· 23. december 2021Påstande Kærende, tidligere Klager, har nedlagt endelig principal påstand om, at Retten i Glostrups kendelse af 21. maj 2021 ændres således, at han prøveløsla-des. Kærende, tidligere Klager har endvidere nedlagt endelig subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på fast-sættelse af vilkår for prøveløsladelse. Indkærede, Kriminalforsorgen, har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvis-ning. 2 Supplerende sagsfremstilling Af Retten i Glostrups kendelse af 23. november 2017, der vedrørte en prøvelse af Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 29. februar 2016 om afslag på prøveløsladelse, fremgår blandt andet: ”Det fremgår af Kærendes, tidligere Klager personjournal af 19. november 2014, at direktoratet gav fortsat tilladelse til 4 ledsagede udgange årligt, og at direktoratet meddelte afslag på prøveløsladelse. … Fængsel 1 indstillede til brug for fællesmødet 2015, at Kærende, tidligere Klager fortsat fik tilladelse til 4 ledsagede udgange årligt, … … Direktoratet for Kriminalforsorgen traf den 29. februar 2016 afgørelse om, at Kær …
Resultat: Sagen hjemvises til Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på fastsæt-telse af vilkår for prøveløsladelse. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. Kæreafgiften skal betales tilbage.
· 27. juli 2011UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ K E N D E L S E Afsagt den 27. juli 2011 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Margit Stassen, Kaspar Linkis og Hedegaard Madsen). 10. afd. Kære nr. B-2178-11: Direktoratet for Kriminalforsorgen mod Domfældte (advokat Irene Zehngraff) Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedlagt påstand om stadfæstelse af Justitsministe-riet, Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 27. januar 2011, hvorved det blev bestemt, at Domfældte ikke på daværende tidspunkt kunne løslades på prøve i medfør af straffelovens § 38, stk. 1. Domfældte har påstået stadfæstelse af byrettens afgørelse. Parterne har for landsretten henholdt sig til de for byretten fremførte anbringender. Efter votering afsagdes sålydende k e n d e l s e : Uanset det oplyste om Domfældtes personlige forhold er det landsrettens opfattelse, at det henset til den kriminalitet, han er dømt for, på det foreliggende grundlag, hvor han ikke har afviklet et udgangs/udslusningsforløb, er utilrådigt, at han prøveløslades nu. T h i b e s t e m m e s : - 2 - Byrettens kendelse ændr …
· 6. maj 2011R6.DTD RETTEN I HELSINGØR Den 6. maj 2011 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer. Retsmødet var offentligt. Rettens nr. 1-695/2011 KK2010-208-00652-008 Domfældte CPR nr. (Født 1969) mod Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Ingen var indkaldt eller mødt. Der blev fremlagt redegørelse af 1. marts 2011 med bilag 1-12, hvormed Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, i medfør af straffuld-byrdelseslovens § 112, nr. 6, på foranledning af Domfældte har indbragt direktoratets afslag på prøveløsladelse. Der fremlagdes endvidere brev af 28. marts 2011 fra advokat Ulla Degne-gaard, der har repræsenteret Domfældte under sagen. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen har haft frist til den 20. april 2011 til at udtale sig omkring advokatens indlæg, og har udtalt sig ved brev af 3. maj 2011, modtaget i retten den 6. amj 2011. Sagen er behandlet skriftligt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 116. Der blev afsagt KENDELSE Direktoratet for Kriminalforsorgen har påstået stadfæstelse af afgørelsen af 8. februar 2011, hvorved det blev bestemt, at Domfældte ikke k …
Justitsministeriet · 13. februar 2007Direktoratet for Kriminalforsorgen afslog at løslade en indsat på prøve efter udståelse af 2/3 af straffetiden. Den indsatte krævede afgørelsen indbragt for retten efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 6, og klagede efterfølgende til mig over at direktoratet ikke – godt halvanden måned efter at have modtaget hans begæring – havde forelagt prøveløsladelsessagen for retten. Ombudsmanden undersøgte direktoratets sagsbehandlingstid fra den 28. juli 2006, hvor direktoratet modtog den indsattes begæring, til den 10. oktober 2006, hvor direktoratets redegørelse for prøveløsladelsessagen blev sendt til retten. Efter straffuldbyrdelseslovens § 114, stk. 1, skal en sag som den foreliggende indbringes for retten ”uden unødigt ophold”. Ombudsmanden udtalte som sin opfattelse at forberedelsen af en sag der er begæret indbragt for retten efter lovens § 112, skal skride kontinuerligt frem, og at eventuelle brud på kontinui-teten – for at sagsbehandlingen kan leve op til kravet i lovens § 114, stk. 1 – skal kunne begrundes med henvisning til omstændigheder i den konkrete sag. Ombudsmanden udtalte at direktoratets tidsforbrug – næsten 2½ måned – efter hans opfattelse rakte langt ud over hvad der kunne anses for rimeligt uanset hvilke konkrete omstændigheder der måtte være i sagen. Ombuds-manden mente derfor ikke at sagen havde været behandlet ”uden unødigt ophold”. (J.nr. 2006-3027-6
Justitsministeriet · 1. januar 2005En 57-årig indsat klagede over at Direktoratet for Kriminalforsorgen som betingelse for prøveløsladelse efter halv tid havde stillet vilkår om at den indsatte havde et arbejde. Baggrunden for afgørelsen var direktoratets praksis hvorefter det er en forudsætning for at en indsat – der er rask og i den arbejdsdygtige alder – opfylder en betingelse om at have gode personlige forhold, at han/hun har et arbejde eller er i gang med en uddannelse. Dette blev meddelt den indsatte i et efterfølgende brev hvori direktoratet uddybede begrundelsen for afgørelsen. Direktoratet henviste i sin første udtalelse til ombudsmanden til den uddybende begrundelse. I en foreløbig redegørelse udtalte ombudsmanden at ordlyden af straffelovens § 40 a og sammenhængen mellem de enkelte stykker i bestemmelsen klart taler imod at der kan opstilles ufravigelige betingelser for prøveløsladelse ud over dem som er nævnt i loven. Ombudsmanden gav endvidere udtryk for sin foreløbige opfattelse at direktoratets praksis savnede det fornødne hjemmelsmæssige grundlag og derfor var ulovlig. Direktoratet beklagede at beskrivelsen af praksis i den uddybende begrundelse havde været formuleret for generelt og ufravigeligt, og skrev at det beror på en konkret vurdering af den enkelte sag om der skal stilles krav om arbejde mv. Ombudsmanden udtalte herefter at det havde været ønskeligt om dette var kommet frem i forbindelse
Justitsministeriet · 1. januar 1998To indsatte der var overført fra England til fortsat straffuldbyrdelse i Danmark, klagede over at Justitsministeriet ikke havde inddraget de engelske regler og den engelske praksis om prøveløsladelse i vurderingen af deres ansøgninger om prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 2. Justitsministeriet havde været af den opfattelse at ministeriet kun kunne inddrage fremmed ret hvis de nationale regler bestemte det. Under et møde med ombudsmanden gav ministeriet imidlertid udtryk for at det kunne inddrage fremmed ret, og spørgsmålet var herefter alene om ministeriet havde pligt til at inddrage fremmed ret. Ombudsmanden udtalte at der efter hans opfattelse er pligt til at indhente nærmere oplysninger om fremmed ret, hvis der i det konkrete tilfælde er en tilstrækkelig indikation herfor. Ved vurderingen af om fremmed ret (herefter) i givet fald skal inddrages i vurderingen efter straffelovens § 38, stk. 2, må der bl.a. lægges vægt på om prøveløsladelsens grundlag efter henholdsvis fremmed og dansk ret er sammenligneligt. Hvis dette er tilfældet, og der i øvrigt foreligger det fornødne grundlag for at antage at der ville være sket løsladelse på et tidligere tidspunkt såfremt afsoning var fortsat i domslandet, må domslandets regler og praksis tages i betragtning og i givet fald tillægges en vis vægt. Da Justitsministeriet ved afgørelsen i de konkrete sager ikke havde overvejet at