Højesteret stadfæstede landrettens afgørelse, idet Højesteret lagde afgørende vægt på, hvad der må antages at være bedst for barnet
Højesteret - Om adgangen til at genoptage en faderskabssag Om adgangen til at genoptage en faderskabssag Dna-erklæring kunne ikke i sig selv føre til genoptagelse af faderskabssag. Der skulle lægges afgørende vægt på, hvad der måtte antages at være bedst for barnet. Sagerne BS-23819/2024-HJR og BS-24000/2024-HJR Kendelse afsagt den 8. oktober 2024 Mor og Mulig far 1 mod Mulig far 2 I sommeren 2019 fødte Mor Barn. Forud herfor havde Familieretshuset modtaget en ansvars- og omsorgserklæring om faderskab fra Mor og hendes daværende kæreste Mulig far 2. På grundlag af erklæringen blev Mulig far 2 registreret som far til Barn. I december 2019 ophævede Mor og Mulig far 2 samlivet. I marts 2020 anmodede Mor første gang Familieretshuset om at genoptage faderskabssagen vedrørende Barn, der på det tidspunkt var ca. 8 måneder. Mor oplyste, at en anden person end Mulig far 2 kunne være Barn genetiske far. Samme dag sendte Mor en besked til Mulig far 1, hvor hun oplyste ham om, at han potentielt var far til Barn. Familieretshuset afslog i marts 2021 anmodningen om genoptagelse, hvilket familieret … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen part skal betale omkostninger vedrørende kæresagen til nogen anden part eller statskassen. Publiceret til portalen d. 08-10-2024 kl. 13:02 Modtagere: Advokat (H) Johan Hartmann Stæger, Kærende Indkærede Mulig far 1, Kærende Barn, Kærende Mor, Advokat (H) Peter Ølholm, Advokat (H) Jacob Kiil, Advokat (H) Per Nielsen, Indkærede Mulig far 2