Retsplejeloven § 848
Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025.
Kapitel 77 – Tiltale og forberedelse af hovedforhandling i 1. instans
§ 848.
Retsmøder, som afholdes inden hovedforhandlingen, er ikke offentlige.
Reglerne i § 748 a finder tilsvarende anvendelse.
Anmodninger til retten, som ikke fremsættes mundtligt i et retsmøde, indleveres skriftligt til retten.
Er tiltalte fængslet, kan tiltaltes henvendelse til retten fremsættes over for fængselsbestyreren, som skal gøre notat herom i en dertil indrettet bog.
Udskrift sendes uden ophold til retten og i de i §§ 839 og 842 omhandlede tilfælde også til anklagemyndigheden.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Retsplejeloven § 848
Senere ændringer
ÆndringL 139 (2001-02, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 381 af 06/06/2002 · 6. juni 2002
Den foreslåede affattelse af bestemmelsen i retsplejelovens § 848 følger i det væsentlige med visse lovtekniske ændringer det forslag, som Retsplejerådets flertal fremsatte i betænkning nr. 1056/1985. Der henvises til betænkningen s. 35-38 og 44-46 samt til pkt. 4.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Bestemmelsen, der direkte kun vedrører sager, hvor der rejses tiltale for landsretten, finder gennem henvisningsbestemmelserne i §§ 927 og 939 også anvendelse i straffesager, der behandles ved byretten.
Om de nærmere betingelser for, at retten efter forslaget kan træffe bestemmelse om begrænsninger i tiltaltes kendskab til vidnets identitet, henvises til pkt. 4.3.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Om forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention henvises til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Hemmeligholdelse alene af et vidnes bopæl for tiltalte vil som hidtil kunne ske, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det.
I overensstemmelse med strafferetsplejens såkaldte proportionalitetsgrundsætning, hvorefter der altid bør anvendes den mindst indgribende foranstaltning blandt flere mulige, er forslaget til ny affattelse af § 848 udformet således, at den foranstaltning, som er mindst indgribende overfor tiltalte, findes i bestemmelsens første stykke, mens de mere indgribende foranstaltninger findes i stk. 2 og 3.
Den foreslåede bestemmelse suppleres af retsplejelovens regler om dørlukning. I tilfælde, hvor retten bestemmer, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, og at tiltalte skal forlade retslokalet under vidnets forklaring, vil det i reglen være hensigtsmæssigt, at der træffes bestemmelse om dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, for at undgå, at vidnets identitet kan røbes ad denne vej.
Endvidere foreslås som en særlig retsgaranti, at afgørelsen om hemmeligholdelse af et vidnes identitet og om evt. udelukkelse af tiltalte fra at overvære forklaringen træffes ved kendelse, og at en sådan kendelse kan kæres også under domsforhandlingen eller under dennes forberedelse, jf. retsplejelovens § 968, stk. 2. Kendelsen kan kæres, uanset om den alene omhandler hemmeligholdelse af et vidnes navn, stilling og bopæl, eller om den tillige vedrører spørgsmålet om udelukkelse af tiltalte fra at overvære forklaringen.
Efter retsplejelovens § 968, stk. 1, tilkommer kæreadgangen enhver, over for hvem beslutningen indeholder en afgørelse. Ud over anklagemyndigheden og forsvareren kan således også vidnet selv kære en kendelse om anvendelse af reglerne om hemmeligholdelse af vidnets identitet.
Træffes beslutningen under landsrettens behandling af en ankesag, følger det af den almindelige regel i retsplejelovens § 968, stk. 3, at kære kræver tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Efter retsplejelovens § 969, stk. 2, medfører kæremål ikke opsættelse af beslutningens udførelse, medmindre det modsatte bestemmes enten af den ret, som har afgivet beslutningen, eller af den ret, for hvilken kære rejses. I tilfælde, hvor det er åbenbart, at der ikke er grundlag for at hemmeligholde et vidnes identitet, vil en ubetinget regel om opsættende virkning kunne føre til, at kære iværksættes alene for at forhale sagen. Justitsministeriet har derfor ikke stillet forslag om en sådan regel.
Justitsministeriet forudsætter dog, at kære af kendelser om hemmeligholdelse af et vidnes identitet i almindelighed vil blive tillagt opsættende virkning. Med henblik på at undgå udsættelse af domforhandlingen bør spørgsmålet om hemmeligholdelse derfor forelægges retten så tidligt som muligt, f.eks. under forberedelsen af domsforhandlingen, jf. den foreslåede § 841.
Den foreslåede affattelse af § 848, stk. 5, svarer til den gældende § 848, stk. 2. Bestemmelsen indeholder dog et nyt 3. pkt., der i overensstemmelse med Retsplejerådets forslag indebærer, at tiltalte ikke skal have oplysning om vidnets bopæl eller navn, stilling og bopæl, når tiltalte på ny kommer til stede i retslokalet, hvis retten har truffet bestemmelse om hemmeligholdelse af vidnets bopæl eller navn, stilling og bopæl efter stk. 2, nr. 1 eller 2.
Den foreslåede bestemmelse berører som nævnt under pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget ikke forsvarerens ret til at overvære vidneforklaringen og stille spørgsmål til vidnet.
Hele lovforslagetUdvalgets betænkningBetænkning nr. 1056/1985LOV nr 381 af 06/06/2002
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 848.