Retsplejeloven

Retsplejeloven § 788

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 71 – Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, blokering af hjemmesider og overtagelse af tv-overvågning

§ 788.

Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden skal der gives underretning om indgrebet, jf. dog stk. 4 og 5.

Har den person, til hvem underretning efter stk. 2 skal gives, været mistænkt i sagen, skal der tillige gives underretning herom og om, hvilken lovovertrædelse mistanken har angået.

Stk. 2.

Underretningen gives

  1. 1)

    ved telefonaflytning og teleoplysning til indehaveren af den pågældende telefon,

  2. 2)

    ved anden aflytning til den, der har rådighed over det sted eller det lokale, hvor samtalen er afholdt eller udtalelsen fremsat, og

  3. 3)

    ved brevåbning og brevstandsning til afsenderen eller modtageren af forsendelsen.

Stk. 3.

Underretningen gives af den byret, som har truffet afgørelse efter § 783.

Underretningen gives snarest muligt, såfremt politiet ikke senest 14 dage efter udløbet af det tidsrum, for hvilket indgrebet har været tilladt, har fremsat begæring om undladelse af eller udsættelse med underretning, jf. stk. 4.

Er der i medfør af § 784, stk. 1, beskikket en advokat, skal genpart af underretningen sendes til denne.

Stk. 4.

Vil underretning som nævnt i stk. 1-3 være til skade for efterforskningen eller til skade for efterforskningen i en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter loven kan danne grundlag for et indgreb i meddelelseshemmeligheden, eller taler hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder eller omstændighederne i øvrigt imod underretning, kan retten efter begæring fra politiet beslutte, at underretning skal undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum, der kan forlænges ved senere beslutning.

Er der efter § 784, stk. 1, beskikket en advokat, skal denne have lejlighed til at udtale sig, inden retten træffer beslutning om undladelse af eller udsættelse med underretningen.

Stk. 5.

Efter afslutningen af et indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af udvidet teleoplysning efter § 780, stk. 1, nr. 4, skal der ikke gives underretning om indgrebet til indehaverne af de pågældende telefoner.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Landsret 1

Østre Landsret · 29. juni 2021

Sagen handler om sagsøgtes opretholdelse af logningsbekendtgørelsen (bkg. nr. 988 af 28. september 2006). Opretholdelsen er i strid med EU-retten og menneskerettighederne. Sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen drejer sig i første række om, hvorvidt bekendtgørelse nr. 988 af 28. sep-tember 2006 om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om tele-trafik med senere ændring (herefter ”logningsbekendtgørelsen”) er ugyldig, fordi den er i strid med EU-retten. Sagen handler dernæst om, hvorvidt sagsøgte har sikret, at en sådan ugyldig retstilstand er bragt til ophør hurtigst muligt. Logningsbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i retsplejelovens § 786, stk. 4 og 7, og indeholder bl.a. bestemmelser om teleselskabernes pligt til at foretage generel og udifferentieret registrering og opbevaring af en række oplysninger i relation til al brug af fastnet- og mobiltelefoni, beskedtjenester, placering af mo- 2 bile enheder, opkaldstidspunkt og varighed samt enkeltbrugeres adgang til in-ternettet (alt i det følgende benævnt logning). Udbydere af elektronisk telekom-munikation, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal foretage logning af trafik-data som fastsat, men ikke af sel … Resultat: 120 Sagsøgte, justitsminister Sagsøgte, frifindes for påstand 1 nedlagt af sagsøger, Foreningen imod Ulovlig Logning. Påstand 2 nedlagt af Foreningen imod Ulovlig Logning afvises. I sagsomkostninger skal Foreningen imod Ulovlig Logning betale 125.000 kr. til justitsminister Sagsøgte. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.