Retsplejeloven § 712
Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025.
Kapitel 64 – Gengivelse af forklaringer
§ 712.
Er der af retten foretaget billed- eller lydoptagelse af en forklaring i medfør af § 711, stk. 1 eller 3, optages indholdet af forklaringen kun i retsbogen, hvis
- 1)
rettens formand bestemmer det,
- 2)
sigtede, tiltalte, forsvareren eller anklagemyndigheden anmoder om det,
- 3)
en dom ankes, et spørgsmål i sagen indbringes for højere ret eller der indgives ansøgning til Procesbevillingsnævnet eller
- 4)
der gives aktindsigt i medfør af § 41 d i indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring.
I de tilfælde, hvor en forklaring optages i retsbogen efter stk. 1, anses retsbogens gengivelse heraf som et bilag til en eventuel dom i sagen.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 712.