Retsplejeloven

Retsplejeloven § 493

6 publikationer om § 493 i retsplejeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Myndigheder 6

· 21. januar 2026

Højesteret ophæver fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fogedretten med henblik på, at udlægsforretningen fremmes

Der skulle ikke ske fornyet forkyndelse Gældsstyrelsen skulle ikke foretage fornyet forkyndelse, fordi kravet midlertidigt havde været dækket af et udlæg, som blev ophævet på grund af procesfejl Sag BS-47285/2025-HJR Kendelse afsagt den 21. januar 2026 Gældsstyrelsen mod Indkærede I slutningen af hver måned foretager Gældsstyrelsen forkyndelse i dagblade af inddrivelsesparat gæld til det offentlige, hvor den sidste rettidige betalingsdag er overskredet. Den 26. april 2024 foretog Gældsstyrelsen en sådan forkyndelse, som omfattede Indkæredes gæld til det offentlige. Den 24. maj 2024 tilsagde Gældsstyrensen Indkærede til en udlægsforretning den 17. juni 2024. Indkærede udeblev fra forretningen, og der blev uden hans tilstedeværelse foretaget udlæg i indestående på hans bankkonto. Indkærede gjorde samme dag indsigelse mod udlægget. Den 27. august 2024 foretog Gældsstyrelsen en yderligere dagsbladsforkyndelse, som omfattede yderligere restancer. Den 9. september 2024 ophævede fogedretten udlægget med henvisning til, at udlægget ikke var foretaget i overensstemmelse med den vejledning om … Resultat: Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fogedretten med hen-blik på, at udlægsforretningen fremmes. Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for landsret eller Højeste-ret til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales til Gældsstyrelsen. Publiceret til portalen d. 21-01-2026 kl. 12:15 Modtagere: Indkærede, Kærende Gældsstyrelsen, Advokat (H) Rune Tandgaard Derno

· 19. november 2025

Højesteret stadfæster landsrettens kendelse i sag om rådighedsfratagelse inden konkurs, uden forudgående underretning af skyldneren

Om rådighedsfratagelse inden konkurs Rådighedsfratagelse uden forudgående underretning af skyldneren var sket med rette Sag BS-36205/2024-HJR Kendelse afsagt den 19. november 2025 Kærende, tidligere Skyldner mod Gældsstyrelsen I september 2023 traf Skattestyrelsen afgørelse om at forhøje ansættelsen af Kærendes, tidligere Skyldner skattepligtige indkomst med ca. 11,3 mio. kr. Da Kærende, tidligere Skyldner efter Gældsstyrelsens påkrav om betaling af den første rate af skattekravet ikke havde betalt det inden påkravsfristens udløb, indgav Gældsstyrelsen den 2. januar 2024 konkursbegæring mod Kærende, tidligere Skyldner. Skifteretten indkaldte Kærende, tidligere Skyldner til møde den 22. januar 2024 med henblik på behandling af konkursbegæringen. Indkaldelsen blev sammen med konkursbegæringen forkyndt for Kærende, tidligere Skyldner den 7. januar 2024. Mødet i skifteretten blev efterfølgende aflyst, da Kærende, tidligere Skyldner oplyste, at hun på dagen for mødet ville befinde sig i Spanien, hvor hendes samlever var død den 29. december 2023. Gældsstyrelsen indgav den 22. januar 2024 … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. Ingen af parterne skal betale kæreomkostninger for Højesteret til den anden part. Publiceret til portalen d. 19-11-2025 kl. 08:57 Modtagere: Advokat (H) Martin Simonsen, Advokat (H) Jesper Saugmandsgaard Øe, Indkærede Gældsstyrelsen, Kærende, tidligere Skyldner

· 21. maj 2025

Byrettens kendelse stadfæstes, men hjemvises for de krav, der ikke var omfattet af tidligere udlægsforretning, til fornyet behandling i byretten, idet landsretten fandt, at denne udlægsforretning ikke var forkyndt rettidigt for skyldner, før udlæg var foretaget

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 21. maj 2025 satte Østre Landsret retten i retsbygningen i Nordhavn. Som dommere fungerede landsdommerne Annette Dam Ryt-Hansen, Jon Fridrik Kjølbro og Jesper Aagaard (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 1. afd. kære nr. B-125-25: Gældsstyrelsen (advokat Rune Tandgaard Derno) mod Indkærede, tidligere Klager Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 5. februar 2025, hvorved Gældsstyrelsen har kæret kendelse afsagt af Fogedretten i Hillerød den 20. januar 2025 (FS 4297/2024) om ophævelse af et udlæg foretaget af Gældsstyrelsen den 19. september 2024. Endvidere fremlagdes fogedrettens fremsendelsesbrev af 14. februar 2025, udskrift af rets-bog af 20. januar 2025 indeholdende den kærede afgørelse samt mail af 15. maj 2025 fra Indkærede, tidligere Klager, Gældsstyrelsens processkrift af 20. maj 2025 og Indkæredes, tidligere Klager processkrift af samme dato. Gældsstyrelsen har nedlagt påstand om, at udlægsforretningen fremmes. - 2 - Indkærede, tidligere Klager har nedlagt påstand om stadfæstelse. Til …

· 6. marts 2024

Landsretten stadfæstede skifterettens bestemmelse om rådighedsfratagelse overfor skyldner jf. konkurslovens § 28, stk. 1, indtil konkursdekret kan afsiges.

BR20 - CK-KDL (individuel) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 6. marts 2024 satte Østre Landsret retten i retsbygningen i Nordhavn. Som dommere fungerede landsdommerne Kristian Porsager Seierøe, Anne Thalbitzer og Rikke Skovby, førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 15. afd. kære nr. B-117-24: Kærende, tidligere Skyldner (advokat Martin Simonsen) mod Gældsstyrelsen (advokat Jesper Saugmandsgaard Øe v/ advokat Amalie Therese Pilgaard Grammelstorff) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 2. februar 2024, hvorved Kærende, tidligere Skyldner har kæret kendelse afsagt af Skifteretten i Helsingør den 26. januar 2024 (SKS 42-1/2024). Ved ken-delsen tog skifteretten Gældsstyrelsens anmodning om, at Kærende, tidligere Skyldner efter konkurslovens § 26, stk. 1, nr. 4, fratages rådigheden over fire bankkonti, et aktiedepot, en nærmere specificeret aktiepost og en fast ejendom, til følge. Endvidere fremlagdes skifterettens fremsendelsesbrev af 16. februar 2024, kæresvarskrift af 4. marts 2024 med bilag 18-27 og udskrift af skifterettens retsbog inde …

· 27. januar 2023

Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at foretage modregning i skatteyderens overskydende skat, samt om skatteyderens tilbagebetalingskrav mod Skatteministeriet vedrørende inddrivelsesrenter af restskat

DOMSRESUMÉ Skatteyder fik delvist medhold i sag mod Skatteministeriet Dom afsagt: 27. januar 2023 Østre Landsret har den 27. januar 2023 afsagt dom i en sag om modregning i overskydende skat. Et tilbagebetalingskrav rejst af skatteyderen blev afvist. Sagen angik spørgsmålet, om skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage modregning i skatteyderens overskydende skat for indkomståret 2016 med et beløb på 2.720,13 kr., der angik inddrivelsesrenter af restskat for indkomstårene 2001 og 2002 samt tilsigelsesgebyr og retsafgift i forbindelse med en udlægsforretning (modregningsspørgsmålet). Desuden havde skatteyderen rejst et tilbagebetalingskrav mod Skatteministeriet på 35.998,74 kr. vedrørende inddrivelsesrenter af restskat for indkomstårene 2001 og 2002, som han havde betalt i 2015 (tilbagebetalingsspørgsmålet). Skatteyderens hovedsynspunkt i relation til de omtvistede inddrivelsesrenter var, at renterne var tilskrevet og inddrevet med urette, fordi restskattekravene ikke var gyldigt overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, idet han ikke i overensstemmelse med den … Resultat: 35 Skatteministeriet skal anerkende, at 2.471,25 kr. af den modregning, der blev foretaget den 19. juli 2017, var uberettiget. Sagsøgers påstand 2 afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

Skattemyndighederne · 29. august 2014

Overholdelse af forvaltningsretlige krav i forbindelse med udviklingen af SKATs IT-system, EFI

Da ombudsmanden i 2005 via et fremsat lovforslag blev bekendt med, at restanceinddrivelsen skulle samles hos en central inddrivelsesmyndighed, og at der skulle etableres et nyt fælles IT-system (EFI), bad ombudsmanden Skatteministeriet om en udtalelse om, hvordan ministeriet ville sikre, at det planlagte nye IT-system blev indrettet, så det opfyldte de forvaltningsretlige krav. Først næsten 9 år senere – og efter at det nye IT-system delvist var blevet sat i drift – modtog ombudsmanden en beskrivelse af, hvorledes de forvaltningsretlige krav ville blive overholdt i IT-systemet. Ombudsmanden anså det for utilfredsstillende, at en dækkende beskrivelse af, hvorledes de forvaltningsretlige krav ville blive overholdt i det nye IT-system, først blev tilvejebragt efter, at systemet delvist var sat i drift. Derudover anså ombudsmanden det for meget beklageligt, at Skatteministeriet måtte konstatere, at der ikke under udviklingen af det nye IT-system syntes at have været løbende dokumentation mv. af systemets overholdelse af de forvaltningsretlige krav. Ombudsmanden kom med en række generelle betragtninger om forudsætningerne for en forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet med at udvikle nye IT-systemer til det offentlige, og tilkendegav, at en endelig stillingtagen til, om EFI tilstrækkeligt understøttede en korrekt anvendelse af de forvaltningsretlige regler, måtte ske i forbindelse me

Retsplejeloven § 493 – afgørelser og praksis · dom.dk