· 8. juli 2026Pligt til at indbringe spørgsmål om adm. frihedsberøvelse for domstolene Dom afsagt: 8. juli 2026 Østre Landsret har den 8. juli 2026 afsagt dom i en ankesag mellem Københavns Politi og 248 personer, herefter ”demonstranterne” , der havde deltaget i en demonstration den 1. maj 2019. Sagen angik spørgsmålet, om politiet i medfør af retsplejelovens kap. 43 a var forpligtet til på demonstranternes begæring at indbringe en sag for domstolene om administrativ frihedsberøvelse. Demonstranterne var af den opfattelse, at de under politiets indgreb under demonstrationen havde været frihedsberøvet, mens det var politiets opfattelse, at der ikke var sket frihedsberøvelse, men alene givet påbud om besigtigelse via en sluse. Københavns Politi havde derfor afvist at indbringe spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed for domstolene. Demonstranterne anlagde herefter en sag i medfør af grundlovens § 63 med påstand om, at Københavns Politi var forpligtet til at indbringe sagen for domstolene i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 1, jf. grundlovens § 71, stk. 6. Københavns Byret, hvor der medvirke …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 08-07-2026 kl. 10:10 Modtagere: Advokat (L) Helena Reumert Gjerding, Advokat (L) Amalie Starch Larsen, Appellant Københavns Politi
· 24. januar 2025Københavns Byret - Dom i sag om demonstration den 1. maj 2019 startende på Israels Plads. Dom i sag om demonstration den 1. maj 2019 startende på Israels Plads. Dom afsagt: 24. januar 2025 Demonstrationsdeltagere, der mente, at de havde været frihedsberøvet i forbindelse med en demonstration, har af Københavns Byret fået medhold i, at Københavns Politi skal indbringe deres sag efter reglerne om administrativt bestemt frihedsberøvelse. Sagen kort fortalt 248 personer, der alle havde været deltagere i den afholdte demonstration, var af den opfattelse, at de var blevet administrativt bestemt frihedsberøvet i forbindelse med, at politiet foretog en aktion mod demonstrationen, da den var nået til Dronning Louises Bro. De havde derfor anmodet Københavns Politi om at indbringe en sag herom efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a. Københavns Politi havde afvist dette med henvisning til, at der ikke var sket frihedsberøvelse, men alene givet påbud om at lade sig besigtige via en sluse. Retten skulle derfor i en sag anlagt i medfør af grundlovens § 63 tage stilling til, om det var berett …
Resultat: Københavns Politi tilpligtes at indbringe sagen for retten efter retsplejelovens § 469, jf. grundlovens § 71, stk. 6. Påstand 2 afvises. Hver part bærer egne omkostninger. Publiceret til portalen d. 24-01-2025 kl. 13:01 Modtagere: Sagsøgte Københavns Politi, Advokat Helena Reumert Gjerding, (L) Amalie Starch Larsen
· 26. januar 2023Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er anlagt ved Retten på Frederiksberg den 19. juli 2021, drejer sig om lovligheden af en af politiet iværksat administrativ frihedsberøvelse i medfør af politilovens § 11, stk. 4. Af Klagers påstandsdokument af 5. januar 2023 fremgår: ” Påstand 1: Frihedsberøvelsen af Klager den 31. maj 2021 var ulovlig. Påstand 2 - erstatningspåstand i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6: Københavns Politi skal til Klager, betale 114.300 kroner med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Der tages udtrykkeligt forbehold for fremsættelse af yderligere er-statningskrav.” 2 Ved sit påstandsdokument af 5. januar 2023 har Københavns Politi heroverfor nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært bort-fald eller nedsættelse af en eventuel erstatning. Under hovedforhandlingen har parterne været enige om at udskyde spørgsmå-let om erstatning til eventuel senere behandling, eventuelt på skriftligt grund-lag. Under hovedforhandlingen har Klager endvidere under proce-duren nedlagt påstand om, at Københavns Politi skal tilpligtes …
Resultat: Københavns Politi frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 17-02-2023 kl. 09:17 Modtagere: Advokat Frederik Gram Blicher Jepsen, Modpart Københavns Politi, Juridisk afdeling, Klager
· 11. januar 2023PåstandeAppellant, har påstået sagen hjemvist til byretten.Indstævnte, Region Hovedstaden, har påstået stadfæstelse.Supplerende anbringenderAppellant har supplerende anført navnlig, at landsrettens dom stiller ham dårligere med hensyn til muligheden for godtgørelse, end hvis Det Psykiatriske Patientklagenævn ikke havde givet ham medhold i, at frihedsberøvelsen var ulovlig. I sidstnævnte tilfælde kunne han have krævet frihedsberøvelsens lov-lighed indbragt for retten efter retsplejelovens kapitel 43 a og i den forbindelse 2 fået påkendt spørgsmålet om godtgørelse, jf. lovens § 469, stk. 6. Efter landsret-tens dom er han i stedet henvist til at anlægge sag mod regionen efter civilpro-cessens almindelige regler. Et sådant resultat er udtryk for en formalistisk tilgang til anvendelsesområdet for retsplejelovens kapitel 43 a og inddrager ikke hensigten bag det samlede psykiatriske klagesystem, herunder psykiatrilovens § 37. Resultatet har også mere generelt uheldige konsekvenser. F.eks. vil regionen under en sag, som pa-tienten efter civilprocessens almindelige regler anlægger med påstand …
Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.
· 21. februar 2022ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 23. februar 2022 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København. Landsdommerne Julie Skat Rørdam, Sanne Kolmos og Alexander M. P. Johan-nessen (kst.) behandlede sagen. Sag BS-5791/2022-OLR (6. afdeling) Far (advokat Thorbjørn Thomsen) og Mor (advokat Pernille Mary Marie Lauritsen) mod Ankestyrelsen Ved kendelse af 16. december 2021 har Retten i Glostrup (sag BS-46495/2021-GLO) bestemt, at den af Mor og Far fremsatte an-modning om, at Ankestyrelsens afgørelse af 25. november 2021 om tvangsmæs-sig anbringelse uden for hjemmet af deres Barn, født 2019, skal tillægges opsættende virkning, ikke tages til følge. Forældrene har den 13. februar 2022 kæret afgørelsen med påstand om, at ”ef-fektuering af anbringelse tillægges opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 469, stk. 3” . Kæren er sket med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 10. februar 2022. Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet. 2 Forældrene har til støtte for deres påstand i det væsentlige gjort de samme an-bringender gældende som for byretten. De har supplerende anført navnlig, at ke …
Resultat: Byrettens kendelse stadfæstes. Sagen sluttet.
· 15. februar 2022Påstande Appellant, tidligere Klager, har principalt nedlagt påstand om hjemvisning af sagen til realitetsbehandling i byretten, subsidiært stadfæstelse af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 24. marts 2021. Appellant, tidligere Klager har endvidere nedlagt påstand om, at Region Hovedstaden til ham skal betale 275.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Indstævnte, Region Hovedstaden, har heroverfor principalt nedlagt påstand om stadfæstelse, subsidiært at der tages bekræftende til genmæle over for appellan-tens påstand om hjemvisning og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et af landsretten fastsat lavere beløb. 2 Sagens oplysninger Det Psykiatriske Patientklagenævn har den 24. marts 2021 truffet afgørelse om at tilsidesætte beslutningerne om at tvangsfiksere Appellant, tidligere Klager fra den 13. januar 2021 kl. 14.30 til den 21. januar 2021 kl. 09.30 og fra den 24. januar 2021 kl. 20.35 til den 26. januar 2021 kl. 08.30. Det Psykiatriske Patientklagenævn har den 15. april 2021 efter begæring fra Appellant, tidligere Klager fremsendt sagen til Retten …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Vis alle 14
· 20. august 2021Sagens baggrund og parternes påstande Det Psykiatriske Patientklagenævn har i afgørelse af 24. marts 2021 truffet afgø-relse om tilsidesættelse af beslutning om tvangsfiksering af Klager i perioden den 13. januar 2021 kl. 14.30 til den 21. januar 2021 kl. 09.30 samt i pe-rioden 24. januar 2021 kl. 20.35 til den 26. januar 2021 kl. 08.30. Denne sag vedrører spørgsmålet om godtgørelse for ulovlig frihedsberøvelse. Sagen er indbragt for retten i medfør af reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Klager har nedlagt påstand om, at Region Hovedstaden til Klager skal betale godtgørelse med 275.000 kr. – subsidiært et mindre beløb ef-ter rettens skøn – for de tvangsfikseringer, som Patientklagenævnet har tilside-sat. 2 Påstandsbeløbet er opgjort således, at 200.000 kr. vedrører tvangsfikseringen i perioden 13. januar 2021 kl. 14.30 til 21. januar 2021 kl. 09.30, og at 75.000 kr. vedrører tvangsfikseringen i perioden 24. januar 2021 kl. 20.35 til 26. januar 2021 kl. 08.30. Region Hovedstaden har nedlagt følgende påstande: Principalt: af …
Resultat: Sagen afvises. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
· 6. oktober 2020Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har under retsmødet i landsretten den 15. september 2020 nedlagt endelig påstand om, at han tilkendes en godtgørelse på 140.000 kr. med tillæg af procesrente. Indstævnte, Region Sjælland, har påstået byrettens dom stadfæstet. Region Sjælland har protesteret imod, at det tillades Appellant, tidligere Sagsøger at forhø-je påstandsbeløbet. Supplerende sagsfremstilling I en udtalelse af 7. marts 2019 fra overlæge Vidne 1, Sikringsafdelingen, Psykiatrien i Slagelse, til Det Psykiatriske Patientklagenævn er anført: 2 ”… Patienten blev ved Retten i Svendborg den 07.09.16 dømt til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sam-men med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse, for 5 tilfælde af vold eller trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste, 2 tilfælde af trusler og 1 tilfælde af vold. De pådømte forhold fandt sted i perioden d. 03.-11.03.16, hvor patienten var indlagt på psykiatrisk afde-ling, Svendborg Sygehus. Diagnose F 20.1 – he …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Region Sjælland inden 14 dage til Appellant, tidligere Sagsøger skal betale 30.000 kr. med procesrente fra den 2. april 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 06-10-2020 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (L) Louise Lecanda, Appellant Abdeelhadi Abbas Makki, Indstævnte Region Sjælland, Advok
· 6. oktober 2020Påstande Appellant, tidligere Klager, har nedlagt påstand om stadfæstelse af Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse af 20. maj 2019 og om, at han til-kendes en godtgørelse på 100.000 kr. med tillæg af procesrente. Indstævnte, Region Syddanmark, har påstået byrettens dom stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling I en udtalelse af 5. april 2019 fra overlæge Person, Afdeling 1 i Svendborg, til Det Psykiatriske Patientklagenævn er anført følgende om Appellants, tidligere Klager forhold forud for genindlæggelsen af ham på Svendborg Sygehus den 3. juni 2016: 2 ”23-årig mand, kendt i børne-/ungdomspsykiatrisk regi fra 2009, hvor han var tvangsindlagt på farlighedskriteriet på ungdomsinstitution på Bispebjerg Hospital. Blev udskrevet derfra med diagnosen manisk enkeltepisode og ADHD. 2015 og 2016 blev pt. flere gange indlagt i psykiatrisk regi både frivilligt og på farlighedsindikation i København og Svendborg. Pt. blev indledningsvist diagnosticeret med paranoid skizofreni og mis-brug. Efterfølgende blev diagnosen ændret til hebefren skizofreni. Desuden blev pt. kognitivt testet under …
Resultat: Tvangsfikseringen af Appellant, tidligere Klager fra den 5. juni 2016, kl. 09.30, til den 16. juni 2016, kl. 20.18, var ikke lovlig. Region Syddanmark skal inden 14 dage til Appellant, tidligere Klager betale 50.000 kr. med procesrente fra den 23. maj 2019. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
· 11. juni 2020Påstande Appellant 1, tidligere Klager 1, har for landsretten nedlagt påstand om, at behandlingen af hans klage over bæltefikseringen den 10. oktober 2017 hjemvises til behandling ved Det Psykiatriske Patientklagenævn, således at nævnet behandler lovligheden af tvangsfikseringens iværksættelse, subsidiært at iværksættelsen af fikseringen kendes ulovlig, og mere subsidiært at bæltefik-seringen kendes ulovlig fra et senere tidspunkt. Appellant 1, tidligere Klager 1 har endvidere nedlagt påstand om, at bæltefikseringen den 26. januar 2019 kendes ulovlig, subsidiært kendes ulovlig fra et senere tidspunkt. 2 Indstævnte, Region Hovedstaden, har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse, subsidiært frifindelse vedrørende bæltefikseringen den 10. oktober 2017 og stadfæstelse vedrørende bæltefikseringen den 26. januar 2019. Parterne er enige om, at spørgsmålet om erstatning udskydes til senere behandling, jf. retsplejelovens § 469, stk. 6. Supplerende sagsfremstilling Af konferencenotat af 4. oktober 2017 udarbejdet af psykiater Overlæge 1, Børne- og ungdomspsykiatri, fremgår bl.a.: ”Nuværende …
Resultat: Region Hovedstaden frifindes for påstanden om, at iværksættelsen af bælte-fikseringen den 10. oktober 2017 kendes ulovlig, og for påstanden om, at bælte-fikseringen kendes ulovlig fra et senere tidspunkt. Påstanden om hjemvisning af behandlingen af Appellant 1's, tidligere Klager 1 klage over bæltefikseringen den 10. oktober 2017 til Det Psykiatriske Patient-klagenævn tages ikke til følge. Byrettens dom stadfæstes i øvrigt i d
· 15. maj 2013UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ D O M Afsagt den 15. maj 2013 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Norman E. Cleaver og Gitte Arildsen (kst.)). 16. afd. nr. B-3971-12: Administrativ bestemt frihedsberøvelse vedrørende Klager (advokat Niels Anker Rasmussen, besk.) Københavns Byrets dom af 1. november 2012 (BS 26B-3969/2012) er anket af Klager med påstand som for byretten om, at frihedsberøvelsen af ham kendes ulovlig. Han har til støtte for påstanden gjort gældende, at han ikke blev undersøgt af en læge forud for tvangsindlæggelsen.. Region Hovedstaden har påstået stadfæstelse. Klager har ikke givet personligt møde for landsretten. Der er for landsretten afgivet forklaring af læge Vidne 2. Vidne 2 har forklaret blandt andet, at hun er praktiserende læge, og at Klager er patient i det Lægehus, hvor hun arbejder. Hun havde ikke haft ham i konsultation før den 31. maj 2012, men havde set ham flere gange tidligere i vente-værelset i lægehuset. Hun var blevet kontaktet af hans kontaktperson den 29. maj 2012, fordi patienten ikke ville tage sin medic …
· 1. november 2012Sagens baggrund Klager, blev tvangsindlagt den 4. juni 2012. Det hedder i en lægeerklæring af 31. maj 2012 blandt andet: "LÆGEERKLÆRING Til brug ved politiets bestemmelse om iværksættelse af tvangs-indlæggelse af helbredsmæssige grunde af en person i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. På grundlag en undersøgelse, som jeg her foretaget af … Klager … [,] erklærer jeg herved, at pågældende er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må sidestilles hermed, og at det med henblik på behandling vil være uforsvar-ligt ikke at tvangsindlægge pågældende, fordi udsigten til helbre-delse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet. Formodet diagnose og patientens sindstilstand samt begrundelse for antagelsen om, at udsigten til helbredelse eller bedring vil bli-ve væsentlig forringet, hvis indlæggelse undlades: Papirer udfyldt mhp gul tvang. Kendt paranoid skizofreni gennem år med mange indlæggelser, kontakt til DPC og Opus Valby, bor på psykiatrisk bosted. Nægter nu medicin indtagelse gennem uger og nægte …
Resultat: Frihedsberøvelsen af Klager var lovlig. STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D8 Side 5/5 Hver part bærer egne omkostninger. Dommer STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D8
· 25. november 2010Sagens baggrund og parternes påstand Lørdag den 10. oktober 2009 blev Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 frihedsberøvet af politiet i medfør af politilo-vens § 5, stk. 3 i forbindelse med uroligheder op til en landskamp mellem Sverige og Danmark i København. Sagsøger 1 var frihedsberøvet fra kl. 16.45 til kl. 00.06, i alt 7 timer og 21 minutter. Sagsøger 2 var frihedsberøvet fra kl. 15.50 til kl. 23.27, i alt 7 timer og 37 minutter. Sagsøger 3 var frihedsberøvet fra kl. 15.50 til kl. 23.34, i alt 7 timer og 44 minutter. Ved brev af 15. oktober 2007 fremsatte advokat Trine Nytrup på vegne af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 overfor Københavns Politi begæring om, at lovligheden af frihedsberøvelsen blev prøvet af retten i henhold til retsplejelovens kapitel 43 a, ligesom hun fremsatte krav om erstatning i medfør af retsplejelovens § 469, stk. 6. Den 4. november 2009 indbragte Københavns Politi herefter sagen om STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36 Side 2/18 prøvelse af de administrativt bestemte frihedsberøvelser for henholdsvis Retten i Århus (Sagsøger 1), Retten i Randers (S …
Resultat: Københavns Politis administrative frihedsberøvelser fra den 10. til den 11. oktober 2009 af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 godkendes som lovligt gjort. Københavns Politi frifindes for de nedlagte erstatningspåstande. Statskassen skal betale sagens omkostninger. Dommer STD074201-S01-ST14-K190-T3-L03-M14-\D36
Justitsministeriet · 13. februar 2007Direktoratet for Kriminalforsorgen afslog at løslade en indsat på prøve efter udståelse af 2/3 af straffetiden. Den indsatte krævede afgørelsen indbragt for retten efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6, og klagede efterfølgende til mig over at direktoratet ikke – godt halvanden måned efter at have modtaget hans begæring – havde forelagt prøveløsladelsessagen for retten. Ombudsmanden undersøgte direktoratets sagsbehandlingstid fra den 28. juli 2006, hvor direktoratet modtog den indsattes begæring, til den 10. oktober 2006, hvor direktoratets redegørelse for prøveløsladelsessagen blev sendt til retten. Efter straffuldbyrdelseslovens § 114, stk. 1, skal en sag som den foreliggende indbringes for retten ”uden unødigt ophold”. Ombudsmanden udtalte som sin opfattelse at forberedelsen af en sag der er begæret indbragt for retten efter lovens § 112, skal skride kontinuerligt frem, og at eventuelle brud på kontinui-teten – for at sagsbehandlingen kan leve op til kravet i lovens § 114, stk. 1 – skal kunne begrundes med henvisning til omstændigheder i den konkrete sag. Ombudsmanden udtalte at direktoratets tidsforbrug – næsten 2½ måned – efter hans opfattelse rakte langt ud over hvad der kunne anses for rimeligt uanset hvilke konkrete omstændigheder der måtte være i sagen. Ombuds-manden mente derfor ikke at sagen havde været behandlet ”uden unødigt ophold”. (J.nr. 2006-3027-6