Retsplejeloven

Retsplejeloven § 503

3 publikationer om § 503 i retsplejeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Myndigheder 3

· 20. marts 2025

Landsrettens kendelse om afvisning af kæren stadfæstes

Højesteret - Om kære af fogedrettens afgørelser efter retsplejelovens § 320 Om kære af fogedrettens afgørelser efter retsplejelovens § 320 Kære af fogedrettens afgørelse efter retsplejelovens § 320 krævede tilladelse fra Procesbevillingsnævnet Sag BS-33238/2024-HJR Kærende ApS kærede landsrettens kendelse om at afvise en kære af fogedrettens beslutning om ikke at tilkende erstatning efter retsplejelovens § 320 for udgifter i fogedsagen: Kærende ApS (advokat Henrik Skoglund) mod Indkærede 1 og Indkærede 2 Kære af fogedrettens afgørelse efter retsplejelovens § 320 krævede tilladelse fra Procesbevillingsnævnet Kærende ApS havde anmodet om at få et køretøj udleveret af Indkærede 1 og Indkærede 2. Fogedretten besluttede under et retsmøde at udsætte fogedsagen og beramme et nyt retsmøde, idet det fandtes nødvendigt, at Indkærede 1 afgav forklaring. Ved det nye retsmøde mødte Kærende ApS ved advokat Henrik Skoglund. Indkærede 1 mødte ikke personligt, men gav møde ved Indkærede 2 pr. fuldmagt. Med henvisning til, at fogedretten ikke havde indkaldt Indkærede 1 til at møde personligt til retsm … Resultat: Landsrettens kendelse om afvisning af kæren stadfæstes. Publiceret til portalen d. 20-03-2025 kl. 13:25 Modtagere: Kærende ApS (tidl. Virksomhed ApS), Advokat (L) Henrik Skoglund, Indkærede 1, Indkærede 2

· 25. november 2022

Højesteret ændrer landsrettens kendelse om omkostninger, således at fri proces for fogedretten også omfatter behandling af kæresag, der er iværksat af modparten og alene angår sagsomkostninger

KAI001 Om fri proces ved modparts kære af sagsomkostningsafgørelse Kendelse afsagt den 28. november 2022 Sag 36/2022 Kærende, tidligere Indkærede mod Indkærede AG, tidligere Kærende AG Fri proces for fogedretten omfattede også landsrettens behandling af modpartens kære af sagsomkostningsafgørelse Kærende, tidligere Indkærede havde fri proces under behandlingen af en sag i fogedretten. Modparten kærede sagsomkostningsafgørelsen i fogedsagen. Landsretten tilkendte modparten yderligere sagsomkostninger i fogedsagen, som skulle afholdes af statskassen, men pålagde Kærende, tidligere Indkærede at betale kæreomkostninger på 2.500 kr. til modparten. Spørgsmålet for Højesteret var, om fri proces for fogedretten omfatter behandling af en kæresag, der er iværksat af modparten og alene angår sagsomkostninger. Efter retsplejelovens § 331, stk. 5, omfatter virkningerne af fri proces også behandlingen af sagen i 2. eller 3. instans, såfremt sagen er indbragt for højere ret af modparten, og den part, der har fri proces, helt eller delvist har fået medhold i den foregående instans. Højesteret fastsl … Resultat: Fogedrettens afgørelse ændres, således at Indkærede AG, tidligere Kærende AG i sagsomkostninger for fogedretten tilkendes 7.187,50 kr., som betales af statskassen. Kærende, tidligere Indkærede skal i kæremålsomkostninger inden 14 dage betale 2.500 kr. til Indkærede AG, tidligere Kærende AG.” - 3 - Ved meddelelse af 12. januar 2022 til landsretten rejste Kærendes, tidligere Indkærede advokat spørgsmål om, hvorvidt det rettelig var s

Skattemyndighederne · 22. juni 2021

Gældsstyrelsens klagevejledning i afgørelser om lønindeholdelse

I Gældsstyrelsens afgørelser om lønindeholdelse blev der vejledt om muligheden for at klage efter både § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, i gældsinddrivelsesloven. Ved klage efter lovens § 17, stk. 1, skal klagen indgives inden 3 måneder efter modtagelse af afgørelsen, og klagen behandles af Skatteankestyrelsen. Klage efter lovens § 18, stk. 1, skal derimod indgives inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen, og klagen behandles af fogedretten. Klagevejledningen var enslydende i alle afgørelser om lønindeholdelse og uafhængig af, om den enkelte afgørelse omfattede fordringstyper, hvor klagen over afgørelsen kun var omfattet af den ene klageordning. I tilfælde, hvor afgørelsen omfattede fordringstyper, der var omfattet af hver sin klageordning, fremgik det ikke af afgørelsen, hvilke fordringstyper der var omfattet af hvilken klageordning. Ombudsmanden var enig med Gældsstyrelsen i, at klagevejledningen ikke var tilstrækkelig præcis eller konkret rettet mod den enkelte afgørelse og dermed ikke var i overensstemmelse med de krav, som stilles i forvaltningslovens § 25 om klagevejledning. Gældsstyrelsen havde fra april 2021 ændret klagevejledningen, så den bl.a. indeholdt nærmere vejledning om, hvordan skyldnerne kunne se, hvilken klageordning der var relevant i forhold til den konkrete afgørelse. Gældsstyrelsen oplyste derudover, at den ville foretage en tilretning af IT-systemet, som

Retsplejeloven § 503 – afgørelser og praksis · dom.dk