Retsplejeloven

Retsplejeloven § 735

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 66 – Sigtede og hans forsvar

§ 735.

Forsvareren beskikkes af rettens præsident.

Sagerne fordeles så vidt muligt mellem de antagne forsvarere efter omgang og under hensyn til de ledige mødetidspunkter, forsvarerne har oplyst til retten, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Sigtede skal have lejlighed til at angive, hvem sigtede ønsker som forsvarer.

Rettens præsident kan fastsætte en frist herfor.

Er den pågældende villig til at lade sig beskikke, imødekommes sigtedes ønske, medmindre andet følger af stk. 3.

Stk. 3.

En person kan ikke beskikkes til forsvarer, hvis

  1. 1)

    der er påviselig risiko for, at den pågældende vil hindre eller modvirke sagens oplysning, eller

  2. 2)

    den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke behandlingen af sagen.

Stk. 4.

Efter anmodning træffes afgørelser efter stk. 3 af retten ved kendelse.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 735.