Retsplejeloven

Retsplejeloven § 502

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 46 – Fremgangsmåden ved udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav

§ 502.

Fogedretten kan udsætte forretningen, hvis

  1. 1)

    den dom, som søges fuldbyrdet, er anket efter fuldbyrdelsesfristens udløb,

  2. 2)

    et retsforhold, hvis fastsættelse vil få indflydelse på forretningens udfald, er under behandling ved en ret eller en administrativ myndighed, eller

  3. 3)

    der foreligger andre særlige grunde.

Stk. 2.

Findes det af hensyn til fordringshaverens fyldestgørelse betænkeligt at udsætte forretningen, kan fogedretten i stedet betinge udlæg af, at fordringshaveren stiller sikkerhed, eller bestemme, at der ikke skal kunne iværksættes tvangsauktion over udlagte aktiver, før en bestemt afgørelse er truffet, eller en frist er udløbet.

Sådan frist kan eventuelt forlænges.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Myndigheder 1

· 11. maj 2023

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, hvorefter anvendelse af kreditaftalelovens § 42, stk. 2, afskærer efterfølgende anvendelse af kreditaftalelovens § 41

KAI001 Tilbagelevering af vindiceret bil købt på kredit Kendelse afsagt den 11. maj 2023 Sag 35/2022 Kærende mod Indkærede (bank) Det kunne ikke prøves, om der skulle ske tilbagelevering af vindiceret bil til fuld og endelig afgørelse, da tidligere afgørelse i sagen var bindende I juni 2015 købte Kærende en BMW 325i, som blev finansieret gennem Indkærede (bank). I oktober samme år mistede hun rådigheden over bilen, da hendes daværende kæreste solgte den til en bilforhandler mod udlevering af bilens registreringsattest og fremvisning af en forfalsket fuldmagt. Kærende oplyste herefter Indkærede (bank) om, at hun ikke kunne betale de aftalte ydelser, at hun ikke længere var i besiddelse af bilen, at hun havde indgivet politianmeldelse samt havde anlagt en sag mod bilforhandleren om tilbagelevering af bilen (vindikation). På Indkærede (bank)s begæring gennemførte fogedretten den 19. januar 2017 en tilbagetagelsesforretning, hvor det blev konstateret, at bilen ikke fandtes hos Kærende. På den baggrund fremmede fogedretten sagen til udlæg for det beløb, som Kærende skyldte Indkærede (bank … Resultat: : Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Kærende betale 10.000 kr. til Indkærede (bank). Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter afsigelsen af denne ken-delse og forrentes efter rentelovens § 8 a.