Myndigheder 12
· 26. juni 2026Om ret til at indgå ægteskab Ikke krav på udgangs- eller besøgstilladelse med henblik på at indgå ægteskab Sag BS-62061/2025-HJR Dom afsagt den 26. juni 2026 Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 mod Storstrøm Fængsel og Styrelsen for Danmarks Fængsler Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 afsoner fængsel på livstid for bl.a. seksuelt overgreb af særlig farlig karakter, drab og efterfølgende usømmelig behandling af liget. Han har været frihedsberøvet i sagen siden august 2017. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 fik kontakt med hinanden i begyndelsen af 2018, hvor Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 som 17-årig skrev et brev til Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 i fængslet. De skrev efterfølgende breve til hinanden og talte i telefon. De har aldrig mødt hinanden. I oktober 2022 anmodede Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 om tilladelse til, at fængselspræsten kunne vie dem. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 fik afslag på at besøge Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, så de kunne indgå ægtes …
Resultat: Storstrøm Fængsel og Styrelsen for Danmarks Fængsler frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret til nogen anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 26-06-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Claus Allan Bonnez, Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund
· 2. juni 2026Om forældremyndighed Fælles forældremyndighed skulle ikke ophæves Sag BS-49983/2025-HJR Dom afsagt den 2. juni 2026 Far mod Mor Sagen angik, om den fælles forældremyndighed over Barn skulle ophæves, således at forældremyndigheden blev tillagt Mor alene. Hovedspørgsmålet var, om der var holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kunne samarbejde om Barns forhold til hans bedste, og hvad der ville være bedst for Barn, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4. Mor og Far var samlevende, da hun blev gravid med Barn i 2022. I januar 2023 blev samlivet ophævet. Barn blev født Dato 2023, og Mor og Far fik fælles forældremyndighed. Far var straffet for bl.a. narkotikakriminalitet og simpel vold og afsonede ubetinget fængselsstraf på i alt 5 år og 3 måneder. Højesteret bemærkede, at der ikke var oplysninger i sagen om, at Far havde modarbejdet beslutninger vedrørende Barn eller havde undladt at reagere på henvendelser vedrørende Barns forhold. Der var således ikke påvist aktuelle samarbejdsproblemer, og Højesteret fastslog, at der heller ikke i øvrigt var oplysninger i sagen, som gav holde …
Resultat: Mor og Far skal fortsat have fælles for-ældremyndighed over Barn, født Dato 2023. Ingen part skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. 16 Publiceret til portalen d. 02-06-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Janny Lundhus Mikkelsen, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Far, Mor
· 7. december 2023Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 15. marts 2022. Hovedsagen (BS-12669/2022-HEL) drejer sig om, hvorvidt sagsøger, Civil- styrelsen, kan gøre regres over for sagsøgte, Top Danmark Forsikring A/S som mandatar for Boet efter Sagsøgte, for den erstatning og godtgørelse, som staten 2 har udbetalt til social- og sundhedshjælper Vidne 1, som følge af hændel-sen den 11. maj 2019 i henhold til afgørelser truffet af Erstatningsnævnet, idet sa-gen navnlig angår om erstatningsbetingelserne er til stede, og om der er grundlag for at lempe kravet efter erstatningsansvarslovens § 24 b. Adcitationssagen (BS-37236/2022-HEL) drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Adciterede (Kommune), som arbejdsgiver for social- og sundhedshjælper Vidne 1 og plejehjem for Sagsøgte, har handlet ansvarspådragende i forhold til den per-sonskade, som social- og sundhedshjælper Vidne 1 pådrog sig ved hæn-delsen den 11. maj 2019. BS-12669/2022-HEL Sagsøger, Civilstyrelsen, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Topdanmark For-sikring A/S som mandatar for Boet efter Sagsøgte v/ kurator Flemming H …
Resultat: Topdanmark Forsikring A/S som mandatar for Boet efter Sagsøgte v/kurator ad-vokat Flemming Hessner tilpligtes til Civilstyrelsen at betale kr. 269.472,92 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 82.000,00 fra den 1. juli 2021 samt af kr. 179.994,00 fra den 2. september 2021 til betaling sker (hovedsagen BS-12669/ 2022). Topdanmark Forsikring A/S som mandatar for Boet efter Sagsøgte v/kurator ad-vokat Flemming Hessner, skal i
· 7. august 2023Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 28. juni 2022. Sagen drejer sig om sagsøgers, Civilstyrelsen, regreskrav mod Sagsøgte, i anledning af Erstatningsnævnets udbetaling af godtgørelse og renter efter offererstatningsloven. Civilstyrelsen har nedlagt påstand om, at Sagsøgte skal betale 188.415,56 kr. med procesrente fra den 31. marts 2022 af 187.700,00 kr. Påstanden er opgjort således: Svie og smertegodtgørelse50.000,00 kr. Godtgørelse for varigt mén137.700,00 kr. Renter715,56 kr. I alt188.415,56 kr. 2 Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb nærmere fastsat af retten. Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af kravet. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Sagsøgte blev ved dom af 1. november 2016 idømt en fængselsstraf på 7 år. Sagsøgte blev blandt andet fundet skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 123 ved overfor Person , i anledning af dennes forvented e forklaring til politiet eller i retten, at have udtalt: "Hvis …
Resultat: Sagsøgte skal inden 14 dage til Civilstyrelsen betale 94.407,78 kr. med procesrente fra den 31. marts 2022 af 93.850 kr. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Publiceret til portalen d. 04-09-2023 kl. 13:00 Modtagere: Advokat (H) Aleksander Lind, Advokat Tobias Engby, Sagsøger Civilstyrelsen
· 30. maj 2023Påstande Appellant, tidligere Sagsøger har gentaget sin påstand for byretten om, at de indstævnte, Storstrøm Fængsel og Kriminalforsorgen, skal betale 75.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger med tillæg af procesrente fra den 31. marts 2021. Storstrøm Fængsel og Kriminalforsorgen har påstået dommen stadfæstet. Sagsfremstilling 2 Appellant, tidligere Sagsøger blev ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 2. fe-bruar 2017 idømt fængsel i 4 år og en tillægsbøde på 20.612.000 kr. for berigel-seskriminalitet. Appellant, tidligere Sagsøger ankede dommen til formildelse. Af mentalerklæring af 25. januar 2018 udarbejdet til brug for den pågældende ankesag fremgår bl.a.: ” Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have væ-ret dette på tidspunktet for det påsigtede. Han findes klinisk begavet højt i normalområdet. Han lider ikke af epilepsi. Han var ikke påvirket af alkohol, misbrugsstoffer eller medicin på tidspunktet for påsigtede, der er forløbet over en årrække. Observanden er opvokset i By med samlevende forældre og en yngre søster under trygge forho …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 20.000 til Direktoratet for Kriminalforsorgen og 20.000 kr. Storstrøm Fængsel. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 30-05-2023 kl. 10:01 Modtagere: Indstævnte Storstrøm Fængsel, Advokat (H) Claus Allan Bonnez, Appellant, tidligere Sagsøger, Indstævnte Kriminalforsorgen, Advokat
Social- og Ældreministeriet · 28. august 2021Som tema for sine tilsynsbesøg i 2020 på voksenområdet fokuserede ombudsmanden på dømte personer med udviklingshandicap. I forbindelse med tilsynsbesøgene blev ombudsmanden bekendt med, at nogle botilbud overvågede eller havde overvåget domsanbragte beboere med henblik på at sikre, at beboerne opholdt sig på botilbuddet. På ét botilbud kunne det f.eks. ske, ved at personalet om natten enten gik ind til eller låste sig ind til beboeren, eller ved at beboeren sov med gardinerne trukket fra, så personalet kunne se ind til beboeren. Ombudsmanden rejste på den baggrund en egen drift-undersøgelse over for Social- og Ældreministeriet vedrørende hjemlen til generelt at overvåge dømte beboere på botilbud. Ombudsmanden var enig med ministeriet i, at der ikke er hjemmel til, at et botilbud for at hindre undvigelse generelt kan overvåge beboere på boligarealer, som den enkelte beboer alene råder over, ved at skaffe sig adgang til beboerens bolig uden samtykke eller kræve, at beboerne indretter sig således, at det er muligt for personalet at kigge ind i boligen udefra. Ombudsmanden henstillede til ministeriet at sikre, at botilbuddene gøres opmærksom på, at de ikke for at hindre undvigelse har hjemmel til uden samtykke på denne måde at overvåge beboere anbragt i henhold til dom, medmindre der er truffet beslutning om indelåsning af en beboer efter serviceloven. (Sag nr. 20/05190)
Vis alle 12
Social- og Ældreministeriet · 13. juli 2021Som tema for sine tilsynsbesøg i 2020 på voksenområdet fokuserede ombudsmanden på dømte personer med udviklingshandicap. I den forbindelse undersøgte ombudsmanden, i hvilket omfang kommunerne skal føre et kriminalpræventivt tilsyn med dømte personer med udviklingshandicap efter retssikkerhedslovens § 16 a, og hvad pligten til at føre et kriminalpræventivt tilsyn nærmere indebærer. Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte Social- og Ældreministeriets opfattelse af, at tilsynspligten efter bestemmelsen kun indtræder, når det er bestemt direkte ved dom eller kendelse mv., at en person skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Ombudsmanden bemærkede, at dette i praksis indebærer, at tilsynspligten ikke omfatter personer, der er frihedsberøvede, fordi de er dømt til anbringelse i en institution. Ombudsmanden havde heller ikke grundlag for at tilsidesætte Social- og Ældreministeriets opfattelse, hvorefter retssikkerhedslovens § 16 a ikke forpligter kommunerne til som led i tilsynet at iværksætte kriminalpræventive indsatser over for de personer, som er omfattet af denne bestemmelse. Retssikkerhedslovens § 16 a afløste imidlertid en tilsynsbestemmelse, der også omfattede personer, som var dømt til anbringelse i en institution, og det var udtrykkeligt anført i forarbejderne til bestemmelsen, at den – bortset fra en særregel om personer, der efter retskendelse skal underkastes menta
Sundheds- og Ældreministeriet · 20. april 2020Under et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen blev ombudsmanden bekendt med en ordning, som blev brugt i forhold til to patienter, der var under udslusning til fællesskab, efter at de havde været undergivet døraflåsning i medfør af psykiatrilovens § 18 a. Ordningen indebar, at det efter ophævelse af døraflåsningen var blevet aftalt med de pågældende patienter, at de ikke selv måtte forlade deres patientstuer, men at de skulle lave et dørkald og derefter ville blive hentet af personalet, når de skulle ud i fællesmiljøet. Ordningen er i det følgende omtalt som ”udslusning fra døraflåsning”. Ombudsmanden besluttede at rejse en generel egen drift-undersøgelse af ordningen. Undersøgelsen vedrørte i første række et generelt spørgsmål om, hvorvidt der over for patienter på Sikringsafdelingen på aftalemæssigt grundlag kan iværksættes udslusning fra døraflåsning. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at udslusning fra døraflåsning efter omstændighederne vil kunne ske på aftalemæssigt grundlag ud fra en konkret, lægefaglig vurdering med et behandlings- eller sikkerhedsmæssigt sigte. Om aftalekonstruktionen bemærkede ombudsmanden bl.a., at der ikke er tale om, at patienten påtager sig en retlig forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det aftalte, idet patienten til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage, uden at dette vil have som automatisk konsekvens, at patienten derme
· 4. juni 2014Sagen vedrører en række indgreb mod Sagsøger i form af indsættelse i sikrings-celle, indsættelse i observationscelle, overførsel mellem institutioner under kriminalforsor-gen, udelukkelse fra fællesskab og magtanvendelse fra fængselspersonalet i tiden fra Sagsøger ved Højesterets dom af 15. marts 1999 blev idømt forvaring, og til han den 26. maj 2009 blev overført til Sikringsafdelingen på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjæl-land. Sagen vedrører herudover påstået mangelfuld efterforskning af indgrebenes beretti-gelse og et under hovedforhandlingen fremsat anbringende om manglende krav på aktind-sigt i begrundelserne for udelukkelse fra fællesskab. Sagsøger har under hoved-forhandlingen meddelt, at påstandene alene vedrører de indgreb, der er foretaget fra og med indsættelsen i sikringscelle den 10. august 2003. Det er ved indledningen af hovedforhandlingen oplyst, at Sagsøger har søgt fri proces. Efter det den 26. maj 2014 oplyste er et tidligere meddelt afslag hjemvist til fornyet behandling. Der er således endnu ikke truffet afgørelse herom. - 4 - Sagsfremstilling Forvaringsdommen Ve …
Resultat: I forhold 1 frifindes tiltalte, Sagsøger. I forhold 2 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. I forhold 3 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. - 97 - Sanktion Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været util-regnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom. Retten har lagt vægt på Retslægerådets erklæringer
Ministeriet for Ligestilling og Kirke · 2. oktober 2011Et tidligere medlem af et menighedsråd klagede til ombudsmanden i en sag om tab af sin valgbarhed. Tabet af valgbarheden var sket som følge af en voldshandling. Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger at biskoppen i sin afgørelse havde lagt vægt på at volden blev udført mod et andet menighedsrådsmedlem i en diskussion om et emne der dels hørte til menighedsrådsarbejdet, dels handlede om de grundlæggende demokratiske regler for valg til menighedsråd. Det gav heller ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger at Kirkeministeriet i sin afgørelse havde lagt vægt på at voldshandlingen og de omstændigheder handlingen fandt sted under, ikke var forenelige med ansvaret for at løse de opgaver et menighedsrådsmedlem er pålagt. Myndighedernes bemærkninger om praksis på området, herunder anvendelsen af den, gav heller ikke på det foreliggende grundlag ombudsmanden anledning til bemærkninger. Ombudsmanden mente derimod at Kirkeministeriet havde taget endelig stilling til spørgsmålet om menighedsrådsmedlemmets valgbarhed på et utilstrækkeligt grundlag. Ombudsmanden overvejede derfor om han på grund af fejlen skulle bede Kirkeministeriet om at genoptage spørgsmålet om medlemmets valgbarhed. Efter ombudsmandens opfattelse var der imidlertid ikke udsigt til at en inddragelse af det yderligere grundlag i den foreliggende sag ville føre til et andet resultat for så vidt angik spørgs
Justitsministeriet · 1. januar 1982Henstillet til justitsministeren, at det ved en ændring af (eller tilføjelse til) de gældende cirkulærer om indsattes/varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg m.v. præciseres, i hvilket omfang de deri indeholdte bestemmelser finder anvendelse med hensyn til varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 777 er anbragt i strafudståelsesanstalt (J. nr. 1981-375-615).
Justitsministeriet · 1. januar 1981Tilsynet med udlændinges udsendelse af en udlænding, der skulle udvises, gav på en række punkter anledning til kritik. (J. nr. 1979-173-610).