Folketingets Ombudsmand · 2. september 2022PrincipielCiteret af 1 senere afgørelseEn borger havde mistanke om, at hans CPR-nummer var blevet misbrugt, og ønskede aktindsigt i nogle lydfiler fra telefonkonsultationer med lægevagten for at undersøge misbrugets omfang (identitetstyveri). Borgeren klagede efterfølgende til Styrelsen for Patientklager over lægevagtens håndtering af aktindsigtssagen. Senere bad en journalist styrelsen om aktindsigt i oplysninger om navn, mailadresse og telefonnummer på klageren (dvs. den borger, der frygtede at være udsat for identitetstyveri). Styrelsen for Patientklager afslog at udlevere oplysningerne, fordi de ønskede kontaktoplysninger i den foreliggende sag ville afsløre, at en navngiven person havde haft en klagesag hos en forvaltningsmyndighed. En sådan oplysning var efter styrelsens opfattelse omfattet af undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 1. Ombudsmanden udtalte, at offentlighedslovens § 30, nr. 1, ikke giver hjemmel til generelt at undtage oplysningen om, at en borger har eller har haft en sag hos en forvaltningsmyndighed, fra retten til aktindsigt. Hvis en sådan oplysning skal undtages fra retten til aktindsigt, må det efter ombudsmandens opfattelse forudsætte, at oplysningen efter en vurdering af den enkelte sags karakter bør unddrages offentlighedens kendskab. Styrelsen for Patientklager havde ikke foretaget en sådan vurdering af beskyttelsesbehovet i den foreliggende sag, og ombudsmanden henstil
Folketingets Ombudsmand · 31. maj 2011PrincipielEn journalist havde anmodet Burka-arbejdsgruppen om aktindsigt. Der blev ikke truffet afgørelse inden 10 dage. Derfor skulle arbejdsgruppen efter offentlighedslovens § 16, stk. 2, underrette journalisten om grunden til det, og om hvornår det kunne forventes at der ville blive truffet afgørelse. Under behandlingen af sagen sendte Burka-arbejdsgruppen journalisten 4 underretninger. I alle underretningerne oplyste arbejdsgruppen at grunden til at der ikke var truffet afgørelse, var principielle overvejelser vedrørende spørgsmålet om aktindsigt. Burka-arbejdsgruppen udtalte til ombudsmanden at de principielle overvejelser vedrørte hvorvidt offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser der tager sigte på at beskytte hensynet til den interne eller politiske beslutningsproces, fandt anvendelse i forhold til sagens dokumenter og oplysninger. Efter ombudsmandens opfattelse havde det været mest nærliggende at arbejdsgruppen havde givet journalisten denne overordnede beskrivelse i de første 3 underretninger. Hvad angik den fjerde og sidste underretning, var de omtalte principielle overvejelser afsluttet på underretningstidspunktet – og Burka-arbejdsgruppen ventede kun på en udtalelse fra Udenrigsministeriet for at kunne træffe endelig afgørelse. Ombudsmanden mente at arbejdsgruppen i denne fjerde og sidste underretning burde have oplyst journalisten om at sagen ventede på en udtalelse fra U
Folketingets Ombudsmand · 27. juli 2009PrincipielOmbudsmanden behandlede en konkret sag hvor Lægemiddelstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse havde afslået at give en journalist aktindsigt i fortegnelser over bivirkninger af et lægemiddel. Fortegnelserne indeholdt bl.a. en gennemgang af udvalgte patienters sygehistorier. Patienternes navne fremgik ikke af historierne, og patienterne kunne derfor ikke umiddelbart identificeres. Myndighederne gav dog meraktindsigt i materialet, men havde forinden foretaget en yderligere anonymisering og havde fjernet henvisninger til alder, køn, land og identifikationskode. Journalisten var utilfreds med den stærke grad af anonymisering og klagede til ombudsmanden. Ombudsmanden kritiserede ikke myndighederne idet de havde afgjort sagen i overensstemmelse med udtalelser fra Datatilsynet. Ombudsmanden rejste i stedet en egen driftsag over for Datatilsynet bl.a. om forståelsen af bestemmelsen i persondatalovens § 10 om behandling af personoplysninger i statistisk eller videnskabeligt øjemed, herunder om denne bestemmelse var til hinder for at der blev givet meroffentlighed i bivirkningsfortegnelserne, og hvis ikke, hvilken grad af anonymisering der var nødvendig. Ombudsmanden udtalte at persondatalovens § 10, stk. 1, og 2, ikke har karakter af særlige tavshedspligtsbestemmelser. Ombudsmanden udtalte at der efter hans opfattelse i hovedparten af de sygehistorier der var omtalt i bivir