Retsplejeloven

Retsplejeloven § 582

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 51 – Tvangsauktion over fast ejendom

§ 582.

Fogedretten fastsætter, om fornødent ved kendelse, størrelsen af de salærer, honorarer og rejseomkostninger, der ifølge auktionsvilkårene skal betales af auktionskøberen ud over auktionsbudet.

Størrelsen af salærer og honorarer fastsættes under hensyn til sagens beskaffenhed og omfanget af de pågældendes arbejde, herunder deres medvirken ved auktionssagens oplysning, jf. dog §§ 563 og 564, stk. 2.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Landsret 1

Vestre Landsret · 6. marts 2013

Byrettens afgørelse om nedsættelse af administrationssalær i tvangsauktion ophæves og henvises til skifteretten, idet panthaverregnskab efter fradrag af administrationssalær udviste et overskud, hvorfor afgørelse om honorarets fastsættelse ikke var omfattet af fogedrettens kompetence

Vestre Landsret holdt den 6. marts 2013 kl. 14.00 møde på tingstedet i Viborg. Som dommere fungerede landsdommerne Lis Frost, Ulrik Jensen og Tine Børsen Smedegaard (kst.). V.L. B – 3032 – 12 Kærende, tidligere Ejer af ejendommen I/S u/konkurs v/kurator advokat Lars Grøngaard mod Alm. Brand Bank A/S og V.L. B – 545 – 13 Alm. Brand Bank A/S mod Kærende, tidligere Ejer af ejendommen I/S u/konkurs v/kurator advokat Lars Grøngaard Fremlagte bilag: −kæreskrift −brev af 2. december 2012 fra Fogedretten i Sønderborg −udskrift af retsbogen (sag nr. AS 6-310/2012) −kæresvarskrift. Den 13. november 2012 har Fogedretten i Sønderborg bestemt, at administrationssalæret i forbindelse med ejendommen Adresse i By nedsættes til 30.000 kr. med tillæg af moms 7.500 kr., i alt 37.500 kr. Kendelsen er kæret af Kærende, tidligere Ejer af ejendommen I/S u/konkurs med påstand om, at administrationssalæret fastsættes som indstillet af kurator til 92.500 kr. + moms. Alm. Brand Bank A/S har påstået, at administrationssalæret nedsættes til 15.000 kr. med tillæg af moms. Landsretten afsagde K e n d e l s e: Det …