· 15. januar 2026Om ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt. Om dom om anden form for kontakt med barnet var omfattet af ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt. Sag BS-41459/2025-HJR Dom afsagt den 15. januar 2026 Mor mod Far Om dom om anden form for kontakt med barnet var omfattet af ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt. Mor og Far er biologiske forældre til et barn. I 2011 blev barnet stedbarnsadopteret af Mors daværende ægtefælle. Ægteskabet blev efterfølgende opløst og Mor har siden 2022 haft eneforældremyndigheden over barnet. I 2025 bestemte familieretten, at det af hensyn til barnets trivsel ville være bedst, at Far ikke på nuværende tidspunkt havde samvær eller anden form for kontakt med barnet, jf. forældreansvarslovens § 20 a. Far ankede dommen til landsretten, og Mor påstod sagen afvist med henvisning til, at der ikke forelå tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet. Landsretten bestemte, at sagen ikke skulle afvises, da anketilladelse ikke var påkrævet, fordi familieretten både havde afgjort spørgsmål om samvær …
Resultat: Landsrettens kendelse ophæves, og ankesagen for landsretten afvises. 9 Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 15-01-2026 kl. 12:01 Modtagere: Advokat (H) Pernille Mary Marie Lauritsen, Advokat (H) Preben Kønig, Kærende Mor, Indkærede Far
· 15. januar 2026Om ankebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt. Det var med rette, at landsretten afviste anke af dom, hvor familieretten alene havde afgjort spørgsmål om samvær Sag BS-32576/2025-HJR Dom afsagt den 15. januar 2026 Far mod Mor Ved dom af 4. oktober 2024 bestemte familieretten, at der ikke skulle fastsættes samvær mellem Far og Fars barn. Far ankede dommen til landsretten, der afviste ankesagen med henvisning til, at der ikke forelå tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet. Sagen angik for Højesteret, om det var med rette, at landsretten afviste ankesagen. Efter retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt., kan en dom afsagt af familieretten i en sag, hvor familieretten alene har afgjort spørgsmål om samvær, kun ankes med Procesbevillingsnævnets tilladelse. Da familieretten alene havde afgjort, om der skulle fastsættes samvær mellem Far og barnet, og da der ikke forelå tilladelse til anke fra Procesbevillingsnævnet, fastslog Højesteret, at det var med rette, at landsretten havde afvist ankesagen. Med henvisning til afgørelse af 15. januar 2026 i sag BS-41459/2025-HJ …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 15-01-2026 kl. 12:00 Modtagere: Indstævnte Mor, Advokat (H) Peter Ølholm, Appellant Far
· 19. juni 2025Påstande Appellanten, Far, har anket dommen med påstand om, at der fastsættes samvær mellem Far og Barn i et af landsretten fastsat antal gange årligt, subsidiært at der mellem Far og Barn fastsættes anden form for kontakt end samvær som af landsretten bestemt, og mere subsidiært at familierettens dom ophæves, og sagen hjemvises til ny behandling i familieretten. Indstævnte, Mor, har påstået ankesagen afvist med henvisning til, at der ikke foreligger en tilladelse til anke af dommen fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 453, stk. 1, 2. pkt. Landsrettens begrundelse og resultat 2 Familieretten har ved dommen afgjort såvel spørgsmål om samvær som anden kontakt i medfør af forældreansvarslovens § 20 a, og bestemmelsen i retspleje-lovens § 453, stk. 1, 2. pkt., finder derfor ikke anvendelse. Dommen kan derfor, jf. herved tillige Vestre Landsrets kendelse af 4. februar 2025 gengivet i UfR 2025.1453, ankes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. THI BESTEMMES: Denne ankesag afvises ikke. Publiceret til portalen d. 20-06-2025 kl. 10:30 Modtagere: Appellant Far, Indstævnte Mor
Resultat: Denne ankesag afvises ikke. Publiceret til portalen d. 20-06-2025 kl. 10:30 Modtagere: Appellant Far, Indstævnte Mor
· 16. december 2024ØSTRE LANDSRET DOM afsagt den 16. december 2024 Sag BS-54284/2024-OLR (14. afdeling) Far mod Mor (advokat Peter Ølholm) Landsdommerne Michael Kistrup, Johann Herzog og Mette Hansen Hølledig (kst.) har deltaget i sagens afgørelse. Københavns Byret, Familieretten, har den 4. oktober 2024 afsagt dom i 1. in-stans (sag BS-9835/2024-KBH), hvorved Mor blev frifundet for Fars påstand om fastsættelse af samvær for Barn. Far har ved ankestævning indleveret den 1. november 2024 anket familierettens dom med påstand om, at der fastsættes støttet samvær mel-lem ham og Barn. Af ankestævningen fremgår bl.a.: ”Kort beskrivelse af sagen: Vi indbringer hermed en sag om samvær samt anden kontakt efter forældreansvarslovens § 22 Appellantens sagsfremstilling og synspunkter: Der henvises indledningsvist til processkriftet af 26. februar 2024 fra Familieretshuset, hvor følgende fremgår: "Sagsøger har også nedlagt påstand om § 22 samvær" Det fremgår af bilag 16 i sagen, at appellanten har anmodet om anden kontakt i form at bistand til videregivelse af en julegave. Denne julega- 2 ve er stadig ikke blevet a …
Resultat: Anken afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part. Publiceret til portalen d. 16-12-2024 kl. 13:36 Modtagere: Advokat (H) Peter Ølholm, Indstævnte Mor, Appellant Far