· 28. oktober 2025Højesteret - Statens regreskrav blev nedsat Statens regreskrav blev nedsat Statens regreskrav blev nedsat, selv om kravet vedrørte forsætlig vold Sag BS-15705/2025-HJR Dom afsagt den 28. oktober 2025 Appellant, tidligere Sagsøgte mod Civilstyrelsen I 2007 blev Appellant, tidligere Sagsøgte idømt 3 måneders betinget fængsel for vold, ulovlig tvang og vidnetrusler begået over for Person 1. Forholdene bestod i bl.a., at Appellant, tidligere Sagsøgte havde tildelt Person 1 flere knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, revet hende i håret, så hun faldt ned på jorden, hvor Appellant, tidligere Sagsøgte tildelte Person 1 et spark på kroppen. Person 1 fik en flænge over højre øje og et bøjet ribben. Person 1 gennemgik herefter et flerårigt forløb i kommunalt regi med henblik på udredning af sin arbejdsevne. Som følge af overfaldet fik Person 1 udbetalt en erstatning fra staten på ca. 4 mio. kr. for navnlig et erhvervsevnetab på 85 %, der i det væsentlige kunne henføres til, at hun var blevet diagnosticeret med PTSD. Staten rettede et regreskrav mod Appellant, tidligere Sagsøgte for den erstat …
Resultat: Appellant, tidligere Sagsøgte skal betale 250.000 kr. til Civilstyrelsen. I sagsomkostninger for byretten skal Civilstyrelsen betale 78.750 kr. til Appellant, tidligere Sagsøgte. I sagsomkostninger for landsretten skal Civilstyrelsen betale 2.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøgte og 80.718,75 kr. til statskassen. Beløbet på 80.718,75 kr. skal indbetales til Højesteret, der efter dækning af udgifterne for statskassen i forb
Social- og Ældreministeriet · 24. marts 2021På baggrund af en række tilsynsbesøg rejste ombudsmanden en sag af egen drift over for Social- og Ældreministeriet med henblik på at afklare voksenansvarslovens anvendelse i forhold til bestemte grupper af børn og unge. Ombudsmanden kunne ikke kritisere ministeriets opfattelse af, hvilke regler der gælder ved magtanvendelse over for børn og unge i aflastning på opholdssteder og døgninstitutioner. I forhold til elever i interne skoler var ombudsmanden enig med ministeriet i, at børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution og går i en intern skole tilknyttet opholdsstedet eller døgninstitutionen, er omfattet af voksenansvarslovens regler om fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere ministeriets opfattelse af, at det samme gælder børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution og går i en intern skole på et andet opholdssted eller en anden døgninstitution. Endvidere havde ombudsmanden samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere ministeriets opfattelse af, at voksenansvarslovens regler ikke gælder for børn og unge, der bor hjemme hos deres forældre eller er anbragt i en plejefamilie og går i en intern skole på en døgninstitution eller et opholdssted. Ombudsmanden måtte på den baggrund konstatere, at der gælder forskellige regelsæt for anvendelse af magt mv
Justitsministeriet · 24. juli 2020I forbindelse med ombudsmandens gennemgang af et antal afsluttede sager om tvangsmæssige udsendelser fra 2018 besluttede ombudsmanden at udskille en sag om en udenlandsk mand til særskilt undersøgelse. Ved afhentningen af udlændingen i Udlændingecenter Ellebæk blev udlændingen iført transportbælte kl. 14.25. Begge udlændingens hænder var fikseret i transportbæltet i tidsrummet kl. 14.32 – kl. 17.50, selv om udsendelsen blev afbrudt kl. 17.04, da flyselskabet oplyste, at politiet og udlændingen ikke kunne flyve med. Desuden anvendte politiet håndkraft i cirka et minut, da udlændingen ikke ville gå frivilligt igennem lufthavnens sikkerhedskontrol. Ombudsmanden fandt det meget beklageligt, at politiets udsendelsesrapport ikke indeholdt nogen oplysninger om, hvorfor det var nødvendigt at fiksere begge udlændingens arme i transportbæltet, og hvorfor det var nødvendigt at opretholde denne grad af fiksering i hele tidsrummet. På grundlag af supplerende udtalelser fra politiet om baggrunden for fikseringen fandt ombudsmanden imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af, at det var nødvendigt at fiksere udlændingen i tidsrummet fra kl. 14.32, og indtil udsendelsen blev afbrudt kl. 17.04. Da det ikke var muligt for politiet at oplyse, hvad der var årsag til den fortsatte fiksering af udlændingen, efter at udsendelsen blev afbrudt kl. 17.04, havde ombudsmanden ikke
Justitsministeriet · 27. juni 2019En udenlandsk kvinde skulle tvangsudsendes af politiet sammen med flere andre udlændinge. Politiet havde forud for udsendelsen vurderet, at både hun og de øvrige udlændinge ville søge konfrontation ved udrejsen. Udlændingens hænder blev fikseret i et transportbælte tre gange under udsendelsen – første gang, da hun blev hentet i et udlændingecenter. Fikseringen blev taget af ca. to timer efter, da udlændingen var kommet ombord på et fly. Den anden fiksering blev foretaget i flyet kort før en mellemlanding i Rotterdam og ophørte kort efter udstigning i Rotterdam. Den tredje fiksering blev foretaget kort før afgang med et andet fly fra Rotterdam og ophørte kort efter ombordstigning. Udlændingens opførsel under udsendelsen blev af politiet beskrevet som ”eksemplarisk”. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af behovet for at fiksere udlændingens hænder, da udlændingen blev hentet i udlændingecenteret, og de første ca. to timer af udsendelsen. Ombudsmanden fandt ikke, at der var tilstrækkelig dokumentation for, at politiet forud for de to efterfølgende fikseringer af udlændingens hænder havde foretaget en konkret og individuel vurdering, der godtgjorde, at disse fikseringer var nødvendige og proportionale. (Sag nr. 18/04684)
Justitsministeriet · 27. marts 2019To af ombudsmandens medarbejdere fulgte politiets tvangsudsendelse af et antal udlændinge. Efter ankomsten til destinationslandet ville to udlændinge ikke forlade flyet, og en lokal politichef slog de to udlændinge i ansigtet. Rigspolitiet vurderede, at de danske politibetjente efter reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention havde ansvaret for at beskytte de to udlændinge. Rigspolitiet vurderede samtidig, at de danske betjente – og dermed den danske stat – ud fra bl.a. sikkerhedshensyn ikke tilsidesatte forpligtelser ved ikke at gribe ind over for den lokale politichef. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte Rigspolitiets vurdering af, at de to udlændinge var under de danske myndigheders jurisdiktion. Endvidere havde ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere Rigspolitiets vurdering af, at politiet ikke tilsidesatte sine forpligtelser under udsendelsen. Ombudsmanden var således bl.a. enig med Rigspolitiet i, at det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis inden for andre områder, at statens positive forpligtelser ikke må fortolkes på en sådan måde, at de pålægger staten en uforholdsmæssig byrde, og i øvrigt skal vurderes i forhold til situationen på det pågældende tidspunkt. Stater vil på den baggrund bl.a. kunne ifalde ansvar, hvis myndighederne har undladt at træffe rimelige foranstaltninger med henblik på at beskytte personer, s
Justitsministeriet · 20. februar 2019Under en tvangsudsendelse af en afvist asylansøger gjorde udlændingen modstand ved bl.a. at råbe og skrige i flyet. For at dæmpe råbene fastholdt de ledsagende politifolk udlændingen og bøjede flere gange hans hoved ned mod brystet. Ombudsmanden spurgte nærmere ind til anvendelsen af denne metode. Ombudsmanden spurgte bl.a. politiet, om metoden kunne indebære risiko for, at udlændingens frie vejrtrækning blev hindret. Politiet fik herefter en læge til at overvære en demonstration af metoden. Lægen vurderede, at metoden ikke ville give anledning til luftvejsproblematikker, hvis grebet kun blev fastholdt kortvarigt og blev sluppet, når personen faldt til ro. Herudover oplyste politiet til ombudsmanden, at før metoden anvendes under en tvangsudsendelse, skal de ledsagende politifolk forsøge at dæmpe udlændingen med talens magt. Udlændingen skal ligeledes oplyses om, at anvendelsen af magt vil blive afbrudt, når han eller hun falder til ro. Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger, at politiet i visse situationer anvender magt med det formål at begrænse råb og skrig under en tvangsudsendelse. På baggrund af den lægelige vurdering gav den metode, som politiet havde brugt, heller ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger. Ombudsmanden henstillede dog til Rigspolitiet, at det blev skrevet ind i politiets interne retningslinjer om ledsagede udsendelser med fly, hvordan m
Vis alle 10
Justitsministeriet · 8. oktober 2017I oktober 2015 fulgte en medarbejder fra ombudsmanden Rigspolitiets forsøg på tvangsmæssig udsendelse af en mand, hans hustru og deres barn. Udsendelsen blev afbrudt af personale fra flyselskabet i forbindelse med ombordstigningen på flyet, da manden og kvinden gjorde modstand. Ombudsmanden konkluderede, at politiets udsendelsesrapport ikke levede op til kravene til dokumentation. Ombudsmanden fandt dokumentationen mangelfuld, fordi politiets magtanvendelse over for manden og kvinden i forbindelse med ombordstigningen ikke i tilstrækkeligt omfang var beskrevet i udsendelsesrapporten. Derudover var dokumentationen af forløbet, efter at udsendelsen var afbrudt, mangelfuld, fordi udsendelsesrapporten ikke indeholdt oplysninger om, hvilke forhold og vurderinger der lå til grund for politiets beslutning om at opretholde fikseringen af mandens hænder/arme i fikseringsbæltet, efter at udsendelsen blev afbrudt kl. ca. 18.00, og frem til indsættelsen i Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere, Ellebæk, kl. 21.30. Endelig konkluderede ombudsmanden, at politiet ikke havde godtgjort tilstrækkeligt, at magtanvendelsen over for manden, efter at udsendelsen var afbrudt, havde været nødvendig i hele sin udstrækning. (Sag nr. 15/04336)
Kommunerne · 15. november 2016En kommune traf afgørelse om at ændre en 11-årig piges anbringelsessted, så hun skulle flytte fra sin plejefamilie til et andet anbringelsessted. Pigen ønskede ikke at flytte og satte sig fysisk til modværge, da kommunen ville fuldbyrde afgørelsen. Kommunen så sig derfor nødsaget til at anvende fysisk magt i forbindelse med fuldbyrdelsen af afgørelsen. I en redegørelse om sagen beskrev ombudsmanden reglerne for, hvornår myndighederne har mulighed for at anvende fysisk magt. Ombudsmanden mente ikke, at der var hjemmel til at anvende fysisk magt ved fuldbyrdelsen af afgørelsen om at ændre pigens anbringelsessted. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til, at anvendelse af fysisk magt er så stort et indgreb, at magtanvendelsen skal have udtrykkelig hjemmel i lov. Ombudsmanden mente, at det var meget kritisabelt, at kommunen havde anvendt fysisk magt ved fuldbyrdelsen af afgørelsen om ændring af pigens anbringelsessted. Ombudsmanden rejste i forbindelse med afslutningen af den konkrete sag en sag over for Social- og Indenrigsministeriet af egen drift, med henblik på at ministeriet kunne overveje at søge tilvejebragt en hjemmel til tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om ændret anbringelsessted – også i de tilfælde, hvor barnet opholder sig hos andre end forældremyndighedens indehavere. I lyset af at afgørelsen var af indgribende karakter for den 11-årige pige, udtalte ombudsmanden, a
Justitsministeriet · 15. april 2016Under et tilsynsbesøg i en af kriminalforsorgens pensioner fremgik det, at en hundefører fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og forstanderen i pensionen havde brugt magt og håndjern over for en beboer. I straffuldbyrdelsesloven er der bestemmelser med hjemmel til dette. Direktoratet havde imidlertid udstedt regler, som efter ombudsmandens opfattelse ikke var tydelige vedrørende adgangen til brug af magt og håndjern i pensionerne. Ombudsmanden spurgte derfor direktoratet, om der havde været hjemmel til at bruge magt og håndjern over for beboeren. Direktoratet oplyste, at baggrunden for reglerne var, at der ikke var grundlag for at lade pensionspersonalet anvende magt efter straffuldbyrdelsesloven, fordi dette personale – i modsætning til f.eks. hundeførere – ikke var uddannet til det. Direktoratet udstedte nye regler, hvor der bl.a. blev sondret mellem direktoratets og pensionernes personale. Ombudsmanden udtalte i en foreløbig redegørelse, at der i reglerne fortsat var uklarheder, og at han var indstillet på at henstille, at de blev ændret. Han udtalte også, at han gik ud fra, at pensionspersonalet modtog tilstrækkelig instruktion i konflikthåndtering og magtanvendelse. Desuden udtalte han sig om straffelovens § 13, stk. 3. Efter et møde med ombudsmanden meddelte direktoratet, at reglerne ville blive ændret. Der ville bl.a. blive udstedt klare tjenestebefalinger til pensions
· 4. juni 2014Sagen vedrører en række indgreb mod Sagsøger i form af indsættelse i sikrings-celle, indsættelse i observationscelle, overførsel mellem institutioner under kriminalforsor-gen, udelukkelse fra fællesskab og magtanvendelse fra fængselspersonalet i tiden fra Sagsøger ved Højesterets dom af 15. marts 1999 blev idømt forvaring, og til han den 26. maj 2009 blev overført til Sikringsafdelingen på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjæl-land. Sagen vedrører herudover påstået mangelfuld efterforskning af indgrebenes beretti-gelse og et under hovedforhandlingen fremsat anbringende om manglende krav på aktind-sigt i begrundelserne for udelukkelse fra fællesskab. Sagsøger har under hoved-forhandlingen meddelt, at påstandene alene vedrører de indgreb, der er foretaget fra og med indsættelsen i sikringscelle den 10. august 2003. Det er ved indledningen af hovedforhandlingen oplyst, at Sagsøger har søgt fri proces. Efter det den 26. maj 2014 oplyste er et tidligere meddelt afslag hjemvist til fornyet behandling. Der er således endnu ikke truffet afgørelse herom. - 4 - Sagsfremstilling Forvaringsdommen Ve …
Resultat: I forhold 1 frifindes tiltalte, Sagsøger. I forhold 2 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. I forhold 3 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. - 97 - Sanktion Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været util-regnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom. Retten har lagt vægt på Retslægerådets erklæringer