· 6. januar 2026Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 28. februar 2025. Sagen drejer sig om fremrykning af udgangsforløb for langtidsafsonere (indsatte med over 8 års fængsel) i henhold til udgangsbekendtgørelsens § 37, stk. 3. 3. pkt., jf. udgangsvejlednings pkt. 69. Sagsøger har nedlagt følgende påstande: Påstand 1: Områdekontoret i Kriminalforsorgen Vests afgørelse af den 5. december 2024 ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling. Påstand 2: Områdekontoret i Kriminalforsorgen Vest tilpligtes at anerkende, at Sagsøger skulle have opnået tilladelse til uledsaget udgangsforløb den 5. december 2024. 2 Påstand 3: Områdekontoret i Kriminalforsorgen Vest tilpligtes at betale 70.000,00 kr. til Sagsøger med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. Danmarks Fængsler har nedlagt følgende påstande overfor Sagsøgers påstand 1 og 2: Principalt: Frifindelse. Subsidiært: Hjemvisning. Og frifindelse overfor Sagsøgers påstand 3. Retten har bestemt, at sagen ikke behandles i den forenklede proces efter reg- lerne i retsplejelovens kapitel 39. Oplysningerne i sagen Sagsøg …
Resultat: Danmarks Fængsler frifindes. Statskassen skal inden 14 dage til Danmarks Fængsler betale sagsomkostninger med 35.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 06-01-2026 kl. 13:59 Modtagere: Sagsøgte Danmarks Fængsler, Advokat Merac Hamid, Advokat (H) Sanne H. Christensen
Justitsministeriet · 14. maj 2009Direktoratet for Kriminalforsorgens fortolkning og praksis Direktoratet for Kriminalforsorgens fortolkning og praksis En langtidsindsat klagede flere gange til ombudsmanden over at Direktoratet for Kriminalforsorgens praksis for udgang til langtidsindsatte var i strid med straffuldbyrdelsesloven. Den langtidsindsatte henviste til at denne praksis havde afgørende betydning for hvornår langtidsindsatte kunne overføres fra lukket til åbent fængsel. Han henviste nærmere til at det efter praksis normalt er en grundlæggende betingelse for at en sådan overførsel kan finde sted, at den indsatte har bevist at han/hun uden problemer kan gå på udgang uden at være ledsaget. Efter nærmere undersøgelser i to omgange afgav ombudsmanden den 14. maj 2009 sin (anden) udtalelse om de rejste spørgsmål. På det foreliggende grundlag anså ombudsmanden det for overvejende sandsynligt at det – hvis det var sket – var yderst sjældent at en langtidsindsat havde opnået tilladelse til uledsaget udgang fra et lukket fængsel før udståelse af halvdelen af straffetiden, og at det i givet fald ikke var sket i de senere år. Ombudsmanden udtalte endvidere at direktoratets praksis – hvis ovenstående blev lagt til grund – dels var i strid med den forvaltningsretlige grundsætning om skøn under regel, dels var problematisk i forhold til kravet om at kriminalforsorgen senest når en langtidsindsat har udstået halvdelen
Justitsministeriet · 1. januar 2005En 57-årig indsat klagede over at Direktoratet for Kriminalforsorgen som betingelse for prøveløsladelse efter halv tid havde stillet vilkår om at den indsatte havde et arbejde. Baggrunden for afgørelsen var direktoratets praksis hvorefter det er en forudsætning for at en indsat – der er rask og i den arbejdsdygtige alder – opfylder en betingelse om at have gode personlige forhold, at han/hun har et arbejde eller er i gang med en uddannelse. Dette blev meddelt den indsatte i et efterfølgende brev hvori direktoratet uddybede begrundelsen for afgørelsen. Direktoratet henviste i sin første udtalelse til ombudsmanden til den uddybende begrundelse. I en foreløbig redegørelse udtalte ombudsmanden at ordlyden af straffelovens § 40 a og sammenhængen mellem de enkelte stykker i bestemmelsen klart taler imod at der kan opstilles ufravigelige betingelser for prøveløsladelse ud over dem som er nævnt i loven. Ombudsmanden gav endvidere udtryk for sin foreløbige opfattelse at direktoratets praksis savnede det fornødne hjemmelsmæssige grundlag og derfor var ulovlig. Direktoratet beklagede at beskrivelsen af praksis i den uddybende begrundelse havde været formuleret for generelt og ufravigeligt, og skrev at det beror på en konkret vurdering af den enkelte sag om der skal stilles krav om arbejde mv. Ombudsmanden udtalte herefter at det havde været ønskeligt om dette var kommet frem i forbindelse