· 12. november 2025Ikke godtgørelse efter evakuering fra Lejr 1 i oktober 2021 Dom afsagt: 12. november 2025 Københavns Byret har frifundet Udenrigsministeriet for godtgørelseskrav rejst af en kvinde og to børn, der blev evakueret fra Lejr 1 i det nordøstlige Syrien i oktober 2021. Kvinden, hendes biologiske datter og en dreng, som kvinden havde fundet forladt og taget til sig forud for fødslen af sin datter, havde rejst godtgørelseskrav som følge af, at de anså deres rettigheder i henhold Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 4, artikel 3, stk. 2, for krænkede. Kvinden og de to børn gjorde gældende, at Udenrigsministeriets bistand til dem fra 2019 og frem til, at de i maj 2021 fik tilbud om evakuering, havde været utilstrækkelig, og navnlig at Udenrigsministeriet burde have evakueret dem tidligere end sket. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions tillægsprotokol nr. 4, artikel 3, stk. 2, foreskriver, at ingen kan berøves retten til at indrejse i den stat, i hvilken han er statsborger. Retten frifandt Udenrigsministeriet for godtgørelseskravet rejst af drengen allerede f …
Resultat: Udenrigsministeriet frifindes for Sagsøger 1's principale påstand 2, for Sagsøger 2's principale påstand 2 og for Sagsøger 3's principale på-stand 2. De af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 nedlagte anerken-delsespåstande i deres respektive principale påstand 1 og subsidiære påstand 1 afvises. De af Sagsøger 1, Sagsøger 2 og Sagsøger 3 nedlagte betalings-påstande i deres respektive subsidiære påstand 2 afvises. Statskassen
· 24. maj 2022Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 17. juni 2020, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 22., 23. og 24. marts 2022. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om underkendelse af sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, administrative fratagelse af hendes danske statsborgerskab. 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af 2. juni 2020, der blev sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Inte-grationsministeriet den 17. juni 2020 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit danske statsborgerskab fratages. En nærmere begrundelse for afgø …
Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
· 11. april 2022Sagen angår en prøvelse af Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 26. november 2019, hvorved Sagsøger i medfør af indfødsretslovens § 8 B, stk. 3, blev frataget sin danske indfødsret. Sagen har været hovedforhandlet den 23. og 24. november 2021 og den 28. ja-nuar 2022. Påstande Sagsøger, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Udlændinge- og Integrationsministeriets, afgørelse af 26. november 2019 over for Sagsøger om frakendelse af statsborgerskab er ugyldig. 2 Udlændinge- og Integrationsministeriet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse Efter forudgående partshøringsskrivelse af 8. november 2019, der blev frem-sendt til Sagsøgers e-Boks, og som ikke blev besvaret, traf Udlændinge- og Integrationsministeriet den 26. november 2019 den omhandlede afgørelse om fratagelse af dansk indfødsret. Afgørelsen, der ligeledes blev sendt til Sagsøgers e-Boks, lyder bl.a.: ”Afgørelse om fratagelse af dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet sagen om frata-gelse af dit danske statsborgerskab. Dit dans …
Resultat: Udlændinge- og Integrationsministeriet frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Justitsministeriet · 26. februar 2021En journalist klagede til ombudsmanden over, at kriminalforsorgen med henvisning til straffuldbyrdelseslovens § 59, stk. 2, havde opstillet en række vilkår for et interview med en indsat syrienskriger. Journalisten kunne besøge og interviewe den indsatte, men interviewet måtte hverken handle om den pådømte kriminalitet eller eventuelle verserende sager, og interviewet måtte ikke filmes. Journalisten gjorde gældende, at vilkårene krænkede den indsattes ytringsfrihed, og at de forhindrede journalisten i at lave en dokumentarfilm, der ville have stor samfundsmæssig relevans. Direktoratet for Kriminalforsorgen henviste bl.a. til, at vilkårene var nødvendige for at modvirke en åbenbar krænkelse af retsfølelsen. Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at hensynet til retsfølelsen var indgået i direktoratets afvejning i sagen, og at direktoratet i den forbindelse havde lagt vægt på, dels at den indsatte afsonede en lang straf for meget grov kriminalitet, dels på forbrydelsens karakter. Ombudsmanden fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere, at direktoratet havde lagt vægt på risikoen for, at den indsatte i en interviewsituation ville begå ny kriminalitet ved at forherlige en terrororganisation og terrorhandlinger eller fremsætte trusler. Endelig fandt ombudsmanden ikke fornødent grundlag for at antage, at begrænsningerne udgjorde et uproportionalt indgreb i den indsattes ytringsfrihed