Retsplejeloven

Retsplejeloven § 216

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og 2 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 20 – Rettens rådslagninger og afgørelser

§ 216.

For enhver afgørelse i en af flere medlemmer bestående ret skal der være stemmeflerhed.

Ved lige stemmetal gør formandens stemme udslaget.

I afstemninger, i hvilke domsmænd deltager, gælder dog med hensyn til skyldspørgsmålet og strafudmålingen ved lige stemmetal det for tiltalte gunstigste resultat.

Kræver afgørelsen afstemning over flere punkter, er de medlemmer, som har befundet sig i mindretal, pligtige at deltage i de senere afstemninger, for så vidt det modsatte ikke særlig er bestemt.

Stk. 2.

Danner der sig i en straffesag om det samme spørgsmål flere end to forskellige meninger, af hvilke ingen er i flertal, bliver de for tiltalte ugunstigste stemmer regnet sammen med de nærmeste mindre ugunstige, indtil der udkommer stemmeflerhed.

Stk. 3.

Er der uenighed om, hvilken mening der er den ugunstigste for tiltalte, bliver der afstemt særskilt herom.

Under denne afstemning gør ved lige stemmetal formandens stemme altid udslaget.

Stk. 4.

Særskilt afstemning finder ligeledes sted, når der opstår meningsforskel om, hvorledes spørgsmålene skal stilles, eller om afstemningens resultat.

Stk. 5.

Den vedtagne afgørelse føres i pennen af rettens formand eller af den af de i afgørelsen samstemmende dommere, hvem dette hverv af formanden overdrages.

I sager, i hvilke domsmænd medvirker, skal alle i sagen deltagende medlemmer af retten være til stede, når afgørelsens ordlyd vedtages, og ved deres underskrift i stemmegivningsbogen bekræfte en i denne bog indført kort gengivelse af det passerede.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Landsret 2

Østre Landsret · 11. oktober 2022

Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøger opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1

Påstande Sag BS-23633/2021-OLR Sagsøger, har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Sagsøger er berettiget til beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-F med virkning fra Dato 1 2016, og subsidiær påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sag BS-40625/2021-OLR Sagsøger, har nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers skattean-sættelser for indkomstårene 2006-2010 skal genoptages, og subsidiær påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Dato 2 2005 udrejste Sagsøger af Danmark, idet han havde fået ansættelse som forsker ved Arbejdsplads 1 i England. I CPR-registret blev han registreret som udrejst til Storbritannien Dato 2 2005. Dato 1 2016 indrejste han igen til Danmark for at tiltræde en stilling ved Arbejdsplads 3, … Resultat: Skatteministeriet frifindes i sag BS-23633/2021. Skatteministeriet tilpligtes i sag BS-40625/2021 at anerkende, at Sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2006 – 2010 skal genoptages. I sagsomkostninger skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 69.000 kr. til Sagsøger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Østre Landsret · 11. oktober 2022

Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger med virkning fra 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (Forskerskatteordningen), og tiltræder dermed, at appellant ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1

Påstande Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at han med virkning fra den 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 48 E-F. For landsretten har Appellant, tidligere Sagsøger nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling. Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet. Supplerende sagsfremstilling Af udskrift af skatteforvaltningens registreringer for indkomstårene 2007 – 2010 fremgår det, at Appellant, tidligere Sagsøger fortsat var registreret som fuldt skattepligtig. I systemet fremgik for indkomståret 2007 teksten ”Udvandret uden skattepligts 2 ophør” , og for indkomståret 2008 fremgik det af systemet, at skatteyderen ”an-ses for hjemmehørende i Tyskland” . Af den fremlagte kopi af det omtvistede brev af 9. marts 2009 fra SKAT, som var stilet til Appellant, tidligere Sagsøger, Adresse 3, 22587 Hamburg, fremgår, at der er tale om en kladde. Der er ikke fremlagt dokumentation for afsendelsen af brevet, o … Resultat: 30 Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.