Straffeloven

Straffeloven § 84

2 publikationer om § 84 i straffeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Landsret 1

Østre Landsret · 1. september 2026

Sag om, hvorvidt den bøde på 40.000 kr., som sagsøger blev pålagt af Advokatnævnet, skal reduceres, herunder navnlig om den praksisændring, som Advokatnævnet har offentliggjort, har betydning for sanktionsfast­sættelsen

Sagen drejer sig om, hvorvidt den bøde på 40.000 kr., som Sagsøger (Advokat)Sagsøger (Advokat) Sagsøger (Advokat) blev pålagt ved Advokatnævnets kendelse af 26. august 2025 (sagsnr. 2024-2192, 2024-2714 og 2024-3248), skal reduceres, herunder navnlig om den praksisændring ved beslutning af 23. november 2023, som Advokat­ nævnet offentliggjorde den 30. november 2023, har betydning for sanktionsfast­ sættelsen. 2 Påstande Sagsøger (Advokat), har nedlagt påstand om, at bø­ den i henhold til Advokatnævnets kendelse af 26. august 2025 skal nedsættes til 10.000 kr. eller et beløb efter rettens skøn mindre end 40.000 kr. Sagsøgte, Advokatnævnet, har nedlagt påstand om stadfæstelse af Advokat­ nævnets kendelse af 26. august 2025 om en bøde på 40.000 kr. til Sagsøger (Advokat). Sagsfremstilling Sagsøger (Advokat) blev ved Advokatnævnets afgørelse af 27. april 2017 pålagt en bøde på 10.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik ved i et brev af 3. november 2016 at være gået videre, end berettigede hensyn til klientvaretagelsen tilsagde. Ved Advokatnævnets afgørelse af 23. januar 2019 blev … Resultat: Advokatnævnets afgørelse af 26. august 2025, hvorefter Sagsøger (Advokat) skal betale en bøde på 40.000 kr., stadfæstes. 22 Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Publiceret til portalen d. 01-09-2026 kl. 11:36 Modtagere: Sagsøgte Advokatnævnet, Sagsøger (Advokat)

Nævn og Ombudsmanden 1

Folketingets Ombudsmand · 25. juni 2012Principiel

Tvivlsomt, om mundtligt tavshedspålæg kunne anses for gyldigt

Et folketingsmedlem var efter et valg kandidat til en ministerpost. Inden regeringen blev dannet, blev han indkaldt til et møde i Statsministeriet med deltagelse af bl.a. departementscheferne for Statsministeriet og Justitsministeriet. På mødet fik han vist et notat udarbejdet af Politiets Efterretningstjeneste, der indeholdt oplysninger, som ministerierne mente var til hinder for, at han kunne opnå den fornødne sikkerhedsgodkendelse for at blive minister. Han blev samtidig meddelt et tavshedspålæg med hensyn til oplysningerne i notatet. Han bad senere om aktindsigt i notatet hos Justitsministeriet, men det blev afslået. Folketingsmedlemmet klagede gennem sin advokat til ombudsmanden. Ombudsmanden udtalte, at han ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering af, at der kunne meddeles et tavshedspålæg med hensyn til oplysningerne i notatet. Ombudsmanden mente imidlertid, at det var meget kritisabelt, at tavshedspålægget ikke blev meddelt skriftligt, og at der heller ikke i øvrigt blev sikret nogen form for dokumentation for pålæggets eksistens, indhold og rækkevidde. Efter ombudsmandens opfattelse var det under de omstændigheder særdeles tvivlsomt, om tavshedspålægget kunne håndhæves. Ombudsmanden havde ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Justitsministeriets vurdering af, at folketingsmedlemmet ikke (i form af en kopi) burde gives i

Straffeloven § 84 – afgørelser og praksis · dom.dk