Sagen drejer sig om lovligheden af den visitations- og ransagningsordning, som sagsøger er underlagt i kriminalforsorgens institutioner.
Påstande Appellant, tidligere SagsøgerAppellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Principalt: Indstævnte, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal anerkende, at afgørelsen af den 23. juni 2016 samt tidligere og efterfølgende afgørelser om at iværksætte og opretholde over for appellanten et sikkerhedsregime, som blandt andet indebar automatisk, daglig kropsvisitation og celleransagning i perioden fra den 9. juni 2016 til den 22. maj 2017, er ugyldige. 2 Subsidiært: Direktoratet for Kriminalforsorgen skal anerkende, at afgørelsen af den 23. juni 2016 og øvrige afgørelser om at iværksætte og opretholde over for appellanten et sikkerhedsregime, som blandt andet indebar automatisk, daglig kropsvisita-tion og celleransagning i en kortere periode fastsat af retten, er ugyldige. Påstand 2: Direktoratet for Kriminalforsorgen skal til appellanten betale 80.000 kr. med til-læg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Direktoratet for Kriminalforsorgen har påstået frifindelse, subsidiært frifindel-se mod betaling af et mindre beløb end 25.000 kr. og mere su … Resultat: Direktoratet for Kriminalforsorgen skal anerkende, at Kriminalforsorgens afgø-relse af 23. juni 2016 vedrørende Appellant, tidligere Sagsøger som fastholdt ved brev af 3. marts 2017 er ugyldig. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal inden 14 dage til Appellant, tidligere Sagsøger betale 30.000 kr. med procesrente fra den 13. april 2018. I sagsomkostninger for begge retter skal Direktoratet for Kriminalforsorgen in-den 14 dage