Retsplejeloven

Retsplejeloven § 684

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 61 – Strafferetsplejens område

§ 684.

Efter denne bogs regler behandles endvidere, uden hensyn til, om der samtidig nedlægges påstand om straf, sager, hvorunder det offentlige nedlægger påstand om:

  1. 1)

    særlige følger, der til fyldestgørelse for det almene er fastsat for overtrædelser af love om politivæsenet, bygningsvæsenet, landbovæsenet, skattevæsenet og lignende love;

  2. 2)

    ophævelse af en forening;

  3. 3)

    nogen af de i straffelovens kapitel 9 foreskrevne retsfølger af strafbare handlinger eller tilsvarende retsfølger foreskrevne i andre love;

  4. 4)

    fortabelse af rang, titel, orden eller hæderstegn;

  5. 5)

    forbrydelse af arveret;

  6. 6)

    mortifikation efter straffelovens § 270 eller pålæg efter straffelovens § 271, når ærekrænkelser påtales offentligt.

Stk. 2.

I de i straffelovens § 78, stk. 3, omhandlede sager om rettighedsfortabelse medvirker ikke domsmænd.

Mundtlig forhandling finder altid sted for byretten og skal under kæremål til landsretten anordnes, når der fremsættes begæring herom.

Efter begæring finder behandlingen – derunder kendelsens afsigelse – sted for lukkede døre.

For så vidt den pågældende ikke giver møde ved advokat, beskikker retten ham en offentlig forsvarer.

Beskikkelse kan dog efter den pågældendes begæring undlades.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Nævn og Ombudsmanden 1

Folketingets Ombudsmand · 29. januar 2019PrincipielCiteret af 1 senere afgørelse

Væsentlige fejl i Justitsministeriets pressehåndtering understøttede ikke tilliden til anklagemyndigheden

Den 28. juni 2018 tiltrådte justitsministeren en indstilling fra Rigsadvokaten om efter grundlovens § 78 at rejse en sag ved domstolene om opløsning af en bandegruppering som forening. Denne nyhed gav ministeriet som solohistorie til to udvalgte medier, og det blev aftalt, hvornår nyheden kunne offentliggøres. Medierne fik tilsendt pressemeddelelsen og tilbudt interview med blandt andre justitsministeren og Rigsadvokaten. Det var på forhånd planlagt, at den advokat, der var beskikket for bandegrupperingen, skulle orienteres om justitsministerens beslutning senere end medierne – og først fem minutter inden mediernes offentliggørelse af nyheden. Ombudsmanden fandt, at nyheden ikke burde være lanceret som solohistorie. Ombudsmanden anførte i den forbindelse, at solohistorier navnlig kan anvendes i sager af politisk karakter, hvilket den konkrete straffesag ikke var. Ombudsmanden anførte endvidere, at anvendelse af en solohistorie kan give det indtryk, at anklagemyndigheden anser en konkret straffesag for at have politisk karakter, og dermed at der kan være indgået uvedkommende politiske hensyn i sagen. Ombudsmanden fandt desuden, at orienteringen af de to medier før advokaten – og Justitsministeriets planlægning af forløbet – var klart i strid med god forvaltningsskik. Det var også i strid med forvaltningsretlige grundsætninger om lighed og saglighed, at ministeriet undlod at svar