Retsplejeloven

Retsplejeloven § 29 c

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 2 – Retsmøder

§ 29 c.

Afgørelse om dørlukning efter § 29 træffes ved kendelse, efter at parterne og tilstedeværende personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig.

Retten kan, især hvis afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens oplysning kræver det, ved kendelse bestemme, at også forhandling om, hvorvidt dørene skal lukkes, skal foregå for lukkede døre.

Stk. 2.

Kendelse om dørlukning efter stk. 1 kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette og kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet.

Kendelsen afsiges altid i et offentligt retsmøde.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Landsret 1

Østre Landsret · 21. december 2016

Landsretten afviste kæremål om dørlukning, da tilladelse fra Procesbevillingsnævnet ikke forelå

BR01 - Hoved 3 dommere UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Lukkede døre Den 21. december 2016 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn. Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Ole Græsbøll Olesen og Ole Stryhn (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 11. afd. nr. B-2861-16: Journalisterne Kærende 1 og Kærende 2, Medie, påkærer Glostrup Rets kendelse af 11. november 2016 i sagen: Direktoratet for Kriminalforsorgen mod Domfældte (CPR nr. (født 1964)) (advokat Janus Malcolm Pedersen, besk.) Ingen var indkaldt eller mødt. Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Glostrup (15-2303/2016) med bilag, ret-tens fremsendelsesbrev af 18. november 2016 samt kæreskrift af 15. november 2016 fra journalisterne Kærende 1 og Kærende 2, Medie. Den 18. januar 2016 bestemte Direktoratet for Kriminalforsorgen, at Domfældte ikke kunne prøveløslades. På begæring af Domfældte blev denne afgørelse indbragt for retten, jf. straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6. Den 28. april 2016 bestemte byretten, at sagen skal behandles mundtligt …