Retsplejeloven

Retsplejeloven § 159

Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 17 – Meddelelser og forkyndelse af meddelelser

§ 159.

Forkyndelse kan foretages i Statstidende, såfremt

  1. 1)

    den pågældendes bopæl eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses, eller

  2. 2)

    vedkommende fremmede myndighed nægter eller undlader at efterkomme en anmodning om forkyndelse efter § 158.

Stk. 2.

Forkyndelse sker ved, at en bekendtgørelse indeholdende et uddrag af meddelelsen og en bemærkning om, at meddelelsen kan fås ved henvendelse til retten, indrykkes i Statstidende.

I bekendtgørelsen skal endvidere anføres, af hvilken grund denne forkyndelsesform anvendes.

Stk. 3.

I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde skal meddelelsen tillige tilsendes den pågældende med posten.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Myndigheder 1

· 21. februar 2011

Sag om en boligretsstævning, som har ikke kunnet forkyndes i Danmark for sagsøgte, som ifølge Folkeregisteret er udrejst til Sverige. Sagen afvist i medfør af retsplejelovens § 349, stk. I, jf. § 348, stk. 2, nr. 1

RETTEN I HORSENS Udskrift af retsbogen Den 21. februar 2011 kl. 13:00 blev retten sat på rettens kontor af Dommer. Der blev foretaget i offentligt retsmøde sag nr. BS 120-1075/2010: Midtjysk Boligselskab Poul la Coursvej 27 8660 Skanderborg mod Sagsøgte Adresse By Sverige Ingen indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt: • Boligretsstævning af 8. juli 2010 • Meddelelse af 19. januar 2011 fra Lånsstyrelsen om. at forkyndelse i Sve-rige ikke har kunnet finde sted. • Brev af 4. februar 2011 fra Advokat 1 ved Advokat 2 med udskrift af Cpr-registret og anmodning om forkyndelse via Statstidende. Boligretsstævningeningen har ikke kunnet forkyndes i Danmark for sagsøgte, som ifølge Folkeregisteret er udrejst til Sverige den 30. marts 2010. De svenske myndigheder har ikke kunnet forkynde boligretsstævningen, da sagsøgte ikke er kendt på den opgivne svenske adresse. Forkyndelse kan ifølge retsplejelovens § 159, stk. 1, ske via Statstidende så- fremt 1) den pågældendes bopæl eller opholdssted eller hans arbejdssted her i landet ikke kan oplyses, eller 2) vedkommende fremmede myndighed nægter eller …