landsretten Sag om Ankestyrelsens prøvelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genoptagelse af en arbejdsskadesag skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans Sag BS-60564/2024-HJR Kendelse afsagt den 20. juni 2025 Tryg Forsikring A/S mod Ankestyrelsen Hovedsagen angik, om Ankestyrelsen skulle prøve Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings beslutning om at genoptage Persons sag om erhvervsevnetab efter udløbet af 5-årsfristen i den dagældende arbejdsskadesikringslovs § 34. Højesteret udtalte, at spørgsmålet, om Ankestyrelsen har pligt til at prøve Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings beslutning om at genoptage en sag, ikke udgjorde et principielt spørgsmål, som havde generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. Højesteret fastslog på den baggrund, at Tryg Forsikring A/S’ anmodning om, at sagen skulle henvises til behandling ved landsretten som 1. instans, ikke kunne imødekommes. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse, således at sagen blev sendt til byretten til fortsat behandling. Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Tryg Forsikring A/S betale 8.000 kr. til Ankestyrelsen. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 20-06-2025 kl. 10:22 Modtagere: Indkærede Ankestyrelsen, Advokat (L) Pia Skotte Winsløw, Kærende Tryg Forsikring A/S

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse og tiltræder, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling ved landsretten, ikke kan anses for opfyldt

Højesteret - Ikke henvisning til landsretten Ikke henvisning til landsretten Sag om minkavleres krav om økonomisk kompensation fra Fødevarestyrelsen skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans Sag BS-35409/2024-HJR Kendelse afsagt den 7. april 2025 Bæredygtigt Landbrug som mandatar for Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S, og Kærende mod Fødevarestyrelsen Hovedsagen angik, om Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til minkavlerne Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S og Kærende udgjorde en krænkelse af artikel 1 i første tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og om det i givet fald kunne medføre krav på kompensation for ikke-økonomisk skade. Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten sendte sagen tilbage til byretten med den begrundelse, at afgørelsen af sagen i væsentlig grad beroede på en konkret og bevismæssig vurdering af forhold ved de enkelte sagsøgeres minkfarme, herunder navnlig omstændighederne omkring aflivningen af de pågældende minkbesætninger i perioden efter Fødevarestyrelsens … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Bæredygtigt Landbrug som mandatar for Kærende (Enkeltmandsvirksomhed), Kærende I/S samt Kærende betale 10.000 kr. til Fødevarestyrelsen. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 07-04-2025 kl. 09:57 Modtagere: Advokat (H) Sune Fugleholm, Advokat (H) G

Landsrettens kendelse stadfæstes og tiltræder dermed at byrettens dom ophæves, og hjemvises til fortsat behandling, i sag om erstatningsansvar mellem parterne som følge af projektering af fire telekommunikationsmaster i Frankrig

Højesteret - Om frist for at anmode om fornyet behandling af hjemvist civil sag Om frist for at anmode om fornyet behandling af hjemvist civil sag Fristen i retsplejelovens § 388 for at indgive anmodning om fornyet behandling af en hjemvist civil sag var sprunget Kendelse afsagt den 13. februar 2025 Sag BS-40339/2024-HJR Rambøll Gruppen A/S mod ITAS International Services and Telecommunications SAS og TDF – Teledifussion de France SAS og Sag BS-40342/2024-HJR Rambøll Danmark A/S mod ITAS International Services and Telecommunications SAS og TDF – Teledifussion de France SAS Kæresagerne for Højesteret udsprang af to sager om muligt erstatningsansvar, som byretten havde afvist med henvisning til manglende værneting. Byrettens afgørelse blev den 28. marts 2023 omgjort af landsretten, som ophævede byrettens dom, og hjemviste sagerne til byretten til fortsat behandling. Den 28. april 2023 anmodede Rambøll Gruppen og Rambøll Danmark byretten om, at der blev fastsat en frist for svarskrift vedrørende sagernes realitet. Det fremgår af retsplejelovens § 388, at når ankeinstansen har hjemvist e … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Rambøll Gruppen A/S og Rambøll Dan-mark A/S solidarisk betale 5.000 kr. til ITAS International Services and Telecom-munications SAS og 5.000 kr. til TDF – Telediffusion de France SAS. Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage efter denne kendelses afsi-gelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 13-02-2025 kl. 11:19 Modtagere

Højesteret ændrer landsrettens kendelse, og tiltræder dermed, at sagen har en sådan generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, at højesteret er enig i byrettens vurdering af, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling ved landsretten som 1. instans, er opfyldt

Højesteret - Henvisning til landsretten Henvisning til landsretten Sag skulle henvises til behandling ved landsretten som 1. instans Sag BS-9045/2024-HJR Kendelse afsagt den 4. november 2024 Skatteministeriet mod Indkærede Hovedsagen angår, om en skatteforhøjelse skal ændres som følge af, at de dispositioner, som har begrundet forhøjelsen, efterfølgende tilsidesættes som selskabsretligt ugyldige, og hvor der sker tilbagebetaling heraf. Byretten henviste sagen til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten hjemviste imidlertid sagen til byretten med den begrundelse, at betingelserne for henvisning til behandling ved landsretten ikke var opfyldt. Højesteret var enig i byrettens vurdering af, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling ved landsretten som 1. instans var opfyldt. Resultat: Sagen henvises til behandling ved landsretten i 1. instans. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales. Publiceret til portalen d. 04-11-2024 kl. 12:55 Modtagere: Kærende Skatteministeriet, Indkærede, Advokat (H) Mattias Chor, Advokat (H) René Bjerre

Højesteret tager Skatteforvaltningens påstand om kumulation til følge og ændrer landsrettens afgørelse, således at Skatteforvaltningens krav mod flere internationale banker inddrages under de allerede kumulerede sager i Østre Landsret

Højesteret - Krav skulle behandles under samme sag Krav skulle behandles under samme sag Krav skulle behandles under samme sag Sag BS-48567/2023-HJR Kendelse afsagt den 25. april 2024 Skatteforvaltningen mod Bank of America N.A. m.fl. I perioden fra august 2011 til december 2014 modtog den canadiske pensionskasse Healthcare of Ontario Pension Plan (HOOPP) i alt ca. 912,5 mio. kr. fra de danske skattemyndigheder vedrørende refusion af udbytteskat. Den 21. december 2018 indgav Skatteforvaltningen stævning mod HOOPP til Københavns Byret med påstand om, at HOOPP skal betale de 912,5 mio. kr. tilbage, da HOOPP ifølge skattemyndighederne ikke var skattemæssig ejer af de udbyttegivende aktier og derfor ikke var berettiget til refusion af udbytteskat. Sagen blev henvist til Østre Landsret, da sagen er af principiel karakter. Den 24. september 2019 indgav Skatteforvaltningen adcitationsstævning mod Nordea og rejste samme krav mod Nordea. Stævningen blev indgivet til Københavns byret, der traf afgørelse om at henvise sagen til Østre Landsret. Landsretten har besluttet, at kravene skal behandle … Resultat: Skatteforvaltningens krav mod Bank of America N.A., Citibank N.A., Citigroup Global Markets Limited, Merrill Lynch International, The Bank of Nova Scotia, Barclays Bank PLC, Barclays Capital Securities Ltd., Deutsche Bank AG, Gold-man Sachs International, Morgan Stanley & Co. International PLC, UBS AG (London Branch), UBS Europe SE, The Northern Trust Company, Northern Trust Global Services SE og Northern Trust Global Services SE U

Landsrettens afgørelse stadfæstes i sag om hvorvidt betingelserne i retsplejelovens §226, stk. 1, for at henvise sagerne til behandling ved landsret er opfyldt, i sager angående prøvelse af fire afgørelser om ekspropriationserstatning afsagt af Taksationskommissionen

Sager om ekspropriationserstatning i forbindelse med anlæg af letbane og metro i København skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans Sagerne BS-29564/2023-HJR, BS-29565/2023-HJR, BS-29572/2023-HJR og BS-29573/2023-HJR Kendelse afsagt den 8. december 2023 Hovedstadens Letbane I/S mod PFA DK Ejendomme Lav A/S og Metroselskabet I/S mod PFA DK Ejendomme Lav A/S og Hovedstadens Letbane I/S mod Danica Ejendomsselskab ApS og Hovedstadens Letbane I/S mod Sino Ejendomsselskab A/S Hovedsagerne angik, om det var med rette, at taksationskommissionen ved fastsættelse af ekspropriationserstatning i forbindelse med etablering af letbanen på Ring 3 samt metro til Sydhavnen i København havde nægtet fradrag for værdien af fordele, som anlægsprojekterne havde tilført restejendommene. Byretten henviste sagerne til behandling ved landsretten som 1. instans. Landsretten sendte sagerne tilbage til byretten, da landsretten fandt, at betingelserne for henvisning ikke var opfyldt. Landsretten anførte i sin begrundelse bl.a., at der i øjeblikket verserer fire sager ved landsretten som 1. instans, som … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. Publiceret til portalen d. 08-12-2023 kl. 11:41 Modtagere: Advokat Jacob Caroc Claus Schall Holberg, Advokat Poul Jagd Mogensen

Påstand om henvisning af sager fra byret til landsret til behandling i 1. instans

Påstande De kærende har nedlagt påstand om, at sagerne henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans. Indkærede, Skatteministeriet, har tilsluttet sig, at sagerne henvises til landsret-ten. Højesterets begrundelse og resultat Kæremålene angår henvisning til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, af to sager om fastsættelse af den skattemæssige behandling efter pensionsbe-skatningslovens § 53 A, stk. 5, af pensionsordninger, der er oparbejdet gennem ansættelser ved FN-organisationen UNICEF. Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Efter forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke bør benyttes til at behandle sager, hvis udfald i det væ-sentlige afhænger af bevismæssige vurderinger, eller som angår retsanvendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Som … Resultat: Landsrettens kendelser stadfæstes. 3 Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. Publiceret til portalen d. 26-10-2023 kl. 10:13 Modtagere: Advokat (L) Jef Nymand Hounsgaard, Advokat Søren Lehmann Nielsen, Advokat Sune Riisgaard

Højesteret ændrer landsrettens kendelse, således at sagerne henvises til behandling ved landsretten som 1. instans

Påstande Kærende har nedlagt påstand om, at sagerne henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans. Indkærede, Vurderingsstyrelsen, har tilsluttet sig, at sagerne henvises til lands-retten. Højesterets begrundelse og resultat Kæren angår henvisning til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1, af sa-ger om Vurderingsstyrelsens (tidligere SKAT) erstatningsansvar over for kø-bere af projektsalgsejendomme for deres tab ved, at grundværdien for deres ejendomme blev fastsat højere end forudsat i salgsopstillingerne, i en situation hvor SKAT over for ejendomsmægleren var fremkommet med en vejledende udtalelse til brug for beregning af en skønnet grundværdi. Højesteret finder, at sagerne rejser principielle spørgsmål om offentlige myn-digheders erstatningsansvar for tab som følge af oplysninger givet i vejledende udtalelser. Det må efter det oplyste antages, at der i praksis er et generelt behov for at få disse spørgsmål afklaret. Højesteret finder på den baggrund, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for henvisning til behandling ved landsretten er opfyldt. Høj … Resultat: Sagerne henvises til behandling ved landsretten som 1. instans. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales, jf. retsafgiftslovens § 44. 3 *) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1. Højesteret, den 2. maj 2023

Højesteret stadfæster landsretten afvisning om at behandle sagen i 1. instans i sag om, hvorvidt betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise en sag om kommunes udpegning af områder til Grønt Danmarkskort, til behandling ved landsret er opfyldt

Påstande Kærende har nedlagt påstand om, at sagen henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans. Indkærede, Nyborg Kommune, har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens kendelse, således at sagen hjemvises til fortsat behandling ved byretten. Supplerende sagsfremstilling Ved dom af 17. juni 2022 fandt Retten i Svendborg i sag BS-12940/2021-SVE mellem Kærende og Planklagenævnet, at nævnets afgørelse af 6. oktober 2020, om ikke at give Kærende medhold i sin klage over Nyborg Kommunes vedtagelse af Kommuneplan 2017, er ugyldig. 2 Planklagenævnet har under sagen for Højesteret oplyst, at nævnet den 30. juni 2022 har anket byrettens dom til landsretten, hvor sagen fortsat verserer. Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret kendelsen. THI BEST … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Kærende betale 5.000 kr. til Nyborg Kommune. Det tilkendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Stadfæstelse af kendelse om, hvorvidt en sag om værdiansættelse af ejerlejlighed skal behandles af landsretten i 1. instans

Påstande Kærende, tidligere Sagsøgte har nedlagt påstand om, at sagen henvises til behandling i Østre Landsret som 1. instans. Skatteministeriet har efter Højesteret kendelse af 24. marts 2022 i sag BS-38860/2021-HJR ikke fastholdt den oprindelige anmodning om henvisning. Højesterets begrundelse og resultat Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning fra en part hen-vise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. 2 Efter forarbejderne til bestemmelsen er det forudsat, at Højesterets ressourcer som udgangspunkt ikke bør benyttes til at behandle sager, som angår retsan-vendelse på områder, hvor de principielle retsspørgsmål allerede er afklaret. Skatteministeriet har i en meddelelse af 1. juni 2022 oplyst, at der 10. august 2022 er afholdt hovedforhandling ved Vestre Landsret i en sag om værdiansæt-telse af en ejendom, hvor Skatteministeriet har påberåbt sig realkreditbelånin-gen som den særlige omstændighed, der medføre … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Kærende, tidligere Sagsøgte betale i alt 3.000 kr. til Skatteministeriet. Det tilkendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Landsrettens kendelse stadfæstes, i sag om henvisning af sag til landsretten til behandling i 1. instans.

Påstande Kærende 1, tidligere Sagsøger 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøger 2 og Forsvarsministeriet har nedlagt sammenstemmende påstande om, at sagen henvises til landsretten som 1. instans. Anbringender Parterne har til støtte for henvisning anført navnlig, at betingelserne herfor er opfyldt. Der foreligger ikke praksis, der tager stilling til den naboretlige tålegrænse for støj hidrørende fra flyvestationer, herunder militære flyvestationer eller lig-nende. Sagens udfald vil danne grundlag for afgørelser i andre lignende sager, 2 hvor ejere af ejendomme placeret i den gule zone også vil gøre et erstatnings-krav gældende mod Forsvarsministeriet. Retspraksis om den naboretlige tåle-grænse og rimelighedsvurderingen vedrørende andre former for støj kan ikke sammenlignes med støjen fra militære flyvestationer. I forarbejderne til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup (lov nr. 881 af 16. juni 2020) har ministeriet bl.a. lagt vægt på, at naboer til en flystation må kunne påregne, at der som led i den samfundsmæssige udvikling sker en overgang til en anden og nyere flytype, s … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part.

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse om, hvorvidt sag om aktiviteter i interessentselskab udgjorde erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, skulle behandles i landsretten som 1. instans

PåstandeKærende 1, tidligere Sagsøgte 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2, har nedlagtpåstand om, at sagen henvises til behandling i Vestre Landsret som 1. instans.Indkærede, Skatteministeriet, har ikke udtalt sig imod henvisning.AnbringenderKærende 1, tidligere Sagsøgte 1 og Kærende 2, tidligere Sagsøgte 2 har anført navnlig, at betingelserne for henvisning af sagen utvivlsomt er opfyldt. Sagen er af princi-piel karakter, og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen. 2 Sagen angår rækkevidden af Højesterets praksis om skattemæssig kvalifikation af landbrugsvirksomheder, jf. UfR 1975.1065 H, UfR 1976.68 H, UfR 1978.614 H og UfR 1994.530 H, som har dannet rammerne for skattemyndighedernes prak-sis på området gennem de seneste snart 50 år, herunder adgangen til at fravige den fastlagte praksis på et uændret retligt grundlag. Dernæst angår sagen indholdet af det centrale skatteretlige begreb ”erhvervs-mæssig virksomhed” , herunder indholdet af og anvendelsesområdet for det af Skatteministeriet introducerede begreb ”den sædvanlige praksis om erhvervs-mæssig virksomhed … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part.

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse, og tiltræder af de grunde, der er anført af landsretten, at det er påkrævet at udsætte sagerne på udfaldet af de for landsretten verserende sager om hvidvaskning

Påstande Danske Bank har nedlagt påstand om, at sagerne henvises til Østre Landsret, subsidiært at Københavns Byret fremmer sagerne. Aktionærerne har påstået stadfæstelse af Østre Landsrets kendelse af 26. no-vember 2020. Sagsfremstilling Kæremålene angår, om hovedsagerne anlagt ved Københavns Byret, skal be-handles af Østre Landsret som 1. instans, jf. retsplejeloven § 226, stk. 1, og, hvis der ikke sker henvisning til landsretten, om sagernes behandling skal udsættes i medfør af retsplejelovens § 345 med henblik på at afvente udfaldet af en række prøvesager, som er henvist til behandling ved Østre Landsret. 5 Allerede henviste prøvesager I perioden fra marts 2019 til februar 2021 har 645 aktionærer anlagt i alt 354 sa-ger mod Danske Bank med påstande på samlet ca. 13,2 mia. kr. Samtlige sager vedrører overordnet, om Danske Bank er erstatningsansvarlig over for aktionæ-rerne for overtrædelser af hvidvasklovgivningen og den børsretlige regulering i relation til forholdene i Danske Banks estiske filial. Sagerne rejser en række spørgsmål, herunder om muligheden for, at en gruppe aktion … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Danske Bank skal i kæremålsomkostninger for Højesteret betale 5.000 kr. til ak-tionærerne. Publiceret til portalen d. 29-06-2021 kl. 12:16 Modtagere: Advokat (H) Jacob Skude Rasmussen, Advokat (H) Lotte Calundann Noer, Advokat (H) Peter Christian Kierkegaard, Advokat (L) Niels Grove Jensen, Advokat (H) Henriette Gernaa

Højesteret stadfæstede landsrettens afgørelse om, at betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1 for at henvise sagen til behandling ved landsretten i 1. instans, ikke var opfyldt. Højesteret fandt endvidere, at det efter de foreliggende oplysninger ikke på nuværende tidspunkt var påkrævet eller hensigtsmæssigt at henvise sagerne, og tiltrådte, at det var påkrævet at udsætte sagerne på de i landsretten verserende sager

Sager skulle ikke henvises til landsretten Sagerne BS-8112/2021-HJR m.fl. Kendelser afsagt den 29. juni 2021 110 aktionærer mod Kærende A/S Banksager skulle ikke behandles af landsretten som 1. instans, men udsættes på behandling af til landsretten allerede henviste sager Højesteret har afsagt to enslydende kendelser i 50 sager. Kæremålene angik, om hovedsagerne anlagt ved Københavns Byret, skulle behandles af Østre Landsret som 1. instans, og, hvis der ikke skulle ske henvisning, om sagernes behandling skulle udsættes med henblik på at afvente udfaldet af en række prøvesager, som allerede var henvist til behandling ved Østre Landsret. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse, hvorefter betingelserne for henvisning ikke var opfyldt bl.a. med den begrundelse, at der allerede var henvist sager til landsretten, og at de allerede henviste sager repræsenterede en tilstrækkelig variation over sagernes faktiske og retlige omstændigheder, og at afgørelsen af prøvesagerne måtte forventes at afklare de principielle retsspørgsmål, der var rejst. Landsretten fandt, at det var påkrævet at udsæt … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for Højesteret til den an-den part.

Højesteret stadfæster landsrettens afgørelse, idet Højesteret finder på det foreliggende grundlag, at afgørelsen af sagerne navnlig beror på konkrete bevisvurderinger, og at sagerne dermed ikke rejser sådanne principielle spørgsmål, at betingelserne for henvisning til landsretten er opfyldt

Påstande Kærende, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagerne henvises til be-handling i landsretten som 1. instans. 2 Indkærede, Viking Life-Saving Equipment A/S og Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S, har ned-lagt påstand om, at landsrettens kendelse stadfæstes. Sagsfremstilling SKAT (nu Skattestyrelsen) forhøjede ved afgørelse af 4. juli 2012 den skatteplig-tige indkomst for Viking Life-Saving Equipment A/S og sambeskatningsind-komsten for Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S for indkomstårene 2006 - 2009 med i alt 165.872.000 kr. Den skattemæssige forhøjelse var en følge af SKATs vurdering af, at Vikings selvangivne priser for varesalg til udenlandske datterselskaber ik-ke var i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, idet armslængdeintervallet ifølge SKAT skulle fastsættes svarende til det såkaldte interkvartile interval. Af afgørelsen fremgår herom bl.a.: ”SKAT har anvendt databasen AMADEUS som tager udgangspunkt i pa-neuropæiske selskaber der udfører de sammen funktioner og påtager sig de samme risici som salgs- og serviceselskaberne i Viking … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Skatteministeriet betale i alt 5.000 kr. til Viking Life-Saving Equipment A/S og Indkærede A/S, tidligere Kærende A/S. Det tilkendte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretskendelses afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Højesteret ændrer landsrettens kendelse, således at sagen henvises til behandling ved landsretten som 1. instans

Påstande Kærende, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at sagen henvises til be-handling i landsretten som 1. instans. Indkærede, tidligere Sagsøger, har ikke udtalt sig under kæresagen for Hø-jesteret. Sagsfremstilling Skattestyrelsen fandt ved afgørelse af 21. december 2018 bl.a., at Indkærede, tidligere Sagsøger ikke med skattemæssig succession kunne overdrage kapitalandele i Virksomhed ApS 1 til sine døtre, Person 2 og Person 1. Af afgørelsen fremgår det bl.a.: 2 ”Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der udelukkende er tale om overdragelse af finansielle aktiver og passiv kapitalanbringelse. Solcelle- og vindmølleanlæg sidestilles med en ejendom eller lignende hvorfor der ikke kan ske skattemæssig succession. De driftsanlæg der fremgår af den medsendte pengetankopgørelse er solcelle- og vindmølleanlæg der jf. SKM2018.459.SR betragtes som fi-nansielle anlæg der kan sidestilles med en ejendom.” Indkærede, tidligere Sagsøger anlagde den 28. februar 2020 sagen ved Retten i Kolding med påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at aktiver bestående i an-dele i so … Resultat: Sagen henvises til behandling ved landsretten som 1. instans. 6 Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales, jf. retsafgiftslovens § 57.

Landsrettens kendelse om ikke at henvise sagen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, stadfæstes

Påstande Kærende, Århus Kommune, har påstået landsrettens kendelse ophævet, således at sagen fort-sat behandles ved Retten i Århus som første instans. Indkærede, Dansk Erhverv Arbejdsgiver som mandatar for F. Salling A/S, har påstået stadfæ-stelse. Landsretten har udtalt, at kendelsen er afsagt uden kendskab til det nærmere indhold af lands-rettens sag B-1640-07, som Århus Kommune havde henvist til i sit kæresvarskrift for lands-retten, og hvori landsretten afsagde ankedom den 14. marts 2008. - 2 - Anbringender Århus Kommune har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at sagen ikke er af principiel karak-ter. Overgangsbestemmelsen i sygedagpengelovens § 82, stk. 3, er klar, og spørgsmålet om fortolkning af bestemmelsen har ikke længere principiel betydning, idet Vestre Landsret alle-rede har taget stilling hertil i sagen B-1640-07. I sagen B-1640-07 konstaterede landsretten, at den klare ordlyd af § 82, stk. 3, der støttes af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen, må gå forud for en uoverensstemmende be-mærkning til lovforslaget, og der ses ikke at være behov for at få prøvet … Resultat: : - 3 - Landsrettens kendelse stadfæstes.

Højesteret afgjorde, at appellant 1, tidligere sagsøger 1 var over 18 år på tidspunktet for ansøgningen om opholdstilladelse, hvorfor appelindstævntes afslag står ved magt

Påstande Appellanterne, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Ved Højesteret tages under pådømmelse, om indstævntes afslag på opholdstilladel-se i Danmark efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 2, til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 skal ophæves. Påstand 2: Ved Højesterets pådømmelse af, om indstævntes afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, skal ophæves, skal lægges til grund, at hans alder på ansøgningstidspunktet ikke med bindende virkning er fastlagt gennem Københavns Byrets kendelse af 7. juni 2006. Indstævnte, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, har over for påstand 1 principalt påstået afvisning, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved landsretten. Over for påstand 2 har indstævnte principalt påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse og mere subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved landsretten. Anbringender Appellant 1, tidliger … Resultat: Sagen for Højesteret er begrænset til spørgsmålet om afslag på opholdstilladelse efter udlæn-dingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., og under denne sag skal det lægges til grund, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 var over 18 år på ansøgningstidspunktet.

Sag om prøvelse af Skattestyrelsens afgørelser om, hvorvidt Skattestyrelsen kan stille krav om sikkerhedsstillelse som vilkår for at meddele sagsøgte henstand med betalingen af en række omtvistede afgiftskrav

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen angår prøvelse af tre afgørelser truffet af Skatteankestyrelsen den 15. fe­bruar 2024. Spørgsmålet i sagen er, om Skattestyrelsen kan stille krav om sik­kerhedsstillelse som vilkår for at meddele Bonaventura Sales Co. ApS (på afgø­relsestidspunktet Bonaventura Sales Co. A/S) henstand med betalingen af enrække omtvistede afgiftskrav, hvorom der verserer sag ved domstolene. Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 angående Skatteankestyrelsens afgørelse af 15. februar 2024 med sagsnummer 24-0007058: 2 Bonaventura Sales Co. ApS skal anerkende, at Skattestyrelsen kan kræve sikker­ hedsstillelse principalt for et beløb på 1.078.247 kr., subsidiært for et af retten fast ­ sat beløb, som vilkår for at meddele Bonaventura Sales Co. ApS henstand med betaling af chokolade- og sukkervareafgifter for årene 2014, 2015, 2016 og 2017. Påstand 2 angående Skatteankestyrelsens afgørelse af 15. februar 2024 med sagsnummer 24-0007060: Bonaventura Sales Co. ApS skal anerkende, at Skattestyrelsen kan kræve sikker­ hedsstillelse pri … Resultat: Bonaventura Sales Co. ApS skal vedrørende Skatteankestyrelsens sag nr. 24-0007058 anerkende, at Skattestyrelsen kan kræve sikkerhedsstillelse for et beløb på 1.078.247 kr. som vilkår for at meddele Bonaventura Sales Co. ApS henstand med betaling af chokolade- og sukkervareafgifter for årene 2014, 2015, 2016 og 2017. Bonaventura Sales Co. ApS skal vedrørende Skatteankestyrelsens sag nr. 24-0007060 anerkende, at Skattestyrelsen

Sag om, hvorvidt at Sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018 i sagen om ophævelse af miljøgodkendelse af Havbrug er ugyldig.

Sagen drejer sig om en prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018. Påstande Sagsøgeren, Dansk Akvakultur som mandatar for AquaPri ApS, har nedlagt på- stand om, at sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2018 i sagen om op- hævelse af miljøgodkendelse af Onsevig Havbrug er ugyldig. 2 Miljø- og Fødevareklagenævnet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Onsevig Havbrug, der er ejet af AquaPri ApS, opdrætter regnbueørred i op- drætsanlæg på havet beliggende i Smålandsfarvandet nord for Lolland. Havbruget har været lokaliseret på den nuværende position siden 1999 og er beliggende med en afstand på 1,7 km til Natura 2000-område nr. 173, 10,5 km til Natura 2000-område nr. 170 og 12,4 km til Natura 2000-område nr. 162. I Smålandsfarvandet er der endvidere en række yderligere havbrug beliggende, herunder Skalø, Rågø og Fejø. Inden overgangen til miljøgodkendelsesordningen i miljøbeskyttelsesloven var havbrugets driftsforhold reguleret ved en havbrugstilladelse efter bekendtgø- re … Resultat: Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes. I sagsomkostninger skal Dansk Akvakultur inden 14 dage betale 187.500 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 24-04-2026 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøger Dansk Akvakultur som mandatar for AquaPri A/S, Sagsøgte Miljø- og Fødevareklagenævnet, Biintervenient LANDBRUG & FØDEVARER F.M.B.A., Mandatar Dansk Akvakultur PO, Advoka

Sagen angår prøvelse af en afgørelse truffet af Udlændingenævnet.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Udlændingenævnet skal betale 164.735,20 kr. i er- statning og 150.000 kr. i godtgørelse til Sagsøger, fordi hun sammen med sin familie tog ophold i Tyskland fra den 27. februar 2021 til den 6. septem- ber 2021. Sagen angår i den forbindelse, om Udlændingenævnet har handlet an- svarspådragende ved dets afgørelse af 12. februar 2021 om afslag på opsæt- tende virkning og ved nævnets materielle afgørelser af 15. juni 2021 og 20. sep- tember 2021. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændingenævnet, skal betale 314.735,20 kr. med tillæg af procesrente af 2 164.735,20 kr. fra den 22. februar 2021 og af 150.000 kr. fra den 6. december 2022. Udlændingenævnet har påstået frifindelse. Påstandsbeløbet udgøres af et krav på godtgørelse for ikke-økonomisk skade på 150.000 kr. og et erstatningskrav på 164.735,20 kr., hvoraf 136.835,20 kr. vedrø - rer Ægtefælles udgifter til transport, og 27.900 kr. vedrører dobbelt ud- gift til bolig. Sagsøger har oplyst, at hendes Ægtefælle, har over- draget sit krav på erstatning til hende. Sagsfremstilling Sags … Resultat: Udlændingenævnet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 50.000 kr. til Ud -lændingenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 15-04-2026 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Udlændingenævnet, Sagsøger

Landsretten afviser at behandle sag som 1. instans i landsretten jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, i sag om forskelsbehandling pga. handicap ved opsigelse

Sag om, hvorvidt lov om loft over huslejestigninger var ekspropriation i strid med grundlovens §73 samt erstatning for tab pba. denne

Sagen angår, hvorvidt lov nr. 1311 af den 27. september 2022 om ændring af lov om leje og lov om boligforhold (Loft over huslejestigninger som følge af udvik -lingen i nettoprisindekset) udgør et ekspropriativt indgreb i en rettighed, der er beskyttet af grundlovens § 73. Påstande Sagsøgeren, Boda Holding ApS, har nedlagt følgende påstande: ”ANERKENDELSESPÅSTAND 2 Påstand nr. 1: Social- og Boligministeriet skal anerkende, at lov nr. 1311 af den 27. september 2022, om ændring af lov om leje og lov om bolig - forhold (Loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettopri- sindekset) er grundlovsstridig og dermed ugyldig. KUMULATIV PÅSTAND OM FULDBYRDELSE Påstand nr. 2 (principalt): Social- og Boligministeriet skal til BODA HOLDING ApS betale 573.741,96 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn, med tillæg af procesrenter principalt fra sagens anlæg til betaling sker, subsidiært med tillæg af procesrenter af 266.963 kr. fra sa- gens anlæg den 11. december 2022 til den 18. december 2025 og af 573.741,96 kr. fra den 19. december 2025 til betaling sker. Påstand nr. 2 (su … Resultat: Boda Holding ApS’ påstand 1 afvises, og Social- og Boligministeriet frifindes for Boda Holding ApS’ påstand 2. I sagsomkostninger skal Boda Holding ApS inden 14 dage betale 75.000 kr. til Social- og Boligministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 27-03-2026 kl. 10:12 Modtagere: Sagsøger Boda Holding ApS, Sagsøgte Social- og Boligministeriet

Sag om lønmodtagers sikring af krav på løn m.v. i forbindelse med konkurs og virksomhedsoverdragelse

Påstande FOA – Fag og Arbejde har som mandatar for sagsøgerne Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3, Sagsøger 4, Sagsøger 5 Sagsøger 5, Sagsøger 6 og Sagsøger 7 nedlagt føl- gende endelige påstande: ”Principalt: 1. LG tilpligtes at anerkende, at Sagsøgernes lønkrav som følge af Virksomhed A/S' konkurs i kraft af lov om lønmodtagernes Garanti- fond § 8, stk. 2, kan overdrages til LG. 3 Subsidiært: 2. LG tilpligtes at anerkende, at Sagsøgerne ikke er virksomheds- overdraget til Sagsøgte Virksomhed. Overfor Sagsøgte Virksomhed nedlægges følgende påstand for det til- fælde, at Sagsøgerne ikke får medhold i påstand 1 eller påstand 2 over- for LG: 3. Sagsøgte Virksomhed tilpligtes at anerkende, at Sagsøgerne, der ikke har fået medhold i påstand 1 eller 2 overfor LG, er virksom- hedsoverdraget til Sagsøgte Virksomhed. Overfor LG nedlægges følgende påstand for det tilfælde, at Sagsøgerne får medhold i påstand 1 eller påstand 2 overfor LG: 4. LG tilpligtes at anerkende, at Sagsøgernes krav, som de er frem- sat i bilag 2, skal forrentes fra 1. juli 2022, som er ydelsernes forfald -stid, jf. rente … Resultat: Lønmodtagernes Garantifond frifindes. Sagsøgte Virksomhed tilpligtes at anerkende, at Sagsøger 4, Sagsøger 2Sagsøger 2 Sagsøger 2, Sagsøger 5, Sagsøger 1, Sagsøger 3, Sagsøger 7Sagsøger 7 Sagsøger 7, Sagsøger 6 og Sagsøger 8 er virksomhedsoverdraget til Sagsøgte Virksomhed. Sagsøgte Virksomhed tilpligtes at anerkende, at Sagsøger 4's, Sagsøger 2'sSagsøger 2's Sagsøger 2's, Sagsøger 5's, Sagsøger 1's, Sagsøger 3's, Sagsøger 7's

Sagen angår, om de løbende pensionsudbetalinger fra FN’s pensionsfond til Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3, skal beskattes eller er fritaget for beskatning i Danmark

Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har i sag BS-23047/2022-OLR nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1's, skattepligtige indkomst i indkomstårene 2017, 2018 og 2019 forhøjes med henholdsvis 114.702 kr., 111.450 kr. og 116.991 kr. Sagsøgte 1 har påstået frifindelse. Skatteministeriet har i sag BS-40671/2022-OLR nedlagt endelig påstand om, at Sagsøgte 2's, skattepligtige indkomst i indkomstårene 2012, 2013 og 2014 forhøjes med henholdsvis 241.250 kr., 257.691 kr. og 249.793 kr. Sagsøgte 2 har nedlagt endelig påstand om frifindelse. 3 Skatteministeriet har i sag BS-4682/2023-OLR nedlagt påstand om, at Sagsøgte 3, skal anerkende, at hun er skattepligtig af udbetalingerne fra United Nations Joint Staff Pension Fund, som svarer til arbejdsgiverindbetalingerne fra FN. Sagsøgte 3 har påstået frifindelse. Sagernes baggrund og fælles problemstillinger Sagerne angår, om de løbende pensionsudbetalinger fra FN’s pensionsfond, United Nations Joint Staff Pension Fund (UNJSPF), der svarer til arbejdsgive- rindbetalinger fra FN-organisationer, skal beskattes eller er fritaget for beskat- ning i Danmar … Resultat: 100 Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 frifindes. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet betale 87.250 kr. til Sagsøgte 1, 87.250 kr. til Sagsøgte 2 og 87.250 kr. til Sagsøgte 3. Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 20-03-2026 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte 1, Sagsøger Skatteministeriet

Ophævelse af Revisornævnets kendelse vedrørende uafhængighed for godkendte revisorer

Landsretten ophæver Revisornævnets afgørelser om revisorers uafhængighed Revisors medejerskab af selskaber, som den reviderede virksomheds ejere eller ledelsesmed-lemmer også er medejere af, udgør ifølge landsretten ikke en forretningsmæssig forbindelse som omhandlet i uafhængighedsbekendtgørelsen, som i almindelighed bringer revisors uafhængighed i fare Sagen kort fortalt Revisornævnet pålagde ved kendelser af 5. august 2022 og 2. december 2022 en statsautoriseret revisor og en registreret revisor bøder for overtrædelse af revisorlovens § 24, stk. 1 og 2, jf. uafhængighedsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 5. Nævnet fandt, at den omstændighed, at revisorerne havde afgivet erklæringer om selskaber, hvis ejere eller ledelsesmedlemmer havde ejerandele i selskaber, som revisorerne også var medejere af, udgjorde en tilsidesættelse af kravene til revisorers uafhængighed. Revisorerne indbragte Revisornævnets afgørelser for domstolene. FSV – danske revisorer indtrådte som biintervenient til støtte for den ene revisor. Revisorerne gjorde for landsretten gældende bl.a., at Revi … Resultat: Indklagede, registreret revisor Sagsøger 1 pålægges en bøde på 300.000 kr.” BS-40991/2023-OLR Af Revisornævnets kendelse af 2. december 2022 i sag nr. 103/2021, Erhvervs ­ styrelsen mod statsautoriseret revisor Sagsøger 2, fremgår bl.a.: ” Ved skrivelse af 20. december 2021 har Erhvervsstyrelsen i medfør af re­ visorlovens § 43, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor Sagsøger 2Sagsøger 2 Sagsøger 2 for Revisornævnet. Erhvervssty

Sag om, hvorvidt sagsøgte I/S' levering af 17 byggegrunde i 2015 var momspligtig levering, jf. momslovens dagældende § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. momspligt ved salg af fast ejendom.

Sagen angår, om Sagsøgte I/S' levering i 2015 af 17 grunde, hvor der i 2010 var blevet støbt fundamenter til beboelsesbygninger på de 16 af grun -dene, er momsfritaget. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har påstået, at de sagsøgte, Sagsøgte I/S, Lomoco Development ApS, Holm Invest Aalborg A/S og Strandkanten Sæby ApS, in solidum til Skatteministeriet skal betale 4.844.700,10 kr. med pro -cesrente fra 1. december 2021. Subsidiært har Skatteministeriet påstået, at 2 momstilsvaret for Sagsøgte I/S for 4. kvartal 2015 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøgte I/S, Lomoco Development ApS, Holm Invest Aalborg A/S og Strandkanten Sæby ApS har principalt påstået frifindelse. Subsidiært har Sagsøgte I/S taget bekræftende til genmæle for så vidt angår Skatteministeriets subsidiære påstand vedrørende Matrikel nr. 1, Bydel, Sogn. Skatteministeriets principale påstand udgør forhøjelse af Sagsøgte I/S' momstilsvar for 4. kvartal 2015 med 3.653.867 kr. og rentegodtgørelse på 1.190.833,10 kr., eller i alt 4.844.700,10 kr., idet der efter Landsskatterettens afgø -relse sket … Resultat: Sagsøgte I/S, Lomoco Development ApS, Holm Invest Aalborg A/S og Strandkanten Sæby ApS skal in solidum inden 14 dage til Skatteministe- riet betale 4.844.700,10 kr. med procesrente fra den 1. december 2021. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Publiceret til portalen d. 05-03-2026 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøger Skatteministeriet , Sagsøgte Strandkanten Sæby ApS, Sagsøgte Lomoco Development ApS, Sag

Sagen vedrører en prøvelse af Fordelingsnævnets afgørelse om fordelingen af selskabsskatten for indkomståret 2018 mellem henholdsvis Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune

Sagen vedrører prøvelse af en afgørelse fra Fordelingsnævnet, der giver Køben- havns Kommune medhold i, at kommunen har krav på en del af den kommu- nale andel af selskabsskatten for Novozymes A/S for indkomståret 2018. Med afgørelsen ændres den fordeling, Gentofte Kommune som fordelingskommune havde foretaget, hvorefter den fulde andel af selskabsskatten skulle fordeles til Frederiksberg Kommune. Spørgsmålene angår i den forbindelse den nærmere forståelse af kommuneskat- telovens § 10, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 2, om den kommunale ret til andel i selskabs- skatten for en virksomhed, der er beliggende hen over en kommunegrænse, og kommuneskattelovens § 11, stk. 2, jf. stk. 1, om Fordelingsnævnets fordeling af 2 selskabsskatten mellem flere kommuner, når der mellem kommunerne ikke kan opnås enighed om fordelingen, og den såkaldte lønningsregel ikke er anvende- lig. Påstande Sagsøger, Frederiksberg Kommune, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at ingen andel af Novozymes A/S’ selskabsskat i indkomståret 2018 skal fordeles til Københavns Kommun … Resultat: Skatteministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Publiceret til portalen d. 22-12-2025 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Skatteministeriet, Sagsøger Frederiksberg Kommune

Sagen angår, om sagsøger er skattepligtig af et beløb, som selskabet blev tilkendt i ekspropriationserstatning i anledning af, at selskabet havde fået afslag på fortsat tørveindvinding fra et forpagtet areal

Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 27. september 2023 om, at Pindstrup Mosebrug A/S er skattepligtig af et beløb på 19.960.000 kr., som selskabet blev tilkendt i ekspropriationserstatning i anledning af, at selskabet havde fået afslag på fortsat tørveindvinding fra et forpagtet areal. Påstande Sagsøgeren, Pindstrup Mosebrug A/S, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Pindstrup Mosebrug A/S’ indkomst for indkomståret 2018 nedsættes med 19.960.000 kr., og at sambeskatningsindkom ­ sten for indkomståret 2018 nedsættes med et tilsvarende beløb. Skatteministeriet har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling Den 6. april 1951 indgik Pindstrup Mosebrug en forpagtningskontrakt med Sta­ tens Jordlovsudvalg. Kontakten gav Pindstrup Mosebrug ret til at indvinde tørv på et areal, som Statens Jordlovsudvalg ejede. Af kontrakten fremgår bl.a. føl­ gende: ”1. Forpagtningen er indgået for tiden 1. april 1951 til 1. april 2011, til hvil ­ ket tidspunkt den ophører uden opsigelse, jfr. dog pkt. 4. 2. Forpagtningsafgiften andrager 3.500 kr. årligt … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Pindstrup Mosebrug A/S inden 14 dage betale 225.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 18-12-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Mattias Chor, Advokat (H) Jakob Krogsøe, Sagsøgte Skatteministeriet Departementet, Sagsøger Pindstrup Mosebrug A/S

Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 2. juni 2022, som korrigeret ved afgørelse af 9. juni 2022, for så vidt angår spørgsmålet om, hvor-vidt Sagsøgte i indkomstårene 2013-2017 skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet Virksomhed ApS 1 har stillet heste og ride-faciliteter mv. til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte, skal anerkende, at han i indkomstårene 2013-2017 har modtaget skattepligtig udlodning ved, at hans selskab Virksomhed ApS 1 har stillet heste, ridefaciliteter og hestetrailer til rådighed for ham, samt at hans skattepligtige 2 indkomst for indkomstårene 2013-2017 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Sagsøgte har påstået principalt frifindelse, subsidiært hjemvis-ning for de enkelte af de af Skatteministeriets påstande omfattede indkomstår og for de enkelte af de af påstanden omfattede forhøjelser for heste, ridefacilite-ter og trailer efter rettens bestemmelse. Sagsfremstilling og sagens genstand Selskabet Virksomhed ApS 1 (her … Resultat: Sagsøgte skal anerkende, at han i indkomstårene 2013-2017 har modtaget skattepligtig udlodning ved, at hans selskab Virksomhed ApS 1 har stillet heste, ridefaciliteter og hestetrailer til rådighed for ham, samt at hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013-2017 hjemvises til fornyet be-handling hos Skattestyrelsen. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Publiceret til portal

Sager om, hvorvidt selskab i indkomstårene 2012-2016 skal beskattes for at have stillet heste til rådighed for selskabets eneaktionær, jf. statsskattelovens § 4, og om eneaktionæren skal beskattes af den værdi, han har haft ved, at selskabet i samme periode har stillet heste til rådighed for ham, jf. ligningslovens § 16 A

Påstande Sag BS-47784/2022-OLR: Skatteministeriet har over for Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/SSagsøgte A/S Sagsøgte A/S nedlagt påstand om, at Sagsøgte A/S skal anerkende, at selskabet skal beskat- tes af markedslejen, svarende til 4.800 kr. i 2012, 3.600 kr. i 2013, 3.600 kr. i 2014, 3.600 kr. i 2015 og 3.600 kr. i 2016, idet selskabet har stillet heste til rådighed for hovedaktionæren, Sagsøgte. Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S har påstået frifindelse. Sag BS-47787/2022-OLR: Skatteministeriet har over for Sagsøgte nedlagt påstand om aner- kendelse af, at han har modtaget skattepligtig udlodning svarende til 4.800 kr. i 2012, 3.600 kr. i 2013, 3.600 kr. i 2014, 3.600 kr. i 2015 og 3.600 kr. i 2016 ved, at hans selskab Sagsøgte A/S har stillet heste til rådighed for ham. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsfremstilling og sagernes genstand 3 Sagsøgte stiftede den 1. januar 2002 selskabet Sagsøgte A/S. Selskabet skiftede den 12. september 2014 navn til Sagsøgte A/S. Sagsøgte var i de påklagede indkomstår eneak-tionær i selskabet, hvis formål er angivet til at være … Resultat: Sagsøgte som successor efter Sagsøgte A/S (sag BS-47784/2022-OLR) skal anerkende, at selskabet skal beskattes af markedslejen svarende til 4.800 kr. i 2012, 3.600 kr. i 2013, 3.600 kr. i 2014, 3.600 kr. i 2015 og 3.600 kr. i 2016, idet selskabet har stillet heste til rådighed for hovedaktionæren, Sagsøgte. Sagsøgte (sag BS-47787/2022-OLR) skal anerkende, at han har mod -taget skattepligtig udlodning svarende til 4.800 kr. i 20

Sag om, processuel sikkerhedsforanstaltning

Sagen angår lovligheden af de gebyrer, som Ministeriet for Fødevarer, Land-brug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen har opkrævet hos slagteriet Himmerland-skød A/S i perioden fra den 15. marts 2016 og frem til dækning af omkostninger ved den offentlige fødevarekontrol i henhold til EU-lovgivningen. 2 Sagen angår navnlig, om en række nærmere angivne omkostninger, herunder lønudgifter vedrørende udførelsen af administrative opgaver, og nærmere an-givne driftsudgifter, kan indgå i grundlaget for de opkrævede gebyrer. Påstande Sagsøgeren, Himmerlandskød A/S, har nedlagt endelig påstand om, at de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Himmelandskød A/S har krav på tilbagebe-taling af de gebyrbeløb, som selskabet er opkrævet med urette siden den 15. marts 2016 med tillæg af sædvanlig procesrente fra de respektive betalingstids-punkter, subsidiært procesrente fra sagens anlæg. De sagsøgte, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fødevarestyrelsen, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling I Fødevarestyrelsens publikation af 7. februar 2025 er anført en række oplysnin-ger om ”kødkontro … Resultat: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Fødevarestyrelsen frifin-des, dog således at styrelsen ikke kan lægge 28,4 % til de opgjorte lønomkost-ninger ved Fødevarestyrelsens hovedkontor. I sagsomkostninger skal Himmerlandskød A/S inden 14 dage betale 600.000 kr. til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Fødevarestyrelsen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 14-11-2025 kl

Sag om, hvorvidt sagsøgers tab er fradragsberettiget i 2012 efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og i den forbindelse et spørgsmål, om fordringen på afståelsestidspunktet var en konvertibel obligation, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, jf. stk. 1

Sagen angår den skattemæssige behandling af et tab på 10.089.492 kr., som Sagsøger realiserede, da han den 16. december 2012 afstod en fordring. Spørgsmålet er, om tabet er fradragsberettiget i 2012 efter reglerne i aktieavan-cebeskatningsloven. Det er i den forbindelse et spørgsmål, om fordringen på af-ståelsestidspunktet var en konvertibel obligation, jf. aktieavancebeskatningslo-vens § 1, stk. 3, jf. stk. 1. Påstande Sagsøger, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers tab på 10.089.492 kr. vedrørende konvertibel obligation er fradragsberettiget i indkomståret 2012. 2 Skatteministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Landsskatteretten traf den 25. oktober 2021 afgørelse i sagen. I afgørelsen hed-der det bl.a.: ” Faktiske oplysninger På Virksomhed ApS 1's generalforsamling den 1. marts 2012 blev det besluttet, at selskabet skulle optage et lån på op til 10 mio. kr. hos klage-ren mod udstedelse af en konvertibel obligation til klageren med ret til på hvilket som helst tidspunkt at konvertere det samlede tilgodeha-v … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 130.000 kr. til Skat-teministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 28-10-2025 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Skatteministeriet, Sagsøger, Advokat (H) Søren Aagaard, Advokat (H) Tim Holmager

Sag om, hvorvidt sagsøger (virksomhed) er skattepligtig til Danmark, samt spørgsmål om beskatning af bl.a. overførsler til sagsøger (virksomhed) fra ejerne sagsøger 1 og sagsøger 2

Påstande 3 BS-28029/2022-OLR: Sagsøger 1, har nedlagt følgende påstande: ”Principal påstand: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at afgørel-sen truffet af Skattestyrelsen den 29. juni 2018, stadfæstet af Landsskat-teretten den 24. november 2021, erklæres ugyldig. Subsidiær påstand: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, lige som Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der ikke kan ske beskatning af maskeret ud-bytte for perioden, der kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at den foretagne for-højelse af sagsøgers skatteansættelse nedsættes til 0 kr. Mere subsidiær påstand: Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af maskeret udbytte ikke korrekt, hvorfor sagsøgers skattepligtige samlede indkomstforhøjelse for 2009 nedsættes til -116.344 kr., for 2010 nedsættes til 540 kr., for 2011 til 0 kr., for 2012 nedsættes til 0 kr., og for 2014 nedsættes … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger 1 og Sagsøger 2 inden 14 dage be-tale 150.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 22-10-2025 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøgte Skatteministeriet , Sagsøger 1

Sag om, hvorvidt den tidligere bestyrelse og direktør for fjernvarmeselskab er erstatningsansvarlige for de øgede udgifter til fjernvarme, som fjernvarmekunder har betalt, fordi omkostningerne til et geotermiprojekt blev indregnet i fjernvarmeprisen

Vestre Landsret - Fjernvarmesagen om geotermisk varme i Viborg. Gruppesøgsmål. Fjernvarmesagen om geotermisk varme i Viborg. Gruppesøgsmål. Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en erstatningssag, der var anlagt som et gruppesøgsmål. Ved dommen blev den tidligere bestyrelse og direktion i Viborg Fjernvarme frifundet for at betale erstatning. Viborg Fjernvarme var en forening, der stod for at distribuere fjernvarme fra Viborgs kraftvarmeværk til store dele af Viborg. I 2009 besluttede Viborg Fjernvarme at gennemføre en forundersøgelse af, om det var muligt at udvinde geotermisk varme fra et område nordvest for Viborg (Kvols). Udgifterne til forundersøgelsen var oprindeligt skønnet til 11-13 mio. kr., men i de følgende år og frem til omkring den 1. april 2012 steg udgifterne til mere end 50 mio. kr. Energi Viborg Kraftvarme, der ejede kraftvarmeværket i Viborg, overtog herefter projektet med at undersøge muligheden for geotermisk varme, og Energi Viborg Kraftvarme betalte i den forbindelse Viborg Fjernvarme for de udgifter på mere end 50 mio. kr., som foreningen havde haft til forunde … Resultat: Erstatningsforeningen Fjernvarmesagens mere subsidiære påstand afvises. De sagsøgte, Sagsøgte 1, boet efter Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, boet efter Sagsøgte 5, boet efter Sagsøgte 6 og Sagsøgte 7 frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 8.500.000 kr. til Sagsøgte 1, boet efter Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, boet efter Sagsøgte 5, boet efter Sagsøgte 6 og Sagsøgte 7. Beløbet forrentes efte

Sag om erstatning ved uberettiget udlevering af personfølsomme helbredsmæssige og økonomiske oplysninger, krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions og godtgørelse jfr. erstatningsansvarslovens § 26

Sagen angår, om Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har ret til erstatning for immateriel skade i medfør af databeskyttelses-lovens § 40, jf. forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 (databeskyttelsesforord- 2 ningen) artikel 82, stk. 1, godtgørelse for krænkelse af Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 8 og/eller godtgørelse i medfør af erstatnings-ansvarslovens § 26 som følge af, at Sagsøgte (Kommune) ved aktindsigt videre-gav oplysninger om Sagsøger 2 og Sagsøger 1 til Sagsøger 2's tidligere ægtefælle, Vidne 1. Påstande Sagsøger 1, har nedlagt endelig påstand om, at Sagsøgte (Kommune) skal betale kr. 55.000 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. Sagsøger 2, har nedlagt endelig påstand om, at Sagsøgte (Kommune) skal betale kr. 55.000 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte (Kommune) har i det hele nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Den 12. februar 2019 ansøgte Sagsøger 2 om økonomisk hjælp fra Sagsøgte (Kommune) til et efterskoleophold for Person 1, som er Vidne 1's og Sagsøger 2's fællesbarn. Af Sagsøger 2's ansøgningsmail, … Resultat: Sagsøgte (Kommune) skal inden 14 dage til Sagsøger 1 betale 2.500 kr. med procesrente fra den 30. august 2019 og sagsomkostninger med 50.750 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. I øvrigt frifindes Sagsøgte (Kommune). I sagsomkostninger til Sagsøgte (Kommune) skal Sagsøger 2 inden 14 dage betale 50.000 kr. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 21-08-2025 kl. 11:44 Modtagere:

Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser, hvorved Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser om, at de sagsøgende kommuner ikke er berettiget til refusion af elafgift pålagt elektricitet anvendt til vejbelysning

Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 18. december 2020 (Egedal og Hørsholm kommuner) og 21. december 2020 (Brøndby, Hjørring, Mariagerfjord, Morsø, Odsherred, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg kom-muner), hvorved Landsskatteretten har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelser 2 om, at de sagsøgende kommuner ikke er berettiget til refusion af elafgift pålagt elektricitet anvendt til vejbelysning. Påstande Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande: 1. Skatteministeriet skal anerkende, at Hørsholm Kommune for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2017 er berettiget til delvis til-bagebetaling af afgift af elektricitet anvendt til gadebelysning, og Skatte-ministeriet skal til Hørsholm Kommune tilbagebetale for meget betalt el-afgift for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2015 med 203.994 kr. og for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 med 94.895 kr. 2. Skatteministeriet skal anerkende, at Brøndby Kommune for perioden fra den 1. oktober 2014 til den 31. december 2017 er berettiget til tilbagebeta-ling af afgift af elekt … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal sagsøgerne inden 14 dage solidarisk betale 350.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 11-07-2025 kl. 10:09 Modtagere: Sagsøger Hørsholm Kommune, Sagsøger Egedal Kommune, Sagsøger Aalborg kommune, Sagsøger Odsherred kommune, Sagsøger Hjørring kommune, Sagsøgte Skatteministeriet, Sagsøger Mariagerfjord kommune, Sags

Sag om, hvorvidt sagsøgtes eventuelle krav om tilbagebetaling af royalty- og udbytteskat er forældet, herunder om kravene er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, eller af den 5-årige forældelsesfrist i kildeskattelovens § 67 A

Påstande Skatteministeriet har i BS-9004/2023-OLR nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1 skal anerkende, at hans krav om tilbagebetaling af royaltyskat omhandlet af Landsskatterettens afgørelse af 18. maj 2022 er forældet. Sagsøgte 1 har nedlagt påstand om frifindelse. Skatteministeriet har i BS-9008/2023-OLR nedlagt påstand om, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC hver især skal anerkende, at deres krav om til-bagebetaling af udbytteskat omhandlet af Landsskatterettens afgørelser af 16. august 2021 er forældet. Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC har nedlagt påstande om frifin-delse. Sagsfremstilling Den 28. november 2017 traf daværende SKAT afgørelse om ikke at udbetaleudbytteskat til Sagsøgte 2, fordi kravet var forældet. Sagsøgte 2påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten, som ved afgørelse af 16.august 2021 hjemviste SKATs afgørelse til fornyet behandling vedSkattestyrelsen, idet kravet ikke ansås for at være fremsat for sent. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende bl.a.: ”… SKAT har givet afslag på anmodning om refusion af udbytteskat på [] kr. Landsskatteretten hjemviser SKATs afgø … Resultat: I sag BS-9004/2023-OLR frifindes Sagsøgte 1. I sag BS-9008/2023-OLR frifindes Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet betale 80.000 kr. til Sagsøgte 1, 80.000 kr. til Sagsøgte 2 og 100.000 kr. til Sagsøgte SNC. Belø-bene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 02-07-2025 kl. 10:06 Modtagere: Sagsøgte SNC, Sagsøgte 2, Advokat (H) Arne Møllin Ottos

Sagen angår, om sagsøgte 1's, sagsøgte 2's og sagsøgte SNCs eventuelle krav om tilbagebetaling af royalty- og udbytteskat er forældet. Det afgørende herfor er, om kravene er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, eller af den 5-årige forældelsesfrist i kildeskattelovens § 67 A

Påstande Skatteministeriet har i BS-9004/2023-OLR nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1 skal anerkende, at hans krav om tilbagebetaling af royaltyskat omhandlet af Landsskatterettens afgørelse af 18. maj 2022 er forældet. Sagsøgte 1 har nedlagt påstand om frifindelse. Skatteministeriet har i BS-9008/2023-OLR nedlagt påstand om, at Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC hver især skal anerkende, at deres krav om til-bagebetaling af udbytteskat omhandlet af Landsskatterettens afgørelser af 16. august 2021 er forældet. Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC har nedlagt påstande om frifin-delse. Sagsfremstilling Den 28. november 2017 traf daværende SKAT afgørelse om ikke at udbetaleudbytteskat til Sagsøgte 2, fordi kravet var forældet. Sagsøgte 2påklagede SKATs afgørelse til Landsskatteretten, som ved afgørelse af 16.august 2021 hjemviste SKATs afgørelse til fornyet behandling vedSkattestyrelsen, idet kravet ikke ansås for at være fremsat for sent. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende bl.a.: ”… SKAT har givet afslag på anmodning om refusion af udbytteskat på [] kr. Landsskatteretten hjemviser SKATs afgø … Resultat: I sag BS-9004/2023-OLR frifindes Sagsøgte 1. I sag BS-9008/2023-OLR frifindes Sagsøgte 2 og Sagsøgte SNC. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet betale 80.000 kr. til Sagsøgte 1, 80.000 kr. til Sagsøgte 2 og 100.000 kr. til Sagsøgte SNC. Belø-bene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 02-07-2025 kl. 10:07 Modtagere: Advokat (H) Søren Aagaard, Advokat (H) Steffen Sværke,

Sagen om, hvorvidt Skatteforvaltningen er berettiget til at opfylde sagsøgtes krav på godtgørelse af pålagte sagsomkostninger efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 5, ved modregning med Skatteministeriets krav på de tilkendte sagsomkostninger, der begrunder kravet på godtgørelse

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt skatteforvaltningen er berettiget til at opfylde Sagsøgtes krav på delvis godtgørelse af pålagte sagsom-kostninger efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, nr. 5, ved modregning med Skatteministeriets krav på de tilkendte sagsomkostninger, der begrunder kravet på godtgørelse. Landsretten har ved kendelse af 9. december 2024 tillagt søgsmålet opsættende virkning. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag, jf. retsplejelovens § 366, stk. 1. Påstande 2 Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal anerkende, at hans krav på delvis godtgørelse af sagsomkostninger, som han ved Københavns Byrets dom af 27. juni 2018 (BS 36A-3927/2015) og Østre Landsrets dom af 18. december 2019 (BS-294-18) er blevet pålagt at betale til Skatteministeriet, kan opfyldes ved modregning i de samme sagsomkostnin-ger. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Sagsøgte selvangav i 2008 et beløb på 200 millioner USD, der efter hans opfattelse hidrørte fra salg af kapitalandele, som kapitalindkomst. Den 30. maj 2012 traf S … Resultat: Sagsøgte skal anerkende, at hans krav på delvis godtgørelse af sagsomkostninger, som han ved Københavns Byrets dom af 27. juni 2018 (BS 36A-3927/2015) og Østre Landsrets dom af 18. december 2019 (BS-294-18) er blevet pålagt at betale til Skatteministeriet, kan opfyldes ved modregning i de samme sagsomkostninger. Sagsøgte skal i sagsomkostninger for landsretten inden 14 dage betale 134.500 kr. til Skatteministeriet. Beløbet for

Sag om tidspunktet for tilkendelse af Forsvarets supplerende pensionslignende ydelse (aktstykke 425) i henhold til § 11 b i lov om forsvarets personel

Sagen drejer sig om tidspunktet for tilkendelse af Forsvarets supplerende pen-sionslignende ydelse (aktstykke 425) i henhold til § 11 b i lov om forsvarets per-sonel. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at Forsvarsministeriet skal anerkende, at han er berettiget til at modtage ydelser fra aktstykke 425 ordningen fra den 6. maj 2019, subsidiært den 2. juni 2020, til den 31. december 2020. Forsvarsministeriet har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. 2 Sagsøger har fri proces. Sagsfremstilling Sagsøger var udsendt som overenskomstansat af Forsvaret til internatio-nale operationer (INTOPS) i Irak fra august 2003 til august 2004. Han udviklede som følge af udsendelsen psykiske symptomer og er efterfølgende blevet diag-nosticeret med PTSD. Med virkning fra den 31. august 2004 ophørte Sagsøgers ansættelse ved Forsvaret, og den 29. april 2016 anmeldte han sine psykiske symptomer som en erhvervssygdom til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (i det følgende benævnt AES). Den 3. juli 2017 traf AES afgørelse om at anerkende den anmeldte sygdom som en arbejdsskade. Ved samme afgørelse … Resultat: Forsvarsministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 35.000 kr. til For-svarsministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 06-06-2025 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøgte Forsvarsministeriet, Departementet, Advokat (L) Berit Møller Lenschow, Advokat (L) Mette Halmø Rasmussen, Sagsøger

Kendelse om, hvorvidt sagen skulle være henvist til landsretten som 1. instans i sag om fortolkningen af funktionærlovens § 17a, i relation til en bonusordning

Sagen angår, om Sagsøger i medfør af funktionærlovens § 17 a, stk. 1, har krav på at få udbetalt den bonus, han ville have fået udbetalt, hvis han hav-de været ansat i Sagsøgte A/S ved den aftalte bonusperiodes udløb. Sagsøger har anmodet om, at sagen henvises til Vestre Landsret, og har til støtte herfor anført navnlig, at Højesterets afgørelse i U 2023.3826 H har skabt tvivl om anvendelsen af funktionærlovens § 17 a. Højesteret tog i den pågældende afgørelse ikke stilling til, i hvilket omfang konkurslovens veder-lagsbegreb er sammenfaldende med funktionærlovens vederlagsbegreb, hvor- 2 for man heller ikke kan udlede af dommens præmisser, om Højesteret med afgørelsen udvider den adgang til at lade fastholdelsesbonus falde uden for funktionærlovens § 17 a, som følger af Højesterets dom i U 2012.1315. Problem-stillingen har siden Højesterets dom af 23. maj 2023 været genstand for generel uenighed mellem arbejdsmarkedsrepræsentanter, hvorfor det må forventes, at begge parter om muligt ønsker spørgsmålet forelagt for Højesteret. Flere virk-somheder anvender fastholdelsesbonus som afløn … Resultat: Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til behandling i byretten i 1. instans. Sagen sluttet. Publiceret til portalen d. 02-06-2025 kl. 08:37 Modtagere: Sagsøgte A/S, Sagsøger

Sag om hvorvidt sagsøgerne efter boafgiftslovens § 29, stk. 2, kan fratrække tinglysningsafgift ved ejendomsoverdragelse som led i et generationsskifte

Sagen drejer sig om hvorvidt Sagsøger 1 og Sagsøger 2 Sagsøger 2efter boafgiftslovens § 29, stk. 2, kan fratrække tinglysningsafgift vedrørende en række ejendomsoverdragelser i den gaveafgift, der skal betales som følge af, at Sagsøger 2 sammen med sin hustru som led i et glidende generationsskifte, til deres søn, Sagsøger 1, har overdraget 90 procent af den virksomhed, som de overdragne ejendomme er indskudt i. Virksomheden er et kommanditselskab og tinglyst som ejer af ejen-dommene. Påstande 2 Sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, har nedlagt påstand om, at gaveafgiften ved overdragelse i henhold til gavebrev af 25. september 2019 nedsættes med betalt tinglysningsafgift til 0 kr. Skatteministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Landsskatteretten traf den 2. juni 2022 afgørelse vedrørende hver af sagsøgerne. Af afgørelsen vedrørende Sagsøger 2 fremgår blandt andet føl-gende: ” Faktiske oplysninger Klageren ejer enkeltmandsvirksomheden Virksomhed K/S, CVR nr. 1, hvorigennem han tidligere ejede og drev Gods samt tilkøbte landbrugs- og udlejningsejendomme. Den 25. september … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger 1 og Sagsøger 2 inden 14 dage betale 53.750 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 02-06-2025 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøger 1, Sagsøgte Skatteministeriet Departementet, Sagsøger 2

Sag om, hvorvidt sagsøgerne, der har været statsløse, har krav på godtgørelse og erstatning for følger af forsinket erhvervelse af dansk indfødsret

Sagen angår, om sagsøgerne har krav på godtgørelse og erstatning for følger af forsinket erhvervelse af dansk indfødsret, herunder navnlig om Udlændinge- og Integrationsmini- steriet herved og ved sin sagsbehandling i øvrigt har krænket sagsøgernes rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, artikel 8 og artikel 14sammenholdt med artikel 8. Ved Højesterets dom af 20. juni 2018 (gengivet i UfR 2018.3230 H), der vedrørte 17 lig-nende sager, fastslog Højesteret, at der ikke var sket krænkelse af Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 3 i forbindelse med behandlingen af de pågældende per-soners ansøgninger om dansk indfødsret. Endvidere skulle spørgsmålet om godtgørelsesom følge af forsinket erhvervelse af dansk indfødsret– uanset den mangelfulde generellevejledning om 1961-konventionen– vurderes med udgangspunkt i det tidspunkt, hvor mi-nisteriet modtog ansøgning herom i det enkelte tilfælde. Det blev under sagen lagt tilgrund, at sagsbehandlingstiden for ansøgninger om statsborgerskab generelt udgjorde fra16 måneder til 2 år, og det følger a …

Sagen angår spørgsmål om hævdserhvervelse på et areal, der er matrikuleret som jernbaneareal

Sagen angår spørgsmål om hævdserhvervelse på et areal, der er matrikuleret som jernbaneareal. Påstande Sagsøgeren, Banedanmark, har nedlagt følgende sideordnede påstande: 1) Sagsøgte skal anerkende, at skellet mellem ejendom Matrikel nr. 1, og ejendommen Matrikel nr. 2, beliggende Adresse 1, 8700 Horsens, er det matrikulære skel som vist på bilag 1. 2 2) Sagsøgte skal fjerne de bygninger, hegn, beplantning, indretninger mv., der af ham er placeret på Matrikel nr. 1 inden en af retten fastsat frist. 3) Sagsøgte skal til Banedanmark betale 48.090 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Sagsøgte erhvervede i 1993 ejendommen beliggende Adresse 1, Horsens, Matrikel nr. 2. Det matrikulære skel fremgår af sagens bilag 1 som følgende: Foto udeladt Af Banedanmarks brev af 4. februar 2021 til Sagsøgte fremgår bl.a.: ” Konstateret anvendelse af et areal tilhørende Banedanmark Banedanmark har under forberedelsen af den kommende elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aarhus konstateret, at der i forbin -delse med din ejendom Ad … Resultat: Sagsøgte frifindes. I sagsomkostninger skal Banedanmark inden 14 dage betale 58.180,82 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 28-05-2025 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøgte, Sagsøger Banedanmark

Sag om, hvorvidt en udbygningsaftale mellem sagsøger A/S og sagsøgte kommune er indgået i strid med planlovens § 21 b, og om sagsøger A/S i så fald har krav på tilbagebetaling af det beløb, som er betalt til sagsøgte kommune i henhold til udbygningsaftalen

Vestre Landsret - Kommune skal tilbagebetale 6.125.000 kr. til grundejer Kommune skal tilbagebetale 6.125.000 kr. til grundejer Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en sag om, hvorvidt en såkaldt udbygningsaftale mellem en kommune og en grundejer var indgået i strid med planloven, og hvorvidt grundejeren i så fald havde krav på tilbagebetaling af det beløb, som var betalt i henhold til aftalen. Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en sag om, hvorvidt en såkaldt udbygningsaftale mellem en kommune og en grundejer var indgået i strid med planloven, og hvorvidt grundejeren i så fald havde krav på tilbagebetaling af det beløb, som var betalt i henhold til aftalen. Sagen har været behandlet af landsretten som 1. instans. En grundejer rettede i 2016 henvendelse til en kommune, idet grundejeren ønskede, at kommunen foretog en lokalplanændring. Denne lokalplanændring skulle gøre det muligt for grundejeren at opføre boliger på et område, der ifølge den gældende lokalplan var udlagt til erhverv. I 2020 blev lokalplanen ændret i overensstemmelse med grundejerens ønske, og i forbindelse herme … Resultat: Aalborg Kommune skal inden 14 dage til Sagsøger A/S betale 6.125.000 kr. med procesrente fra den 13. juli 2022. I sagsomkostninger skal Aalborg Kommune inden 14 betale 333.000 kr. til Sagsøger A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 02-05-2025 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøger A/S, Sagsøgte Aalborg Kommune

Landsretten frifandt Skatteministeriet, idet ejendomsværdiskatten af udenlandsk ejendom med rette blev opgjort efter den dagældende ejendomsværdiskattelovs § 4 b, stk. 2, uden tilsidesættelse af TEUF artikel 63

Sagen angår beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten af SagsøgersSagsøgers ejendom beliggende i Schweiz. Nærmere bestemt skal landsretten tagestilling til, om beregningsgrundlaget for indkomståret 2022 skal opgøres efterden dagældende ejendomsværdiskattelovs § 4 b, stk. 1, jf. § 4 a, stk. 1, eller efter§ 4 b, stk. 2. Hvis beregningsgrundlaget skal opgøres efter § 4 b, stk. 2, om denregulerede handelsværdi, skal landsretten tillige tage stilling til, omanvendelsen af denne regel er forenelig med kapitalens frie bevægelighed iartikel 63, stk. 1, iTraktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde(TEUF). 2 Påstande Sagsøger, har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet skal anerkende, at ejendomsværdien efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, for hans ejendom i Schweiz nedsættes til 5.479.690,75 kr. eller et af retten fastsat beløb for indkomståret 2022, subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fastsættelse af ejendomsværdien for indkomståret 2022. Skatteministeriet har nedlagt endelig påstand om frifindelse, idet ministeriet dog anerkender, at b … Resultat: Skatteministeriet frifindes, idet Skatteministeriet dog anerkender, at beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten pr. 1. januar 2022 ansættes til 19.995.194,43 kr. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 75.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 21-05-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Sune Riisgaard, Advokat (H) Arne Møllin Ottosen, Sagsøgte Ska

Sag om prøvelse af lovligheden af tilladelser til udførsel af militærteknologi og -udstyr under F-35-programmet, herunder dele og komponenter. Sagen afvises

Påstande mv. under delhovedforhandlingen Rigspolitiet og Udenrigsministeriet har under delhovedforhandlingen nedlagt påstand om afvisning. Organisationerne har heroverfor nedlagt påstand om, at sagen fremmes til reali-tetsbehandling. Organisationerne har endvidere fremsat følgende begæring om opsættende virkning: ”Landsretten anmodes om, som en foreløbig foranstaltning, at træffe bestem-melse om at tillægge dette søgsmål suspensiv virkning, således at der ikke lov- 3 ligt kan ske udførsel af militærteknologi og -udstyr indirekte til Israel under F-35 programmet, så længe søgsmålet ikke er endeligt afgjort ved dom.” Rigspolitiet og Udenrigsministeriet har nedlagt påstand om, at denne begæring ikke imødekommes. Sagsfremstilling Sagens baggrund Danmark har siden 1997 deltaget i det amerikanske Joint Strike Fighter Partner-skab, senere F-35 Partnerskabet, der har til formål at udvikle og producere kampfly. Danmark har som led i partnerskabet indkøbt 27 F-35 kampfly, der leveres i pe-rioden 2018-2027. Ikke-partnerlande, som f.eks. Israel, kan gennem særskilt af-tale med US Department of D … Resultat: Sagen afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Publiceret til portalen d. 11-04-2025 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøger Mellemfolkeligt Samvirke, Sagsøger Amnesty International Dansk Afd, Sagsøger Al-Haq "Law in the Service of Man", Advokat (L) Emil Kiørboe, Sagsøger Oxfam Danmark, Advokat (H) Rass Markert Holdgaard, Advokat (H) Ann-Kristin Rasmussen, Øvrige Rosenberg Khawaja Law F

Sagen drejer sig om tarifering af drivhuskonstruktioner af aluminium

Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har over for sagsøgte Juliana Drivhuse A/S ned-lagt følgende påstande: 1. Juliana Drivhuse A/S skal anerkende, at de af selskabet importerede driv-huskonstruktioner af aluminium i perioden 1. januar 2014 - 25. august 2016 skal tariferes under toldtariffens underposition 7610 90 90 00. 2. Juliana Drivhuse A/S skal betale 710.849 kr. med tillæg af renter fra det tidspunkt, hvor beløbet efter rettens bestemmelse senest skal betales. 3. Juliana Drivhuse A/S skal betale 228.084,92 kr. med tillæg af renter fra sa-gens anlæg til betaling sker. 4. Juliana Drivhuse A/S skal anerkende, at varen omtalt i ansøgning af 26. september 2016 om bindende tariferingsoplysning skal tariferes under toldtariffens underposition 7610 90 90 00. Skatteministeriet har over for sagsøgte Sagsøgte A/S nedlagt følgende påstande: 1. Sagsøgte A/S skal anerkende, at de af selskabet importerede drivhuskonstruk-tioner af aluminium i perioden 1. januar 2014 - 30. juni 2016 skal tariferes under toldtariffens underposition 7610 90 90 00. 3 1. Sagsøgte A/S skal betale 927.530 kr. med … Resultat: Juliana Drivhuse A/S skal anerkende, at de af selskabet importerede drivhus-konstruktioner af aluminium i perioden 1. januar 2014 - 25. august 2016 skal ta-riferes under toldtariffens underposition 7610 90 90 00. 41 Juliana Drivhuse A/S skal inden 14 dage betale 710.849 kr. med tillæg af renter fra det tidspunkt, hvor beløbet efter rettens bestemmelse senest skal betales. Juliana Drivhuse A/S skal inden 14 dage betale 228.084,

Landsretten afviser sag om prøvelse af lovligheden af tilladelser til udførsel af militærteknologi og -udstyr under F-35-programmet, herunder dele og komponenter

Påstande under delhovedforhandlingen Rigspolitiet og Udenrigsministeriet har under delhovedforhandlingen nedlagt påstand om afvisning. Afvisningspåstanden er begrundet med dels, at Sagsøger ikke har ret-lig interesse i en pådømmelse af de nedlagte påstande, dels påstandenes formu-lering. Sagsøger har heroverfor nedlagt påstand om, at påstanden om afvis-ning ikke tages til følge, subsidiært ikke for indeværende tages til følge. Sagsfremstilling Sagens baggrund Danmark har siden 1997 deltaget i det amerikanske Joint Strike Fighter Partner-skab, senere F-35 Partnerskabet, der har til formål at udvikle og producere kampfly. Danmark har som led i partnerskabet indkøbt 27 F-35 kampfly, der leveres i perioden 2018-2027. Ikke-partnerlande, som f.eks. Israel, kan gennem særskilt aftale med US Department of Defence anskaffe sig F-35 kampfly. Sagsøger, er født den Dato 1997 i Gaza, Palæstina. Han har siden august 2023 opholdt sig i Danmark, hvor han har opholdstilladelse frem til den 11. april 2026. Sagsøgers nevø blev den 4. december 2023 dræbt i et luftangreb mod Lejr. Selskaberne Terma A/S o … Resultat: Sagen afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 11-04-2025 kl. 10:03 Modtagere: Sagsøgte Rigspolitiet, Øvrige Advokat, Advokat (H) Rass Markert Holdgaard, Sagsøger, Advokat (H) Ann-Kristin Rasmussen, Sagsøgte Justitsministeriet, Departementet, Sagsøgte Udenrigsministeriet, Advokat (H) Eddie Omar Rosenberg Khawaja

Sag om, hvorvidt fremlæggelse af bilag skal tillades

VESTRE LANDSRET RETSBOG Den 7. april 2025 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg. Landsdommer Thomas Tordal-Mortensen, John Lundum og Mads Høeg Søren-sen (kst.) behandlede sagen. Sag BS-28746/2023-VLR (14. afdeling) Region Midtjylland (advokat Jacob Brandt) mod Miljøstyrelsen (advokat Britta Moll Bown) Miljøstyrelsen har protesteret mod Region Midtjyllands fremlæggelse af bilag 17 og 18. Miljøstyrelsen har til støtte for sin protest navnlig anført, at bilag 17 og 18 er ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer, der er indhentet efter sagens anlæg. De angår samme spørgsmål om betydningen af afværgepumpningerne for risiko for forurening af Nissum Bredning, som var genstand for vurderingen i Rambølls notat (bilag 12). Der er ikke grundlag for undtagelsesvist at tillade erklæringerne fremlagt, jf. retsplejelovens § 341 a. Det er ikke afgørende, at er-klæringerne ikke er indhentet alene med hensigt på at blive fremlagt i sagen. Det afgørende er derimod, at Miljøstyrelsen ikke har haft indflydelse på rap-porternes forudsætninger og tilblivelse, og at Miljøstyrelsen har indsig … Resultat: Bilag 17 og 18 tillades fremlagt. Landsretten fastsatte en frist til den 14. maj 2025 for Region Midtjylland til at indgive sammenfattende processkrift. Landsretten fastsatte en frist til den 11. juni 2025 for Miljøstyrelsen til at indgive sammenfattende processkrift. Sagen udsat. Publiceret til portalen d. 08-04-2025 kl. 08:10 Modtagere: Sagsøgte Miljøstyrelsen, Sagsøger Region Midtjylland

Sag om, hvorvidt advokat havde pådraget sig erstatningsansvar ved udførslen af advokatundersøgelse

Ikke erstatningsansvar i anledning af udførelse af advokatundersøgelse Østre Landsret har den 17. marts 2025 truffet afgørelse i en sag, hvorunder en advokat, der udførte en advokatundersøgelse i 2020, var sagsøgt af en person, der var genstand for undersøgelsen, med påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og anden skade. Landsretten fandt ikke grundlag for at afskære erstatningskravet som følge af, at den undersøgte person i forbindelse med sin afskedigelse skrev under på en klausul om, at hans afskedigelsesgodtgørelse var til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav som følge af afskedigelsen. Advokaten fik imidlertid medhold i, at der – uanset kritisable forhold i forbindelse med afrapporteringen vedrørende undersøgelsens resultat over for sagsøgeren – efter en samlet bedømmelse ikke var handlet ansvarspådragende. Advokaten blev derfor frifundet for kravet om betaling af erstatning. Sagen var henvist til landsretten som 1. instans. Resultat: Sagsøgte (advokat) frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 150.000 kr. til Sagsøgte (advokat). Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. 98 *Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 2. Publiceret til portalen d. 28-03-2025 kl. 15:38 Modtagere: Advokat (L) Julie Ingrid Stage, Advokat (H) Ole Spiermann, Sagsøgte (advokat) (afsluttet), Sagsøger (afsluttet)

Sag om, hvorvidt LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet om et bindende svar vedrørende den skattemæssige betydning af en påtænkt likvidation af LGT Holding Denmark ApS jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1 i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med ”Nej”

Sagens baggrund og parternes påstande LGT Holding Denmark ApS anmodede den 29. maj 2018 Skatterådet om et bin-dende svar vedrørende den skattemæssige betydning af en påtænkt likvidation af LGT Holding Denmark ApS. I anmodningen stillede LGT Holding Denmark ApS spørgsmål om, hvorvidt Skatterådet kunne bekræfte, at LGT UK Holdings Limited ikke er begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, af likvidationsprovenuet fra LGT Holding Denmark ApS, der udloddes i samme kalenderår, som LGT Holding Denmark ApS ophører, som resultat af likvidationen. Ved bindende svar af 25. juni 2019 svarede Skatterådet ”Nej” til LGT Holding Denmark ApS’ spørgsmål. Landsskatteretten ændrede i en afgørelse af 27. maj 2021 Skatterådets svar såle-des, at LGT Holding Denmark ApS’ spørgsmål skal besvares med et ”Ja” . 2 Skatteministeriet indbragte den 26. august 2021 Landsskatterettens afgørelse for Københavns Byret, som ved kendelse af 25. oktober 2021 henviste sagen til be-handling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagsøgere … Resultat: LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med ”nej” . Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Publiceret til portalen d. 07-01-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Steffen Sværke, Sagsøgte LGT Holding Denmark ApS, Sagsøger Skatteministeriet, Advokat (H) Søren Lehmann Nielsen

Landsretten ophæver byrettens kendelse om at behandle sagen som 1. instans, og hjemviser sagen til byretten til fortsat behandling. Landsretten finder efter en samlet vurdering af sagen, at betingelserne for at henvise sagen til landsretten i 1. instans i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke er opfyldt

Sag om, hvorvidt der i arbejdsskadesikringsloven er hjemmel til at pålægge sagsøger A/S at betale erstatning til person for tab af erhvervsevne to gange for samme periode

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. november 2024 Sag BS-22481/2022 (11. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Skotte Winsløw) mod Ankestyrelsen (advokat Sanne H. Christensen) og Sag BS-51274/2022 (11. afdeling) Tryg Forsikring A/S (advokat Pia Skotte Winsløw) mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (advokat Sanne H. Christensen) Landsdommerne Ole Dybdahl, Mikael Sjöberg og Martin Melchior (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse. Sagernes baggrund 2 Hovedsagen mellem Tryg Forsikring A/S og Ankestyrelsen (BS-22481/2022) er anlagt ved Retten i Hillerød den 21. januar 2022. Ved kendelse af 14. juni 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Hovedsagen angår prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 17. juni 2021 om Tryg Forsikrings mulighed for at kræve tilbagebetaling af Persons løbende erstatning for tab af erhvervsevne for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. marts 2017 ved at foretage modregning i det fastsatte kapitalbeløb, der blev beregnet fra den 29. december 2015. Adcitationssagen mellem Tryg Forsikring og Arbejdsmarkedets Er … Resultat: Ankestyrelsen frifindes. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frifindes. I sagsomkostninger skal Tryg Forsikring A/S inden 14 dage betale 55.000 kr. til Ankestyrelsen og 50.000 kr. til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 19-11-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Ankestyrelsen, Sagsøger Tryg Forsikring A/S

Kendelse om, hvorvidt en sag om forskellige lov- og administrative bestemmelser er i strid med ligestillingsloven, kan behandles i landsretten som 1. instans

Sagen angår, om en række forskellige lov- og administrative bestemmelser og Familieretshusets praksis i behandling af tvister om bopæl og samvær er i strid med ligestillingsloven, og om en række bestemmelser i forskellige love og bekendtgørelser er ugyldige, subsidiært retligt uvirksomme. Sagsøgerne, Foreningen Far og landsformand Sagsøger, har under sagen nedlagt følgende påstande: ”1. De Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Forældreansvarsloven §§ 17, § 18 og § 18a, CPRlovens § 8, Folkeskolelovens § 36, stk. 3., § 1, stk. 1., 2 nr. 2 i BEK nr 1056 af 31/05/2021, § 1, stk. 2 i BEK nr 959 af 14/06/2022, Retsplejelovens § 325, stk. 5, Børnebidragslovens § 13, stk. 2., Lov om individuel boligstøtte (LBKG 2021-02-12 nr. 229) § 7, stk. 3, Børnebi-dragslovens § 14, stk. 2., Børnebidragslovens § 15, stk. 1., Børnebidrags-lovens § 19, stk. 1., Dagtilbudsloven § 2, stk. 2., Børn- og Ungeydelses-loven § 4, stk. 2., nr. 2, Børn- og Ungeydelsesloven § 4, stk. 10, 1. pkt., § 31 i LBKG nr. 2433 af 14/12/2021, SU-lovens § 14, stk. 1, Barselslovens § 21b Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge § … Resultat: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling. Sagen sluttet. Publiceret til portalen d. 11-11-2024 kl. 13:46 Modtagere: Advokat (L) Matti Emil Taul Korpela, Advokat (H) Sune Fugleholm, Sagsøger, Sagsøger Foreningen Far, Sagsøgte Statsministeriet, Sagsøgte Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Sag om hvorvidt skadelidtes ulykke på arbejdspladsen rettelig skulle have være anerkendt som em arbejdsskade, samt i hvilket omfang de trufne afgørelser om mén og erhvervsevnetab skal opretholdes

Påstande Topdanmark A/S har over for Ankestyrelsen nedlagt endelig påstand om prin-cipalt, at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Persons tilskadekomst den 15. oktober 2009 ikke skal anerkendes som en arbejdsskade (påstand 1.1.), subsidiært at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Persons varige mén er mindre end 5% (påstand 1.2.). Endvidere har Topdanmark A/S over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nedlagt endelig påstand om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tilpligtes at anerkende, at Person ikke har pådraget sig et midlertidigt erhvervsevnetab på 15 % eller derover som følge af tilskadekomsten den 15. oktober 2009 (på-stand 1.3.). Ankestyrelsen har i forhold til Topdanmark A/S´ principale påstand 1.1. om anerkendelse af arbejdsskaden påstået frifindelse og i forhold til den subsidiære påstand 1.2. om varigt mén nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overfor Topdanmark A/S´ påstand 1.3. om erhvervsevnetab nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifin-delse. Sagsfremstilling Det fremgår, at Pe … Resultat: Ankestyrelsen frifindes over for den af Topdanmark Forsikring A/S nedlagte principale påstand 1.1. Den af Topdanmark Forsikring A/S over for Ankestyrelsen nedlagte subsidiære påstand 1.2 og den af Topdanmark Forsikring A/S over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nedlagte påstand 1.3 afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Publiceret til portalen d. 05-11-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte

Landsretten afviser byrettens kendelse om at behandle sagen som 1. instans, og hjemviser sagen til byretten til fortsat behandling. Landsretten finder efter en samlet vurdering af sagen, at betingelserne for at henvise sagen til landsretten i 1. instans i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, ikke er opfyldt

Sag om, hvorvidt et barn efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, herunder ved inddragelse af fortolkningen af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 og 14, har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Danmark, at Udlændingenævnets afgørelse om ikke at meddele barnet opholdstilladelse, og som følge heraf ikke at meddele barnets forældre og tre søskende opholdstilladelse, er ugyldig

Sagen angår, om et barn har opnået en sådan selvstændig tilknytning til Dan-mark, at der er grundlag for at meddele ham og hans familie opholdstilladelse. Påstande Sagsøger 1 og Sagsøger 2, har nedlagt påstand om, at Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2021 ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgte, Udlændingenævnet, har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling Af Udlændingenævnets afgørelse af 10. februar 2021 fremgår bl.a.: ”Udlændingenævnet har behandlet Advokatfuldmægtigs Advokatfuldmægtigs klage af 12. juni 2020 over Udlændingestyrelsens afgørelser af 12. maj 2020 vedrørende Deres klienter Sagsøger 1 og Sagsøger 2, samt Deres klienters fire fællesbørn, Barn 1, Barn 2, Barn 3 og Barn 4. Der henvises til Deres sagsnr. 29608. Ved behandlingen af klagen har Udlændingenævnet gennemgået sa-gens akter samt vurderet det, som Advokatfuldmægtig har anført ved e-mail af 12. juni 2020, samt det, som De har an-ført ved e-mail af 13. august 2020 med bilag til Udlændingenævnet. Udlændingenævnet finder ikke grundlag for at ændre Udlændingesty-relsens afgørelser af 12 … Resultat: Udlændingenævnet frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 125.000 kr. til Udlæn-dingenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om myndighedernes påkrav om danske arbejdstilladelser til udlændinges beskæftigelse på udenlandske skibe, der kortvarigt udfører arbejde på dansk søterritorium eller kontinentalsokkel

Sagen angår udlændingemyndighedernes krav om arbejdstilladelse for tred-jelandsstatsborgere ved arbejde på det udenlandsk registrerede kranskib Skib i forbindelse med kranskibets opgaver med genopbygningen af Område, som befinder sig i Danmarks eksklusive økonomiske zone og på den danske kontinentalsokkel. 2 Sagsøger gør gældende, at der ikke gælder et sådant krav, og at myndigheder-nes krav har påført sagsøger et erstatningsberettiget tab i form af ansøgnings-udgifter og øgede løn- og skatteudgifter. Påstande Sagsøgeren, Heerema Marine Contractors Nederland SE (Heerema), har ende-ligt nedlagt følgende påstande: ”1. De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at der ikke efter udlændinge-lovens § 13 eller udlændingebekendtgørelsens § 23 kræves arbejdstilla-delse til udlændinges beskæftigelse på sagsøgers udenlandske Skib i forbindelse med Skibs arbejde på dansk søterritorium og kontinentalsokkel, subsidiært i forbindelse med Skibs arbejde på dansk kontinentalsokkel, mere subsidiært i forbindelse med Skibs ar-bejde på dansk kontinentalsokkel under Projekt. 2. Styrelsen for International Rekr … Resultat: Heerema Marine Contractors Nederland SE’s principale og subsidiære påstand 1, påstand 2 og påstand 3 afvises. Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændinge- og Inte-grationsministeriet frifindes for Heerema Marine Contractors Nederland SE’s mere subsidiære påstand 1 og påstand 4. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Publiceret til portalen d. 28-06-2024 kl. 10:01 Modtagere:

Sagen angår prøvelse af Advokatnævnets kendelse, hvorved sagsøger blev pålagt en bøde på 20.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik i forbindelse med en advokatundersøgelse, som advokaten udførte for medie

Østre Landsret - Tilsidesættelse af god advokatskik i forbindelse med advokatundersøgelse Tilsidesættelse af god advokatskik i forbindelse med advokatundersøgelse Østre Landsret har den 18. juni 2024 afsagt dom i en sag mellem en advokat og Advokatnævnet om, hvorvidt advokaten har overtrådt god advokatskik i forbindelse med en advokatundersøgelse for Virksomhed A/S 1. Sagen omhandlede prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 4. november 2021, hvorved advokaten blev pålagt en bøde på 20.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik i forbindelse med en advokatundersøgelse, som advokaten havde udført for Virksomhed A/S 1 om kulturen i Virksomhed A/S 1 og eventuel krænkende adfærd blandt Virksomhed A/S 1 medarbejdere. Landsretten tiltrådte, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet advokaten i forbindelse med afrapportering om undersøgelsens resultat over for en tidligere medarbejder, der havde været inddraget i undersøgelsen, efter en konkret vurdering burde have redegjort for det retsgrundlag, hvorpå advokaten støttede undersøgelsens resulta … Resultat: Advokatnævnets kendelse af 4. november 2021 i sag 2021-551 stadfæstes. I sagsomkostninger skal advokat Sagsøger inden 14 dage betale 50.000 kr. til Advokatnævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 18-06-2024 kl. 10:01 Modtagere: Advokat (H) Ole Spiermann, Advokat (H) Martin Simonsen, Sagsøger, Sagsøgte Advokatnævnet

Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der ikke kan ske rådighedsbeskatning, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maskeret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 10. oktober 2022, hvorefter der ikke skal ske rådighedsbeskatning for indkomstårene 2012 og 2013, samtidig med at der foretages beskatning af driftsunderskud som maske-ret udlodning i forbindelse med ikke-erhvervsmæssigt drevet virksomhed. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet Departementet, har principalt nedlagt påstand om, at Sagsøgte, skal anerkende, at han har modtaget skattepligtig udlodning svarende til 82.894 kr. i 2012 og 24.828 kr. i 2013 ved, at hans selskab Virksomhed ApS 1 har stillet heste til rådighed for ham. 2 Subsidiært har Skatteministeriet Departementet nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at Skattemini-steriet skal anerkende, at Sagsøgtes aktieindkomst vedrørende un-derskud ved Virksomhed ApS 1's drift, der er anset som udbytte, skal re-duceres med 82.894 kr. i indkomståret 2012 og 24.828 kr. i indkomståret 2013. Sagsfremstilling Sagsøgte var eneanpartshaver og direktør i selskabet Virksomhed ApS 1, … Resultat: Sagsøgte skal anerkende, at han har modtaget skattepligtig udlod-ning svarende til 82.894 kr. i 2012 og 24.828 kr. i 2013 ved, at hans selskab Virksomhed ApS 1 har stillet heste til rådighed for ham. I sagsomkostninger skal Sagsøgte inden 14 dage betale 15.750 kr. til Skatteministeriets Departement. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 17-05-2024 kl. 11:15 Modtagere: Sagsøger Skatteministeriet

Sag om, hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriet med rette gav sagsøgerne meddelelse om, at de ikke var og aldrig havde været danske statsborgere

Sagen drejer sig om, hvorvidt Udlændinge- og Integrationsministeriet den 23. maj 2017 med rette gav sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (herefter Sagsøger 1 og Sagsøger 2), meddelelse om, at de ikke var og aldrig havde været danske statsborgere. Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har begge fri proces. Påstande Sagsøger 1 har nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, tilpligtes at anerkende, at han 2 erhvervede dansk statsborgerskab med virkning fra den 2. april 1980, og fortsat er dansk statsborger, subsidiært at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 23. maj 2017 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Sagsøger 2 har nedlagt påstand om principalt, at Udlændinge-og Integrationsministeriet tilpligtes at anerkende, at han er dansk statsborger, og at han ikke har fortabt sit danske statsborgerskab ved sit fyldte 22. år,sub- sidiært at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 23. maj 2017 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgerne har anmodet om, at sagen udsættes med henblik på præjudiciel forelæg … Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 160.000 kr. til Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 13-05-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sagsøger 1, Sagsøger 2

Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelser vedrørende gaveafgift og om Skattestyrelsens ændring af passivposten er omfattet af fristreglen i bo-afgiftslovens § 27, stk. 2

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag udspringer af, at de sagsøgte, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, i forbindelse med et generationsskifte angav størrelsen af en passivpost i form af latent skat forkert ved deres anmeldelse af en afgiftspligtig gave til Skattestyrelsen. Den angivne passivpost ville have været korrekt, hvis den landbrugsvirksomhed, som indgik i generationsskiftet, var blevet overdra-get fuldstændigt, som det var anført i anmodningen til Skattestyrelsen om et bindende svar. Imidlertid blev virksomheden alene overdraget med en ideel andel på 50 %. 2 Skattestyrelsen ændrede derfor ved afgørelse af 31. marts 2021 den selvangivne passivpost på 3.919.322 kr. til 2.513.516 kr. og opkrævede yderligere gaveafgift med et beløb på 84.348 kr. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 på-klagede Skattestyrelsens afgørelse til Landsskatteretten, der traf afgørelser i klagesagen den 30. september 2022 og 4. oktober 2022. Landsskatteretten æn-drede Skattestyrelsens afgørelse til fordel for klagerne, idet ændringen af pas-sivposten og dermed gaveafgiften var sket efter udløbet af fristen på 6 mån … Resultat: Sagsøgte 2 skal betale yderligere gaveafgift på 84.348 kr. med til-læg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra 30. april 2020 til 15. april 2021 og fra 28. oktober 2022, indtil gaveafgiften betales. 14 Sagsøgte 2 skal tilbagebetale rentegodtgørelse på 9.894,27 kr. for perioden 16. april 2021 til 27. oktober 2022. Sagsøgte 1 skal som solidarisk hæftende med Sagsøgte 2 betale yderligere gaveafgift på 84.348

Sag om prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afslag på ansøgning om statsborgerskab

Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afslag af 26. januar 2021 på Sagsøgers ansøgning om statsborgerskab. Sagsøger har fri proces. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Udlændinge- og Integrationsministeriets afslag af 26. januar 2021 ophæves, og at sagen hjemvi-ses til fornyet behandling (1. led), samt at Udlændinge- og Integrationsmini-steriet tilpligtes at betale 10.000 kr. i godtgørelse til Sagsøger med procesrente fra sagens anlæg (2. led). 2 Sagsøger har endvidere anmodet om, at ”sagen udsættes med hen-blik på forelæggelse af præjudicielt spørgsmål for EU-Domstolen i medfør af artikel 267, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmøde, om-handlende hvorvidt traktatens artikel 20 og 21, jf. EU-Charterets artikel 7, skal overholdes ved en medlemsstats beslutning om, at en borger i en medlemsstat, hvor borgeren fra fødselstidspunktet i god tro har været registreret som stats-borger og derved også unionsborger, og hvor medlemsstaten beslutter, at den pågældende borger aldrig har været statsborger i medlemsstaten, og/eller om EU-ret … Resultat: Sagsøgers påstand om, at Udlændinge- og Integrationsministeriets afslag af 26. januar 2021 ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling, afvises. For så vidt angår Sagsøgers påstand om godtgørelse frifindes Udlændinge- og Integrationsministeriet. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 80.000 kr. til Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til por

Sag om retten til mellemkommunal refusion

Sagens baggrund Sagen er anlagt ved Retten i Horsens den 5. juli 2022. Ved kendelse af 7. marts 2023 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt Skanderborg Kommune eller Randers Kommune er refusionspligtige for Vejle Kommunes udgifter til borgeren Person 1 i perioden fra den 1. oktober 2018 og frem efter reglerne om mellemkommunal refusion, navnlig retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 6. 2 Påstande Sagsøgeren, Vejle Kommune, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Påstand 1: Skanderborg Kommune skal til Vejle Kommune betale 3.681.518,51 kr. med tillæg af procesrente af 273.722,00 kr. fra den 1. december 2020, af 646.173,00 kr. fra den 8. januar 2021, af 285.874,25 kr. fra den 21. februar 2021 og af 2.475.749,26 kr. fra sagens anlæg. Påstand 2: Skanderborg Kommune skal anerkende at være refusionspligtig efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 6, over for Vejle Kommune for udgifter efter serviceloven og de love, der er nævnt i retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1, til bor-geren Person 1 afholdt i perioden fra den 1. ma … Resultat: Skanderborg Kommune og Randers Kommune frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal Vejle Kommune inden 14 dage betale 400.000 kr. til Skanderborg Kommune og 400.000 kr. til Randers Kommune. Be-løbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 01-05-2024 kl. 10:12 Modtagere: Sagsøger Vejle Kommune, Sagsøgte Skanderborg Kommune, Sagsøgte Randers Kommune

Sag om Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser om placering af vindmøller. Begæring om, at søgsmålet tillægges opsættende virkning samt forelæggelse af spørgsmål for EU-domstolen tages ikke til følge

VESTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 22. marts 2024 Sag BS-45479/2022-VLR (14. afdeling) Sagsøger 1 og Sagsøger 2 og Sagsøger 3 (advokat Thomas Frisgaard for alle) mod Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet (advokat Britta Moll Bown for begge) Biintervenienter til støtte for Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet: Biintervenient P/S og 2 Dansk Vindenergi ApS (advokat Håkun Djurhuus for begge) Landsdommerne John Lundum, Ida Skouvig og Ida Johanne Sander (kst.) har behandlet sagen. Ved afgørelse af 10. december 2021 bestemte Planklagenævnet, at der ikke kun-ne gives medhold i en klage over vedtagelsen af en lokalplan og et kommune-plantillæg om opsætning af vindmøller i Område, By, ligesom der ikke kunne gives medhold i klager over en miljørapport. Miljø- og Fødevare-klagenævnet traf samme dag afgørelse om stadfæstelse af en VVM-tilladelse til opstilling af 15 vindmøller ved Område, By. Sagsøgerne, Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3, har herefter anlagt sag mod de sagsøgte, Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, ved Retten i Hjørring. Retten i Hjørring h … Resultat: Søgsmålet tillægges ikke opsættende virkning. Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3's begæring om forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen tages ikke til følge. Publiceret til portalen d. 22-03-2024 kl. 10:01 Modtagere: Biintervenient DANSK VINDENERGI ApS, Sagsøgte Miljø- og Fødevareklagenævnet, Biintervenient P/S, Sagsøgte Planklagenævnet, Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3

Klimabevægelsens begæring, om at et søgsmål om blandt andet gyldigheden af anlægsloven om Lynetteholm skulle tillægges opsættende virkning, blev ikke taget til følge

Østre Landsret - Landsretten tillægger ikke søgsmålet om Lynetteholm opsættende virkning Landsretten tillægger ikke søgsmålet om Lynetteholm opsættende virkning Sagen er anlagt af Klimabevægelsen med påstand over for Transportministeriet om anerkendelse af, at anlægsloven vedrørende Lynetteholm er ugyldig, og med påstande over for Transportministeriet og By & Havn om anerkendelse af, at det er uberettiget at lade anlægsarbejderne udføre. Klimabevægelsen har under sagens forberedelse anmodet om, at søgsmålet til lægges opsættende virkning - enten (principalt) således, at anlæg af Lynetteholms 2. perimeter ikke kan fort sættes, før det ved dom er fastslået, at anlægsloven og anlægget af Lynet teholm er i overensstemmelse med forskrifterne om international høring i miljø vur derings loven § 38, VVM-direktivet artikel 7-8 a og Espoo-konvention en artikel 2-7, - eller (subsidiært) således, at anlæg af perimeteren ikke kan fortsættes, før Fol ke tinget har truffet beslutning om at fortsætte anlægget efter gennemførel sen af en international høring i overensstemmelse med forskrifterne. Afgø … Resultat: Klimabevægelsens begæring om opsættende virkning tages ikke til følge. Publiceret til portalen d. 22-03-2024 kl. 10:02 Modtagere: Sagsøgte Transportministeriet, Sagsøgte Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Sagsøger Klimabevægelsen i Danmark

Sag om, hvorvidt sagsøger, som følge af sin ophævelse af sit ansættelsesforhold hos sin tidligere arbejdsgiver, har krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b, og om godtgørelsen i givet fald er omfattet af sagsøgtes dækningsgaranti

Funktionærsag – ikke særlig godtgørelse til fratrådt medarbejder Østre Landsrets 16. afdeling har den 19. marts 2022 afsagt dom om et krav om en særlig godtgørelse efter funktionærloven, fremsat af en ansat, der havde ophævet sit ansættelsesforhold. En medarbejder Sagsøger ophævede med hjælp fra sin fagforening, Djøf, sit ansættelsesforhold i virk -somheden, fordi virksomheden misligholdt sin forpligtelse til at betale hende den korrekte løn ifølge ansættelsesaftalen. Virksomheden havde ikke betalt den aftalte løn for august 2018, og der var enighed mellem parterne om, at Sagsøgers ophævelse af ansættelsesforholdet var berettiget. Sagsøger fremsatte krav om særlig godtgørelse fra arbejdsgiveren efter funktionærlo vens § 2 b, der efter ordlyden drejer sig om, at arbejdsgiveren skal betale en særlig godtgørelse til en funktio nær, der uberettiget bliver sagt op eller uberettiget bliver bortvist af arbejdsgi veren. Landsretten lagde til grund, at der før Sagsøgers ophævelse af ansættelsesforholdet var forskel lige uoverensstemmelser mellem Sagsøger og arbejdsgiveren, herunder om løn og … Resultat: Virksomhed ApS under konkurs skal til Sagsøger betale 323.250 kr. med tillæg af procesrente af 33.000 kr. fra den 31. august 2018, af 33.000 kr. fra den 30. september 2018, af 222,437,50 kr. fra den 19. oktober 2018 og af 34.812,50 kr. fra den 1. maj 2019.” Den 4. september 2020 anmeldte Djøf på vegne af Sagsøger kravet over for Lønmodtagernes Garantifond. Af anmeldelsen fremgår bl.a., at kravet også omfattede godtgørelse efte

Sag vedr. Udlændingenævnets afslag på familiesammenføring med henvisning til reglerne om økonomisk selv-forsørgelse hjemvist til fornyet behandling

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. marts 2024 Sag BS-27479/2023-OLR (14. afdeling) Sagsøger (advokat Tage Siboni, beskikket) mod Udlændingenævnet (advokat Peter Ahlberg) Landsdommerne Benedikte Holberg, Johann Herzog og Mette Brændgaard Kolby (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 5. august 2022. Ved kendelse af 30. maj 2023 er sagen henvist til behandling ved landsretten som 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagsøger har nedlagt påstand om, at Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2022 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Udlændingenævnet, der ved sagens anlæg nedlagde påstand om frifindelse, har ved processkrift af 4. marts 2024 taget bekræftende til genmæle. Det er oplyst for landsretten, at Udlændingenævnet den 8. februar 2024 har truffet afgørelse om hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen, og at afgø-relsen om udvisning og indrejseforbud samtidig er ophævet. Landsrettens begrundelse og resultat 2 Da Udlændingenævnet under sagen har taget bekræftende til genmæle, døm-mes Udlændingenævnet i overensstemmel … Resultat: Udlændingenævnets afgørelse af 5. juli 2022 ophæves, og sagen hjemvises til Udlændingenævnet til fornyet behandling. I sagsomkostninger skal Udlændingenævnet inden 14 dage betale 25.000 kr. til statskassen. Publiceret til portalen d. 19-03-2024 kl. 11:32

Sagen angår prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 9. juni 2022, hvorved Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 7. december 2021 om, at sagsøger ikke har ret til kapitalisering af en del af sin erstatning for tab af erhvervsevne

Sagen angår prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse af 9. juni 2022, hvorved Anke-styrelsen stadfæstede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 7. de-cember 2021 om, at Sagsøger ikke har ret til kapitalisering af en del af sin erstatning for tab af erhvervsevne. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Ankestyrel-sen, tilpligtes at anerkende, at hans erstatning for tab af erhvervsevne omsættes til kapitalbeløb med 50 procent med virkning fra 4. november 2021, subsidiært med virkning fra 7. december 2021, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2. 2 Ankestyrelsen har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning. Sagsfremstilling Den 31. juli 2020 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at Sagsøgers tab af er-hvervsevne som følge af en arbejdsulykke den 25. januar 2016 var 75 procent. Den 21. september 2020 fastsatte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønsmæs-sigt Sagsøgers årsløn til 250.000 kr., og denne afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 22. oktober 2021. Den 4. november 2021 anmodede Fagligt Fælles Forbund på vegne af Sagsøger om at få erstatningen for tab a … Resultat: Ankestyrelsen frifindes. I sagsomkostninger skal Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Ankestyrelsen. Beløbet forrentes ef-ter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 05-03-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Ankestyrelsen, Sagsøger

Sag om, hvorvidt Danish Crown A/S har overtrådt markedsføringsloven ved at markedsføre dansk svinekød som ”mere klimavenlig, end du tror”, og ved at anvende betegnelsen ”klimakontrolleret gris”

Dom i sag om ”greenwashing” BS-472/2022-VLR Vestre Landsret har den 1. marts 2024 afsagt dom i en sag, som Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen i Danmark havde anlagt mod Danish Crown A/S om såkaldt ”greenwashing” . Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen i Danmark nedlagde påstand om, at Danish Crown A/S havde overtrådt markedsføringslovens § 5 om vildledende markedsføring ved at have gjort brug af udsagnet ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” og betegnelsen ”Klimakontrolleret gris” . De to foreninger nedlagde endvidere påstand om, at det skulle forbydes Danish Crown A/S fremadrettet at gøre markedsføringsmæssig brug af de nævnte formuleringer, og at Danish Crown A/S skulle berigtige udsagnet ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” . Landsretten fandt, at udsagnet ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” efter en samlet vurdering ikke kunne anses for vildledende i markedsføringslovens § 5’s forstand, og Danish Crown A/S blev derfor frifundet for påstandene vedrørende dette udsagn. Vedrørende betegnelsen ”Klimakontrolleret gris” fandt landsretten, at … Resultat: Danish Crown A/S skal anerkende at have overtrådt markedsføringslovens § 5, stk. 1, ved at have gjort brug af betegnelsen ”Klimakontrolleret gris” . Danish Crown A/S frifindes for påstand 1 og 3-4. I sagsomkostninger skal Danish Crown A/S inden 14 dage betale 300.000 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om værdiansættelse af flere udlejningsejendomme ved gaveafgiftsberegningen i forbindelse med, at en af de sagsøgte overdrog sine anparter i to kommanditselskaber til sine døtre

Sagen drejer sig om værdiansættelsen af flere udlejningsejendomme ved gaveafgiftsberegningen i forbindelse med, at Sagsøgte 1 overdrog 2 sine anparter i to kommanditselskaber til døtrene Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3. Sagen angår nærmere, om skattemyndighederne er forpligtede til at acceptere, at gaveafgiften blev beregnet på grundlag af ejendommenes offentlige vurdering fratrukket 15 %. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet Departementet, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal hver betale yderligere gaveafgift med 3.449.871 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 23. marts 2020, og indtil gaveafgiften betales. Sagsøgte 1 skal som solidarisk hæftende med Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 betale gaveafgift med 6.899.742 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 23. marts 2020, og indtil gaveafgiften betales. Subsidiært: Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal hver betale yderligere gaveafgift med 2.813.955 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 23. marts … Resultat: Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal hver betale yderligere gaveafgift med 3.449.871 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, fra den 23. marts 2020. Sagsøgte 1 skal som solidarisk hæftende med Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 betale gaveafgift med 6.899.742 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, fra den 23. marts 2020. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til nogen anden part.

Sag om hvorvidt sagsøger har været ansat som lønmodtager i Virksomhed A/S og dermed er omfattet af lov om Lønmodtagernes Garantifond, eller om Lønmodtagernes Garantifond med rette har afvist at dække hans krav på løn mv. efter Virksomhed A/S' konkurs

Sagen vedrører, om Sagsøger har været ansat som lønmodtager i Virksomhed A/S omfat-tet af lov om Lønmodtagernes Garantifond, eller om Lønmodtagernes Garanti-fond med rette har afvist at dække hans krav på løn mv. efter Virksomhed A/S' konkurs. Påstande Fagbevægelsens Hovedorganisation har som mandatar for sagsøgerne nedlagt følgende påstande: 2 ”Påstand 1 Lønmodtagernes Garantifond tilpligtes at anerkende, at den tjeneste, som Sagsøger udførte for Virksomhed A/S, CVR nr., er omfattet af garantien reguleret i lovbe-kendtgørelse 2011-06-20 nr. 686 Lønmodtagernes Garantifond. Påstand 2 Lønmodtagernes Garantifond tilpligtes at anerkende, at udbetalinger, som Lønmodtagernes Garantifond måtte tilpligtes at foretage til Sagsøger i medfør af denne sag, skal forrentes med procesrente fra sagens anlæg.” Lønmodtagernes Garantifond har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Sagsøger er uddannet pilot, at Flight Crew Solutions Limited (herefter: FCS) er et selskab etableret på kanaløen Guernsey, hvis virksomhed består i at udleje flypersonale, herunder pilo … Resultat: Lønmodtagernes Garantifond frifindes. Inden 14 dage skal Fagbevægelsens Hovedorganisation som mandatar for Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane og Sagsøger betale sagens omkostninger til Lønmodtagernes Garantifond med 55.000 kr. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 09-02-2024 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøger Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane, Sagsøger, Sagsøgte Lønmodtagernes Garant

Sag om, hvorvidt sagsøgte som følge af en henstandsbevilling, jf. skatteforvaltningslovens § 51, har krav på tilbagebetaling af et beløb, som er indbetalt til Skatteforvaltningen før henstandsbevillingen.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte som følge af en henstands-bevilling, jf. skatteforvaltningslovens § 51, har krav på tilbagebetaling af et be-løb, som er indbetalt til Skatteforvaltningen før henstandsbevillingen. Påstande Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal anerken-de, at Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2020, hvorved Skatteankestyrelsen ændrede Skattestyrelsens afgørelse af 8. august 2019, således at Sagsøgte blev meddelt henstand med betaling af restskat for indkomståret 2007, ikke medfører, at Sagsøgte har krav på tilbagebetaling af 11.831.206,56 kr., som blev indbetalt den 12. december 2019 vedrørende restskat for indkomståret 2007. 2 Sagsøgte, der ved sagens anlæg nedlagde påstand om frifindelse, har ved meddelelse af 18. december 2023 taget bekræftende til genmæle over for Skatteministeriets påstand. Skatteministeriet har anmodet om at blive tilkendt sagsomkostninger. Til støtte for sin anmodning har Skatteministeriet anført, at Skatteministeriet har haft ud-gifter til advokatbistand, der blandt andet har omfattet gennemgang af sagens akter og … Resultat: 3 Sagsøgte skal anerkende, at Skattestyrelsens afgørelse af 3. juli 2020, hvorved Skatteankestyrelsen ændrede Skattestyrelsens afgørelse af 8. august 2019, således at Sagsøgte blev meddelt henstand med betaling af restskat for indkomståret 2007, ikke medfører, at Sagsøgte har krav på tilbagebetaling af 11.831.206,56 kr., som blev indbetalt den 12. december 2019 vedrørende restskat for indkomståret 2007. I sagsomkostninger skal

Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om kursfastsættelse af en gave/gældseftergivelse i familieforhold

Påstande Sagsøger 1 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at værdien af gaven givet af Person 1 til Sagsøger 1 den 30. december 2013 udgør 6.908.098 kr., subsidiært at værdien af gaven udgør et lavere beløb end 37.214.661 kr. Hun har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøger 2 har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at værdien af gaven givet af Person 1 til Sagsøger 2 den 30. december 2013 udgør 7.484.558 kr., subsidiært at værdien af gaven udgør et lavere beløb end 37.214.661 kr. Han har mere subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsfremstilling Som led i et generationsskifte overdrog Person 2 ved aktieoverdra-gelsesaftaler af 30. oktober 2007 aktier nominelt 6.125.000 kr. i sit selskab, Virksomhed A/S 1, til hver af sine børn, Sagsøger 1 og Sagsøger 2. Det svarede ifølge aktieoverdragelsesaftalerne til i alt 49 % af den nominelle aktiekapital i selskabet … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal Sagsøger 1 og Sagsøger 2 inden 14 dage in solidum betale 300.000 kr. til Skattemini-steriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 08-01-2024 kl. 10:01 Modtagere: Advokat, Sagsøger 1, Advokat (H) Per Lunde Nielsen, Advokat (L) Michael Nørgaard Skovgaard, Sagsøgte Skatteministeriet

Sag om betaling af kildeskat i Danmark af renter betalt af et dansk datterselskab til et svensk selskab og af dette via et svensk holdingselskab til et moderselskab på Cayman Island

Dom i sag i ”beneficial owner” -sagskomplekset Dom afsagt: 8. december 2023 Østre Landsret har den 8. december 2023 afsagt dom i en sag i ”beneficial owner” -sagskomplekset. Østre Landsret har den 8. december 2023 afsagt dom i en sag i ”beneficial owner” -sagskomplekset. Dommen tager stilling til, om der skal betales kildeskat i Danmark af renter betalt af et dansk datterselskab til et svensk selskab og af dette via et svensk holdingselskab til et moderselskab på Cayman Islands. Dom men fastslår, at de to svenske selskaber er såkaldte ” gennemstrømningsselskaber” , der ikke var reelle modtagere af renterne, og at det ikke var godtgjort, at renterne var videreført på en måde, som kunne føre til skattefrihed. Den retmæssige ejer af renterne kunne således ikke anses for at være selskabet på Cayman Islands amerikanske moderselskab, som i det første af de skatteår, som sagen angik, fra selskabet på Cay man Islands havde modtaget et ekstraordinært udbytte, der blandt andet omfattede et beløb svarende til rentebetalingerne fra det danske selskab i det pågældende år. Østre Landsret har behan …

Sag om, hvorvidt der er indtrådt forældelse af et krav på yderligere renter af godtgørelser for svie og smerte samt varigt mén, og om erstatning for udgifter til advokatbistand

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt ved Retten i Sønderborg den 14. juni 2022. Ved kendelse af 23. august 2022 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig i første række om, hvorvidt der er indtrådt forældelse af et krav på yderligere renter af godtgørelser for svie og smerte samt varigt mén. Kravet støttes på, at Højesteret ved dom af 4. december 2020 i ”rentesagen” (UfR 2021.1058/2 H) underkendte patienterstatningsmyndighedernes hidtidige prak-sis vedrørende forrentningstidspunkt. Det følger således af afgørelsen, at godt-gørelserne i den aktuelle sag burde have været forrentet fra et tidligere tids-punkt end sket. Herudover drejer sagen sig om erstatning for udgifter til advo-katbistand. Sagsøger (dødsbo) (herefter ”Boet”), har nedlagt påstand om hjemvisning og om, at sagsøgte, Ankenævnet 2 for Patienterstatningen (herefter ”Ankenævnet”), skal anerkende, at Boet er be-rettiget til erstatning for advokatudgifter med 62.500 kr., subsidiært et af retten fastsat lavere beløb. Ankenævnet har påstået frifindelse … Resultat: Ankenævnet for Patienterstatningen frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger (dødsbo) inden 14 dage betale 55.000 kr. til Ankenævnet for Patienterstatningen. Be-løbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 03-11-2023 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøger (dødsbo), Sagsøgte Ankenævnet for Patienterstatningen

Sagen drejer sig om fortolkningen af EU-opholdsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, nr. 1, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, litra a, om fortsat ret til ophold efter begyndelsen af proceduren til skilsmisse og i den forbindelse tidspunktet for begyndelsen af proceduren til skilsmisse

Ikke opholdsret efter EU-retten efter skilsmisse fra unionsborger Dom afsagt: 31. oktober 2023 Østre Landsret har ved dom af 31. oktober 2023 frifundet Udlændingenævnet Sagen angik prøvelse af en afgørelse fra Udlændingenævnet. Udlændingenævnet havde truffet afgørelse om, at sagsøgerens ret til ophold i Dan mark var ophørt. Sagsøgeren, der er pakistansk statsborger, indgik den 18. oktober 2014 ægteskab med en britisk statsborger bosiddende i Danmark, og han indrejste den 27. juli 2015 i Danmark, hvor han blev meddelt EU-opholdskort som medfølgende familiemedlem til sin ægtefælle. Den 16. august 2017 indgav sagsøgerens ægtefælle ansøgning om skilsmisse efter separation til Statsforvaltningen. Sagsøgeren var ikke enig i skilsmisse, og han udeblev fra vilkårsforhandling. Hans ægtefælle anmodede herefter Statsforvaltningen om at afslutte sagen og indbringe den for retten. Den 31. oktober 2017 indbragte Statsforvaltningen sagen for byretten, og ægteparret blev skilt ved dom af 19. januar 2018. Efter § 17, stk. 2, nr. 1, i EU-opholdsbekendtgørelsen bevarer en tredjelandsstatsborger, der ha … Resultat: Udlændingenævnet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 31-10-2023 kl. 10:01 Modtagere: Sagsøgte Udlændingenævnet, Sagsøger

Sag om Motoransvarsforsikring dækkede en ”klonet bil”

Motoransvarsforsikring dækkede ”klonet bil” BS-33323/2021-VLR og BS-33324/2021-VLR Vestre Landsret har den 12. oktober 2023 afsagt dom i en sag mellem Topdanmark Forsikring A/S og en privat forsikringstager om dækning under en motoransvarsforsikring af en skade påført af en ”klonet bil” . Efter at en privat forsikringstager havde tegnet en lovpligtig motoransvarsforsikring hos Top-danmark Forsikring A/S for en nyindregistreret bil, var bilen involveret i et færdselsuheld, hvor den forvoldte skade på en anden bil. Da det viste sig, at den skadevoldende bil var forsynet med et falsk stelnummer (en såkaldt ”klonet bil”), nægtede forsikringsselskabet at dække skaden med den begrundelse, at bilen ikke var forsikret hos selskabet. Spørgsmålet i sagen var i første række, om den klonede bil var omfattet af motoransvarsforsik-ringen, og i anden række, om selskabet var berettiget til at ophæve forsikringen med tilbagevir-kende kraft, da forsikringen var tegnet under den urigtige forudsætning, at bilen kunne indregi-streres. Der var også spørgsmål om, hvorvidt tegning af forsikring for en klone … Resultat: Topdanmark Forsikring A/S skal betale 113.494,31 kr. til Sagsøger. Topdanmark Forsikring A/S frifindes for påstanden om betaling af de sagsom-kostninger, som Sagsøger er blevet pålagt at betale til Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. I sagsomkostninger skal Topdanmark Forsikring A/S betale 53.030 kr. til Sagsøger. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8

Sag om rettigheder til oversættelser af udenlandske bogværker, som forlag har eller har haft retten til at udgive i Danmark, herunder rettighederne til digital udnyttelse af oversættelserne navnlig i form af offentliggørelse og udgivelse som e-bog og lydbog

Ingen krænkelse af Gyldendals ret ved digital udgivelse af oversættelser Dom afsagt: 8. september 2023 Østre Landsret har den 8. september 2023 afsagt dom i en sag mellem Gyldendal A/S (”Gyldendal”) og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S (”L&R”). Østre Landsret har den 8. september 2023 afsagt dom i en sag mellem Gyldendal A/S (”Gyldendal”) og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S (”L&R”) om, hvorvidt Gyldendal i medfør af oversættelsesaftaler indgået med oversættere af en række litterære udenlandske værker på dansk har opnået ret til digital udnyttelse af de pågældende oversættelser, og hvorvidt L&R har krænket denne ret. Oversættelsesaftalerne er indgået på de standardvilkår, som fremgår af en brancheaftale fra 1980 mellem Dansk Forfatterforening og Den danske Forlæggerforening (i dag Danske Forlag). L&R har genudgivet de pågældende værker digitalt (som e-bog og lydbog) på grundlag af aftaler med oversætterne og med de udenlandske forfattere. E-bogs- og lydbogsudgivelserne er sket som en del af det af L&R i 2015 lancerede digitale bogmarked Saga. Spørgsmålet i sagen var i første række, om br … Resultat: Gyldendal A/S’ påstande 3-6 afvises. Lindhardt og Ringhof Forlag A/S frifindes for Gyldendal A/S’ påstand 1 og på-stand 2. I sagsomkostninger skal Gyldendal A/S inden 14 dage betale 700.000 kr. til Lindhardt og Ringhof Forlag A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen angår værdiansættelsen af en ejendomsportefølje, der blev overdraget med 5/6 fra forældrene til deres 5 sønner

Sagen drejer sig om værdiansættelsen af en portefølje af ejendomme, i forbindelse med at Sagsøgte 6 og Person forærede 5/6 af ejendomsporteføljen til deres fem børn, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5 med 1/6 til hver. Sagen angår nærmere, om skattemyndighederne er forpligtede til at acceptere, at de overdragne ejendomme værdiansættes til 900.422.000 kr. på grundlag af 15 %’s-reglen i punkt 6, 2. afsnit, i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning), i et tilfælde, hvor ejendommene af Vurderingsstyrelsen er vurderet til at have en handelsværdi på mindst 1.540.000.000 kr., og hvor ejendommene er omfattet af ægtefællernes personligt drevne næringsvirksomhed med udlejning af og handel med fast ejendom. I første række er spørgsmålet, om sådanne næringsejendomme er omfattet af værdiansættelsescirkulæret. Hvis dette er tilfældet, er spørgsmålet i anden række, om der foreligger særlige omstændigheder, således at skattemyndighederne ikke er forpligtede til a … Resultat: Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5 og Sagsøgte 6 frifindes. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale i alt 500.000 kr. til Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5 og Sagsøgte 6. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen drejer sig drejer sig helt grundlæggende om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af renter og udbytte samt maskeret udbytte fra selskabet i indkomstårene 2008 og 2009.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger er skattepligtig af rente-indtægter og maskeret udbytte fra selskabet Cabonara Inc. i indkomstårene 2008 og 2009, herunder om Cabonara Inc. udgjorde et selvstændigt dansk skat-tesubjekt, og om Sagsøger inden udbyttebetalingerne havde overdraget ihændehaveraktierne og dermed ejerskabet af Cabonara Inc. til en af sine døtre. Landsskatteretten har ved afgørelse af 24. november 2021 bestemt, at overførslerne fra Cabonara Inc. i 2009 tilgik Sagsøger som ma-skeret udbytte. Landsskatteretten har desuden bestemt, at der ikke er grundlag for at beskatte Sagsøger af et skønnet afkast af formue for ind-komstårene 2010 – 2015, hvilket ikke er indbragt for landsretten. Endeligt har Landsskatteretten samtidig i en anden sag bestemt, at Cabonara Inc. efter de 2 danske regler er hjemmehørende og fuldt skattepligtig til Danmark. Den afgø-relse er ikke indbragt for domstolene. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at hendes skat-teansættelse for indkomståret 2008 forhøjes med 564.050 kr., og at skatteansæt-telsen for indkomståret 2009 nedsættes med 23.341.617 … Resultat: Skatteministeriet frifindes. 23 I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 375.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen drejer sig om Sagsøgerens krav på vederlag for brug af rettigheder i forbindelse med sagsøgtes tilrådighedsstillelse af TV og radio på sagsøgtes hospitaler med videre.

Dom om betaling for at vise tv mv. på hospitaler BS-4136/2021-VLR Landsretten har i dag afsagt dom i en sag, hvor Region Midtjylland og Copydan Verdens TV var uenige om regionens pligt til at betale vederlag for at bruge radio og tv på regionens hospitaler og et muligt vederlags størrelse. Copydan Verdens TV havde rejst et krav på ca. 14 mio. kr. for perioden fra 2019 til 2022 på vegne af de rettighedshavere, som Copydan Verdens TV repræsenterede i henhold til ophavsretsloven. Region Midtjylland gjorde navnlig gældende, at brug af tv mv. på hospitalerne ikke udgjorde overføring til almenheden. Derfor mente regionen ikke, at den skulle betale vederlag til rettighedshaverne. I hvert fald skulle den ikke betale for brug af danske public-service kanaler. Regionen var også af den opfattelse, at kravet på 14 mio. kr. var alt for højt, da der ikke var givet rabat, og da den opkrævede pris var meget højere, end hvad der betales til rettighedshavere i Norge, Sverige og Tyskland. Copydan Verdens TV gjorde gældende, at brug af tv mv. på hospitalerne udgjorde overføring til almenheden, idet mang … Resultat: Region Midtjylland skal inden 14 dage til Copydan Verdens TV betale 10.000.000 kr. med procesrente af 1.428.029,90 kr. fra den 11. september 2019, af 4.882.177,14 kr. fra den 2. maj 2022 og af 3.689.792,96 kr. fra den 11. november 2022. Region Midtjylland skal anerkende at være forpligtet til at betale 94.168,60 kr. til Copydan Verdens TV for brug af tv mv. i hospitalsboliger for 2023 senest den 3. juni 2023. Copydan Verdens T

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har handlet i overensstemmelse med armslængdeprincippet en transfer pricing korrektion af selskabets indkomst

Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte A/S' skat-tepligtige indkomst for indkomstårene 2005 og 2006 principalt forhøjes med henholdsvis 14.919.780 kr. og 16.996.616 kr., subsidiært at ansættelsen af den skattepligtige indkomst de pågældende år hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøgte A/S har nedlagt påstand om frifindelse. 2 Sag BS-52532/2019-OLR Sagen er den 22. august 2019 anlagt ved Retten på Frederiksberg, som ved ken-delse af 11. november 2019 har henvist sagen til behandling ved landsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte A/S' skat-tepligtige indkomst principalt forhøjes med 26.881.321 kr. for indkomståret 2007, med 14.027.403 kr. for indkomståret 2008, med 14.122.679 kr. for indkom-ståret 2009, med 18.000.146 kr. for indkomståret 2010 og med 15.127.184 kr. for indkomståret 2011, subsidiært at ansættelsen af den skattepligtige indkomst de pågældende indkomstår hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Skatteministeriet har endvid … Resultat: Sagsøgte A/S' skattepligtige indkomst forhøjes for indkomståret 2005 med 14.919.780 kr., for indkomståret 2006 med 16.996.616 kr., for indkomståret 2007 med 26.881.321 kr., for indkomståret 2008 med 14.027.403 kr., for indkomståret 2009 med 14.122.679 kr., for indkomståret 2010 med 18.000.146 kr. og for ind-komståret 2011 med 15.127.184 kr. I sagsomkostninger skal Sagsøgte A/S inden 14 dage betale 1.000.000 kr. til Skatteminis

Sag om, hvorvidt sagsøgers rettigheder, jf. statsløse-konventionen, er blevet krænket i forbindelse med, at han er blevet givet afslag på dansk statsborgerskab, samt om han har krav på godtgørelse, herunder om det eventuelle krav er forældet

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers rettigheder efter FN’s konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløse-konventionen) og FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets rettigheder (børnekonventionen) er blevet krænket, og om han som følge heraf har krav på godtgørelse, herunder om et eventuelt godtgørelseskrav er forældet. Sagsøger har fri proces under sagen. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, skal betale 25.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 9. marts 2022, subsidiært at ministeriet skal anerkende, at 2 ministeriet har krænket hans rettigheder efter artikel 7 i FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder og artikel 1 i FN’s konvention af 30. au-gust 1961 om begrænsning af statsløshed ved den 3. maj 2019 at træffe afgørelse om, at han ikke er berettiget til at erhverve dansk indfødsret. Udlændinge- og Integrationsministeriet har over for Sagsøgers principale påstand nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindel-se mod betaling af 10.000 kr. Over for den subsidiæ … Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 50.000 kr. til Udlæn-dinge- og Integrationsministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Kendelse vedrørende spørgsmålet om betingelserne i retsplejelovens §226, stk. 1, for at henvise sagerne til behandling ved landsret er opfyldt, i sager angående prøvelse af fire afgørelser om ekspropriationserstatning afsagt af Taksationskommissionen

Sagen angår prøvelse af ekspropriationserstatning tilkendt PFA ved Taksations-kommissionens kendelse af 26. maj 2020 som følge af Hovedstadens Letbanes ekspropriationsindgreb i ejendommen matr.nr. 51o Herlev, beliggende Herlev Hovedgade 119B, 2730 Herlev. Af kendelsen fremgår blandt andet: ”Sagens oplysninger 3 Ejendommen matr.nr. 5lo Herlev er en ren forretningsejendom belig-gende i byzone med et areal på 3.330 m2. Ejendommen er ved den of-fentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2017 vurderet til 17.800.000 kr., heraf grundværdi 4.395.600 kr. Ejendommen er beliggende ca. 375 m i fugleflugt fra Herlev Station og vil få en afstand på ca. 70 m i fugle-flugt til den nærmeste nye letbanestation. Ved ekspropriationsforretningen den 12. november 2018 ekspropriere-des permanent et areal på 600 m2 til udvidelse af offentlig vej. Endvide-re eksproprieredes midlertidigt et areal på 43 m2 i 12 måneder. Trappe til indgangsparti tilpasses. Der fjernes ca. 95 meter lav stedsegrøn hæk. Endvidere fjernes 5 store træer samt 4 parkeringspladser. Skiltepylon fjernes. … Taksationskommissionens bemærkn … Resultat: Landsretten afviser at behandle sagerne i 1. instans og sender sagerne til byret-ten til fortsat behandling. Publiceret til portalen d. 02-06-2023 kl. 14:23 Modtagere: Øvrige Advokat Christian Schow Madsen, Sagsøgte PFA DK Ejendomme Lav A/S, Advokat Patrick Viggo Møller, Øvrige Advokat Henrik Puggard, Advokat (H) Jacob Caroc Claus Schall Holberg, Sagsøger Hovedstadens Letbane I/S

Sagen drejer sig om fortolkning af ligningslovens §16E (aktionærlånsbeskatning), herunder spørgsmål om skattemyndighedernes fortolkning krænker den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 og artikel 7

Sagen drejer sig om Sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015. Mere specifikt drejer sagen sig om (1) beskatning efter lig-ningslovens § 16 E, stk. 1, af ulovlige anpartshaverlån, der løbende er optaget og tilbagebetalt over en mellemregningskonto, (2) den skattemæssige behand-ling af nettoløn og nettoudbytte anvendt til at nedbringe anpartshaverlånet og (3) omgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1. De første to spørgsmål vedrører en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 21. maj 2021 (sag 17-0989584), og det tredje spørgsmål vedrører en kendelse afsagt af Landsskatteretten samme dag (sag 18-0005621). Påstande 2 Sagsøger, har nedlagt følgende endelige påstande: Principalt Sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, idet skattemyndig-hederne skal anerkende, at tilbagebetaling af et skattepligtigt aktionærlån, jf. Ligningslovens § 16 E skal anses for udlån til selskabet i skattemæssig henseen-de. Der nedlægges endvidere påstand om, at sagsøgers aktieindkomst for indkom-ståret 2015 nedsættes med 361.807 kr. Subsidiært Påst … Resultat: Skatteministeriet frifindes, mod at Sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2015 nedsættes med 361.807 kr. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 125.000 kr. til Skat-teministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om i hvilket omfang Sagsøger bibeholdt sin hidtidige beskyttelse og funktion som tillidsrepræsentant i kraft af en overenskomst efter en virksomhedsoverdragelse

Sagen angår således fortolkningen og rækkevidden af virksomhedsoverdragel-seslovens § 4, stk. 2, herunder særligt hvorvidt grundlaget for lønmodtagerre-præsentation efter bestemmelsen ophører, når erhververen har frasagt sig overenskomsten i medfør af reglen i lovens § 4 a, stk. 1, og der ikke ved den overtagende virksomhed er en overenskomst, der regulerer tillidsrepræsentan-tens virke. Ved kendelse af 31. august 2021 har Retten i Nykøbing Falster henvist sagen til behandling ved landsretten som 1. instans efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Påstande Fagbevægelsens Hovedorganisation som mandatar for Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Sagsøger har nedlagt følgende endelige påstande: ”1) Sagsøgte, AjourCare ApS, skal anerkende, at Sagsøger bibeholdt sin hidtidige tillidsrepræsentantbeskyttelse ved virksomhedsoverdra-gelsen den 1. februar 2020. 2)Sagsøgte, AjourCare ApS, skal anerkende, at Sagsøger bibeholdt sine hidtidige funktioner som tillidsrepræsentant ved virksomheds-overdragelsen den 1. februar 2020. 3)Sagsøgte, AjourCare ApS, skal anerkende, at Sagsøgers tillidsre-præsentantb … Resultat: AjourCare ApS frifindes. I sagsomkostninger skal Fagbevægelsens Hovedorganisation som mandatar for Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Sagsøger inden 14 dage betale 75.000 kr. til Dansk Erhverv som mandatar for AjourCare ApS. Beløbet forren-tes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 09-05-2023 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (L) Lisbeth Walthersdorf Katafai, Sagsøger Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Sagsøger, Mand

Sag om fortolkning af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, herunder særligt om bestemmelsen kan opfyldes ved afdødes succession i sin afdøde ægtefælles retsstilling, jf. dødsboskattelovens § 59, stk. 1.

Sagen drejer sig om fortolkningen af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, herunder særligt om bestemmelsen kan opfyldes ved afdødes succession i sin afdøde æg-tefælles retsstilling, jf. dødsboskattelovens § 59, stk. 1. Påstande Sagsøger (Dødsbo) har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at grundlaget for den nedsatte boafgift efter boafgiftslovens § 1 a opgøres til 3.125.492 kr. samt tilplig-tes at betale sagens omkostninger. Skatteministeriet har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling Afdøde afgik ved døden den 14. oktober 2019. Landsskatteretten traf den 4. november 2021 afgørelse, hvor det blandt andet fremgår: ” … Faktiske oplysninger Skattestyrelsen har modtaget boopgørelsen for Sagsøger (Dødsbo) den 9. juni 2020. Boet er ikke fritaget for beskatning, idet bobeholdningen /nettoformuen overstiger beløbsgrænserne for skattefrihed. Det fremgår af boopgørelsen, at boet har opgjort grundlaget for nedsat bo-afgift til 3.125.492 kr. I forbindelse med skiftet af boet efter Afdødes ægtefælle, Person 1, har Afdøde som enearving overtaget land-brugs … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger (Dødsbo) inden 14 da-ge betale 60.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen drejer sig om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 7. juli 2020 om genoptagelse af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 med henblik på at få ændret/nedsat rentefradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C, hvilket sagsøgeren har ret til, hvis sagsøgeren skattemæssigt er næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt ved Retten på Frederiksberg den 29. september 2020. Den 19. marts 2021 afsagde Retten på Frederiksberg kendelse om ikke at imødekomme parternes anmodning om henvisning af sagen til behandling ved Østre Lands-ret i 1. instans. Denne kendelse blev med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæret til Østre Landsret, som den 21. september 2021 traf afgørelse om sagens henvisning til landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen angår spørgsmålet om genoptagelse af skatteansættelserne for Sagsøger ApS (tidligere Virksomhed A/S 1) for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, idet Sagsøger ApS har gjort gældende, at skat-temyndighederne med urette har foretaget en begrænsning af selskabets fradragsret for renter efter selskabsskattelovens § 11 B og § 11 C. Det er i den forbindelse et spørgsmål, om Sagsøger ApS kan anses for at drive næringsvirksomhed ved handel med fast ejendom, og hvis dette ikke er tilfæl- 2 det, om gælden i selskabets ejendomme kan anses for varegæld efter selskabs-skattelovens § 11 B. Sagsøger ApS, har nedlagt påstand … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger ApS inden 14 dage betale 350.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 21-04-2023 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøger ApS, Sagsøgte Skatteministeriet

Sagen angår spørgsmål om beskatning af pensionsordning i FN-regi efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, og hvorvidt sagen skal henvises til landsretten som 1. instans

Sagen angår, om Sagsøgte i medfør af pensionsbeskatnings-lovens § 53 A, stk. 5, skal beskattes af pensionsudbetalinger fra United Nations Joint Staff Pension Fund. Pensionsordningen er etableret gennem hendes ansæt-telse ved FN-organisationen UNICEF. SKAT ændrede den 10. februar 2016 Sagsøgtes skatteansæt-telse for indkomståret 2012, idet SKAT fandt, at der skulle ske beskatning af pensionsudbetalingerne fra United Nations Joint Staff Pension Fund. Lands-skatteretten ændrede den 17. juni 2022 SKATs afgørelse. Af begrundelsen frem-går bl.a.: 2 ”Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskat-ningslovens 53 A, stk. 1, til den personkreds, der er nævnt i pensionsbe-skatningslovens § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. I henhold til lov nr. 1388 af 20. december 2004 kan pensionsordninger op-rettet forud for den … Resultat: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.

Sagen drejer sig om forhøjelse af personlig indkomst i indkomstårene 2017-2019 i forbindelse med beskatning af pensionsudbetalinger fra United Nations Joint Staff Pension Fund i medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5

Sagen angår, om Sagsøgte i medfør af pensionsbeskatningslo-vens § 53 A, stk. 5, skal beskattes af pensionsudbetalinger fra United Nations Joint Staff Pension Fund. Pensionsordningen er etableret gennem hendes ansæt-telse ved FN-organisationen UNICEF. Skattestyrelsen ændrede den 22. oktober 2021 Sagsøgtes skatte-ansættelse for indkomstårene 2017, 2018 og 2019, idet styrelsen fandt, at der skulle ske beskatning af pensionsudbetalingerne fra United Nations Joint Staff Pension Fund. Landsskatteretten ændrede den 27. juni 2022 Skattestyrelsens afgørelse. Af begrundelsen fremgår bl.a.: 2 ”Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskat-ningslovens 53 A, stk. 1, til den personkreds, der er nævnt i pensionsbe-skatningslovens § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5. I henhold til lov nr. 1388 af 20. december 2004 kan p … Resultat: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger har krav på yderligere godtgørelse af moms for selskabets salg af forsikringsydelser til selskabets norske kunder via sagsøgers norske filial

Påstande Sagsøgeren, Codan Forsikring A/S, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at Codan Forsikring A/S har krav på udbetaling af 57.050.427 kr. i yderligere godtgørelse af moms for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011, subsidiært at opgørelsen af Codan Forsikring 2 A/S’ krav på godtgørelse af moms for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011 hjemvises til Skattestyrelsen. Skatteministeriet har påstået frifindelse. Codan Forsikring A/S’ beløbsmæssige opgørelse af kravet i den principale på-stand er ikke bestridt af Skatteministeriet. Sagsfremstilling Af Landsskatterettens afgørelse af 27. marts 2020 fremgår bl.a.: ”Klagen skyldes, at SKAT alene delvist har imødekommet en anmod-ning om godtgørelse af moms, jf. tidligere gældende momslovs § 45, stk. 4. Codan Forsikring A/S, herefter benævnt selskabet, som er det af-regnende selskab i Danmark i forbindelse med en momsmæssig fælles-registrering, herefter benævnt fællesregistreringen, har anmodet om udbetaling af godtgørelse af moms for perioden 1. januar 2007 - 31. de-cember 201 … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Codan Forsikring A/S inden 14 dage betale 625.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 26-05-2023 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøger Codan Forsikring A/S, Sagsøgte Skatteministeriet

Denne sag vedrører prøvelse af to forhold i Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse, om henholdsvis den tidsmæssige periode for tabt arbejdsfortjeneste samt om forrentningstidspunkt for erstatning for erhvervsevnetab

Sagen angår prøvelse af to forhold i afgørelse truffet af Ankenævnet for Patien-terstatningen den 17. juni 2021. Det første forhold angår den tidsmæssige ud-strækning af retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er herunder spørgsmålet, om Patienterstatningens forvaltningsretlige genoptagelse af en afgørelse om afslag på erhvervsevnetabserstatning har medført, at retten til tabt arbejdsfortjeneste først er ophørt på det tidspunkt, hvor Patienterstatningen traf ny afgørelse og fandt, at der var ret til erhvervsevnetabserstatning, eller om Pa-tienterstatningen på tidspunktet for den første afgørelse havde et forsvarligt grundlag for at træffe afgørelse om at tilkende erstatning for erhvervsevnetab, således at retten til tabt arbejdsfortjeneste ophørte på tidspunktet for den første afgørelse. Det andet forhold angår forrentningstidspunktet for erstatningen for erhvervsevnetab. Det er herunder spørgsmålet, om der i en periode, hvor der er 2 krav på tabt arbejdsfortjeneste, kan kræves forretning af erhvervsevnetabser-statning. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at 1) A … Resultat: Ankenævnet for Patienterstatningen tilpligtes at anerkende, at Sagsøger er berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til den 14. januar 2021. I øvrigt frifindes Ankenævnet for Patienterstatningen. 26 I sagsomkostninger skal Ankenævnet for Patienterstatningen inden 14 dage be-tale 124.500 kr. til Sagsøger. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.

Sag om bl.a., hvorvidt Copenhagen Airports Holdings ApS (CADH) skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbytteudlodninger

Dom i beneficial owner-sag Østre Landsret har i dag afsagt dom i endnu en sag i det såkaldte beneficial owner-sagskompleks. Landsretten har ved dommen blandt andet fastslået, at Copenhagen Airports Denmark Holdings ApS (CADH) skulle have indeholdt kildeskat i forbindelse med udbytteudlodninger i 2006, 2007 og 2008 til selskabets moderselskab Investeringer Danmark S.A. (IDSA), der har hjemsted i Luxembourg, og ved rentetilskrivninger i 2006-2010 på lån fra IDSA til CADH. Landsretten har således givet Skatteministeriet medhold i deres påstande under sagen.

Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelserne for at henvise en sag om Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige indkomst til behandling ved landsretten som første instans er opfyldt

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers skattepligti-ge indkomst for 2015 med rette blev forhøjet med 476.329 kr. af skatte-myndighederne. Forhøjelsen svarer til differencen mellem købesum-men for et kolonihavehus, der var aftalt mellem Sagsøger og sælgeren, og en af bestyrelsen for kolonihaveforeningen foretaget værdisætning af det solgte kolonihavehus. 3 Retten vil forudsætningsvis skulle tage stilling til, om skattemyndighe-den var berettiget til at foretage den omhandlede regulering af den skattepligtige indkomst, under henvisning til ejendomsavancebeskat-ningslovens § 4, stk. 6, og afskrivningslovens § 45, stk. 3, herunder om reguleringen kunne begrundes alene i differencen mellem den aftalte købspris og foreningens skønsmæssig værdisætning, uanset om sælger og Sagsøger var interesseforbundet. Da spørgsmålet herom ikke ses afklaret i teori eller i praksis, og idet ret-ten finder, at spørgsmålet har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen inden for det skatteretlige område, er betingelserne for at henvise sagen til behandling ved Østre Landsret som første instans … Resultat: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.

Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at foretage modregning i skatteyderens overskydende skat, samt om skatteyderens tilbagebetalingskrav mod Skatteministeriet vedrørende inddrivelsesrenter af restskat

DOMSRESUMÉ Skatteyder fik delvist medhold i sag mod Skatteministeriet Dom afsagt: 27. januar 2023 Østre Landsret har den 27. januar 2023 afsagt dom i en sag om modregning i overskydende skat. Et tilbagebetalingskrav rejst af skatteyderen blev afvist. Sagen angik spørgsmålet, om skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage modregning i skatteyderens overskydende skat for indkomståret 2016 med et beløb på 2.720,13 kr., der angik inddrivelsesrenter af restskat for indkomstårene 2001 og 2002 samt tilsigelsesgebyr og retsafgift i forbindelse med en udlægsforretning (modregningsspørgsmålet). Desuden havde skatteyderen rejst et tilbagebetalingskrav mod Skatteministeriet på 35.998,74 kr. vedrørende inddrivelsesrenter af restskat for indkomstårene 2001 og 2002, som han havde betalt i 2015 (tilbagebetalingsspørgsmålet). Skatteyderens hovedsynspunkt i relation til de omtvistede inddrivelsesrenter var, at renterne var tilskrevet og inddrevet med urette, fordi restskattekravene ikke var gyldigt overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, idet han ikke i overensstemmelse med den … Resultat: 35 Skatteministeriet skal anerkende, at 2.471,25 kr. af den modregning, der blev foretaget den 19. juli 2017, var uberettiget. Sagsøgers påstand 2 afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Landsrettens kendelse vedrørende spørgsmål om, hvorvidt betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise en sag til behandling ved landsret er opfyldt

Sagen angår, om afslag på ledsaget udgang til en livstidsdømt afsoner strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7, stk. 1, om for-bud mod straf og strafskærpelse med tilbagevirkende kraft. Ved Retten i Næstveds dom af 8. juli 2016 blev Sagsøger for to tilfælde af manddrab, brandstiftelse og usømmelig behandling af lig straffet med fængsel på livstid. Sagsøger blev anset for omfattet af straffelovens § 69, men der kunne ikke peges på nogen foranstaltning, jf. straffe-lovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en formentlig vis risiko for fremtidig li-geartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf. Dommen blev den 21. december 2016 stadfæstet af Østre Landsret. Under forløbet forsøgte 2 Sagsøger to gange at undvige, første gang den 26. oktober 2015 fra Holbæk arrest og anden gang den 12. oktober 2016 fra politiet. Den 21. januar 2021 og 7. juli 2021 traf Direktoratet for Kriminalforsorgen afgø-relse om at meddele Sagsøger afslag på ledsaget udgang. Begge afslag blev meddelt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og § 46, stk. … Resultat: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.

Sagen vedrører en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse, herunder om en virksomhed har ret til fradrag for moms i en given periode

Påstande Sagsøgeren, DCS ApS, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatte-ministeriet, skal anerkende, at DCS ApS’ momstilsvar for perioden 16. april 2012 til 28. juni 2012 nedsættes med 11.119.844,90 kr. DCS ApS har subsidiært nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerken-de, at Skattestyrelsen er forpligtet til at betale negativt momstilsvar for perioden 16. april 2012 til 28. juni 2012 med i alt 11.119.844,90 kr. med tillæg af rente efter renteloven. Skatteministeriet har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling DCS ApS driver virksomhed med engroshandel med elektronikvarer (compute-re, mobiltelefoner og software). I perioden fra 16. april 2012 til 28. juni 2012 køb-te DCS ApS elektronikvarer fra leverandøren Hoffmann Data ApS, der for leve-rancerne opkrævede dansk moms over for DCS ApS med i alt 11.119.844,90 kr. fordelt på 52 fakturaer. Leverancerne blev af Hoffmann Data ApS og DCS ApS momsmæssigt behandlet under den forudsætning, at det momsmæssige leve-ringssted var i Danmark, og at der derfor skulle svares dansk moms, og DCS ApS betalte den opkrævede moms ti … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal DCS ApS inden 14 dage betale 300.000 kr. til Skattemi-nisteriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om lovligheden inden for psykiatrien af længerevarende indespærring og isolation på egen patientstue grundet farlighed og som alternativ til øvrige foranstaltninger

Sagen drejer sig om lovligheden af foranstaltninger iværksat over for Sagsøger på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart i perioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016, og om han har krav på en godtgørelse i den forbindelse. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Region Syddanmark, skal anerkende, at afgørelsen om at holde ham indespær-ret og isoleret på sin patientstue ved Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart i pe-rioden fra den 26. oktober 2015 til den 8. juli 2016 er ugyldig. 2 Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at Region Syd-danmark skal betale 70.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Region Syddanmark har nedlagt påstand om frifindelse. Sagsøger har fri proces. Sagsfremstilling Sagsøger blev ved Retten i Odenses dom af 8. december 2014, der i det væsentlige blev stadfæstet af Østre Landsret ved dom af 25. marts 2015, dømt til anbringelse på Sikringsafdelingen, dengang i Nykøbing Sjælland, i anledning af en række forhold omfattende bl.a. vold og trusler om vold mod personalet på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. I Justitsminist … Resultat: Region Syddanmark frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.

Sag om, sagsøgers retsstilling i henhold til en aftale, der blev indgået i 1971 om pristalsreguleret alderdomsopsparing

Sagen drejer sig om, hvilken retsstilling Sagsøger har krav på i henhold til en aftale, hun i 1971 indgik om pristalsreguleret alderdomsopspa-ring. Påstande Sagsøger, har nedlagt følgende påstande: 2 Principalt: Sagsøgte tilpligtes at betale 385.000 kr. - eller et mindre beløb efter rettens skøn -med procesrente fra sagens anlæg. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at betale de løbende regulerede månedlige mindstebeløb (inkl. statens indekstillæg) for sagsøgers seks indekskontrakter med sagsøgte for hele perioden august 2019 til og med juli 2029. Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende at være forpligtet til at forrente sagsøgers seks indekskontrakter med den højeste rente, som sagsøgte tilbyder kunder med opsparing. Sagsøgte, Danske Bank A/S, har over for Sagsøgers principale og subsidiære påstand påstået frifindelse mod betaling af det pristalsregulerede månedlige mindstebeløb inklusive statens indekstillæg i henhold til lovbe-kendtgørelse nr. 521 af 18. maj 2017 og bekendtgørelse nr. 1203 af 31. oktober 2014 med eventuelle senere ændringer, indtil indeståendet på indekskonto … Resultat: Sagsøgte, Danske Bank A/S, frifindes mod betaling af det pristalsregulerede månedlige mindstebeløb inklusive statens indekstillæg i henhold til lovbe-kendtgørelse nr. 521 af 18. maj 2017 og bekendtgørelse nr. 1203 af 31. oktober 2014 med eventuelle senere ændringer, indtil indeståendet på indekskonto Konto nr. i Danske Bank A/S er brugt op, uanset om den aftalte udbetalings-periode herved bliver længere eller kortere. I sagsom

Sagen drejer sig om fortolkningen af indfødsretslovens § 1, stk. 1, herunder om sagsøger, hvis mor ikke er dansk statsborger, ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret som følge af undfangelse ved assisteret reproduktion med sæd fra en såkaldt åben sæddonor, der har dansk statsborgerskab

Sagen drejer sig om fortolkningen af indfødsretslovens § 1, stk. 1. Spørgsmålet er nærmere, om Sagsøger, hvis mor ikke er dansk statsborger, ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret som følge af undfangelse ved assisteret reproduktion med sæd fra en såkaldt åben sæddonor, der har dansk statsbor-gerskab. Påstande Sagsøger v/Værge (i det følgende Sagsøger), har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, skal anerkende, at Sagsøger erhvervede dansk indfødsret ved fødslen i medfør af indfødsrets- 2 lovens § 1, stk. 1, og er dansk statsborger, subsidiært, at Udlændinge- og Inte-grationsministeriets afgørelse af 10. februar 2020 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling. Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Sagsøger blev født på Herlev Hospital den Dato 2018. Hans mor, Værge er cubansk statsborger og har bopæl i Danmark. Af Sagsøgers fødsels- og dåbsattest fremgår alene Værge som forælder. Sagsøger blev undfanget ved assisteret reproduktion på en klinik i Danmark med sæd fra en dansk sæddonor. Sæden var kø … Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling

Sagen angår, om Vurderingsstyrelsen (tidligere SKAT) er erstatningsansvarlig over for nogle købere af projektsalgsejendomme for deres påberåbte tab ved, at grundværdien for deres ejendomme blev fastsat højere end forudsat i salgsop-stillingerne for ejendommene, i en situation hvor SKAT over for ejendomsmæg-leren var fremkommet med en vejledende udtalelse til brug for beregning af en skønnet grundværdi. Sagsfremstilling En række personer har købt henholdsvis rækkehuse og gårdhavehuse på Gade 1, Gade 2, Gade 3 og Gade 4 i Bydel, København. Købe- 2 ne skete som køb af projektsalgsejendomme, som var udbudt gennem ejen-domsmæglerfirmaet Living Homes A/S. I brev af 7. juli 2006 fra SKAT til Dansk Ejendomsmæglerforening bekræftede SKAT, at man ville være foreningens medlemmer behjælpelig med vurdering af projektsalgsejendomme, idet det samtidig fremgik, at de oplyste værdier var vejledende og ikke bindende for SKAT. Living Homes A/S havde til brug for udarbejdelsen af salgsopstillingerne på de pågældende projektsalgsejendomme indhentet en udtalelse fra SKAT omkring det forventede grundlag f … Resultat: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.

Sagen drejer sig om krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med en arbejdsulykke

Påstande Sagsøgeren, Malerforbundet i Danmark som mandatar for Sagsøger, har nedlagtpåstand om, at Sagsøgte ApS, tilpligtes at anerkendeat være forpligtet til at betale Sagsøger yderligere erstatning fortabt arbejdsfortjeneste med 75 % af hans krav for perioden fra den 12. februar2019 til, der er truffet endelig afgørelse om Sagsøgers krav på erstatning for erhvervsevnetab efter arbejdsskadesikringsloven. Sagsøgte ApS har påstået frifindelse. 2 Om baggrunden for påstanden er i Malerforbundet i Danmark som mandatar for Sagsøgers processkrift 2 af 24. maj 2022 anført følgende, hvilket Sagsøgte ApS i sit sammenfattende processkrift har tilsluttet sig: ” 1. Forlig om perioden frem til betaling af erhvervsevnetab Der er indgået forlig om betaling af yderligere krav på godtgørelse for svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste for perioden frem til den 11. februar 2019, hvor sagsøgte betalte erstatning for erhvervsevnetab. Der er i alt betalt 129.873,23 kr. (skattefri godtgørelse for svie og smerte med 5.130 kr. samt skattepligtig tabt arbejdsfortjeneste med 102.284,95 og skattepligtige ren … Resultat: Sagsøgte ApS frifindes. I sagsomkostninger skal Malerforbundet i Danmark som mandatar for SagsøgerSagsøger inden 14 dage betale 25.000 kr. til Sagsøgte ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1

Påstande Sag BS-23633/2021-OLR Sagsøger, har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Sagsøger er berettiget til beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F med virkning fra Dato 1 2016, og subsidiær påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sag BS-40625/2021-OLR Sagsøger, har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers skattean-sættelser for indkomstårene 2006-2010 skal genoptages, og subsidiær påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Dato 2 2005 udrejste Sagsøger af Danmark, idet han havde fået ansættelse som forsker ved Arbejdsplads 1 i England. I CPR-registret blev han registreret som udrejst til Storbritannien Dato 2 2005. Dato 1 2016 indrejste han igen til Danmark for at tiltræde en stilling ved Arbejdsplads 3, … Resultat: Skatteministeriet frifindes i sag BS-23633/2021. Skatteministeriet tilpligtes i sag BS-40625/2021 at anerkende, at Sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2006 – 2010 skal genoptages. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 69.000 kr. til Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen drejer sig om værdiansættelsen af fire ejendomme, som de sagsøgtes far overdrog til de sagsøgte, samt om gaveafgift efter boafgiftsloven

Sagen drejer sig om værdiansættelsen af fire ejendomme ved gaveafgiftsberegning, i forbindelse med at ejendommene i juni 2019 blev overdraget til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 fra deres far, Vidne. Påstande Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 hver skal betale yderligere gaveafgift med 757.466 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 9. august 2019, og indtil gaveafgiften betales. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling Sagen omhandler ejendommene Adresse 1 i Silkeborg, Adresse 2 i Silkeborg, Adresse 3 i Silkeborg og Adresse 4 i Silkeborg. Den 26. august 1987 erhvervede Vidne ejendommen Adresse 1 i Silkeborg for 1.100.000 kr. I 2013 blev der optaget to realkreditlån i ejendommen med en hovedstol på hver 2.972.000 kr., og i maj 2019 blev der optaget et yderligere realkreditlån i ejendommen på 1.784.800 kr. Ifølge en opgørelse fra BRFkredit udgjorde den samlede lånerestgæld pr. 1. juli 2019 7.181.657,55 kr. Fra 2010 til 2019 har der været afholdt 2.585.425 kr. på forbedring og vedligeholdel … Resultat: Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 skal hver betale yderligere gaveafgift med 757.466 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 9. august 2019, og indtil gaveafgiften betales. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Sag om prøvelse af Landsskatterettens kendelse om betaling af gaveafgift med 15 pct. af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, der var blevet overdraget som gave, idet reglerne om afgiftsnedsættelse efter boafgiftslovens § 23 a ikke fandt anvendelse

Sagen angår prøvelse af Landsskatterettens kendelse af 2. november 2020, hvorved det blev bestemt, at Sagsøger skulle betale gaveafgift med 15 pct. af værdien af et stuehus på en landbrugsejendom, der var blevet overdra-get til hende i gave, idet reglerne om afgiftsnedsættelse efter boafgiftslovens § 23 a ikke fandt anvendelse. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at gaveafgiften i henhold til hendes anmeldelse i oktober 2018 til Skattestyrelsen nedsættes til det anmeldte 218.155 kr. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling Ved købsaftale underskrevet den 30. juni 2018 overdrog Person 1 landbrugsejendommen beliggende Adresse 1, By 1, til sin datter Sagsøger med overtagelse den 1. februar 2018. Af købsaftalen fremgår bl.a.: ”Køber indtræder i sælgers rettigheder og forpligtelser vedrørende … Lejekontrakt: Køber indtræder i rettigheder og forpligtelser i lejemål for såvel stuehus som driftsbygninger. Sælger udbetaler evt. deposi-tum til køber. … Købesum Kontantprisen er aftalt til kr. 3.570.000 Skriver … Resultat: Skatteministeriet frifindes. 33 Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Sagen drejer sig om den skattemæssige behandling af en række udgifter, navnlig låneomkostninger, som Vestas har afholdt i indkomstårene 2011-2014.

Sagen drejer sig om ansættelse af Vestas Wind Systems A/S’ skattepligtige ind-komst for indkomstårene 2011-2014, herunder adgangen til driftsomkostnings-fradrag for finansieringsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Vestas Wind Systems A/S har i stævning og supplerende stævning navnlig an-ført, at Vestas-koncernens kernevirksomhed består i udvikling, produktion, markedsføring, salg, service og vedligeholdelse af vindmøller, og Vestas Wind Systems A/S er det børsnoterede moderselskab i koncernen. Moderselskabet har i de omtvistede år drevet en virksomhed, som gav væsentlige skattepligtige indtægter i form af management fees og service-, royalty- og lejeindtægter samt finansielle indtægter i form af renter og vederlag for garantistillelse. Vestas 2 Wind Systems A/S gør principalt gældende, at udgifterne til finansiering af denne skattepligtige virksomhed er fradragsberettigede, når der er tale om fi-nansieringsudgifter, som medgår til at sikre og vedligeholde den eksisterende skattepligtige virksomhed og indkomst og ikke til udvidelse af indkomstgrund-laget. SKAT og Ska … Resultat: Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fortsat behandling i byret-ten i 1. instans. Sagen sluttet.

Sager om, hvorvidt transport af bunkerolie med skibe til skibe på havet opfylder betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., om ”transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer”

Påstande Skatteministeriet har nedlagt følgende påstande: BS-16055/2020-VLR: Monjasa A/S skal anerkende, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2013 ikke kan anvende reglerne i tonnage-skatteloven, og at selskabets skattepligtige indkomst skal ændres i overens-stemmelse med SKATs afgørelser af 16. juli 2014 og 9. marts 2015. BS-16056/2020-VLR: Energizer Shipping ApS skal anerkende, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2013 ikke kan anvende regler-ne i tonnageskatteloven, og at selskabets skattepligtige indkomst skal ændres i overensstemmelse med SKATs afgørelser af 16. juli 2014 og 9. marts 2015. BS-16057/2020-VLR: African Runner Shipping ApS skal anerkende, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2013 ikke kan an-vende reglerne i tonnageskatteloven, og at selskabets skattepligtige indkomst skal ændres i overensstemmelse med SKATs afgørelser af 16. juli 2014 og 9. marts 2015. BS-16058/2020-VLR: 4 Monjasa Holding A/S skal anerkende, at datterselska … Resultat: Monjasa A/S, Energizer Shipping ApS, African Runner Shipping ApS, Monjasa Holding A/S, Monjasa Chartering ApS og Monjasa Nordics ApS frifindes. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale i alt 500.000 kr. til Monjasa A/S, Energizer Shipping ApS, African Runner Shipping ApS, Monjasa Holding A/S, Monjasa Chartering ApS og Monjasa Nordics ApS. Belø-bet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen angår, om selskabet kan anvende reglerne i tonnageskatteloven.

Påstande Skatteministeriet har nedlagt følgende påstande: BS-16055/2020-VLR: Monjasa A/S skal anerkende, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2013 ikke kan anvende reglerne i tonnage-skatteloven, og at selskabets skattepligtige indkomst skal ændres i overens-stemmelse med SKATs afgørelser af 16. juli 2014 og 9. marts 2015. BS-16056/2020-VLR: Energizer Shipping ApS skal anerkende, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2013 ikke kan anvende regler-ne i tonnageskatteloven, og at selskabets skattepligtige indkomst skal ændres i overensstemmelse med SKATs afgørelser af 16. juli 2014 og 9. marts 2015. BS-16057/2020-VLR: African Runner Shipping ApS skal anerkende, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2013 ikke kan an-vende reglerne i tonnageskatteloven, og at selskabets skattepligtige indkomst skal ændres i overensstemmelse med SKATs afgørelser af 16. juli 2014 og 9. marts 2015. BS-16058/2020-VLR: 4 Monjasa Holding A/S skal anerkende, at datterselska … Resultat: Monjasa A/S, Energizer Shipping ApS, African Runner Shipping ApS, Monjasa Holding A/S, Monjasa Chartering ApS og Monjasa Nordics ApS frifindes. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale i alt 500.000 kr. til Monjasa A/S, Energizer Shipping ApS, African Runner Shipping ApS, Monjasa Holding A/S, Monjasa Chartering ApS og Monjasa Nordics ApS. Belø-bet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen

Sag om, hvorvidt sagsøgerne som følge af urigtige eller bristede forudsætninger kan træde tilbage fra deres beslutning i 2011 om omvalg fra FSP Pensions ordning med ydelsesgaranti til sagsøgtes ordning med markedsrente, subsidiært hvorvidt sagsøgerne samtidig med omvalget overtog risikoen for ændrede levetidsforudsætninger

Påstandens fo-kus er alene rettet mod selve omvalget i april-juni 2011, og de doku-menter og hændelser, der knytter sig til omvalgets forløb, samt klager-nes mulighed for på et tilstrækkeligt oplyst og retvisende grundlag attræffe beslutning om at vælge overførsel fra FSP Gennemsnitsrente medydelsesgaranti til FSP Markedsrente med en af de tre mulige risikopro-filer, eller forblive i det hidtidige Gennemsnitsrentemiljø med ydelses-garanti” Der blev endvidere indgivet klager til ankenævnet fra en række enkeltpersoner (ikke fremlagt). Til brug for ankenævnets behandling af klagerne afgav AP Pension den 20. marts 2015 følgende svar: ”Vedrørende tidligere FSP-kunders klage over AP Pension AP Pension har modtaget en række enslydende klagesager fra Anke-nævnet for Forsikring i den første uge af januar 2015. … 112 … Efter aftale … har vi besvaret klagerne samlet. Sagen handler om, hvorvidt klagerne var behørigt orienteret om konse-kvenserne forud for klagernes beslutning om at opgive deres garantier i gennemsnitsrente til fordel for et markedsrenteprodukt i 2011. Det er selskabets opfattels … Resultat: AP Pension Livsforsikringsaktieselskab skal inden 14 dage betale: 271 107.180 kr. til Sagsøger 3, 9.330 kr. til Sagsøger 4, 316.735 kr. til Sagsøger 5, 381.602 kr. til Sagsøger 6, 184.405 kr. til Sagsøger 7 og 336.444 kr. til Sagsøger 9 med tillæg af procesrente fra den 18. februar 2022. Inden samme frist skal AP Pension Livsforsikringsaktieselskab betale følgende i sagsomkostninger: 152.880 kr. til Sagsøger 3, 500 kr.

Sag om, hvordan fristen for husdyrbrugs overholdelse af kravet til maksimal totaldeposition af ammoniak skal fastsættes

Sagen drejer sig om, hvordan fristen for overholdelse af kravet om totaldeposi-tion for ammoniak skal fastsættes ved revurderingen af et husdyrbrugs miljø-godkendelse, herunder navnlig hvordan bestemmelsen i husdyrgodkendelses-bekendtgørelsens § 39, stk. 7 (nu stk. 8), skal fortolkes. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. december 2020 (sagsnr. 19/07406) om revurdering af miljøgodkendelse til svinebruget på ejendommen 2 Adresse, By, ophæves, og at sagen hjemvises til fornyet behandling. Sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet (herefter klagenævnet), har påstået frifindelse. Sagsfremstilling I 2014 erhvervede Sagsøger via Virksomhed ApS et hus-dyrbrug på Adresse i By. Han er efterfølgende blevet per-sonlig ejer af husdyrbruget. Husdyrbruget var ved overtagelsen omfattet af en miljøgodkendelse af 24. oktober 2007. Det fremgår af miljøgodkendelsen, at da bedriften er omfattet af IPPCreglerne, skal kommunen revurdere godkendelsen 8 år efter meddelelsen (første gang den 24. oktober 2015) og derefter mindst én gang hvert tiende år. I n … Resultat: Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes. I sagsomkostninger skal Landbrug og Fødevarer F.m.b.A som mandatar for Sagsøger inden 14 dage betale 200.000 kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om, hvorvidt et søgsmål skal tillægges opsættende virkning, og dom i sag om gyldighed af Finanstilsynets påbud om foretagelse af kreditværdighedsvurdering i forbindelse med ydelse af banklån til en forbruger, og om gyldighed af en konkret kreditaftale

Dom i sag mellem Resurs Bank og Finanstilsynet samt Forbrugerombudsmanden Dom afsagt: 22. marts 2024 Østre Landsret har den 22. marts 2024 afsagt dom i en sag, som Resurs Bank havde anlagt mod Finanstilsynet om gyldigheden af tilsynets påbud fra januar 2022 om de nærmere rammer for bankens foretagelse af kreditværdighedsvurderinger ved ydelse af lån. Forbrugerombudsmanden var desuden indtrådt i sagen som såkaldt hovedintervenient med henblik på at få tilsidesat en konkret kreditaftale mellem Resurs Bank og en forbruger (låntager) som ugyldig. Sagen er blevet behandlet af landsretten i 1. instans. Finanstilsynets påbud til Resurs Bank indeholder efter sin ordlyd en forpligtelse for Resurs Bank til: ” at beregne låntagers rådighedsbeløb for alle lån, at foretage vurderingen af låntagers kreditværdighed på baggrund af fyldestgørende oplysninger, hvilket indebærer, at Resurs Bank indhenter dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter og faktiske udgifter, at beregne låntagers udgifter til det ansøgte lån på baggrund af scenariet med den højeste ydelse i de tilfælde, hvor lån … Resultat: Den af Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige, nedlagte påstand om, at retssagen tillægges opsættende virkning, tages ikke til følge. Publiceret til portalen d. 28-06-2022 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Finanstilsynet, Hovedintervenient Forbrugerombudsmanden, Sagsøger Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige

Sag om, hvorvidt vederlag, som sagsøger modtog i 2013, er lempelsesberettiget i medfør af ligningslovens § 33 A eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina

Sagen drejer sig om, i hvilket omfang Sagsøger er berettiget til at få lempet beskatning af vederlag modtaget i indkomståret 2013 efter enten ligningslovens § 33 A eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina. Påstande SagsøgerSagsøger har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Principal påstand: Skatteministeriet skal anerkende lempelse i medfør af lig-ningslovens § 33 A af Sagsøgers indkomst på 2.203.816 kr. for indkomståret 2013. 2 Subsidiær påstand: Skatteministeriet skal anerkende eksemptionslempelse i medfør af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Kina, i det omfang, der ikke allerede for indkomståret 2013 er sket fuld lempelse af ind-komsten på 2.203.816 kr. i medfør af ligningslovens § 33 A. Påstand 2: Sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne. Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt endelig påstand om frifindelse, dog således at det anerkendes, at Sagsøgers skattepligtige indkomst for ind-komståret 2013 lempes for vederlagene ”Grace/Settling in period” og ”Relocati-on” samt for løn i opsigelsesperioden i forholdet 33, … Resultat: Skatteministeriet frifindes, dog således at skatteministeriet skal anerkende, at Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 lempes for vederlaget ”Grace/Settling in period” og ”Relocation” samt for løn i opsigelses-perioden i forholdet 33,5 ud af 182,5, idet den beløbsmæssige opgørelse heraf hjemvises til skattemyndighederne. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 60.000 kr. til Skatte-ministeriet.

Sag om, hvorvidt staten er ansvarlig for, at blankmedieordning var i strid med EU-retten

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 19. maj 2022 Sag BS-25897/2019-OLR (23. afdeling) Copydan KulturPlus (advokat Peter Fauerholdt Thommesen) mod Kulturministeriet (advokat Jacob Pinborg og advokat Mette Lindskoug) Landsdommerne Morten Christensen, Gunst Andersen og Mette Skov Lar-sen(kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 10. maj 2019. Ved kendelse af 7. juni 2019 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. Indledning og parternes påstande Efter ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr. 5, må en person fremstille enkelte digitale kopier af f.eks. musik og film uden rettighedshaverens tilladelse, når dette sker til privat brug for den pågældende eller dennes husstand. Til gengæld herfor er der indført en vederlagsordning, kaldet blankmedieordningen, som skal kom-pensere rettighedshaverne for den lovlige privatkopiering. Blankmedieordnin-gen har ind til udgangen af 2021 bestået af dels et vederlag fra salg af løse lag-ringsmedier som f.eks. cd’er, dvd’er og usb-stik, der kan anvendes til privatko-piering, dels en bev … Resultat: 71 Kulturministeriet skal til Copydan KulturPlus betale 110.000.000 kr. med pro-cesrente fra den 10. maj 2019. Kulturministeriet skal i sagsomkostninger til Copydan KulturPlus betale 1.400.000 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. e > .

Sagerne, der er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1, vedrører kendelse afsagt af Landsskatteretten i sag om, hvorvidt sagsøgerne har haft pligt til at indeholde kildeskat af rentetilskrivninger på lån ydet til sagsøgerne af deres moderselskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, jf. kildeskattelovens § 65 D, jf. § 69

Sagen vedrører spørgsmålet om dansk begrænset skattepligt (kildeskat) af renter på lån ydet af selskabet SNAH AB (Sverige) til HHU ApS i indkom-stårene 2004-2007 og spørgsmålet, om HHU ApS hæfter for kildeskatten på renterne. Det er Skattestyrelsens (daværende SKAT) og Skatteministeriets opfattel-se, at SNAH AB var dansk begrænset skattepligtig af renterne, idet selska-bet ikke var retmæssig ejer ("beneficial owner") af renterne, jf. selskabs-skatteloven § 2, stk. 1, litra d), jf. artikel 11 i den nordiske dobbeltbeskat-ningsoverenskomst. Det er yderligere skattemyndighedernes opfattelse, at HHU ApS hæfter for den kildeskat, som ifølge Skattestyrelsen burde være indeholdt af ren-ter. Det er sagsøgers opfattelse, at SNAH AB ikke var skattepligtig som anført, og at der ikke er noget grundlag for HHU ApS' hæftelse for skattekravet. Det bemærkes, at HHU ApS blev erklæret konkurs den 17. februar 2011. Moderselskabet BEI ApS valgte herefter at videreføre retssagerne. 2.2 EU-Domstolens afgørelser C-115/16, C-118/16, C-119/16 og C-299/16 Det fremgår af retsbogen af 11. oktober 2019, at Vestr … Resultat: 363 Skatteministeriet frifindes for de af HHU ApS under konkurs v/BEI ApS og BEI ApS (tidl. HHU ApS) nedlagte påstande i sagerne BS-12/2012-VLR og BS-13/2012-VLR. Skatteministeriet frifindes for de af Alfa Laval Aalborg A/S nedlagte påstande i sagen BS-30/2012-VLR. I sagsomkostninger for landsretten skal HHU ApS under konkurs v/BEI ApS og BEI ApS (tidligere HHU ApS) in solidum inden 14 dage betale 1.000.000 kr. til Skatteminis

Kendelse om, hvorvidt en sag om værdiansættelse af ejerlejlighed skal behandles af landsretten i 1. instans

Sagen angår værdiansættelsen af en ejerlejlighed beliggende Adresse, København, som ved aftale af 24. september 2018 blev overdraget fra Person 1 og Person 2 til deres søn, Sagsøgte, med overtagelse den 1. november 2018. Overdragelsessummen udgjorde ifølge parternes aftale 1.380.000 kr., svarende til den seneste offentlige ejendomsvurdering på 1.200.000 kr. tillagt 15 % I forbindelse med overdragelsen optog Sagsøgte et realkreditlån hos Realkredit Danmark, der blev udbetalt den 1. november 2018. Det fremgår af sagsøgtes skattemappe for indkomståret 2018, at realkreditlånet pr. 31. december 2018 havde en restgæld på 1.807.000 kr. og en kursværdi på 1.816.794 2 kr. Der foreligger ikke oplysninger om realkreditinstituttets vurdering af ejendommens handelsværdi i forbindelse med lånoptagelsen, men hvis be-låningen skete til grænsen på 80 %, ville dette svare til, at ejendommen mindst blev vurderet til en handelsværdi på ca. 2.258.750 kr. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 18. maj 2020, at sagsøgtes forældre den 28. juni 2016 havde købt ejendommen for 2.599.000 kr. med overtagel … Resultat: Sagen henvises til Østre Landsret.” Landsrettens stillingtagen til henvisningen af sagen, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5, jf. stk. 1, blev den 8. november 2021 udsat på Højesterets stillingtagen til landsrettens kendelse af 29. september 2021 (sag BS-12022/2021-OLR), hvorved landsretten afviste at behandle en sag med en lignende problemstilling og sendte denne sag tilbage til behandling i byretten i 1. instans. Højesteret har ve

Sag om regreskrav i forbindelse med skader forvoldt ved færdselsuheld i udlandet af vogntog bestående af udenlandsk indregistrerede sættevognstrækkere og dansk indregistrerede sættevogne

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 6. maj 2022 Sag BS-3242/2019-OLR (21. afdeling) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (advokat Nicolai Mailund Clan) mod Krone Fleet Danmark A/S (advokat Lissi Andersen Roost) og Sag BS-3246/2019-OLR (21. afdeling) Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (advokat Nicolai Mailund Clan) mod Krone Fleet Danmark A/S (advokat Lissi Andersen Roost) Landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Mohammad Ahsan og Marya Akhtar (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse. Sagernes baggrund og de nedlagte påstande Sagerne drejer sig om, hvorvidt Dansk Forening for International Motorkøre-tøjsforsikring (herefter DFIM) som dansk såkaldt grønkortbureau kan rette re- 2 greskrav mod Krone Fleet Danmark A/S (herefter Krone) i forbindelse med skader forvoldt ved færdselsuheld i udlandet af vogntog bestående af uden-landsk indregistrerede sættevognstrækkere – en lastbiltype, hvis funktion nor-malt er at trække en sættevogn (herefter trækker) – og dansk indregistrerede sættevogne (herefter trailere), som er udlejet af Krone. De i sagen omhandled … Resultat: Krone Fleet Danmark A/S frifindes i begge sager. I sagsomkostninger skal Dansk Forening for International Motorkøretøjs-forsikring inden 14 dage betale 100.000 kr. til Krone Fleet Danmark A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. *) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, 1. pkt., således, at der på side 13, andet sidste afsnit, første linje tilføjedes ordet ”ikke” mellem ordene ”Danmark” og ”består” . Østr

Sag om, hvorvidt betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise en sag om kommunes udpegning af områder til Grønt Danmarkskort, til behandling ved landsret er opfyldt. Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling

Sagen angår, om en kommunes udpegning af områder til Grønt Danmarkskort i et kommuneplantillæg er gyldig, herunder hvorvidt udpegningen af områder er et ekspropriativt indgreb, eller om der er tale om omgåelse af reglerne om erstatning for naturfredning. Sagsfremstilling Planlovens regler om Grønt Danmarkskort indebærer en pligt for kommunerne til at bidrage til kortet med retningslinjer og udpegninger af naturområder på kommuneplanniveau, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 14, og stk. 2. Udpegningen skal tage udgangspunkt i den hidtidige planlægning for naturinteresserne og skal – udover eksisterende Natura 2000-områder på land, som skal indgå i 2 kommunernes udpegninger – ske ved, at kommunerne anvender de såkaldte ”nationale kriterier” i prioriteret rækkefølge, jf. planlovens § 11 a, stk. 3: 1.Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne. 2.Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. 3.Naturområder, som samtidig bidrager til a … Resultat: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.

Sag om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af afgørelser om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler på grundejernes ejendomme var helt eller delvist ugyldige

Sagen angår prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets tre afgørelser af 18. december 2017, hvorved Egedal Kommunes afgørelser af 12. september 2016 om forbud mod anvendelse, håndtering og opbevaring af plantebeskyttelses-midler blev stadfæstet. Der skal i den forbindelse tages stilling til, om der er grundlag for helt eller delvist at tilsidesætte afgørelserne som ugyldige, herun-der som følge af manglende hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, eller på grund af utilstrækkeligt fagligt grundlag, herunder sagsbehandlingsfejl og manglende proportionalitet. Påstande Sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, Sagsøger 3 samt Sagsøger 4 og Sagsøger 5, har nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Miljø- og Fødevareklagenævnet, tilpligtes at anerkende, at nævnets afgørelser af 18. december 2017 i klagesager-ne vedrørende dem i sagerne med nævnets sagsnumrene NMK-10-01147, NMK-10-01145 og NMK-10-01146, er ugyldige. De har subsidiært nedlagt på-stand påstand om, at Miljø- og Fødevareklagenævnet tilpligtes at anerkende, at opbevaringsforbuddet i nævnets afgørelser af 18. december 2017 i … Resultat: Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger 1 og Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 og Sagsøger 5 in solidum inden 14 dage betale 175.000 kr. til Miljø- og Fødevareklage-nævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Tvisten i sagen angår i første række, om der i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg er pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen

Sagens baggrund og parternes påstande ..................................................................................... 4 Sagsfremstilling .......................................................................................................................... 5 Den indbragte kendelse .......................................................................................................... 5 Yderligere oplysninger vedrørende forløbet op til udlodningen .......................................... 19 Efterfølgende forløb ............................................................................................................. 23 Procedure .................................................................................................................................. 26 Skatteministeriet ....................................................................................................................... 26 Heavy Transport Holding Denmark ApS ................................................................................. 42 Retsgrundlaget ..................................... …

Sag om, hvorvidt Skatteministeriet har handlet ansvarspådragende efter EU-rettens principper om erstatning for skade påført borgere ved at have indført og opkrævet en EU-stridig afgift og ved efterfølgende at have praktiseret en EU-stridig tilbagebetalingspraksis

Sagen angår, om Kongeriget Danmark repræsenteret ved Skatteministeriet har handlet ansvarspådragende efter EU-rettens principper om erstatning for skade påført borgere ved at have indført og opkrævet en EU-stridig afgift (ambien) og ved efterfølgende at have praktiseret en EU-stridig tilbagebetalingspraksis. Sagsøgerne, Lady & Kid A/S, Direct Nyt ApS, Harald Nyborg A/S og KID-Holding A/S, har nedlagt endelig påstand om, at Kongeriget Danmark repræsenteret ved Skatteministeriet til sagsøgerne skal betale a) 6.797.191 kr. og - 2 - b) 2.989.498 kr. med tillæg af procesrente fra den 20. oktober 2015. Sagsøgte, Kongeriget Danmark repræsenteret ved Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Indledning Iperioden 1988-1991 blev danske virksomheder opkrævet en afgift i form af arbejdsmarkedsbidrag (ambi), der afløste en række tidligere opkrævede arbejdsgiverafgifter. Ved dom afsagt den 31. marts 1992 af EF-Domstolen (herefter Domstolen) i sagen C-200/90 (Dansk Denkavit) blev det fastslået, at ambien var i strid med artikel 33 i 6. momsdirektiv. I forbindelse med skattemyndig …

Sagen drejer sig om, hvorvidt Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i medfør af garantifondslovens § 5, stk. 1, nr. 3, er forpligtet til at dække erstatningskrav fra skadelidte arbejdstagere i Norge, som er omfattet af en forsikring tegnet i henhold til den norske lov om yrkesskadeforsikring hos et forsikringsselskab under konkurs gennem selskabets norske filial

Sagen drejer sig om, hvorvidt Garantifonden for skadesforsikringsselskaber i medfør af garantifondslovens § 5, stk. 1, nr. 3, er forpligtet til at dække erstat-ningskrav fra skadelidte arbejdstagere i Norge, som er omfattet af en forsikring tegnet i henhold til den norske lov om yrkesskadeforsikring hos Alpha Insuran-ce A/S (nu under konkurs) gennem selskabets norske filial, Alpha Insurance NUF. 2 Påstande Sagsøgeren, Garantiordningen for Skadeforsikring, har nedlagt endelig på-stand om, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber skal anerkende at være forpligtet til over for Garantiordningen for Skadeforsikring at dække er-statningskrav, anmeldt senest den 8. november 2018, fra skadelidte arbejdstage-re, som er sikret mod personskade ifølge en arbejdsskadeforsikring tegnet i henhold til den norske lov om yrkesskadeforsikring hos Alpha Insurance A/S (nu under konkurs) gennem selskabets filial i Norge, Alpha Insurance NUF, og som Garantiordningen for Skadeforsikring har udbetalt. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber har endeligt påstået frifindelse. Sagsfremstilling Sagen … Resultat: Garantifonden for skadesforsikringsselskaber frifindes. I sagsomkostninger skal Garantiordningen for Skadeforsikring inden 14 dage betale 250.000 kr. til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om prøvelse af Taksationskommissionens kendelse vedrørende anmodning om fremrykning af ekspropriation, jf. jernbanelovens § 33

Sagen drejer sig om prøvelse af Taksationskommissionen for Nord- og Midtjyl-lands kendelse af 8. maj 2019, fremsendt til parterne den 20. august 2019, hvor Sagsøgtes anmodning om forlods overtagelse af ejendom-men beliggende Adresse, By 1, blev imødekommet. Påstande Sagsøgeren, Banedanmark, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte, skal anerkende, at betingelserne for fremrykket ekspropriation efter § 33 i lov nr. 686 af 27. maj 2015 (jernbaneloven) ikke er opfyldt, og at Ba-nedanmark derfor ikke skal overtage ejendommen beliggende Adresse, By 1. 2 Sagsøgte har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Af Taksationskommissionen for Nord- og Midtjyllands kendelse af 8. maj 2019 fremgår følgende: ”... Indledende oplysninger Sagen vedrører spørgsmålet, om ejeren er berettiget til at få sin ejendom forlods eksproprieret i anledning af jernbaneprojektet Ny bane Hovedgård-Hesselager. Onsdag den 8. maj 2019, ca. kl. 09.00, samledes Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland på Adresse, By 1. Til stede ved tak-sationskommissionens behandling af sagen var formanden professor, dr. jur. Person 1, e … Resultat: Sagsøgte skal anerkende, at betingelserne for fremrykket ekspropriation efter jernbanelovens § 33 ikke er opfyldt, og at Banedanmark derfor ikke skal overtage ejendommen beliggende Adresse, By 1. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Sagen drejer sig om Udlændingenævnets afgørelse, hvorved nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på Sagsøgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Sagsøger er tyrkisk statsborger

Sagen drejer sig om Udlændingenævnets afgørelse af 18. juli 2018, hvorved nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag af 10. november 2017 på Sagsøgers, ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Sagsøger er tyrkisk statsborger. Afslaget på ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse som stadfæstet ved den indbragte afgørelse er begrundet med, at Sagsøger på afgørelses-tidspunktet ikke opfyldte den tidsmæssige betingelse for tidsubegrænset op-holdstilladelse i den dagældende udlændingelovs § 11, stk. 3, nr. 1, og heller ikke beskæftigelseskravet i § 11, stk. 3, nr. 8, ligesom han ikke opfyldte alle de alternative betingelser i § 11, stk. 5, jf. § 11, stk. 3, nr. 2-9, og stk. 4. 2 Der er enighed om, at Sagsøger ikke opfyldte den dagældende tidsmæssige betingelse eller beskæftigelseskravet og heller ikke de øvrige betingelser i ud-lændingelovens § 11, stk. 5, jf. § 11, stk. 3 og 4, for at opnå tidsubegrænset op-holdstilladelse i Danmark, da Udlændingenævnet traf afgørelse. Tvisten angår, om den dagældende tidsmæssige betingelse i udlændingeloven for at opnå tidsube … Resultat: 62 Udlændingenævnet frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 125.000 kr. til Udlæn-dingenævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen drejer sig om sagsøgers krav på betaling af løndifference opstået under en hjemsendelsesperiode under Lønkompensationsordningen og mere overordnet rette forståelse af begrebet, ”ret til den aftalte løn i hjemsendelsesperioden” i § 3, stk. 1 i lov nr. 264 af 24. marts 2020 om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19

Sagen drejer sig om, hvilken løn Sagsøger, som var an-sat som provisionslønnet tandplejer, og som i perioden 1. april – 24. maj 2020 var hjemsendt af sin arbejdsgiver i medfør af lov nr. 264 af 27. marts 2020 om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksom-heder i forbindelse med covid-19, havde krav på at få udbetalt i hjemsendelses-perioden. Påstande Sagsøger, har påstået sagsøgte, Tandlægerne Dentist.dk Tønder I/S, tilpligtet at betale 57.987,58 kr. med proces-rente fra sagens anlæg, subsidiært betaling af et mindre beløb. 2 Tandlægerne Dentist.dk Tønder I/S har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Sagsøgers påstand er opgjort således: Løn for april 2020:156 timer á 466,42 kr. 72.761,52 kr. Løn for 1. - 24. maj 2020:120 timer á 466,42 kr. 55.970,40 kr. ÷ udbetalt af sagsøgte den 30. april 202030.000,00 kr. ÷ udbetalt af sagsøgte den 29. maj 202030.000,00 kr. ÷ udbetalt af sagsøgte den 30. juni 202022.155,55 kr. Difference46.576,37 kr. Feriegodtgørelse:12,5 % af 46.576,37 kr. 5.822,05 kr. Arbejdsgivers pensionsbidrag:12 % af 46 … Resultat: Tandlægerne Dentist.dk Tønder I/S skal inden 14 dage til Sagsøger betale 57.987,58 kr. med procesrente fra den 24. september 2020. I sagsomkostninger skal Tandlægerne Dentist.dk Tønder I/S inden 14 dage beta-le 21.700 kr. til Kristelig Fagforening som mandatar for Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om, hvorvidt sagsøgte, som er tidligere ene-anpartshaver i en virksomhed, skal beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E af løbende hævninger og efterfølgende indsættelser af tilsvarende beløb, bogført på en mellemregningskonto mellem ham og virksomheden, herunder om der ved de løbende hævninger er etableret ét eller flere lån

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte, som er tidligere ene-anpartshaver i Virksomhed ApS, skal beskattes i medfør af ligningslovens § 16 E af løbende hævninger og efterfølgende indsættelser af tilsvarende beløb bog-ført på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet, herunder om der ved de løbende hævninger er etableret ét eller flere lån. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte, skal anerkende, at hans personlige indkomst forhøjes med 400.000 kr. i indkomståret 2013. 2 Over for Sagsøgtes påstande har Skatteministeriet påstået frifindelse. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, samt at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst for 2013 skal nedsættes med 200.000 kr. Sagsøgte har subsidiært påstået frifindelse, mere subsidiært at Skattemi-nisteriet skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst for 2013 skal forhøjes med et lavere beløb end 400.000 kr., og mest subsidiært, at Skatte-ministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige personlige indkomst for 2013 skal forhøjes med et lavere bel … Resultat: Sagsøgte skal anerkende, at hans personlige indkomst forhøjes med 400.000 kr. i indkomståret 2013. Skatteministeriet frifindes for Sagsøgtes påstande. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning.

Sagen vedrører spørgsmålet, om de sagsøgte som kommanditister i et kom-manditselskab skal beskattes efter kursgevinstlovens § 23 af en gevinst som føl- 2 ge af, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabet et lån i fremmed valuta på ca. kr. 28,9 mio. kr., selv om de sagsøgte havde indbetalt deres fulde resthæftelse til kommanditselskabet, og der således ikke kunne gøres yderligere krav gældende mod dem. Sagen vedrører dernæst spørgsmålet, om de sagsøgte under henvisning til ord-lyden af Den juridiske vejledning ud fra et forvaltningsretligt lighedsprincip har krav på ikke at blive beskattet af kursgevinsten. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har påstået, at de sagsøgte Sagsøgte 1's, Sagsøgte 2's og Sagsøgte 3's skat-tepligtige indkomst for 2012 ansættes i overensstemmelse med SKAT’s afgørel-se af 27. oktober 2012 over for sagsøgte. De sagsøgte, Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Landsskatteretten traf den 28. januar 2020 afgørelse vedrørende hver af de sag-søgte, der alle var kommanditister i kommanditselskabet K/S Danskib 70. … Resultat: De sagsøgte Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3's skattepligtige indtægt for 2012 ansættes i overensstemmelse med SKAT’s afgørelse af 27. oktober 2015 over for de sagsøgte. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Kendelse om hjemvisning til behandling i byretten i 1. instans af sag om, hvorvidt den beregnede fremtidige flystøj fra Flyvestation Skrydstrup overskrider den naboretlige tålegrænse, og om sagsøgeren har et erstatningskrav mod sagsøgte

Sagen drejer sig om, hvorvidt den beregnede fremtidige flystøj fra Flyvestation Skrydstrup, hvor der i perioden 2023-2027 efter planen vil ske udskiftning af kampfly fra modellen F-16 til F-35, overstiger den naboretlige tålegrænse. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt Sagsøger 1 og Sagsøger 2 kunne have opnået en højere salgspris for ejendommen beliggende Adresse, 6500 Vojens, som de solgte i foråret 2021, hvis ikke det var for 2 udsigten til de fremtidige ændringer i flystøjen, og om de derfor har krav på erstatning for værditabet. I 2002 købte Sagsøger 1 og Sagsøger 2 ejendommen be-liggende Adresse, 6500 Vojens og opførte et nyt hus på grunden. I 2016 vedtog Folketinget, at Danmark skulle erhverve nye kampfly af modellen F-35, som skulle indsættes i perioden 2021-2026 i stedet for Flyvevåbnets nuværende kampfly af modellen F-16. I forlængelsen af vedtagelsen blev der i 2019 indgået aftale om en kompensationsordning for støjgener for berørte borgere, hvorved området omkring Flyvestation Skrydstrup blev inddelt i en rød og en gul zone. Zoneinddelingen var afgørende for, hvilken k … Resultat: Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til behandling i byretten i 1. instans. Sagen sluttet.

Kendelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise en sag til behandling ved landsret er opfyldt

Sagen drejer sig om værdiansættelse af ejendommen Adresse 2100 København Ø, da denne den 11. december 2018 blev overdraget fra Sagsøgte 1 til hans søn Sagsøgte 2. Der skal tages stilling til om Højesterets dom (UfR 2016.2126) om værdiansættelse ifølge boafgiftslovens § 12 kan overføres til gaveområdet – boafgiftslovens § 27. Rettens bemærkninger: Retten finder, at spørgsmålet om værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12 kan overføres til gaveområdet, er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Retten tager derfor anmodningen om henvisning til Østre Landsret til følger. Herefter b e s t e m m e s: Denne sag henvises til behandling ved Østre Landsret.” Parternes påstande og anbringender i hovedsagen Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at Sagsøgte 2 skal betale yderligere gaveafgift med 327.510 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 1. januar 2019, og indtil gaveafgiften betales, og at Sagsøgte 1 som solidarisk hæftende med Sagsøgte 2 ska … Resultat: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.

Kendelse om, hvorvidt sag om aktiviteter i interessentselskab udgjorde erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, skulle behandles i landsretten som 1. instans

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Virksomhed I/S udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig henseende i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Afgørelsen heraf beror i væsentlig grad på en konkret vurdering af de økonomiske forhold i virksomheden, og de relevante kriterier er flere gange tidligere fastslået i retspraksis, jf. blandt andet UfR 1994.530 H. Parterne har i stævningen og svarskriftet begge gjort gældende, at aktiviteterne i interessentskabet skal vurderes som én samlet virksomhed. Det er endvidere anført, at domstolene ikke tidligere har forholdt sig til spørgsmålet om, hvor-dan en samlet virksomhed skal bedømmes ved vurderingen af erhvervsmæssig virksomhed, når der er tale om en situation som den foreliggende, hvor en del-aktivitet er omfattet af den særlige ligningspraksis, der gælder for stutterier. Der er for landsretten ingen konkrete oplysninger om andre sager, hvis be-dømmelse vil blive berørt af den foreliggende afgørelse. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af sagen i øvrigt fin-des betingelserne for at henvise sagen til landsretten … Resultat: Byrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til behandling i byretten i 1. instans. Sagen udsat.

Sag om prøvelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingslovens regler om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling på grund af religion og tro, at en selvejende institution pålagde sagsøgte at møde en lørdag til et åbent hus-arrangement og efterfølgende opsagde ham som følge af hans udeblivelse fra arrangementet

Sagen vedrører prøvelse af blandt andet en afgørelse af 4. marts 2019 truffet af Ligebehandlingsnævnet om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlings-lovens regler om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling på grund af re-ligion og tro, at Sagsøger S/I (i det følgende kaldet Sagsøger S/I) pålagde Sagsøgte (i det følgende kaldet Sagsøgte), at møde en lørdag til et åbent hus-arrangement og efterfølgende opsagde ham som følge af hans udeblivelse fra arrangementet. Påstande Sagsøger S/I har nedlagt påstand om, at Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 4. marts 2019 og 9. august 2019 vedrørende Sagsøgte er ugyldige. 2 Sagsøger S/I har over for Sagsøgtes selvstændige påstand påstået fri-findelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Sagsøgte har påstået frifin-delse og har nedlagt selvstændig påstand om, at Sagsøger S/I skal betale 355.000 kr. med procesrente fra den 7. august 2018. Sagsøgte er meddelt fri proces med advokatbeskikkelse. Sagsfremstilling Af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. marts 2019 fremgår blandt and … Resultat: Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 4. marts 2019 og 9. august 2019 vedrø-rende Sagsøgte kendes ugyldige. Sagsøger S/I frifindes for Sagsøgtes selv-stændige påstand. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 44.000 kr. til Sagsøger S/I. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen angår værdiansættelse af en en ejendom, som er overdraget inden for familiekredsen

Sagen drejer sig om værdiansættelsen af en fast ejendom efter boafgiftslovens § 27 i forbindelse med, at ejendommen blev overdraget fra Sagsøgte 1 til hen-des 5 døtre. Sagen angår nærmere, om skattemyndighederne er forpligtet til at acceptere, at ejendommen værdiansættes til 1.615.000 kr. på grundlag af 15 %’s reglen i pkt. 6, 2. afsnit, i værdiansættelsescirkulæret (cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning), i et tilfælde, hvor ejendommen 11 dage efter over-dragelsen blev videresolgt til Hedensted Kommune for 5 mio. kr. Hvis værdi-ansættelsen ikke kan ske på grundlag af 15 %’s reglen i værdiansættelsescirku-læret angår sagen, om overdragelsen er omfattet af kildeskattelovens § 33 C om succession. Hvis kildeskattelovens § 33 C om succession ikke finder anvendelse vedrører sagen fordelingen af overdragelsessummen. Endelig vedrører sagen, om skattemyndighederne kan kræve gaveafgift og boafgift forrentet fra den 10. februar 2015. Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande: Sags … Resultat: Sagsøgte 3, Sagsøgte 5, Sagsøgte 4, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 6 skal hver betale gaveafgift med 101.550 kr. med tillæg af rente efter boafgiftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 10. februar 2015, indtil gaveafgiften betales. Boet efter Sagsøgte 1 skal som solidarisk hæftende med hver af de øvrigt sagsøgte betale gaveafgift med i alt 507.750 kr. med tillæg af rente efter boaf-giftslovens § 38, stk. 1, for perioden fra den 1

Sag om erstatningskrav inden for og uden for kontrakt i form af friholdelseskrav mod sælgere, grossist og forhandler, af MgO-plader

Sagen angår overordnet, om Sagsøger A/S, som har afholdt udgifter i forbindelse med efterfølgende udskiftning af uegnede MgO-plader, kan rette friholdelseskrav mod Datoselskabet som importør/grossist af MgO-pladerne og/eller mod Sagsøgte A/S som forhandler af MgO-pladerne. Det er et hovedspørgsmål, om Sagsøger A/S kan rette et direkte erstatningskrav mod Datoselskabet, med hvem Sagsøger A/S ikke har haft et kontraktforhold, og om Sagsøger A/S kan rette et køberetligt mangelskrav mod Sagsøgte A/S. Der er herudover en række spørgsmål i sagen, bl.a. om Sagsøger A/S har godtgjort at have pådraget sig et entrepriseretligt mangelsansvar over for de pågældende bygherrer, om Sagsøger A/S (subsidiært) har et krav mod Datoselskabet baseret på et indtrædelsessynspunkt, om hvilke vilkår, der var aftalt de forskellige parter imellem, samt om ansvarsgrundlag, reklamation, passivitet, forældelse, årsagssammenhæng, påregnelighed, egen skyld/accept af risiko og kravenes opgørelse og forrentning. Påstande Sagsøger A/S har endeligt nedlagt følgende påstande: 1. Datoselskabet og Sagsøgte A/S skal solida … Resultat: 125 Selskabet af 30. august 2002 A/S frifindes. Sagsøgte A/S frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger A/S inden 14 dage betale 250.000 kr. til Sagsøgte A/S. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. I øvrigt skal ingen part betale sagsomkostninger til nogen anden part.

Advokatnævnets kendelse af 4. juli 2019 stadfæstes vedrørende adfærdsklagens punkt 1, hvorefter sagsøgerne hver skal betale en bøde på 10.000 kr. til Statskassen. Skatteministeriet frifindes

Påstande .....................................................................................................................4 Sagsfremstilling .........................................................................................................5 Advokatnævnets kendelse.......................................................................................5 Forløbet op til advokatundersøgelsen..................................................................56 Advokatundersøgelsen..........................................................................................83 Det efterfølgende forløb......................................................................................113 Rådgivning af Advokatfirma 1 for Bank 1 i 2014.................................131 Efterfølgende rådgivning af Advokatfirma 1 for Bank 1......................164 Forklaringer............................................................................................................177 Retsgrundlaget........................................................................................................ … Resultat: Advokatnævnets kendelse af 4. juli 2019 stadfæstes vedrørende adfærdsklagens punkt 1, hvorefter advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3 og advokat Sagsøger 4 hver skal betale en bøde på 10.000 kr. til Statskassen. Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal advokat Sagsøger 2, advokat Sagsøger 1, advokat Sagsøger 3, advokat Sagsøger 4 og Sagsøger (Advokatfirma) in solidum i alt betal

Sagen angår, om ulykken ifølge Motorkøretøjsforsikringsdirektivets bestemmelser skal være dækket af en motorkøretøjsforsikring, jf. direktivets artikel 3, og i bekræftende fald om en direktivkonform fortolkning af færdselsloven fører til, at ulykken er omfattet af færdselslovens bestemmelser om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Sagen angår, om Topdanmark Forsikring A/S, der som motorkøretøjsforsikringsselskab for brandbilen har ud-betalt forsørgertabserstatning til enken, har krav på refusion heraf hos Gjensidi-ge Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, der er erhvervs-ansvarsforsikrer for det berørte brandvæsen. Påstande Sagsøgeren, Topdanmark Forsikring A/S (herefter Topdanmark), har nedlagt påstand om, at 2 sikring ASA, Norge (herefter Gjensidige), skal betale 906.719,58 kr. med proces-rente fra sagens anlæg. Gjensidige har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Østjyllands Brandvæsen har hos Topdanmark indgået en specialaftale om mo-torkøretøjsforsikring bl.a. dækkende brandbilen, som forvoldte ulykken. Østjyllands Brandvæsen har hos Gjensidige tegnet en erhvervsansvarsforsik-ring bl.a. dækkende føreren af pågældende brandbil. Den 19. juli 2018 kl. 18.27 modtog Sydøstjyllands Politi telefonisk en anmeldelse om et færdselsuheld med personskade, der netop havde fundet sted. Af anmel-delsesrapporten fremgår bl.a.: ”Kort beskrivelse af uheldet I forbindelse med slukning af naturbrand på … Resultat: 25 Gjensidige Forsikring, dansk filial af Gjensidige Forsikring ASA, Norge, skal in-den 14 dage til Topdanmark Forsikring A/S betale 906.719,58 kr. med proces-rente fra den 1. juli 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Sagen drejer sig om, hvorvidt opsigelsen af sagsøgeren overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om sagsøgte har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse

Sagen drejer sig om, hvorvidt Part A ved opsigelsen af Part 1 overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap, herunder navnlig om Part A har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse. I bekræftende fald angår sagen, om godtgørelsen skal beregnes på bag-grund af den faktiske løn, som arbejdsgiveren udbetaler, eller om et flekslønstilskud indgår. Påstande Sagsøgeren, Part 1, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Part A, skal betale 192.962,97 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. 2 Part A har principalt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det af sagsøger påståede. Sagsfremstilling Der er mellem parterne enighed om, at Part 1 er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb. Parterne er endvidere enige om den beløbsmæssige opgørelse af påstandsbeløbet. Part 1 var i perioden fra den 9. maj 2017 til den 21. marts 2018 i virksomhedspraktik hos Part A. Efter jobafklaringsforløbet blev Part 1 bevilliget et midlertidigt fleksjob hos Part A, hvor hun i perioden fra den 15. november 2018 til den 30. april … Resultat: Part A frifindes. I sagsomkostninger skal 2 B – Bedst og Billigst som mandatar for Part 1 inden 14 dage betale 40.000 kr. til Part A. Beløbet for-rentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 15-06-2021 kl. 10:00 Modtagere: Mandatar 2B - Bedst og Billigst, Advokat (L) Morten Skov Tornbo, Sagsøger Part 1, Advokat (H) Helene Amsinck, Sagsøgte Part A div>

Sagen vedrører spørgsmålet om forrentning af sagsøgers erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Sagen vedrører spørgsmålet om forrentning af Sagsøgers, krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Påstande Sagsøger har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Nordjysk Stil-lads Udlejning A/S, skal betale 93.562,54 kr. med procesrente af 86.591,55 kr. fra den 1. marts 2018 og af 6.970,99 kr. fra den 17. december 2019, subsidiært, at Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal betale 73.713,10 kr. med pro-cesrente af 66.742,11 kr. fra den 1. marts 2018 og af 6.970,99 kr. fra den 17. de-cember 2019, og 2 mere subsidiært, at Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal betale 6.970,99 kr. med procesrente fra den 17. december 2019. Sagsøger har opgjort værdien af sine påstande således: Den principale påstand: Renter vedrørende erstatningsopgørelse 3-1186.591,55 kr. Renter vedrørende erstatningsopgørelse 12-136.970,99 kr. I alt93.562,54 kr. Den subsidiære påstand: Renter vedrørende erstatningsopgørelse 3-666.742,11 kr. Renter vedrørende erstatningsopgørelse 12-136.970,99 kr. I alt73.713,10 kr. Den mere subsidiære påstand: Renter vedrørende erstatningsopgørelse 12-13 6.970,99 kr. I alt6.970,99 … Resultat: Nordjysk Stillads Udlejning A/S skal inden 14 dage betale Sagsøger 93.562,54 kr. med procesrente af 86.591,55 kr. fra den 1. marts 2018 og af 6.970,99 kr. fra den 17. december 2019. I sagsomkostninger skal Nordjysk Stillads Udlejning A/S inden 14 dage betale 52.560 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Sagsøger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om, hvorvidt sagsøger, der er eneaktionær i Virksomhed A/S, i medfør af ligningslovens § 16 E skal beskattes af løbende hævninger på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet, herunder om der ved de løbende hævninger er etableret lån og i givet fald, hvordan størrelsen af lånene skal opgøres

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger, der er eneak-tionær i Virksomhed A/S, i medfør af ligningslovens § 16 E skal beskattes af løbende hævninger på en mellemregningskonto mellem ham og selskabet, herunder om der ved de løbende hævninger er etableret lån og i givet fald, hvordan størrelsen af lånene skal opgøres. Påstande Sagsøger har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2012-2014 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrel-sen. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen den 21. februar 2019. Af afgørel-sen fremgår bl.a.: ”Faktiske oplysninger Klageren er eneanpartshaver og direktør i Virksomhed A/S. Selskabet havde regnskabsår fra den 1. oktober til 30. septem-ber. Klageren havde en mellemregning med selskabet. Der er fremlagt kontospecifikationer for selskabet. Det fremgår heraf, at der fra den 14. august til 31. december 2012 var følgende bevægelser på mellemregningen: DatoBilagTekstDebetKreditAkkumuleret14-08-20122995Person 1/79301/JRN47.130,90260.406,5515-08-2012 … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Prøvelse af to sager, der angår Landsskatterettens afgørelser og udspringer af den transfer pricing-korrektion, som skattemyndighederne har foretaget vedrørende skattepligtig indkomst

Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt følgende sideordnede påstande: I. Sagsøgte skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst forhøjes med 14.345.728 kr. i indkomståret 2006, 8.659.415 kr. i indkomståret 2007, 12.281.323 kr. i indkomståret 2008, 7.902.579 kr. i indkomståret 2009 og 15.571.903 kr. i ind-komståret 2010. II. Sagsøgte skal til Skatteministeriet betale 16.453.066 kr. med tillæg af renter i henhold til skattelovgivningens regler herom. Sagsøgte, har endeligt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært og sideordnet: I. Skatteministeriet skal anerkende, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst nedsættes med 24.707.131 kr. alternativt 16.045.871 kr., der er omfattet af Skatte-ministeriets sideordnede påstand nr. 1, samt hjemvisning til Skattestyrelsen heraf. II. 3 Frifindelse for betaling af 3.816.606 kr. af udbytteskatten for 2006 og 2.179.266 kr. af udbytteskatten for 2007. III. Sagen hjemvises til Landsskatteretten til fortsat behandling og påkendelse i rea-liteten for så vidt angår klagen over betalingskorrektion. Sagsfremstilling Samtidig med afgøre … Resultat: Sagen hjemvises til Landsskatteretten til fortsat behandling, når Landsskatteret-ten har taget stilling i sagerne vedrørende betalingskorrektion. 58 Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.

Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 3. maj 2021 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Birgitte Fisker, Kristian Porsager Seierøe og Michael de Thurah). 13. afd. nr. B-1980-12: Skatteministeriet (advokat Søren Horsbøl Jensen og advokat Tim Holmager) mod NetApp Denmark ApS (advokat Lasse Esbjerg Christensen, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Søren Lehmann Nielsen) og 13. afd. nr. B-2173-12: Skatteministeriet (advokat Søren Horsbøl Jensen og advokat Tim Holmager) mod TDC A/S (advokat Arne Møllin Ottosen) - 2 - INDHOLDSFORTEGNELSE I. De nedlagte påstande og sagernes baggrund ...................................................................... 4 B-1980-12 Skatteministeriet mod NetApp Denmark ApS................................................. 4 B-2173-12 Skatteministeriet mod TDC A/S ...................................................................... 4 Fælles problemstillinger ..................................................................................................... 6 II. Sagsfremstilling ............................... …

Sag om prøvelse af afgørelser i Landsskatteretten og om, hvorvidt koncernforbundne selskaber kan fremføre skattemæssige underskud og fortolkning af tidligere ligningslovs § 15, stk. 7 (nugældende selskabsskattelovs § 12 D, stk. 2)

Sagen vedrører prøvelse af fire kendelser af 17. august 2018 fra Landsskatteret-ten og drejer sig om, hvorvidt de koncernforbundne selskaber Euro Steel Dan-mark A/S og Euro Steel 1988 ApS kan fremføre underskud med i alt 271.095.279 kr. fra Euro Steel Danmark A/S for 2010 og tidligere år i skattepligtig indkomst for indkomstårene 2011 og 2012. Sagens hovedspørgsmål vedrører den dagældende ligningslovs § 15, stk. 7, (nu-gældende selskabsskattelovs § 12 D, stk. 2), og vurderingen af, om selskabet på overdragelsestidspunktet ”i det væsentlige” var ”uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet” . 2 Påstande Sagsøgerne, Euro Steel Danmark A/S og Euro Steel 1988 ApS, har nedlagt på-stand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, 1)at Euro Steel Danmark A/S’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 (perioden 7. juni til 30. september 2011) nedsættes med 181.613 kr., og at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 49.657.684 kr. 2)at Euro Steel 1988 ApS’ skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med 181.613 kr., og at sambeskatningsind … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Euro Steel Danmark A/S og Euro Steel 1988 ApS soli-darisk inden 14 dage betale 300.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes ef-ter rentelovens § 8 a.

Sag om lovligheden af en midlertidig ekspropriation af et areal af sagsøgers ejendom i forbindelse med anlæg af en letbane, og om hvorvidt sagsøgte I/S har krav på delvis tilbagebetaling af ekspropriationserstatning som følge af, at arealet kan tilbageleveres til sagsøger tidligere end forudsat - Spørgsmålet om lovligheden behandles særskilt

Sagen drejer sig om lovligheden af en midlertidig ekspropriation af et areal af Sagsøgers ejendom i forbindelse med anlæg af en letbane på Ring 3, og om hvorvidt Hovedstadens Letbane I/S har krav på delvis tilbagebetaling af ekspropriationserstatning som følge af, at arealet kan tilbageleveres til Sagsøger tidligere end forudsat. De nedlagte påstande vedrørende spørgsmålet om ekspropriationens lovlighed er i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1, udskilt til særskilt forhandling og af-gørelse. Påstande 2 Sagsøger har nedlagt følgende påstande: Principalt: Hovedstadens Letbane I/S skal anerkende, at beslutning af 1. oktober 2018 om midlertidig ekspropriation af et areal på ca. 23.505 m2 af Sagsøgers ejen-dom Matrikel nr. 1, beliggende Adresse, 2600 Glo-strup, som arbejdsareal til brug for opførelse af Hovedstadens Letbane, er ugyl-dig. Subsidiært: 1.Hovedstadens Letbane I/S tilpligtes at anerkende, at den midlertidige eks-propriation på Sagsøgers ejendom Matrikel nr. 1, beliggende Adresse, 2600 Glostrup, som arbejdsareal til brug for op-førelse af Hovedstadens Letbane, ikke kan ske … Resultat: Sagsøgte, Hovedstadens Letbane I/S, frifindes for Sagsøgers principale påstand. Sagsøgers subsidiære påstande afvises. I sagsomkostninger skal Sagsøger inden 14 dage betale 120.425 kr. til Hovedstadens Letbane I/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om, hvorvidt SKAT med rette har ophævet de sagsøgtes fællesregistrering efter momslovens § 47, stk. 4, med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for fællesregistreringens etablering under henvisning til, at der foreligger misbrug

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT med rette har ophævet de sagsøgtes fælles-registrering efter momslovens § 47, stk. 4, med tilbagevirkende kraft fra tids-punktet for fællesregistreringens etablering under henvisning til, at der forelig-ger misbrug. 2 Påstande Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt følgende påstande: ”Principale påstande: 1. De sagsøgte skal anerkende, at SKATs ophævelse af fællesregistre-ringen af de sagsøgte selskaber med virkning fra den 1. januar 2010 er berettiget. 2. GF IT A/S skal til Skattestyrelsen efterbetale moms for perioden 1. januar 2010 til 30. september 2012 med samlet 14.977.868 kr. med tillæg af renter fra sagens anlæg til betaling sker samt tilbagebetale den til GF IT A/S efter Landsskatterettens afgørelse af 23. oktober 2018 (sagsnr. 13-0167008) udbetalte rentegodtgørelse med tillæg af rente fra sagens anlæg til betaling sker. 3. GF Forsikring A/S skal til Skattestyrelsen efterbetale moms for peri-oden 1. januar 2010 til 30. september 2012 med samlet 78.000 kr. med tillæg af renter fra sagens anlæg til betaling sker samt tilbage-betale den ti … Resultat: GF Forsikring A/S og GF IT A/S frifindes. Skatteministeriet skal til GF Forsikring A/S og GF IT A/S inden 14 dage betale sagsomkostninger med 400.000 kr. 65 Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om, som sagsøger har anset det, et sædvanligt entrepriseforhold eller som Skattemyndighederne har anskuet det som ”arbejdsudleje”, jf. KSL § 48 B jf.§ 2 stk.1 nr. 3, når der er tale om to selvstændige entreprenørselskaber, hjemmehørende i Litauen, som har udført diverse entreprisearbejde for sagsøger i 2015.

ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 24. marts 2021 Sag BS-22201/2019-OLR (12. afdeling) Constructio A/S (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard) og Sag BS-22200/2019-OLR (12. afdeling) Sagsøger A/S (advokat Michael Amstrup) mod Skatteministeriet (advokat Sune Riisgaard) Landsdommerne Bloch Andersen, Ib Hounsgaard Trabjerg og William Lindsay-Poulsen (kst.) har deltaget i sagernes afgørelse. Sagerne er anlagt ved Retten i Glostrup den 17. januar 2019. Ved kendelse af 15. maj 2019 er sagerne henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelovens § 226, stk. 1. 2 Sagerne er forhandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254, stk. 1. Sagerne angår, om anvendelse af udenlandsk arbejdskraft til at udføre visse ar-bejdsydelser i forbindelse med vedligeholdelse, istandsættelse og renovering af udlejningsejendomme i skattemæssig henseende udgør entrepriseforhold eller arbejdsudleje. I sag BS-22201/2019-OLR har Constructio A/S nedlagt principal påstand om, at selskabets indeholdelsespligt for 2015 nedsættes med 140.802 kr. vedrørende ar-bejdsmarkeds … Resultat: Skatteministeriet frifindes. I sagsomkostninger skal Sagsøger A/S og Constructio A/S hver især inden 14 dage betale 75.000 kr. til Skatteministeriet. Sagsøger A/S og Constructio A/S skal tillige solidarisk inden 14 dage betale 26.850 kr. til Skatte-ministeriet. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sager om, hvorvidt renter efter arbejdsskadesikringslovens § 26, stk. 3, ved for sen betaling af de skattepligtige erstatningsbeløb, der er tilkendt i henhold til arbejdsskadesikringsloven, skal beregnes af bruttoerstatningsbeløbene eller af nettobeløbene efter indeholdelse af A-skat

Påstande Sagsøger 1 har nedlagt påstand om, at S/I Arbejdsmarkedets Er- hvervssikring skal anerkende, at Sagsøger 1's skattepligtige erhvervsevnetab-serstatning på 429.150,00 kr. skal forrentes fra den 24. december 2015, til beta-ling fandt sted. Sagsøger 1 har opgjort værdien af sin påstand således: Renter af bruttobeløbkr. 24.920,65 Fradrag af renter betalt af Tryg Forsikring den 13/9 2016 (af nettobeløbet)kr. 15.161,00 Differencekr. 9.759,65 Sagsøger 2 har nedlagt påstand om,at S/I Ar- bejdsmarkedets Erhvervssikring skal anerkende, at Sagsøger 2's skattepligtige erhvervsevnetabserstatning på 375.593,00 kr. skal forrentes fra den 26. januar 2016, til betaling fandt sted. Sagsøger 2 har opgjort værdien af sin påstand således: Renter af bruttobeløbkr. 17.680,24 Fradrag af renter betalt af Tryg Forsikring den 13/9 2016 (af nettobeløbet)kr. 7.668,76 3 Differencekr. 10.011,48 S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (herefter AES) har påstået frifindelse i begge sager. AES har ikke haft bemærkninger til opgørelserne af Sagsøger 1's og Sagsøger 2's rentekrav. Tryg Forsikring A/S (herefter Tr … Resultat: Sagsøgte, S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal anerkende, at Sagsøger 1's skattepligtige erhvervsevnetabserstatning på 429.150,00 kr. skal forrentes fra den 24. december 2015 til betaling fandt sted. Sagsøgte, S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal anerkende, at Sagsøger 2's skattepligtige erhvervsevnetabserstatning på 375.593,00 kr. skal forrentes fra den 26. januar 2016 til betaling fandt sted. I sagsomkostninger s

Sag om, hvorvidt indholdet af deklarationer, som i medfør af ekspropriationskommissionens kendelser af 9. maj 2017 er tinglyst på sagsøgernes ejendomme, og som efter deres ordlyd fraviger gæsteprincippet, er lovlige

Påstanden forudsætter en behandling af responderende karakter, hvorfor påstanden bør afvises. Den mere subsidiære påstand, der i realiteten også har karakter af et anbringen-de til støtte for den subsidiære påstand, rækker ud over sagens faktuelle for-hold og dermed ud over det, som domstolene er begrænset til at træffe afgørel-se om. Påstanden er uklar, og Lodsejerne ønsker med ordene "tilpasse" og "eller lign." at pålægge Energinet på ubestemt måde at koncipere vilkår. Påstanden angår i realiteten hypotetiske, fremtidige forhold, herunder fremtidige og ukendte udgifter til forskellige typer af ikke nærmere definerede ledningsarbej-der, som domstolene ikke kan stilling til. Den konkrete handling, som sagsøger-ne ønsker Energinet idømt, er ikke beskrevet tilstrækkelig klart og præcist til at indgå i en domskonklusion. Energinet har vedrørende sagens materielle spørgsmål overordnet anført, at den skete fravigelse af gæsteprincippet er et lovligt og gyldigt ekspropriativt indgreb i overensstemmelse med grundlovens § 73, herunder i overensstem-melse med de ekspropriationsretlige betinge … Resultat: Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 Sagsøger A/S og Sagsøger 4s principale og mere subsidiære påstande afvises. Indstævnte, Energinet, frifindes for Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 Sagsøger A/S og Sagsøger 4s subsidiære påstande. I sagsomkostninger skal Landbrug og Fødevare F.M.B.A. som mandatar for Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger A/S inden 14 dage betale i alt 124.095,75 kr. til Energinet, og Sagsøger 4 og Sagsøger 2 ska

Sagen drejer sig om, hvorvidt gæsteprincippet med hjemmel i elsikkerhedslovens § 27, kan fraviges ved ekspropriation gennem tinglysning af en deklaration på de berørte lodsejeres ejendom

Påstanden forudsætter en behandling af responderende karakter, hvorfor påstanden bør afvises. Den mere subsidiære påstand, der i realiteten også har karakter af et anbringen-de til støtte for den subsidiære påstand, rækker ud over sagens faktuelle for-hold og dermed ud over det, som domstolene er begrænset til at træffe afgørel-se om. Påstanden er uklar, og Lodsejerne ønsker med ordene "tilpasse" og "eller lign." at pålægge Energinet på ubestemt måde at koncipere vilkår. Påstanden angår i realiteten hypotetiske, fremtidige forhold, herunder fremtidige og ukendte udgifter til forskellige typer af ikke nærmere definerede ledningsarbej-der, som domstolene ikke kan stilling til. Den konkrete handling, som sagsøger-ne ønsker Energinet idømt, er ikke beskrevet tilstrækkelig klart og præcist til at indgå i en domskonklusion. Energinet har vedrørende sagens materielle spørgsmål overordnet anført, at den skete fravigelse af gæsteprincippet er et lovligt og gyldigt ekspropriativt indgreb i overensstemmelse med grundlovens § 73, herunder i overensstem-melse med de ekspropriationsretlige betinge … Resultat: Sagsøgerne Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 Sagsøger A/S og Sagsøger 4's principale og mere subsidiære påstande afvises. Indstævnte, Energinet, frifindes for Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 Sagsøger A/S og Sagsøger 4's subsidiære påstande. I sagsomkostninger skal Landbrug og Fødevare F.M.B.A. som mandatar for Sagsøger 1, Sagsøger 3 og Sagsøger A/S inden 14 dage betale i alt 124.095,75 kr. til Energinet, og Sagsøger 4 og S

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om at et større antal sager om hvidvaskning skal henvises til landsretten

ØSTRE LANDSRET KENDELSE afsagt den 26. november 2020 Sag BS-33399/2020-OLR (14. afdeling) Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) mod CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on be-half of the International Equity Growth Pool (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) og Sag BS-33402/2020-OLR (14. afdeling) Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) mod CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for the Sentry Global Monthly Income Fund (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) og 2 Sag BS-33406/2020-OLR (14. afdeling) Danske Bank A/S (advokat Henriette Gernaa) (advokat Jacob Skude Rasmussen) mod CI Investments Inc. acting in its capacity as manager and trustee for and on be-half of the Sentry International Equity Income Private Trust (advokat Lotte Calundann Noer) (advokat Peter Christian Kierkegaard) (advokat Niels Grove Jensen) og Sag BS-33408/2020-OL …

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger som følge af arbejde i frokostpausen er berettiget til efterbetaling af løn og i bekræftende fald, hvorledes aflønningen skal ske samt, om sagsøger er berettiget til godtgørelse i medfør af § 8, stk. 1, i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger som følge af arbejde i frokostpausen er berettiget til efterbetaling af løn og i bekræftende fald, hvorle-des aflønningen skal ske. Endvidere angår sagen, om Sagsøger er 2 berettiget til godtgørelse i medfør af § 8, stk. 1, i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Påstande Sagsøgeren, HK Danmark som mandatar for Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS, tilpligtes at betale principalt 145.653,49 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært et af retten fastsat lavere beløb med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte ApS, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et af retten fastsat lavere beløb. Sagen er anlagt den 20. juli 2018. Sagsfremstilling Sagsøger blev ansat hos Sagsøgte ApS (herefter Sagsøgte ApS) den 1. januar 2015. Ansættelsesforholdet var ikke dækket af overenskomst. Af ansættelseskontrakten fremgår bl.a.: ”1 STILLINGSBETEGNELSE OG ANSVARSOMRÅDE … 1.2 Medarbejderens opgaver vil primært bestå i: Du vil primært arbejde med opgaver som: Glad og grundig kundeservice af vor … Resultat: Sagsøgte ApS frifindes. 24 I sagsomkostninger skal HK Danmark som mandatar for Sagsøger inden 14 dage betale 30.000 kr. til Sagsøgte ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for afdøde for årene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i bestemmelsens stk. 2, 1. punktum. Derudover angår sagen, om sagsøgte, boet, er berettiget til eftergivelse af det rentekrav, som Skatteministeriet eventuelt måtte have, hvis SKAT er berettiget til at genoptage indkomstansættelsen

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for Afdøde for årene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i bestemmelsens stk. 2, 1. punktum. Derudover angår sagen, om sagsøgte, boet efter Afdøde, er berettiget til eftergivelse af det rentekrav, som Skatteministeriet eventuelt måtte have, hvis SKAT er berettiget til at genoptage indkomstansættelsen. Afdøde afgik ved døden i 2017, og den sagsøgte part er derfor hendes dødsbo. 2 Påstande Skatteministeriet har nedlagt påstand om, at boet efter Afdøde skal anerkende, at Afdødes skattepligtige indkomst for indkom-stårene 2011-2015 skal forhøjes med: 2011 53.024 kr. (kapitalindkomst) og 33.788 kr. (aktieindkomst) 2012 333.656 kr. (kapitalindkomst) og 163.974 kr. (aktieindkomst) 2013 677.028 kr. (kapitalindkomst) og 143.185 kr. (aktieindkomst) 2014 268.823 kr. (kapitalindkomst) og 60.467 kr. (aktieindkomst) 2015 256.476 kr. (kapitalindkomst) og 68.755 kr. (aktieindkomst) Beløbene er størrelsesmæss … Resultat: Boet efter Afdøde frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 55.000 kr. til Boet efter Afdøde. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Landsretten hjemviser sagen til behandling ved byretten. Sagen vedrører spørgsmålet, om hvorvidt Viking Life-Saving Equipment A/S har solgt varer til koncernforbundne selskaber i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2

Sagen vedrører spørgsmålet, om hvorvidt Viking Life-Saving Equipment A/S har solgt varer til koncernforbundne selskaber i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2. 4 Afgørelsen beror i første omgang på en konkret bevisvurdering af, om transfer pricing-dokumentation giver skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet har været overholdt. Spørgsmålet om anvendelsen af det interkvartile interval, som efter Skattemini-steriets opfattelse er et spørgsmål af principiel karakter, vil alene blive aktuelt, såfremt der ikke har været handlet på armslængde vilkår. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering af sagerne i øvrigt findes betingelserne for at henvise sagerne til landsretten i medfør af retspleje-lovens § 226, stk. 1, ikke opfyldt. Landsretten ophæver derfor byrettens kendel-se og hjemviser sagerne til behandling i byretten i 1. instans, jf. retsplejelovens § 226, stk. 5, jf. stk. 1. T H I B E S T E M M E S : Byrettens kendelse ophæves, og sagerne hjemvises til behandling i byretten i 1. instans. Sagerne slutt …

Sagen angår i første række, om sagsøger er uden partsevne som sagsøger, idet sagsøger har overdraget sine eventuelle rettigheder og krav mod sagsøgte til en virksomhed, på hvilken baggrund spørgsmålet om sagsøgers konkrete retlige interesse i sagen opstår. Sagen angår i anden række, om dele af voldgiftskendelsen af 4. juli 2017 skal tilsidesættes som ugyldig

Sagen drejer sig om gyldigheden af dele af en voldgiftskendelse i en tvist mellem Sagsøger Ltd., der tidligere hedVirksomhed Ltd. 1 (herefter benævnt Sagsøger Ltd.), og sagsøgte, MAN Energy Solutions SE, der tidligere hed MAN Diesel & Turbo SE (herefter benævnt MDT). Påstande Sagsøger Ltd., har i sit sammenfattende processkrift af 20. maj 2020 endeligt ned-lagt følgende påstand: ”MAN Energy Solutions SE tilpligtes at anerkende, at voldgiftskendelsen ("Vold-giftskendelsen") afsagt den 4. april 2017 af en voldgiftsret nedsat af Voldgiftsinstitut-tet i sag nr. E-2230 mellem MAN Energy Solutions SE og Sagsøger Ltd. … er del-vist ugyldig og uden retsvirkning i forholdet mellem MAN Energy Solutions SE og Sagsøger Ltd., således at følgende dele af voldgiftskendelsen … skal anses for ugyldige og uden retsvirkning mellem parterne: (1) Pkt. 11 til 208 (2) Pkt. 210 (3) Pkt. 212-493 (4) Pkt. 524, undtagen den del der vedrører "liquidated damages" (5) Pkt. 525-563 (6) Pkt. 573, undtagen den del der vedrører "liquidated damages" (7) Pkt. 574-674 (8) Pkt. 675, undtagen den del der vedrører "liquida …

Sagen om, hvorvidt andele i solcelleanlæg og vindmøller udgør passiv kapitalanbringelse i henhold til successionsbetingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 34

Sagen vedrører spørgsmålet, om aktiver bestående af andele i solcelleanlæg og vindmøller i relation til reglerne om skattemæssig succession i aktieavancebe-skatningsloven skal anses som passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskat-ningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Ved gavebreve af 25. maj 2018 overdrog Sagsøger kapitalandele i selskabet Virksomhed ApS 1, som han var enekapitalejer i, til sine døtre. Det var et vilkår i overdragelsen, at overdragelsen skulle ske med skattemæssig succes-sion efter aktieavancebeskatningslovens § 34. 2 Virksomhed ApS 1 var enekapitalejer i Virksomhed ApS 2, som blandt andet havde ejerandele i to partnerselskaber, som ejede solcelle- og vindmøllevirksomhed. Skattestyrelsen traf den 21. december 2018 afgørelse om, at overdragelsen ikke kunne ske med skattemæssig succession. Skattestyrelsen vurderede, at der ude-lukkende var tale om overdragelse af finansielle aktiver og passive kapitalan-bringelser. Skattestyrelsen anførte yderligere, at solcelle- og vindmølleanlæg si-destilles med en ejendom eller lignende, hvorfor der ikke kunne ske skatte …

Sag om, de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, i forbindelse med to udsagn om sagsøgeren, fremsat i en e-mail til tre folketingsmedlemmer, som de sagsøgte – efter e-mailen blev lækket til pressen – efterfølgende har udtalt sig om.

Sagen angår, om de sagsøgte har overtrådt (dagældende) straffelovens § 267, jf. § 269, stk. 1, i forbindelse med to udsagn om Sagsøger, frem-sat i en e-mail den 13. september 2017 til tre folketingsmedlemmer, som de sagsøgte – efter e-mailen blev lækket til pressen – efterfølgende har udtalt sig om. For så vidt angår Sagsøgte A angår sagen endvidere, om han har overtrådt samme bestemmelser i forbindelse med fire udsagn om sagsøgeren fremsat i et Facebook-opslag den Dato 1 2017. Påstande Sagsøger, har nedlagt følgende påstande: 1. De sagsøgte straffes efter straffelovens § 267. 2. Følgende af sagsøgtes udtalelser kendes ubeføjede:  ” Sagsøger er også kendt for ikke at ville afvise sharialov, som hun mener er foreneligt med dansk lovgivning […]”  ” Sagsøger har i 2011 forsvaret piskeslagsstraffen for utroskab […]” 3. For så vidt angår Sagsøgte A at følgende yderligere udtalelser kendes ubeføjede:  ” […] hendes islamistiske generalieblad […]”  ” Islamisten Sagsøger fortsætter med at lyve, manipulere og klynke om sagen om Forening 1 […]”  ” […] Sagsøgers fortid som radikal islamist … Resultat: Sagen mod Sagsøgte A afvises for så vidt angår Sagsøgers påstand 2. I øvrigt frifindes Sagsøgte A. Sagen mod Sagsøgte B afvises. Sagen mod Sagsøgte C afvises. I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 150.000 kr. til Sagsøgte B og 150.000 kr. til Sagsøgte C. I forholdet mellem Sagsøger og Sagsøgte A skal ingen af parterne be-tale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til stats

Sag om hvorvidt de sagsøgte har handlet ansvarspådragende over for Sparekassen og i givet fald, om de sagsøgtes ansvarspådragende adfærd har påført Sparekassen et tab, som sagsøgeren kan kræve erstattet

Påstande...................................................................................................................7 1.3Sagens parter ...........................................................................................................8 1.4Advokatpålæg og beskikkelse.................................................................................9 1.5Sagens forløb.........................................................................................................10 1.6Forsikring og økonomiske forhold........................................................................14 1.6.1Forsikring .......................................................................................................14 1.6.2Økonomiske forhold.......................................................................................15 1.6.3Moms..............................................................................................................15 2Sagsfremstilling............................................................................................................16 2.1Sparekassens l …

Sagen drejer sig om, hvorvidt korassistenterne i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse § 4 er ansat på mindre gunstige vilkår end de fastansatte medlemmer af operakoret.

Påstande Sagsøgeren, CO10 - Centralorganisationen af 2010 som mandatar for Forenin-gen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Det Kongelige Teater, tilpligtes at anerkende, at vilkårene i ”Protokol-lat til fællesoverenskomst for Det Kongelige Teaters kunstneriske personale (as-sistenter ved det kongelige operakor)” strider mod lov om tidsbegrænset ansæt-telse § 4. Sagsøgte, Det Kongelige Teater, har påstået frifindelse. 2 Sagsfremstilling Det Kongelige Teaters operakor består af 40 fastansatte sangere. Disse sangere suppleres af korassistenter, der er optaget på en ”assistentliste” og som indhy-res til større operaopsætninger på teatret. Korassistenterne ansættes midlerti-digt og aflønnes efter en minimumstimesats afhængigt af antallet af timer, de giver møde. Sagen drejer sig om, hvorvidt korassistenterne i strid med lov om tidsbegrænset ansættelse § 4 er ansat på mindre gunstige vilkår end de fastansatte medlemmer af operakoret. Både fastansatte medlemmer af operakoret samt korassistenter er omfattet af en fællesoverenskomst. Af denne fremgå … Resultat: Det Kongelige Teater frifindes. I sagsomkostninger for landsretten skal CO10 som mandatar for Foreningen af Assistenter ved Det Kongelige Operakor inden 14 dage betale 50.000 kr. til Det Kongelige Teater. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sag om, hvorvidt beskatning af valutakursgevinst vedrørende gæld i fremmed valuta er i strid med EU-retten samt kendelse om forelæggelse præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt kursgevinstlovens § 23 er forenelig med reglerne om fri kapitalbevægelighed inden for Den Europæiske Union, jf. herved TEUF artikel 63.

Sagens omstændigheder Ved købsaftale af 10. februar 2003 erhvervede Sagsøger 30 ud af 340 kommanditandele á 100.000 kr. i kommanditselskabet K/S Uxbridge. Som en del af kapitalfremskaffelsen havde K/S Uxbridge optaget et lån hos Norwich Union Mortgage Finance Limited på 4.675.000 GBP (1. prioritet) og et lån hos Bunadarbanki International S.A. på 1.150.000 GBP (2. prioritet). Den 10. december 2003 underskrev Sagsøger en selvskyldnerkautionsforpligtelse til fordel for Bunadarbanki International S.A., der da var blevet til Landsbanki Luxembourg S.A. I efteråret 2008 kom K/S Uxbridge i misligholdelse med lånet på 1.150.000 GBP, og K/S Uxbridge indgik den 11. marts 2010 et frivilligt forlig med banken (nu Glitnir Bank Luxembourg S.A. i likvidation). Sagsøger ønskede ikke at underskrive forliget, og den 3. december 2010 blev Sagsøger tvangsindløst af K/S Uxbridge med virkning pr. 1. januar 2010, idet han ikke kunne leve op til selvskyldnerkautionen stillet over for banken. Ved tvangsindløsningen blev Sagsøger bl.a. frigjort for sin andel af lånet til Norwich Union Mortgage Finance Limited …

Sag om hvorvidt sagsøgte skal anerkende, at sagsøger uden sagsøgtes samtykke kan beslutte at ændre selskabets vedtægter, samt at sagsøgte skal anerkende, at sagsøgte ikke kan modsætte sig, at sagsøger træffer beslutning om at opskrive grundfondsbevisernes værdi i overensstemmelse med vedtægternes § 7, stk. 2.

Påstande Boligselskabet Kastelshaven har endeligt nedlagt følgende påstande: Påstand 1: KAB s.m.b.a. skal anerkende, at Boligselskabet Kastelshaven uden KAB s.m.b.a.’s samtykke kan beslutte at ændre selskabets vedtægter. Påstand 2: KAB s.m.b.a skal anerkende, at KAB s.m.b.a. ikke kan modsætte sig, at Boligselskabet Kastelshaven træffer beslutning om at opskrive grundfonds-bevisernes værdi i overensstemmelse med vedtægternes § 7, stk. 2. 2 KAB s.m.b.a. har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Om KAB s.m.b.a. Københavns almindelige Boligselskab S.m.b.A., nu KAB s.m.b.a. (herefter: KAB), blev stiftet på et møde den 26. maj 1920. Ifølge stiftelsesoverenskomsten var KAB’s formål følgende: ”Selskabets Formaal er i samfundsmæssigt Øjemed at arbejde for et tidssvarende og økonomisk Boligbyggeri i København og Omegn. Selskabet vil fremme sit Formaal dels ved at virke for Opsparin- ger fra Boligsøgende dels ved at planlægge og gennemføre almen-nyttigt Byggeri, navnlig gennem Boligselskaber (Datterselskaber), og bistaa med Afslutning af Entrepriser, Finansiering og Forhandlinger med myndighede …

Sagen drejer sig om gyldigheden af nogle aktieoverdragelser i år 2000 fra Sagsøger (Fond), til nogle af de sagsøgte, og i tilfælde af ugyldighed hvilke retsvirkninger dette skal medføre. Sagen drejer sig desuden om, hvorvidt nogle af de sagsøgte har pådraget sig erstatningsansvar som følge af fondens ejerskab og drift af to ejendomme i Frankrig

Sagen drejer sig om gyldigheden af nogle aktieoverdragelser i år 2000 fra Sagsøger (Fond) til nogle af de sagsøgte, og i tilfælde af ugyldighed hvilke retsvirkninger dette skal medføre. Sagen drejer sig desuden om, hvorvidt nogle af de sag- - 2 - søgte har pådraget sig erstatningsansvar som følge af fondens ejerskab og drift af to ejen-domme i Frankrig. Påstande Sagsøger (Fond) har vedrørende transaktionerne i 2000 principalt nedlagt påstand om, at de sagsøgte Boet efter Sagsøgte 1, Sagsøgte 2, Sagsøgte 3, Sagsøgte ApS 1, Sagsøgte ApS 2 og Vola Holding A/S skal sik-re, at fonden forsynes med aktier i Vola A/S (CVR-nr. 17 53 13 28), der giver fonden ejer-skab til 51,42 % af Vola A/S’ kapital og 79,01 % af stemmerne i samme selskab til gen-skabelse af det ejerskab, som fonden mistede ved overdragelsen i 2000 af samtlige fondens aktier i Vola A/S (CVR-nr. 70 87 99 13) og Vola Production A/S (CVR-nr. 17 53 13 28), mod tilbagebetaling af overdragelsesprisen på 34.549.650 kr. betalt i 2000; de sagsøgte skal ligeledes give fonden samme andel af aktierne i søsterselskaber til Vola A/S, der h …

Sagen drejer sig om erstatningsudmåling efter skovlovens § 24

Sagen drejer sig om erstatningsudmåling efter skovlovens § 24 for indgreb foretaget af Miljø- og Fødevareministeriet ved Miljøstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen og Naturstyrelsen) henholdsvis den 2. august 2010 efter skovlovens § 21 og den 30. november 2012 efter skovlovens § 19. - 2 - Sagsøger har nedlagt påstand om, at Miljø- og Fødevareministeriet ved Miljøstyrelsen til Sagsøger skal betale 31.984.266 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker, subsidiært at Miljø- og Fødevareministeriet ved Miljøstyrelsen til Sagsøger skal betale 12.299.196 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker. Sagsøger har nærmere præciseret sine påstande som følger: "Den principale påstand: Erstatning for det midlertidige indgreb udgør: Driftstab1.348.340 kr. Erstatning for det varige indgreb udgør: 1)Driftstab/likviditetstab 28.699.926 kr. 2)Tab rådighedsværdi/herlighedsværdi _6.936.000 kr. Tab i alt vedrørende det varige indgreb35.635.926 kr. Styrelsen har opfyldt Taksationskommissionens Kendelse af 19. april 2007 med5.000.0 …

Sag om, hvorvidt Forsvarsministeriet har erstatningsansvar som følge af tortur og inhuman behandling over for sagsøger i forbindelse med danske styrkers tilbageholdelse af sagsøger i Irak

Påstande ............................................................................................................................. 2 2. Sagsfremstilling ................................................................................................................. 2 2.1 Byrettens dom af 12. januar 2006 i straffesagen .............................................................. 3 2.2 Landsrets dom af 6. juli 2006 i straffesagen .................................................................. 72 2.3 Øvrige oplysninger ......................................................................................................... 82 3. Forklaringer ...................................................................................................................... 92 4. Procedure........................................................................................................................ 113 4.1 Sagsøger.................................................................................................... 113 4.2 Forsvarsministeriet ........................................... …

Sag om, hvorvidt de sagsøgte i deres funktioner som direktører, underdirektører, bestyrelsesmedlemmer og som ekstern revision i den tidligere Bank har handlet ansvarspådragende over for banken i perioden fra 2005 til bankens økonomiske sammenbrud i 2008, og i givet fald om de sagsøgtes ansvarspådragende handlinger og undladelser da har påført banken et tab, som kan kræves erstattet af sagsøgeren, Finansiel Stabilitet A/S

Dom i erstatningssag mod ledelse og revision i Bank 1 07-11-2017 Østre Landsret har den 7. november 2017 afsagt dom i en sag om erstatningsansvar for medlemmer af Bank 1'sBank 1's direktion, bestyrelse og eksterne revision. Sagen angår bankens drift i perioden 2005 og ind-til bankens kollaps i august 2008. Banken er efterfølgende erklæret konkurs.Finansiel Stabilitet A/S, der efter sammenbruddet overtog bankens aktiver, har rejst et erstatningskrav på 1mia. kr. mod Sagsøgte 1, der var bankdirektør frem til april 2007, Sagsøgte 3, derhavde titel af underdirektør i hele den omhandlede periode, samt Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 6Sagsøgte 6, Sagsøgte 7 og Sagsøgte 8, der var medlemmer af bankens bestyrelse i heleeller dele af perioden.Finansiel Stabilitet A/S har endvidere rejst et tilsvarende krav mod Ernst & Young og de statsautoriserederevisorer Person 1 og Person 2, der fungerede som bankens eksterne revi-sion til og med regnskabsåret 2007. Den eksterne revision har som følge heraf rejst krav om delvis friholdelsemod Sagsøgte 12, der efterfulgte Sagsøgte 1 som bankdirektør fra ju …

Sagen vedrører blandt andet en række indgreb mod sagsøger i form af indsættelse i sikringscelle, indsættelse i observationscelle, overførsel mellem institutioner under kriminalforsorgen, udelukkelse fra fællesskab og magtanvendelse fra fængselspersonalet i tiden fra sagsøger blev idømt forvaring i højesteret, og til han blev overført til psykiatrihospital. Påstand om erstatning

Sagen vedrører en række indgreb mod Sagsøger i form af indsættelse i sikrings-celle, indsættelse i observationscelle, overførsel mellem institutioner under kriminalforsor-gen, udelukkelse fra fællesskab og magtanvendelse fra fængselspersonalet i tiden fra Sagsøger ved Højesterets dom af 15. marts 1999 blev idømt forvaring, og til han den 26. maj 2009 blev overført til Sikringsafdelingen på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjæl-land. Sagen vedrører herudover påstået mangelfuld efterforskning af indgrebenes beretti-gelse og et under hovedforhandlingen fremsat anbringende om manglende krav på aktind-sigt i begrundelserne for udelukkelse fra fællesskab. Sagsøger har under hoved-forhandlingen meddelt, at påstandene alene vedrører de indgreb, der er foretaget fra og med indsættelsen i sikringscelle den 10. august 2003. Det er ved indledningen af hovedforhandlingen oplyst, at Sagsøger har søgt fri proces. Efter det den 26. maj 2014 oplyste er et tidligere meddelt afslag hjemvist til fornyet behandling. Der er således endnu ikke truffet afgørelse herom. - 4 - Sagsfremstilling Forvaringsdommen Ve … Resultat: I forhold 1 frifindes tiltalte, Sagsøger. I forhold 2 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. I forhold 3 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. - 97 - Sanktion Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været util-regnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom. Retten har lagt vægt på Retslægerådets erklæringer

Sagerne vedrører spørgsmålet, om sagsøgte, Vejdirektoratet, er erstatningsansvarlig for de skader, der blev påført sagsøgernes køretøjer, da de påkørte et hul i vejbanen på en vejstrækning, hvor vedligeholdelsespligten påhvilede Vejdirektoratet

BD00 - Dom (1.instanssag) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 14. marts 2014 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Sanne Kolmos, Karsten Bo Knudsen og Mads Bjerre Østergaard (kst.)). 10. afd. nr. B-2516-11 og B-2548-11: Forenede Danske Motorejere som mandatar for Sagsøger 1 og Sagsøger 2 (advokat Anne-Louise Ipland (prøve)) mod Vejdirektoratet (kammeradvokaten v/advokat Benedicte Galbo) Sagerne, der er anlagt ved Københavns Byret den 11. marts 2011, er ved kendelse af 20. juli 2011 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagerne vedrører spørgsmålet, om sagsøgte, Vejdirektoratet, er erstatningsansvarlig for de skader, der blev påført sagsøgernes, Sagsøger 1's og Sagsøger 2's, køretøjer, da de påkørte et hul i vejbanen på en vejstrækning, hvor vedligeholdelsespligten påhvilede Vej-direktoratet. Forenede Danske Motorejere (i det følgende benævnt FDM) har som mandatar for Sagsøger 1 nedlagt påstand om, at Vejdirektoratet tilpligtes at betale 1.519 kr. med procesrente - 2 - fra den 7. maj 2010, til betalin …

Sag om, hvorvidt der i Emballageoverenskomsten i relation til udbetaling af sygeløn er hjemmel til at forskelsbehandle ansatte, som er medlemmer af de overenskomstbærende forbund, og ansatte der som sagsøgerne er medlemmer af et andet forbund, så sagsøgerne alene har krav på sygeløn svarende til satsen for sygedagpenge, og om det har været berettiget at modregne for meget udbetalt sygeløn i senere lønudbetalinger

Påstande Fagforeningen Danmark har som mandatar for Sagsøger 1 nedlagt påstand om, at Sagsøgte A/S (herefter selskabet) skal betale 39.774 kr. med procesrente fra den 16. august 2012. Fagforeningen Danmark har som mandatar for Sagsøger 2 nedlagt påstand om, at sel-skabet skal betale 28.936 kr. med procesrente fra den 16. august 2012. Dansk Industri har som mandatar for selskabet påstået frifindelse. Biintervenienten, Landsorganisationen i Danmark, har udtalt sig til støtte for Dansk Indu-stri. Sagsøger 1's påstand er opgjort således: 1. Modregnet beløb 16.906,78 kr. 2. Lavere sats, sygeløn, i stedet for fuld løn 15.540,45 kr. 3. Feriepenge af 1 + 2 4.055,90 kr. 4. Fritvalgsopsparing af 1 + 2, jf. overenskomsten 324,47 kr. 5. Pension af løn m.v. 2.946,21 kr. I alt 39.773,81 kr. Sagsøger 2's påstand er opgjort således: 1. Modregnet beløb 17.203,13 kr. 2. Lavere sats, sygeløn, i stedet for fuld løn 6.402,48 kr. 3. Feriepenge af 1 + 2 2.950,70 kr. 4. Fritvalgsopsparing af 1 + 2, jf. overenskomsten 236,06 kr. 5. Pension af løn m.v. 2.143,39 kr. I alt 28.935,76 kr. - 3 - Der er mellem part …

Sagen drejer sig om deling af pensionsrettigheder ved skilsmisse

Sagen drejer sig om deling af pensionsrettigheder ved skilsmisse og angår blandt andet, om sagsøgeren, Sagsøger, har krav på fællesskabskompensation og rimeligheds-kompensation i medfør af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningsloven) §§ 16 d og 16 e. Påstande Sagsøger har nedlagt følgende påstande: - 2 - Påstand 1 Sagsøgte, skal anerkende, at Sagsøger som en del af bode-lingen har krav på 24.618,31 kr. samt 2.122,50 kr. i henhold til retsvirkningslovens § 16 b, stk. 3, subsidiært et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb, med tillæg af procesrente fra den 10. juli 2008. Påstand 2 Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger har krav på ligedeling af Sagsøgtes pensionsordning i Nordea Pension i henhold til retsvirkningslovens § 16 b, stk. 3, opgjort til brutto 102.643,00 kr., hvoraf Sagsøger har krav på 33.989,93 kr., subsidiært et efter landsrettens skøn fastsat mindre beløb, med tillæg af pro-cesrente fra den 10. juli 2008. Påstand 3 Sagsøgte skal anerkende, at Sagsøger har krav på fællesskabskom-pensation i henhold til retsvirkningslovens § 16 d med 405.252,43 kr., subsidiæ …

Sag om retsplejelovens § 226, stk. l, samt udbudsdirektivets artikler 2, 23, stk. 2, og 53 i forbindelse med udbud af og indgåelse af en rammeaftale om indkøb og løbende vurdering af formnings- og beskæftigelsesmatrialer

Sag om, hvorvidt SKAT er afskåret fra at modregne momsgæld i en erstatning, som politiet har tilkendt for en guldkæde, som bortkom mens den var i politiets varetægt i forbindelse med en varetægtsfængsling

Påstande Under denne sag har sagsøgeren, Skatteministeriet, påstået, at Sagsøgte, skal anerkende, at SKAT er berettiget til at foretage modregning med Persons gæld til SKAT i hans krav på erstatning på 17.000 kr. for bortkomst af en guldkæde i overens-stemmelse med Midt- og Vestjyllands Politis afgørelse af 8. december 2008. Sagsøgte har påstået frifindelse. Der er ved sagens behandling for landsretten enighed mellem parterne om, at de almindeli- - 2 - ge betingelser for modregning er opfyldt, og at spørgsmålet om SKAT’s modregningsret skal afgøres på grundlag af cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983 om begræns-ning af statens modregningsret. Person transporterede den 28. juni 2008 sit erstatningskrav til Sagsøgte, og par-terne er enige om, at Sagsøgte skal modtage erstatningsbeløbet, såfremt SKAT ikke er berettiget til at foretage modregning. Person døde i september 2010, og hans dødsbo har efter det for landsretten oplyste ikke ønsket at indtræde i sagen for landsretten. Sagsøgte betragtes herefter som sagsøgte i sagen. Sagsfremstilling Landsskatteretten traf den 2. juni …

Sag om, hvorvidt en kvinde har ret til at få udleveret sæd, som kvindens ægtefælle kort før sin død deponerede i en sædbank

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 16. december 2010 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Gunst Andersen, Michael Dorn og Henrik Riis Andreasen (kst.)). 4. afd. nr. B-845-10: Sagsøger (advokat Andreas Christensen) mod Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) (Kammeradvokaten v/advokat Lisbet Vedel Thomsen) Denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret ved stævning af 13. august 2009 og af denne ved kendelse af 16. marts 2010 henvist til behandling ved landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, angår spørgsmålet om, hvorvidt en kvinde har ret til at få ud-leveret sæd, som kvindens ægtefælle kort før sin død deponerede i en sædbank. Sagsøger, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Indenrigs- og Sundhedsministeriet (tidligere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse), tilpligtes at anerkende, at afgørelse af 8. oktober 2008 er ulovlig og ugyldig, subsidiært at Indenrigs- og Sundhedsministeriet tilpligtes at anerkende, at lov nr. 460 af 10. juni 1997 om kunstig befrugtning i forbindels …

Sag om, hvorvidt Sagsøger ApS under konkurs v/kurator har krav på, at Sagsøgte ApS, som konkursrekvirent, i medfør af konkurslovens § 27, stk. 1, inden boets afslutning skal dække et a conto salær, som ikke for tiden kan dækkes af boets midler

Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøger ApS under konkurs v/kurator advokat Henrik Sjørslev har krav på, at Sagsøgte ApS, som konkursrekvirent, i medfør af konkurslovens § 27, stk. 1, inden boets afslutning skal dække et a conto salær, som ikke for tiden kan dækkes af boets midler. Parterne er ikke uenige om a conto salærets størrelse, ligesom Sagsøgte ApS erkender at hæfte for omkostningerne i forbindelse med boets behandling for det tilfælde, at der ikke er tilstrækkelige midler i boet ved afslutning af boet. - 2 - Sagsøger ApS har nedlagt påstand om, at Sagsøgte ApS tilpligtes at betale 187.423,46 kr. principalt med tillæg af procesrente fra den 20. september 2007 til betaling sker, subsidiært med tillæg af renter fra et senere tidspunkt fastsat af ret-ten. Sagsøgte ApS har påstået principalt frifindelse, subsidiært frifindelse for ti-den. Sagsfremstilling På begæring af Sagsøgte ApS afsagde skifteretten den 28. juni 2006 konkursdekret over Sagsøger ApS. Det blev af skifteretten bestemt, at Sagsøgte ApS som konkursrekvi-rent skulle betale en sikkerhedsstillelse på 30.000 kr. Kurato …

Byrettens afgørelse ændres således, at sagen skal henvises til behandling ved landsretten

Sagen angår et endog meget betydeligt økonomisk krav, og den må anses at være af væ-sentlig betydning. Der er under sagen blandt andet spørgsmål om den retlige kvalifikation af leasing af softwarelicenser og om fastlæggelse af de krav, som stilles til den regnskabs-mæssige behandling af sådanne leasingaftaler. Landsretten finder i overensstemmelse med parternes samstemmende opfattelse, at sagen rejser sådanne principielle spørgsmål, at be-tingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling ved landsret-ten er opfyldt. T h i b e s t e m m e s: Sagen henvises til Østre Landsret. Kæreafgifterne tilbagebetales til de kærende.

Landsretten ændrede byrettens afgørelse om, hvorvidt sagen skulle henvises til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1, og henviste sagen til behandling i landsretten

Sagen vedrører blandt andet spørgsmålet om fortolkning af be-stemmelsen i sygedagpengelovens § 78 vedrørende en kommunes regreskrav for udbetalte sygedagpenge i forhold til ikraft-trædelsesbestemmelserne i lovens § 81 og § 82, stk. 3. Efter sagens karakter er der ikke grundlag for at henvise sa-gen til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 227. Sagen vedrører lovfortolkning, og landsretten finder på den baggrund, at sagen er af principiel karakter. Herefter og uanset at der ikke foreligger nærmere oplysninger om, hvor mange sager der er berørt af overgangsordningen finder lands-retten, at sagen skal henvises til landsretten, jf. retsple-jelovens § 226, stk. 1. På den baggrund ophæver landsretten byrettens kendelse og henviser sagen til behandling i landsretten. T h i b e s t e m m e s: Sagen henvises til landsretten. Kæresagen sluttet, idet sagen herefter behandles i landsret-ten under V.L. B-0421-08. Lisbeth Parbo

Sager om hvorvidt to afgørelser, truffet af Tvistighedsnævnet er ugyldige, som følge af nævnets sammensætning ved behandlingen af de pågældende sager

Påstande - 3 - I sagen B-3501-04 RAF-2000 som mandatar for Apropos Café v/Insomnia ApS (i det følgende benævnt som Apropos Café) har nedlagt følgende på-stande: 1. Tvistighedsnævnet og RestaurationsBranchens Forbund (nu 3F Fagligt Fælles Forbund) (i det følgende benævnt som RBF) som mandatar for Sagsøgte 1 skal anerkende, at Tvistighedsnævnets kendelse af 6. april 2004 i sag nr. 27.2003 er ugyldig. 2. Sagsøgte 1 skal anerkende, at den mellem Kristelig Fagforening og RAF–2000 indgåede overenskomst og den dertil knyttede organisationsaftale er gældende for det i henhold til erhvervsuddannelseslovens §§ 55, stk. 2, og 56, stk. 1, foreskrevne elevretlige forhold mellem parterne, herunder med hensyn til lønfastsættelsen. RBF som mandatar for Sagsøgte 1 har over for påstand 1 på-stået frifindelse, og over for påstand 2 afvisning, subsi-diært frifindelse. Tvistighedsnævnet har nedlagt påstand om afvisning af påstand 1, subsidiært frifindelse. I sagen B-2564-04 NRAF som mandatar for Sagsøger ApS (i det følgende benævnt som Sagsøger ApS) har ned-lagt følgende påstande: 1.Tvistighedsnævnet og …

Sagen om, hvorvidt de sagsøgte er erstatningsansvarlige over for fordringshavene i IT Factory A/S under konkurs samt over for Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, for de tab, der konstateres i forbindelse med konkursen

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de sagsøgte er erstatningsansvarli-ge over for fordringshavene i IT Factory A/S under konkurs samt over for Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, for de tab, der konstateres i for-bindelse med konkursen. Retsplejelovens udgangspunkt er, at en civil sag i første instans behandles ved byretten, jf. retsplejelovens § 224. Efter retsplejelovens § 226, stk. 1, kan byretten efter anmodning henvise en sag til behandling ved landsret, hvis sagen er af principiel karakter. Bestem-melsen fik sin gældende affattelse ved § 1, nr. 77, i lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform). I forarbejderne til bestemmelsen anføres følgende (lovforslag nr. L 168, Folketingsåret 2005-06): "Stk. 1 svarer til stk. 1, nr. 1, i den gældende bestemmelse. Reglen omfatter sa-ger om lovfortolkning og sager, som i øvrigt angår et principielt retligt spørgsmål. Reglen er fakultativ, således at byretten efter et konkret skøn kan beslutte, om henvisning skal ske, men udgangspunktet vil være, at sager af principie … Resultat: Begæringen om henvisning til Østre Landsret tages ikke til følge. Udskrift af retsbogen sendes til advokaterne. Sagen udsat. Retten hævet. Dommer Dommer STD065880-S01-ST01-K296-T2-L01-M00-\R24

Sag om, hvorvidt sag om jobklausuler skal henvises til landsretten, behandles som 3 dommersag samt om mandatar kan hovedinterveniere i sagen

Påstande: Sagsøger har nedlagt følgende påstande: 1.) at sagen henvises til Østre Landsret i henhold til retsplejelovens § 226 subsidiært, at sagen behandles af 3 dommere i henhold til retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1. 2.) at det tillades PROSA at hovedinterveniere i sagen. 3.) at den i replikken nedlagte påstand 2 ikke afvises. Sagsøgte har nedlagt følgende påstande: 1.) at sagen ikke skal henvises til Landsretten, men derimod alene skal be-handles af en enkelt byretsdommer subsidiært, at den behandles af 3 dom-mere i henhold til retsplejelovens § 12, stk. 3, nr. 1. STD060211-S01-ST01-K200-T2-L01-M00-\R20 Side 2/4 2.) at det ikke tillades PROSA at hovedinterveniere. 3.) at sagsøgers påstand 2 afvises. Anbringender: Sagsøger har til støtte for sin påstand om sagens henvisning til Landsretten anført, at sagen er af principiel karakter og derfor bør henvises til Landsret-ten i medfør af retsplejelovens § 226. Der er tale om en fortolkning af ansæt-telsesbevisloven på et område, hvor der ikke tidligere er sket prøvelse ved domstolene. Fortolkningen vedrører jobklausuler, der er meget …

Afgørelse om, hvorvidt sagen skulle henvises til Sø- og Handelsretten, jf. retsplejelovens § 226, stk. 1

~DBW3D2A.TMP Retten i Aarhus Udskrift af retsbogen Den 4. december 2007 kl. 10:00 blev retten sat på Tinghuset af Dommer. Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 3-1744/2007: Århus Kommune/Arbejdsmarkedsafd./Regres att. Person Adresse 8000 Århus C mod Dansk Erhverv som mandatar for F. Salling A/S c/o Dansk Supermarked - Administrationen Bjødstrupvej 18 8270 Højbjerg Der blev fremlagt: - Stævning modtaget den 19. januar 2007 - Brev fra advokat Mai-Brit Knudsen modtaget den 10. august 2007 - Brev og svarskrift fra advokat Mai-Brit Knudsen modtaget den 13. september 2007 - Replik modtaget den 24. september 2007. Sagsøgte har påstået sagen henvist til Sø- og Handelsretten, subsidiært landsret jf. retsplejelovens § 226, stk. 1 under henvisning til, at sagen om-handler lovfortolkning af principiel karakter. Sagsøgte har endvidere anført, at sagens afgørelse vil have betydning for fremtidige sager vedrørende regre-skrav, der falder ind under ikrafttrædelsesbestemmelsen i sygedagpengelo-vens § 81, der ikke stemmer overens med lovens generelle ikrafttrædelses-tidspunkt. Sagsøgeren … Resultat: Sagen henvises ikke til Sø- og Handelsretten eller landsret. Sagen udsat. Retten hævet. Dommer