Retsplejeloven

Retsplejeloven § 251

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og 3 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 23 – Sammenlægning og adskillelse af krav

§ 251.

Tredjemand kan ved at indlevere stævning til retten indtræde som part i en sag i 1. instans, såfremt:

  1. 1)

    der er værneting her i landet for hans krav,

  2. 2)

    kravet kan behandles efter samme processuelle regler som de øvrige krav, og

  3. 3)

    tredjemand vil nedlægge selvstændig påstand med hensyn til sagens genstand, eller tredjemands krav har en sådan sammenhæng med det oprindelige krav, at kravet bør behandles under sagen, og dette ikke vil medføre væsentlige ulemper for de oprindelige parter.

Stk. 2.

Har retten ikke saglig kompetence til at behandle tredjemands krav under en selvstændig sag, kan den henvise kravet til afgørelse ved den rette domstol.

Byretten kan dog ikke henvise et krav til landsret, og landsretten kan ikke henvise et krav til byret.

Stk. 3.

Retten kan efter anmodning af en af de oprindelige parter afvise tredjemands krav, såfremt indtræden i sagen burde være sket tidligere.

Efter forberedelsens afslutning kan indtræden i sagen kun ske med rettens samtykke.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Landsret 2

Østre Landsret · 28. juni 2022

Sag om, hvorvidt et søgsmål skal tillægges opsættende virkning, og dom i sag om gyldighed af Finanstilsynets påbud om foretagelse af kreditværdighedsvurdering i forbindelse med ydelse af banklån til en forbruger, og om gyldighed af en konkret kreditaftale

Dom i sag mellem Resurs Bank og Finanstilsynet samt Forbrugerombudsmanden Dom afsagt: 22. marts 2024 Østre Landsret har den 22. marts 2024 afsagt dom i en sag, som Resurs Bank havde anlagt mod Finanstilsynet om gyldigheden af tilsynets påbud fra januar 2022 om de nærmere rammer for bankens foretagelse af kreditværdighedsvurderinger ved ydelse af lån. Forbrugerombudsmanden var desuden indtrådt i sagen som såkaldt hovedintervenient med henblik på at få tilsidesat en konkret kreditaftale mellem Resurs Bank og en forbruger (låntager) som ugyldig. Sagen er blevet behandlet af landsretten i 1. instans. Finanstilsynets påbud til Resurs Bank indeholder efter sin ordlyd en forpligtelse for Resurs Bank til: ” at beregne låntagers rådighedsbeløb for alle lån, at foretage vurderingen af låntagers kreditværdighed på baggrund af fyldestgørende oplysninger, hvilket indebærer, at Resurs Bank indhenter dokumenterede oplysninger om låntagers faktiske indtægter og faktiske udgifter, at beregne låntagers udgifter til det ansøgte lån på baggrund af scenariet med den højeste ydelse i de tilfælde, hvor lån … Resultat: Den af Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige, nedlagte påstand om, at retssagen tillægges opsættende virkning, tages ikke til følge. Publiceret til portalen d. 28-06-2022 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Finanstilsynet, Hovedintervenient Forbrugerombudsmanden, Sagsøger Resurs Bank, Filial af Resurs Bank Aktiebolag, Sverige

Østre Landsret · 16. december 2021

Landsretten tillader ikke Dansk Ejendomsmæglerforening at biintervenere i denne sag

ØSTRE LANDSRET RETSBOG Den 16. december 2021 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Køben-havn. Landsdommer Katja Høegh behandlede sagen. Sag BS-13130/2021-OLR (10. afdeling) Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS (advokat Michael Thiesen) mod Appelindstævnte 1, tidligere Sagsøger 2 og Appelindstævnte 2, tidligere Sagsøger 1 (begge advokat Trine Irmang Østengaard) Ingen var indkaldt eller mødt. Advokat Person 3 har på vegne Dansk Ejendomsmæglerforeningen ved mailfremsendt brev af 24. november 2021 med bilag i form af foreningens vedtægter (uploadet af landsretten på portalen den 3. december 2021) anmodet om tilladelse til at biintervenere i denne sag til støtte for Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS. Til støtte for anmodningen har Dansk Ejendomsmæglerforening anført navnlig, at udfaldet af denne sag kan få afgørende betydning for foreningens medlemmer (ejendomsmæglere) og mægleransvaret for sælgerne af ejendom-me, idet ansvar som det af byretten antagne for sælgere for udsagn som de i dommen omhandlede må forventes søgt videreført til den involverede ejen-domsmægler. 2 Appella … Resultat: Det tillades ikke Dansk Ejendomsmæglerforening at biintervenere i denne sag. Sagen udsat på berammelse af hovedforhandling.

Myndigheder 1

· 8. september 2022

Højesteret stadfæster Landsrettens kendelse, om ikke at tillade Dansk Ejendomsmæglerforening, at biintervenere i denne sag

Påstande Kærende, Dansk Ejendomsmæglerforening, har nedlagt påstand om, at forenin-gen tillades at biintervenere til støtte for tidligere Appellant ApS. Indkærede 1, tidligere Appelindstævnte 1 og Indkærede 2, tidligere Appelindstævnte 2, har påstået stadfæstelse. 2 Sagsfremstilling Indkærede 2, tidligere Appelindstævnte 2 og Indkærede 1, tidligere Appelindstævnte 1 anlagde den 11. juni 2017 sag mod tidligere Appellant ApS med påstand om betaling af et nærmere angivet beløb, der udgjorde erstatning som følge af mangler ved en ejendom, som Indkærede 2, tidligere Appelindstævnte 2 og Indkærede 1, tidligere Appelindstævnte 1 købte af tidligere Appellant ApS med overtagelse i 2015. Retten i Glostrup afsagde dom i sagen den 23. marts 2021. Af rettens begrun-delse og resultat fremgår bl.a.: ”Indkærede 2, tidligere Appelindstævnte 2 og Indkærede 1, tidligere Appelindstævnte 1 købte ejendom-men beliggende Adresse, By af tidligere Appellant ApS med overtagelse den 1. april 2015. Ejendommen var forinden erhvervet af tidligere Appellant ApS og renoveret med henblik på videresalg. Ejendommen ble … Resultat: Landsrettens kendelse stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Dansk Ejendomsmæglerforening betale i alt 6.000 kr. til Indkærede 1, tidligere Appelindstævnte 1 og Indkærede 2, tidligere Appelindstævnte 2. Det idømte beløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.