Retsplejeloven

Retsplejeloven § 811

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 75 – Personundersøgelser

§ 811.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om foretagelsen af personundersøgelser.

Stk. 2.

Justitsministeren kan efter forhandling med social- og indenrigsministeren og sundheds- og ældreministeren fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er indlagt på psykiatrisk afdeling i medfør af § 809, stk. 2, når der ikke i øvrigt er taget stilling hertil.

Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af magt og sikringsmidler over for personer, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i medfør af § 809, stk. 2, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.

Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse af personer, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i medfør af § 809, stk. 2, i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 811.