Retsplejeloven

Retsplejeloven § 517

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 47 – Udlæggets genstand og retsvirkninger

§ 517.

Skyldneren eller den, der varetager hans interesser, jf. § 495, stk. 2, har ret til at påvise de aktiver, i hvilke udlæg skal foretages.

Stk. 2.

Udlæg kan dog altid foretages i rede penge.

Udlæg for krav, der er sikret ved pant, kan altid foretages i pantet.

Stk. 3.

Skyldneren kan ikke forlange, at udlæg skal foretages i fast ejendom, behæftede aktiver, aktiver, hvis værdi er usikker, eller aktiver, hvis opbevaring eller afhændelse er særlig vanskelig, hvis han ejer andre aktiver, hvori udlæg kan ske.

Stk. 4.

I øvrigt bestemmer fogedretten, hvilke aktiver der skal foretages udlæg i, og påser herunder, at udlægget så vidt muligt sker i de aktiver, skyldneren og hans husstand bedst kan undvære.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Landsret 1

Østre Landsret · 27. januar 2023

Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at foretage modregning i skatteyderens overskydende skat, samt om skatteyderens tilbagebetalingskrav mod Skatteministeriet vedrørende inddrivelsesrenter af restskat

DOMSRESUMÉ Skatteyder fik delvist medhold i sag mod Skatteministeriet Dom afsagt: 27. januar 2023 Østre Landsret har den 27. januar 2023 afsagt dom i en sag om modregning i overskydende skat. Et tilbagebetalingskrav rejst af skatteyderen blev afvist. Sagen angik spørgsmålet, om skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage modregning i skatteyderens overskydende skat for indkomståret 2016 med et beløb på 2.720,13 kr., der angik inddrivelsesrenter af restskat for indkomstårene 2001 og 2002 samt tilsigelsesgebyr og retsafgift i forbindelse med en udlægsforretning (modregningsspørgsmålet). Desuden havde skatteyderen rejst et tilbagebetalingskrav mod Skatteministeriet på 35.998,74 kr. vedrørende inddrivelsesrenter af restskat for indkomstårene 2001 og 2002, som han havde betalt i 2015 (tilbagebetalingsspørgsmålet). Skatteyderens hovedsynspunkt i relation til de omtvistede inddrivelsesrenter var, at renterne var tilskrevet og inddrevet med urette, fordi restskattekravene ikke var gyldigt overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, idet han ikke i overensstemmelse med den … Resultat: 35 Skatteministeriet skal anerkende, at 2.471,25 kr. af den modregning, der blev foretaget den 19. juli 2017, var uberettiget. Sagsøgers påstand 2 afvises. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.