Højesteret stadfæster landsrettens dom i forældreansvarssag om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Højesteret - Om forældremyndighed, bopæl og samvær til en forældremyndighedsindehaver Om forældremyndighed, bopæl og samvær til en forældremyndighedsindehaver Efter en samlet vurdering var det bedst for Barn, at Mor (biologisk mor) blev tillagt forældremyndigheden, og at der ikke blev fastsat samvær med Far (ikke biologisk far) Sag BS-2041/2025-HJR Dom afsagt den 4. september 2025 Far mod Mor I februar 2019 rejste Mor sammen med Barn fra Land 1 til Danmark, hvor de flyttede ind hos Far, som Mor var blevet gift med. Barn var på det tidspunkt 3 år. Far var hverken retlig eller biologisk far til Barn. I juni 2021 godkendte Familieretshuset en aftale mellem Mor og Far om, at de skulle have fælles forældremyndighed over Barn. Barn boede sammen med Mor og Far indtil august 2022, hvor ægtefællerne gik fra hinanden. Der opstod herefter konflikt om forældremyndighed, bopæl og samvær vedrørende Barn. Det seneste samvær mellem Far og Barn fandt sted i juni 2023, og i maj 2024 flyttede Mor og Barn (retur) til Land 1. Sagen angik bl.a. spørgsmålet om forældremyndighed, bopæl og samvær vedrørende … Resultat: Landsrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 04-09-2025 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Anne Broksø, Advokat (H) Birgitte Pedersen, Appellant Far, Indstævnte Mor