Retsplejeloven

Retsplejeloven § 698

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 63 – Værneting og forening af straffesager

§ 698.

Ved den ret, i hvis kreds sigtede bor eller, hvis han ikke har bolig i riget, ved forfølgningens begyndelse opholder sig, eller, hvis han ikke findes i riget, ved den ret, i hvis kreds han sidst havde bolig eller opholdt sig, kan forfølges:

  1. 1)

    de under de danske domstoles påkendelse hørende forbrydelser, som begås uden for kongerigets grænser,

  2. 2)

    lovovertrædelser, der ikke pådømmes under medvirken af nævninger eller domsmænd,

  3. 3)

    andre forbrydelser, når der mangler sådanne oplysninger, som betinger anvendelse af § 696.

Stk. 2.

Danske i udlandet ansatte embedsmænd, der ikke er det pågældende lands domsmyndighed undergivne, og de til de danske gesandtskaber i fremmede stater hørende personer anses ved anvendelsen af ovenstående regel som haven­de bolig i København, for så vidt de ikke måtte have vedligeholdt bolig noget andet sted i riget.

Det samme gælder om andre danske undersåtter, som ikke kan sagsøges i det land, hvor de har bopæl.

Stk. 3.

Justitsministeren bestemmer, ved hvilken ret forbry­delser, begåede uden for den danske stat af personer, der hverken har eller har haft ophold i Danmark, vil være at forfølge.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 698.