Retsplejeloven

Retsplejeloven § 99

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 10 – Anklagemyndigheden

§ 99.

Rigsadvokaten varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret og virker ved Den Særlige Klageret.

Stk. 2.

Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet og fører tilsyn med disse.

Rigsadvokaten kan fastsætte bestemmelser og meddele pålæg efter regler svarende til § 98, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt.

Stk. 3.

Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne som 1. instans.

Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Myndigheder 1

· 16. marts 2021

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har udvist en sådan grad af uagtsomhed ved afgivelse af forklaring under en straffesag mod sagsøger, at sagsøgte skal betale godtgørelse for tort til sagsøgeren, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 23. december 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøg-te har udvist en sådan grad af uagtsomhed ved afgivelse af forklaring under en straffesag mod sagsøger, at sagsøgte skal betale godtgørelse for tort til sagsøgeren, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Sagsøger, har fremsat påstand om, at Sagsøgte, skal betale 30.000,00 kr. med procesrente fra den 23. december 2019, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb. Sagsøgte, har fremsat påstande: Principalt: afvisning, idet sagen ikke er anlagt mod rette sagsøgte. Subsidiært: Afvisning, idet sagsøgtes forklaring er endeligt prøvet og afgjort ved Rigsadvokatens afgørelse af 30. august 2019. Mere subsidiært: Frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Parterne er ikke momsregistrerede. Oplysningerne i sagen 2 Det fremgår af sagen, at sagsøgeren ved dom afsagt af Retten i Nykøbing Fal-ster den 10. november 2017 blev fundet skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt. og § 163, jf. bekendtgørelse …