Retsplejeloven

Retsplejeloven § 522

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 47 – Udlæggets genstand og retsvirkninger

§ 522.

Modregning med krav, som kan tvangsfuldbyrdes, eller som anerkendes af den, der har anmodet om udlægget, eller hvis rigtighed på anden måde må anses for godtgjort, kan ske under forretningen, hvis de almindelige betingelser for modregning er opfyldt.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Landsret 1

Sø- og Handelsretten · 27. november 2009

Sag om, hvorvidt skifteretten har kompetence til at prøve Sagsøgtes modkrav i forbindelse med en af Sagsøger nedlagt fordringsprøvelsessag, hvor Sagsøgte har gjort sit modkrav gældende til kompensation

Sagens omstændigheder TriVirix Denmark anmeldte betalingsstandsning den 1. februar 2006 og blev erklæret konkurs den 3. april 2006. Advokat Søren Aamann Jensen blev udpeget som kurator. I betalingsstandsningsperioden indgik TriVirix Denmark med tilsynets samtykke en deponeringsaftale med Medtronic benævnt ”Terms of Deposit” . Efter konkursen a n-meldte Medtronic bl.a. et privilegeret krav i henhold til konkurslovens § 94 på 4.064.846,17 kr. i boet under henvisning til den indgåede aftale. På et møde til for-dringsprøvelse den 30. juni 2008 anerkendte kurator kravet fuldt ud. Kurator konsta-terede dog samtidig, at boet havde et ubetalt modkrav på 9.958.125 kr. med tillæg af renter fra februar 2006, og at Medtronics anmeldte privilegerede krav derfor var op-hørt ved modregning. Medtronic anlagde herefter denne sag den 25. juli 2008. Forud for fordringsprøvelsen havde boet den 1. november 2007 anlagt sag mod Medtronic ved Retten i Glostrup med påstand om betaling af 9.958.125 kr. svarende til det modkrav, som boet i nærværende sag har gjort gældende til kompensation. Kravet vedrører bet …