Byrettens afgørelse ændres, således at Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse om genindsættelse til udståelse af reststraf stadfæstes
BR20 - CK-KDL (individuel) UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS RETSBOG ____________ Den 14. januar 2016 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København. Som dommere fungerede landsdommerne Kåre Mønsted, Dorthe Wiisbye og Jes Kjølbo Brems (kst.), førstnævnte som rettens formand. Der foretoges 4. afd. kære nr. B-2988-15: Direktoratet for Kriminalforsorgen mod Domfældte (advokat Ole Bjørn Christensen) Ingen var mødt eller indkaldt. Der fremlagdes kæreskrift af 23. december 2015, hvorved Direktoratet for Kriminalforsor-gen har kæret Svendborg Rets kendelse af 22. december 2015 (R4-2307/2015) om, at Di-rektoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 29. juli 2015 ophæves. Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 23. december 2015 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Der fremlagdes endvidere processkrifter af 28. december 2015 og 11. januar 2016 fra ad-vokat Ole Bjørn Christensen. De modtagne bilag var til stede. Direktoratet for Kriminalforsorgen har henholdt sig til det for byretten anførte. - 2 - Domfældte har vedrørende spørgsmålet om genind …