Retsplejeloven § 11
Gældende tekst efter LBK nr 1298 af 07/11/2025.
Kapitel 1 – Retterne
§ 11.
Byrettens virkekreds omfatter behandling og påkendelse af retssager i 1. instans og foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov.
Til byretternes virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil også regnes skifteforvaltning og foged- og auktionsforretninger,
- 1)
opkrævning af retsafgifter og regnskabsaflæggelse herfor,
- 2)
udmeldelse af skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske administrativt,
- 3)
retshjælpsforretninger og
- 4)
notarialforretninger.
Justitsministeren fastsætter regler om notarialforretninger.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1298 af 07/11/2025 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 11.