I nærværende afgørelse træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at anlægge sagen som gruppesøgsmål måtte være opfyldt. Spørgsmålet har været udskilt til særskilt afgørelse og er behandlet ved en mundtlig procedure
Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 19. august 2019 som et gruppesøgsmål, der vedrører erstat-ningskrav, som gruppemedlemmerne gør gældende at have mod Hellerup Fi-nans Holding A/S’ revisor og tidligere ledelse i forbindelse med gruppemed-lemmernes investeringer i Hellerup Finans Holding A/S på grundlag af oplys-ninger i prospekt, udbudsdokument og årsrapporter, afgivet af den tidligere le-delse og revisor. Sagsøgeren, Foreningen Hellerup Finans Investor, har nedlagt følgende påstand i stævningen: 2 De sagsøgte dømmes til in solidum at betale hver deltager i gruppesøgsmålet erstatning svarende til gruppemedlemmets investering ved køb af aktie i Hel-lerup Finans Holding ApS (nu YVC A/S under konkurs), CVR-nr. 28313608 med tillæg af den til enhver tid gældende procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgte 1, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Afvisning, subsidiært: Frifindelse Påstanden om frifindelse er nedlagt med sædvanlig subsidiære modifikationer. I tilfælde af solidarisk domfældelse med medsagsøgte, Sagsøgte 2, ne …