Vis alle 48
· 13. maj 2025ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 * 8800 Viborg * Tlf. 7240 5600 * ean@naevneneshus.dk * www.naevneneshus.dk Kendelse af den 13. maj 2025 - J.NR. 23/03595 Ankenævnet stadfæster Finanstilsynets afgørelse på aktindsigt i § 62-dokumenter, da anmodning ikke er omfattet af undtagelsen i forhold til § 170, stk. 3 i FAIF-loven. Offentlighedslovens § 7, §§ 19-35, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 170, straffelovens §§ 152-152 e (Henning von Lillienskjold, Rikke Schiøtt Petersen og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse AA mod Finanstilsynet Journalist AA (klager) har påklaget Finanstilsynets afgørelse af [dato 1] om afslag på aktindsigt i § 62-dokumenter for BB A/S samt al kommunikation om disse dokumenter mellem repræsentanter for selskabet og Finanstilsynet. Sagens omstændigheder: Af en af Finanstilsynet udarbejdet udtalelse af 11. april 2025 til Erhvervsankenævnet fre …
· 8. maj 2025DEN 7. maj 2025 - J.NR. 25/02316 Ankenævnet hjemviser Finanstilsynets afgørelse om afslag på aktindsigt til fornyet behandling Offentlighedsloven § 7, stk. 1 og 2, §§ 19-35, lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1 (Peter Løchte Jørgensen, Steen Thomsen og Michael Kistrup) Kendelse AA mod Finanstilsynet Ved mail af 4. marts 2025 har journalist AA (klager) påklaget Finanstilsynets afgørelse af 28. februar 2025 om afslag på aktindsigt i antallet af inspektioner, som Finanstilsynet har gennemført henholdsvis on-site og off-site i 2024 i kontorområdet Hvidvask og Terrorfinansiering. Sagens omstændigheder: Af Finanstilsynet udtalelse af 6. marts 2025 fremgår om sagens faktiske omstændigheder blandt andet: ”1. Sagsfremstilling Finanstilsynet modtog den 27. februar 2025 pr. mail en anmodning om aktindsigt fra klager. Anmodningen falder i forlængelse af en tidligere henvendelse pr. mail af den …
· 28. februar 2025Den 28. februar 2025 J.NR. 24/10615 Ankenævnet hjemviser Finanstilsynets afgørelse om afslag på anmodning om aktindsigt i tilsynets sag om meddelelse af koncession til CC A/S. Lov om forsikringsvirksomhed § 31, stk. 5 og § 285, stk. 1 og 5, offentlighedslovens § 35 (Shaina Jabbar, Lars Wind-Johannesen og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse AA og BB mod Finanstilsynet AA og BB har klaget over Finanstilsynets afgørelse af 25. september 2024 vedrørende aktindsigt. Klagen angik oprindelige hele Finanstilsynets afgørelse, men efter at Finanstilsynet har genoptaget sin behandling af en del af klagers aktindsigtsanmodning, angår sagen for Erhvervsankenævnet kun den del af Finanstilsynets afgørelse, hvorved tilsynet har givet delvis afslag på anmodning om aktindsigt i tilsynets sag om meddelelse af koncession til CC A/S. Sagens omstændigheder Af en af Finanstilsynet udarbejdet udtalelse af 4. novem …
· 19. november 2024Østre Landsret - 6 borgere havde ikke krav på godtgørelse for tort efter databrud i kommune 6 borgere havde ikke krav på godtgørelse for tort efter databrud i kommune Østre Landsret har den 15. november 2024 afsagt dom i 6 sambehandlede ankesager indbragt af 6 borgere i Gladsaxe Kommune Ankesagerne angik, om de 6 borgere havde ret til godtgørelse for tort fra Gladsaxe Kommune i anledning af hævdet retsstridig behandling af persondata. Omstændighederne var nærmere, at der fra kommunens rådhus mellem den 30. november og 2. december 2018 blev stjålet bl.a. en bærbar computer, hvor der på computerens lokale, ikke krypterede drev var lagret et regneark – til benyttelse for mellemkommunal økonomisk refusion – med forskellige oplysninger om ca. 20.000 borgere, herunder de 6 appellanters navne, adresser og personnumre. For enkelte af appellanternes vedkommende indeholdt regnearket også summariske oplysninger i relation til bl.a. levering af sundhedsydelser. Efter bl.a. nyere praksis fra EU-Domstolen måtte erstatning forudsætte, at der var sket overtrædelse af bestemmelser i databeskyttelsesf …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. 76 *Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, den 19/11-2024. Publiceret til portalen d. 26-11-2024 kl. 08:10 Modtagere: Advokat (H) Eva Tofteberg Persson, Indstævnte Gladsaxe Kommune (afsluttet), Advokat (H) Anders Valentiner-Branth, Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 (afsluttet), Biint
· 27. september 2024Kendelse af den 27. september 2024 – J.NR. 24/05548 Stadfæstet, af Finanstilsynets afgørelse, hvor tilsynet afviste klagers anmodning om aktindsigt grundet, at klager ikke var part i sagen, hvorfor sagen skulle behandles efter offentlighedsloven. Ankenævnet tiltrådte Finanstilsynets vurdering af, at dokumentet skal anses for fortroligt og omfattet af Finanstilsynets skærpede tavshedspligt. Ankenævnet finder, at den omstændighed, at klager har fået kendskab til dokumentets eksistens grundet en fejljournalisering, ikke medfører, at dokumentet har mistet sin fortrolige karakter Offentlighedsloven § 23, § 35 samt Lov om kapitalmarkeder § 224, stk. 1 Finn Møller, Rikke Schiøtt Petersen og Mikael Friis Rasmussen Kendelse AA mod Finanstilsynet Ved skrivelse af 15. maj 2024 har AA (klager) påklaget Finanstilsynets afgørelse af 13. maj 2024 om afslag på AAs anmodning om aktindsigt i ”Dokument - 1 …
· 30. august 2024Kendelse af den 30. august 2024 - J.NR. 23/14642 Ankenævnet ophæver Finanstilsynets afgørelse om afslag på aktindsigt og hjemviser sagen til fornyet behandling, da Finanstilsynets afslag på aktindsigt ikke er begrundet en konkret vurdering af de enkelte oplysninger i dokumenterne. Offentlighedsloven § 7, §§ 19-35, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 170, stk. 1, straffelovens §§ 152-152 e (Shaina Jabbar, Maria Malling Eriksen og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse AA A/S mod Finanstilsynet Ved mail af [dato 1] har BB på vegne af AA A/S (klager), klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af [dato 1], hvorved klagers anmodning om aktindsigt i Finanstilsynets behandling af eventuelle sager vedrørende selskabet CC A/S’ status som alternativ investeringsfond og dets valg eller fravalg af forvalter ikke er imødekommet. Sagens omstændigheder: Af Finanstilsynets udtalelse …
· 8. november 2023Påstande i sag mod efterretningstjenester afvist Dom afsagt: 8. november 2023 Østre Landsret har afsagt dom i sagen anlagt af Sagsøger mod Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Landsretten har bestemt, at Sagsøger ikke kan få domstolsprøvet sine påstande mod PET og FE, da han mangler retlig interesse heri Østre Landsret har afsagt dom i sagen anlagt af Sagsøger mod Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Landsretten har bestemt, at Sagsøger ikke kan få domstolsprøvet sine påstande mod PET og FE, da han mangler retlig interesse heri. Sagsøger oplyste under sagen, at han ønsker at få genoptaget en straffesag i Spanien, hvori han er idømt fængsel i 8 år for integrering i en terrororganisation. Til brug herfor ønskede Sagsøger at få dom i Danmark for, at der mellem Sagsøger og henholdsvis PET og FE havde bestået et samarbejde, herunder i forbindelse med rejser til Syrien i 2013 og 2014. Landsretten afviste ved dommen at prøve Sagsøgers påstande om et samarbejde, da en prøvelse ikke ville have betydning for …
Resultat: Sagsøgers påstande afvises. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 60.000 kr. til Politiets Efterretningstjeneste og 60.000 kr. til Forsvarets Efterretningstjeneste. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 08-11-2023 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte Forsvarets Efterretningstjeneste, Sagsøger, Sagsøgte Politiets Efterretningstjeneste
Social- Bolig- og Ældreministeriet · 16. august 2023En pensionist klagede til ombudsmanden over Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen. Pensionisten og hans ægtefælle havde begge fået afslag på supplerende pensionsydelse (ældrecheck), da deres samlede formue oversteg formuegrænsen herfor. Sagen angik for det første, om det var uberettiget, at Udbetaling Danmark havde truffet afgørelserne uden ansøgninger fra ægtefællerne, og at Udbetaling Danmark samtidig havde indhentet registrerede formueoplysninger om begge ægtefæller. Ud fra en fortolkning af pensionsloven og dens forarbejder fandt ombudsmanden ikke grundlag for kritik heraf. For det andet var spørgsmålet, om det var uberettiget, at Udbetaling Danmark i afslagene havde videregivet oplysninger om den anden ægtefælles formue. Oplysninger om privatpersoners formueforhold måtte generelt anses for fortrolige, og da hver af ægtefællernes egen formue i sig selv oversteg formuegrænsen for ældrecheck, var videregivelsen af oplysningerne ikke nødvendig for at opfylde begrundelseskravet i forvaltningslovens §§ 22-24. Imidlertid havde ægtefællerne ret til partsaktindsigt i oplysninger om den andens formue, og på den baggrund fandt ombudsmanden, at Udbetaling Danmark ikke havde overtrådt sin tavshedspligt ved at anføre oplysningerne om ægtefællens formueforhold i sine afgørelser. Ombudsmanden bemærkede i den forbindelse, at den almindelige tavshedspligt ikke begrænser partsaktindsigt, jf. f
· 27. juni 2023Kendelse af 27. juni 2023 – j.nr.: 23/03812 Stadfæstet af Finanstilsynets afslag på klagers anmodning om aktindsigt i tilsynets registreringer af ”fraudulent payments” Offentlighedsloven § 10, § 11, § 14, stk. 1 og § 35. Lov om betalinger § 136, stk. 1 Allan Nejbjerg, Tanja Jørgensen og Mikael Friis Rasmussen Kendelse AA mod Finanstilsynet AA har klaget over Finanstilsynets afgørelse af 3. marts 2023, hvorved tilsynet gav afslag på klagerens anmodning om aktindsigt i tilsynets registreringer af ”fraudulent payments”, som 12 navngivne banker/pengeinstitutter har indberettet til tilsynet i perioden fra 1. januar 2018. Sagens omstændigheder: Af Finanstilsynets redegørelse af 20. marts 2023 fremgår om sagens faktiske omstændigheder blandt andet: ”1. Sagsfremstilling Finanstilsynet har den 15. februar 2023 pr. mail modtaget anmodning om aktindsigt fra journalist BB fra AA i antallet af ”fraud …
· 22. marts 2023Kendelse af 4. november 2022 – j.nr. 22/04097 Delvis ændring af afgørelse, således at der i aktlisterne endvidere skal gives aktindsigt i identitetsoplysninger om visse personer samt om advokater og advokatfirmaer. Offentlighedslovens § 7, stk. 1 og 2, og § 35, lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1. (Lise Høgh, Lars Wind-Johannesen og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse AA mod Finanstilsynet Ved skrivelse af 22. marts 2022 har journalist AA, DD [avis 1], klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af 15. marts 2022 om delvis aktindsigt i aktlister vedrørende en sag, hvori Finanstilsynet i afgørelse af 25. august 2021 tog stilling til en ansøgning om godkendelse som ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed. Sagensmomstændigheder Af en af Finanstilsynet udarbejdet redegørelse af 1. april 2022 fremgår om sagens faktiske omstændigheder blandt andet: ”Finanstilsynet modtog den 4. mart …
· 6. februar 2023Kendelses af 6. februar 2023 – j.nr.: 22/14143 (tidl. 22/10124) Stadfæstet af Finanstilsynets afgørelse om delvist at imødekomme klagers anmodning om aktindsigt Hvidvaskloven §§ 56 og 76. Offentlighedsloven § 7, stk. 1 og 2, § 14, § 35 Lars Wind-Johannesen, Lise Høgh og Steen Mejer Kendelse AA mod Finanstilsynet Ved brev af 14. september 2022 har advokat BB på vegne AA klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af samme dato (14. september 2022), hvorved AAs anmodning om aktindsigt i Finanstilsynets tilsynsrapport fra inspektion af CC [virksomhed] af 13. februar 2018 delvist blev imødekommet. Sagens omstændigheder: I en redegørelse af 23. september 2022 har Finanstilsynet om sagens faktiske omstændigheder blandt andet anført: ”1. Sagsfremstilling Finanstilsynet modtog den 8. september 2022 klagers anmodning om aktindsigt, der er sålydende: ”På vegne af min klient AA, skal jeg her …
Regionerne · 21. december 2022Region Syddanmark havde i en konkret sag skrevet til en borger, at det var en sædvanlig del af en fratrædelsesaftale i Region Syddanmark, at aftalens indhold var underlagt fortrolighed. Det var ombudsmandens opfattelse, at en offentlig myndighed ikke på den standardiserede, generelle måde, som det var sket i regionen, kunne indgå aftaler om tavshedsklausuler. Ombudsmanden anførte, at en sådan aftale skulle være konkret begrundet i vægtige saglige interesser i den enkelte sag. Aftalen skulle desuden være forenelig med reglerne om aktindsigt efter bl.a. offentlighedsloven, ligesom forholdet til reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed ville skulle inddrages i vurderingen af aftalens saglighed og proportionalitet. Da Region Syddanmark var ophørt med som standard at anvende tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler, foretog ombudsmanden sig ikke mere vedrørende regionens anvendelse af sådanne klausuler. Det ville være forbundet med et stort ressourceforbrug for Region Syddanmark af egen drift dels at fremfinde de sager, hvor en (tidligere) medarbejder ifølge en fratrædelsesaftale var underlagt en tavshedsklausul af den omhandlede karakter, dels at kontakte den pågældende og orientere om, at tavshedsklausulen ikke ville blive håndhævet af regionen. Det gav derfor ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger, at regionen undlod dette. Efter ombudsmandens opfattelse kunne en henven
· 13. december 2022ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 * 8800 Viborg * Tlf. 72 40 56 00 * ean@naevneneshus.dk www.naevneneshus.dk Kendelse af 13. december 2022 – j.nr. 22/06541 Delvis stadfæstelse, idet ankenævnet tiltræder, at undladt ekstrahering af oplysninger har været berettiget, og delvis ændring af afgørelsen vedrørende visse dokumenter således, at blandt andet kontaktoplysninger på sagsbehandlere, oplysninger om repræsentanter for virksomheden, og navnet på tidligere sagsbehandlere også skal gives. Offentlighedslovens § 28, stk. 1 og 2, nr. 2, § 23, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, og § 35, hvidvasklovens § 56, stk. 1. (Allan Nejbjerg, Sys Rovsing og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse AA [avis] mod Finanstilsynet Ved skrivelse af 30. maj 2022 fra CC har AA [avis] klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af 24. maj 2022 om delvis aktindsigt i en sag vedrørende Finanstilsynets inspektion i …
· 4. november 2022Kendelse af 4. november 2022 – j.nr. 22/04097 Delvis ændring af afgørelse, således at der i aktlisterne endvidere skal gives aktindsigt i identitetsoplysninger om visse personer samt om advokater og advokatfirmaer. Offentlighedslovens § 7, stk. 1 og 2, og § 35, lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1. (Lise Høgh, Lars Wind-Johannesen og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse AA mod Finanstilsynet Ved skrivelse af 22. marts 2022 har journalist AA, DD [avis 1], klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af 15. marts 2022 om delvis aktindsigt i aktlister vedrørende en sag, hvori Finanstilsynet i afgørelse af 25. august 2021 tog stilling til en ansøgning om godkendelse som ledelsesmedlem i en finansiel virksomhed. Sagens omstændigheder Af en af Finanstilsynet udarbejdet redegørelse af 1. april 2022 fremgår om sagens faktiske omstændigheder blandt andet: ”Finanstilsynet modtog den 4. mart …
· 17. juni 2022Kendelse af 17. juni 2022 – j.nr. 21/12120 Delvist stadfæstet, idet de resterende oplysninger i listen hovedsageligt indeholder oplysninger af overordnet karakter, som efter ankenævnets vurdering ikke er fortrolige oplysninger. Endvidere stadfæstet afslag på aktindsigt efter offentlighedslovens §§ 7, stk. 1 og 11, stk. 1. Offentlighedslovens §§ 7, stk., 1, 11, stk. 1, lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1. (Birte Rasmussen, Lise Høgh og Steen Mejer) Kendelse AA mod Finanstilsynet Ved skrivelse af 17. oktober 2021 har AA klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelser af 30. september og 8. oktober 2021 i forbindelse med, at AA har anmodet om aktindsigt i oplysninger om Finanstilsynets tilsyn med banker/realkreditters værdiansættelser på boligejendomme. Sagens omstændigheder: Af Finanstilsynets redegørelse til Erhvervsankenævnet af 26. oktober 2021 fremgår om sagens faktiske omstæ …
Sundhedsministeriet · 10. juni 2022Sundhedsministeriet havde givet en journalist afslag på aktindsigt i dokumenter, der vedrørte COVID-19. Dokumenterne omhandlede et udkast til ændring af epidemiloven, nogle interne mails og en orientering til Folketingets sundhedsordførere om udstedelsen af en række bekendtgørelser. Ministeriet mente ikke, at miljøoplysningsloven skulle anvendes. Ombudsmanden udtalte, at der i den foreliggende sag var to forhold, der kunne føre til anvendelse af miljøoplysningsloven. Det ene var, at oplysninger om smitte med COVID-19 generelt har karakter af oplysninger om menneskers sundhedstilstand efter lovens § 3, nr. 6, jf. nr. 1, det andet var, at der var tale om oplysninger, som vedrører foranstaltninger i lovens § 3, nr. 3’s forstand, og som påvirker eller kan påvirke de enkelte miljøelementer, der er nævnt i nr. 1. Ved vurderingen efter § 3, nr. 6, jf. nr. 1, var det afgørende, om der er den fornødne relation mellem menneskers sundhedstilstand og tilstanden i miljøelementet ”luft”. Ombudsmanden havde ikke holdepunkter for at tilsidesætte myndighedernes sundhedsfaglige vurdering af smittemåder for COVID-19 og havde herefter ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering af, at § 3, nr. 6, jf. nr. 1, ikke fandt anvendelse. Ombudsmanden mente heller ikke, at miljøoplysningslovens § 3, nr. 3, fandt anvendelse, da der ikke var tale om foranstaltninger, der ”kan” påvirke miljøeleme
· 7. juni 2022Kendelse af 7. juni 2022 – j.nr. 21/12887 Stadfæstet, at 1. instans ved delvis imødekommelse af anmodning om aktindsigt har undtaget en række oplysninger, herunder beskrivelser af virksomheden samt oplysninger om forretningsgange og kunder. Hvidvasklovens § 56, stk. 1. (Rikke Schiøtt Petersen, Sys Rovsing og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse AA mod Finanstilsynet Ved mail af 11. november 2021 har AA klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af samme dag – 11. november 2021 – hvorved AAs anmodning om aktindsigt i Finanstilsynets tilsynsrapporter og mulige anmeldelser af BB ApS i perioden fra den 21. juli 2014 til den 1. oktober 2021 delvist blev imødekommet. Sagens omstændigheder: I en redegørelse af 16. november 2021 har Finanstilsynet om sagens faktiske omstændigheder anført blandt andet: ”1. Sagsfremstilling Finanstilsynet modtog den 10. november 2021 klagers anmodning om aktin …
· 24. februar 2022Kendelse af 24. februar 2022 – j.nr. 21/11695 Stadfæstet, at Finanstilsynet gav delvist afslag på en anmodning om aktindsigt i alle mødereferater fra en offentlig enhed. Hvidvasklovens §§ 7, stk. 1 og 2 og 74 a og offentlighedslovens § 35, retsplejelovens § 110 b. (Lise Høgh, Sys Agnes Rovsing og Mikael Friis Rasmussen) Kendelse AA mod Finanstilsynet I mail af 13. oktober 2021 har journalist AA, [avis 1], klaget til Finanstilsynet over tilsynets afgørelse af 13. oktober 2021, hvorved tilsynet delvist har imødekommet en anmodning om aktindsigt i alle mødereferater fra Det Operative Myndighedsforum. Sagens omstændigheder: Af en af Finanstilsynet udarbejdet redegørelse af 27. oktober 2021 fremgår om sagens faktiske omstændigheder blandt andet: ”I anmodningen skrev klager følgende: ”I henhold til loven om offentlighed i forvaltningen søger jeg hermed aktindsigt i alle mødereferater fra Opera …
Skattemyndighederne · 9. januar 2022En kvinde klagede til ombudsmanden over, at Gældsstyrelsen ikke inddrev de forhøjede (ikke-forskudsvis udlagte) børnebidrag, som hendes tidligere ægtefælle – der boede i Grønland – var pålagt at betale til deres fælles barn. Kvinden var utilfreds med bl.a., at styrelsen ikke ville oplyse hende om sagens status, herunder om sagen var sendt til de grønlandske myndigheder med henblik på bistand til inddrivelsen. Kvinden havde fra Gældsstyrelsen fået oplyst, hvad den aktuelle restance var, og at den endnu ikke var dækket. Kvinden havde også fået oplyst bl.a., at oversendelsen til Grønland var kompliceret af manglende processer og implementering af et nyt inddrivelsessystem i Grønland. Gældsstyrelsen mente ikke, at kvinden kunne få yderligere oplysninger, og henviste til den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17 og til, at hun ikke var part i inddrivelsessagen. Styrelsen kunne derfor ikke oplyse om eventuelle inddrivelsesskridt over for den tidligere ægtefælle eller om samarbejdet mv. med de grønlandske myndigheder om inddrivelsen. Ombudsmanden forstod, at Gældsstyrelsen – på linje med det, som fremgik af ombudsmandens sag FOB 2022-17 – havde vurderet, hvilke oplysninger kvinden kunne få, med udgangspunkt i en vurdering af, om hun var part i afgørelsessager om inddrivelsen. Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger, at styrelsen havde vurderet,
Skattemyndighederne · 7. januar 2022Underholdsbidrag, der ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige, kan inddrives af Gældsstyrelsen, hvis bidragsyderen ikke betaler. Ombudsmanden har af egen drift undersøgt, hvilke rettigheder bidragsmodtagere har i forbindelse med inddrivelsen, herunder hvilke oplysninger bidragsmodtageren kan få. Ombudsmanden tilkendegav, at en bidragsmodtagers rettigheder i første række afhænger af, om bidragsmodtageren har partsstatus i forbindelse med inddrivelsen. Dette spørgsmål må afgøres ud fra en vurdering af bidragsmodtagerens interesse i udfaldet af den afgørelsessag, der i en given sammenhæng er tale om. Ombudsmanden fandt, at bidragsmodtageren som udgangspunkt ikke er part i sager, hvor der træffes afgørelser om konkrete inddrivelsesskridt mod bidragsyderen, f.eks. afgørelser om lønindeholdelse eller modregning. Derimod mente ombudsmanden, at bidragsmodtageren har partsstatus i afgørelsessager om eksistensen og størrelsen af bidragsmodtagerens fordring, f.eks. en sag om forældelse. Når bidragsmodtageren er part i en afgørelsessag i forbindelse med inddrivelsen, har bidragsmodtageren de partsrettigheder, som fremgår af forvaltningsloven, herunder ret til partsaktindsigt. I de tilfælde, hvor bidragsmodtageren ikke er part, skal spørgsmålet om aktindsigt afgøres efter reglerne i offentlighedsloven. Muligheden for at få indsigt i dokumenter om inddrivelsen vil i disse tilfælde være
Skattemyndighederne · 26. marts 2020Ombudsmanden gennemgik i en generel egen drift-undersøgelse 30 sager om partsaktindsigt efter forvaltningsloven hos Skattestyrelsen. Undersøgelsen blev foretaget i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Ombudsmandens undersøgelse afdækkede en række generelle problemstillinger vedrørende spørgsmål om kompetence, omfanget af aktindsigt og behandlingen af sagerne. Der var bl.a. tale om, at Skattestyrelsen i enkelte sager havde truffet afgørelse om aktindsigt, selv om kompetencen lå hos den klageinstans, der havde modtaget en klage over sagens realitet, og at Skattestyrelsen i nogle tilfælde havde behandlet sagerne ud fra en forkert forståelse af reglerne. Ombudsmanden påpegede herudover bl.a., at arbejdsdokumenter, som der var givet afslag på aktindsigt i, skulle have været journaliseret eller dokumenteret på sagen. Skattestyrelsen erklærede sig generelt enig i ombudsmandens konklusioner. Styrelsen redegjorde desuden for en række initiativer, som var eller ville blive iværksat for at løse problemerne. Ombudsmanden bad om underretning om gennemførelsen af de påtænkte initiativer. For så vidt angik journalisering henstillede ombudsmanden til Skattestyrelsen at være opmærksom på, at det skulle kunne dokumenteres, hvilke dokumenter og oplysninger der var vurderet aktindsigt i. Han ba
Finansministeriet · 15. marts 2019En journalist bad Finansministeriet om aktindsigt i ministeriets korrespondance med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om solceller. Finansministeriet behandlede sagen efter miljøoplysningsloven og offentlighedsloven fra 1985. Ministeriet gav afslag på aktindsigt i oplysninger i en række akter med henvisning til bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, i offentlighedsloven fra 1985, bl.a. fordi de omhandlede oplysninger røbede noget indholdsmæssigt fra dokumenter i sagen, der var undtaget fra aktindsigt efter bestemmelsen i § 10, nr. 1, i offentlighedsloven fra 1985. Efter ombudsmandens opfattelse kunne visse af de omhandlede oplysninger ikke undtages fra aktindsigt efter bestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6, med den begrundelse, som ministeriet havde anført. Ombudsmanden henstillede på den baggrund til ministeriet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse om aktindsigt. (Sag nr. 17/05614)
Erhvervs- og Vækstministeriet · 7. august 2016Da det daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter afslog at give en borger aktindsigt i datagrundlaget bag en analyse af gældsforhold i andelsbo-ligforeninger, klagede han til ombudsmanden. Ministeriet havde lagt til grund, at borgerens anmodning angik nøgleoplysninger om andelsboligforeninger, som var indberettet til ministeriets IT-system Andelsboliginfo af andelsboligforeningerne selv og af realkreditinstitutter mv. Da oplysningerne ikke fandtes i fysiske eller elektroniske dokumenter, havde ministeriet taget stilling til, om borgeren havde ret til et dataudtræk af oplysningerne i Andelsboliginfo efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 11. Ministeriet begrundede bl.a. sit afslag med, at anonymiseringen af fortrolige oplysninger ikke kunne foretages ved få og enkle kommandoer som forudsat i lovens § 11, stk. 1. Ministeriet lagde herved til grund, at de finansielle nøgleoplysninger, som var indberettet af realkreditinstitutter mv., var omfattet af særlig tavshedspligt efter offentlighedslovens § 35, jf. § 117 i lov om finansiel virksomhed, og derfor skulle anonymiseres i et eventuelt dataudtræk. Ombudsmanden konstaterede, at § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed isoleret set ikke er en særlig tavshedspligtbestemmelse i offentlighedslovens forstand, da bestemmelsen ikke er rettet mod offentlige myndigheder, men ansatte mfl. i finansielle virksomheder. Bl.a.
Skattemyndighederne · 9. december 2015En journalist klagede over, at Skatteministeriet havde afslået aktindsigt i en række dokumenter, der var udvekslet som led i lovforberedende arbejde. Dokumenterne var undtaget efter ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Journalisten mente, at ministeriet strakte § 24 til det yderste, da formålet med bestemmelsen efter journalistens opfattelse var, at kun luftige ideer osv. skulle kunne udveksles i et ”frirum”. Det var ombudsmanden ikke enig med journalisten i. Efter ombudsmandens opfattelse vil der i den politiske ministerbetjening tværtimod ofte indgå konkrete, fagkyndige vurderinger fra embedsværkets side. Ombudsmanden kunne for langt de fleste dokumenters vedkommende ikke kritisere ministeriets anvendelse af § 24. Der var dog enkelte dokumenter, som ministeriet ikke kunne undtage efter § 24, idet de måtte betragtes som eksterne. Sagen rejste også et spørgsmål om anvendelsen af den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17. Der kunne således stilles spørgsmål ved, om en bestemt oplysningstype, som ministeriet havde undtaget, overhovedet var en fortrolig oplysning i § 17’s forstand. Ombudsmanden udtalte også, at Skatteministeriets sagsbehandlingstid på 76 arbejdsdage var alt for lang. (Sag nr. 15/01892)
Skattemyndighederne · 28. april 2015En journalist klagede til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet delvist afslag på aktindsigt i oplysninger om Skatteministeriets møder med lobbyister vedrørende ændring af nordsøbeskatningen i 2013. Skatteministeriet undtog bl.a. dokumenter og oplysninger med den begrundelse, at de var omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 og dermed ikke omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 35. Ombudsmanden kunne som udgangspunkt ikke kritisere, at ministeriet undtog oplysninger, herunder navnene på de virksomheder, der deltog i møderne, i en række dokumenter med henvisning til offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Ombudsmanden bemærkede dog, at navnet på en medarbejder hos SKAT ikke kunne undtages med hjemmel i offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17. Ombudsmanden konstaterede desuden, at en række navngivne olie- og gasselskaber i forbindelse med regeringens ændring af nordsøbeskatningen havde udtrykt deres holdninger til ændring af nordsøbeskatningen offentligt – bl.a. i medierne og i en henvendelse til Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg. Det havde også tidligere været omtalt i pressen, at en række navngivne olie- og gasselskaber hyrede kommunikationsfirmaer for at forsøge at påvirke forhandlingerne om ændring af nordsøbeskatningen. Det fremgik ikke af Skatteministeriet
Skattemyndighederne · 12. november 2014En journalist klagede til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem Kammeradvokaten, SKAT og Skatteministeriet til brug for et juridisk responsum, som Skatteministeriet havde bedt Kammeradvokaten om at udarbejde. Kammeradvokatens undersøgelse – som blev iværksat på baggrund af Rigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af området for ejendomsvurdering – skulle afdække, om SKATs praksis havde ligget inden for lovens rammer. Det fremgik, at selve responsummet og en fortegnelse over de bilag, som myndighederne havde stillet til rådighed for Kammeradvokaten, forinden var blevet offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside. Ombudsmanden var enig med Skatteministeriet i, at brevvekslingen med Kammeradvokaten skete i en sammenhæng, hvor en retssag måtte underforstås som en nærliggende mulighed, og at offentlighedslovens § 27, nr. 4 – om brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres – derfor som udgangspunkt fandt anvendelse på de undtagne dokumenter. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at det burde være indgået i Skatteministeriets overvejelser, at selve responsummet og bilagsfortegnelsen var offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside, hvormed hensynet til fortrolighed – i hvert fald for så vidt angik det, der fremgik af disse dokumenter – måtte
Skattemyndighederne · 29. august 2014Da ombudsmanden i 2005 via et fremsat lovforslag blev bekendt med, at restanceinddrivelsen skulle samles hos en central inddrivelsesmyndighed, og at der skulle etableres et nyt fælles IT-system (EFI), bad ombudsmanden Skatteministeriet om en udtalelse om, hvordan ministeriet ville sikre, at det planlagte nye IT-system blev indrettet, så det opfyldte de forvaltningsretlige krav. Først næsten 9 år senere – og efter at det nye IT-system delvist var blevet sat i drift – modtog ombudsmanden en beskrivelse af, hvorledes de forvaltningsretlige krav ville blive overholdt i IT-systemet. Ombudsmanden anså det for utilfredsstillende, at en dækkende beskrivelse af, hvorledes de forvaltningsretlige krav ville blive overholdt i det nye IT-system, først blev tilvejebragt efter, at systemet delvist var sat i drift. Derudover anså ombudsmanden det for meget beklageligt, at Skatteministeriet måtte konstatere, at der ikke under udviklingen af det nye IT-system syntes at have været løbende dokumentation mv. af systemets overholdelse af de forvaltningsretlige krav. Ombudsmanden kom med en række generelle betragtninger om forudsætningerne for en forsvarlig tilrettelæggelse af arbejdet med at udvikle nye IT-systemer til det offentlige, og tilkendegav, at en endelig stillingtagen til, om EFI tilstrækkeligt understøttede en korrekt anvendelse af de forvaltningsretlige regler, måtte ske i forbindelse me
Kulturministeriet · 13. maj 2014En nyhedsvært i DR fik i maj 2013 offentliggjort en privat kronik i en avis. I kronikken gav han udtryk for sin stærke modvilje mod religion. Nyhedsværten blev i slutningen af maj 2013 indkaldt til en tjenstlig samtale med sin nærmeste chef. På mødet fik han en tjenstlig påtale og fik samtidig besked om, at hvis han fremover ville fremføre sine private holdninger i det offentlige rum, skulle han forinden indhente tilladelse fra sin nærmeste chef. I oktober 2013 blev reaktionen over for nyhedsværten omtalt i medierne, og ombudsmanden besluttede af egen drift at gå ind i sagen. Først i november 2013 tilbagekaldte DR den pålagte og grundlovsstridige censurordning. DR udfærdigede i stedet en ny ledelsesreaktion til nyhedsværten, som gik ud på, at han ved fremtidige lignende ytringer måtte påregne, at det kunne blive nødvendigt at omplacere ham. I ombudsmandens redegørelse i sagen godkendte han DRs retningslinjer for medarbejdernes private ytringer. Ombudsmanden fandt samtidig, at DRs håndtering af den konkrete sag lå klart uden for disse retningslinjer, og at det var særdeles kritisabelt, at DR bl.a. havde iværksat en censurordning i strid med grundlovens § 77. Ombudsmanden udtalte også, at det var vanskeligt at forstå, at DRs forretningsgange havde muliggjort sådanne fejl. Da den nye ledelsesreaktion fra november 2013 ikke indeholdt nogen nærmere forklaring på, hvorfor kronikken v
Justitsministeriet · 7. april 2014En journalist klagede til ombudsmanden over, at Justitsministeriet havde afslået at give aktindsigt i navnene på de fem advokater, der senest havde været – men ikke længere var – antaget efter retsplejelovens § 784, stk. 2. Advokaterne havde således tidligere tilhørt den særlige kreds af advokater, som beskikkes i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden i sager, hvor Politiets Efterretningstjeneste efterforsker forbrydelser mod statens sikkerhed, terrorisme mv. Justitsministeriet havde særligt henvist til hensyn til statens sikkerhed på grund af en risiko for utilbørlig påvirkning af de pågældende advokater med henblik på eventuelt at kunne opnå adgang til klassificerede oplysninger. Efter at ombudsmanden havde spurgt nærmere ind til baggrunden for afslaget, henstillede ombudsmanden til ministeriet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Ombudsmanden mente således, at der var for meget tvivl om, hvad der var ministeriets reelle begrundelse for afslaget til, at ombudsmanden på det foreliggende grundlag kunne anerkende den trufne afgørelse. I en ny afgørelse afslog Justitsministeriet på ny aktindsigt i navnene. Journalisten klagede igen til ombudsmanden. Ombudsmanden fandt, at der med de forklaringer, som han nu havde modtaget fra Justitsministeriet, samlet set ikke var tilstrækkeligt grundlag for at kritisere ministeriets nye afgørelse. De forklaringer, som Just
Statsministeriet · 25. juni 2012Et folketingsmedlem var efter et valg kandidat til en ministerpost. Inden regeringen blev dannet, blev han indkaldt til et møde i Statsministeriet med deltagelse af bl.a. departementscheferne for Statsministeriet og Justitsministeriet. På mødet fik han vist et notat udarbejdet af Politiets Efterretningstjeneste, der indeholdt oplysninger, som ministerierne mente var til hinder for, at han kunne opnå den fornødne sikkerhedsgodkendelse for at blive minister. Han blev samtidig meddelt et tavshedspålæg med hensyn til oplysningerne i notatet. Han bad senere om aktindsigt i notatet hos Justitsministeriet, men det blev afslået. Folketingsmedlemmet klagede gennem sin advokat til ombudsmanden. Ombudsmanden udtalte, at han ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering af, at der kunne meddeles et tavshedspålæg med hensyn til oplysningerne i notatet. Ombudsmanden mente imidlertid, at det var meget kritisabelt, at tavshedspålægget ikke blev meddelt skriftligt, og at der heller ikke i øvrigt blev sikret nogen form for dokumentation for pålæggets eksistens, indhold og rækkevidde. Efter ombudsmandens opfattelse var det under de omstændigheder særdeles tvivlsomt, om tavshedspålægget kunne håndhæves. Ombudsmanden havde ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Justitsministeriets vurdering af, at folketingsmedlemmet ikke (i form af en kopi) burde gives i
· 21. november 201121-11-2011En borger klagede til ombudsmanden over en kommunes behandling af flere anmodninger om aktindsigt i kommunens sager om en ejendom i kommunen. Borgerens klage handlede bl.a. om den måde kommunen gennemførte aktindsigten på. Ombudsmanden mente ikke der var grundlag for at kritisere kommunens behandling af aktindsigtsanmodningerne, men han mente at sprogbrugen i kommunens svar overskred grænserne for god forvaltningsskik. Herudover udtalte ombudsmanden at han ikke ville anmode kommunen om at indhente oplysninger fra kommunaldirektøren om hans udtalelser om sagen i en lokalavis fordi det ville sætte kommunaldirektøren i en position som kunne medføre selvinkriminering. (J.nr. 2011-1291-1090)
Miljøministeriet · 7. maj 2010En journalist klagede til ombudsmanden over at Miljøstyrelsen og Miljøministeriet havde givet ham afslag på aktindsigt i skemaer med oplysninger om risikovirksomheder. Myndighederne havde givet afslag bl.a. på baggrund af en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste. Tjenesten havde udtalt at dokumenterne indeholdt specifikke oplysninger om samtlige risikovirksomheder, og at oplysningerne havde en sådan karakter at der, hvis de blev offentliggjort, ville være en nærliggende risiko for at de ville kunne anvendes til terrorformål. Det var derfor nødvendigt at undtage oplysningerne fra aktindsigt for at beskytte væsentlige hensyn til statens sikkerhed Ombudsmanden udtalte at risikovirksomheder er underlagt flere særlige regler om at offentligheden skal informeres om virksomhedernes forhold. Det er forudsat i reglerne at offentligheden får adgang til en række oplysninger af den type som skemaerne indeholdt. Derfor var det ombudsmandens opfattelse at mange af oplysningerne ikke var fortrolige og dermed heller ikke var omfattet af offentlighedslovens § 13, stk. 1, om undtagelse fra aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed. Ombudsmanden mente at det var kritisabelt at myndighederne i deres vurdering af spørgsmålet om aktindsigt i skemaerne ikke inddrog forudsætningen om indsigt for offentligheden i de særlige regler om risikovirksomheders forhold og dermed heller ikke tog stilli
Justitsministeriet · 10. september 2009En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt i ministres kalendere. Journalisten fik delvis aktindsigt i sagen, men ministeriet undtog i alt 7 dokumenter efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 10. Ministeriet skrev at det havde overvejet om de 7 dokumenter burde udleveres efter princippet om meroffentlighed, men mente ikke at der var grundlag for det. Ministeriet lagde vægt på de samme hensyn som dem der lå bag undtagelsesbestemmelserne i offentlighedslovens § 7 og § 10. Journalisten klagede til ombudsmanden over det delvise afslag på aktindsigt. Ombudsmanden udtalte at han ikke kunne kritisere at Justitsministeriet havde undtaget dokumenterne fra aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 10. I udtalelsen fremsatte ombudsmanden nogle generelle bemærkninger om afvejningen af de forskellige hensyn og om udformningen af begrundelsen ved afslag på meraktindsigt: (J.nr. 2009-1997-601).
Kommunerne · 12. februar 2009En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt. Der blev ikke nævnt navne, stednavne eller tidsperioder ved samtalen i bussen. I bussen sad også en pige som kendte støttepædagogen fordi hun havde været støttepædagog for pigens lillebror. Hun kunne høre samtalen og var sikker på at det var hendes lillebror der blev omtalt. Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. Ombudsmanden var uenig i kommunens opfattelse af reglerne om tavshedspligt. Han mente ikke støttepædagogen brød sin tavshedspligt ved – i anonyme vendinger – at omtale et konkret barn i et offentligt forum. Han lagde vægt på at det kun var dem der i forvejen kendte barnet og de konkrete omstændigheder der blev omtalt, der ville vide hvem barnet var. Ombudsmanden henstillede til kommunen at genoptage sagen og overveje om der var grundlag for påtalen. Kommunen skrev den 21. januar 2010 til mig at kommunen i den konkrete sag ville efterkomme henstillingen i min udtalelse, og at kommunen på den baggrund ville trække påtalen tilbage. (J.nr. 2008-3925-803).
Justitsministeriet · 16. juni 2008I forbindelse med to efterlysninger af en ung kvinde der var forsvundet og frygtedes dræbt, gav drabschefen oplysninger til pressen om kvindens rent personlige forhold. Begge efterlysninger blev bragt i en bestemt avis. Ved den anden efterlysning bragte avisen endnu mere detaljerede oplysninger om kvindens rent personlige forhold. Kvindens bror og en retshjælp politianmeldte drabschefen for at have brudt sin tavshedspligt. Statsadvokaten og Rigsadvokaten afviste at indlede efterforskning da videregivelsen af oplysningerne var nødvendig af hensyn til efterforskningen. Kvindens bror og retshjælpen klagede herefter til ombudsmanden. Myndighederne fastholdt over for ombudsmanden at videregivelsen af de rent personlige oplysninger var nødvendig af hensyn til efterforskningen. Ombudsmanden udtalte at udgangspunktet for videregivelse af oplysninger om rent personlige forhold må være at kun oplysninger der er strengt relevante, må videregives. Ombudsmanden var enig med Rigsadvokaten i at vurderingen af hvilke oplysninger der kunne videregives, afhang af et skøn. I forhold til den konkrete sag lagde ombudsmanden vægt på at mere detaljerede oplysninger om den forsvundne kvinde kunne være medvirkende til at skabe en særlig opmærksomhed om efterlysningen, dels i de kredse hvor kvinden færdedes, dels i offentligheden i almindelighed. Ombudsmanden lagde også vægt på at der ved den anden efte
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 3. juni 2008En journalist klagede til ombudsmanden over Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations delvise afslag på aktindsigt i dokumenterne vedrørende to internationale møder om udsendelse af afviste asylansøgere til Kosovo. Afslaget var begrundet i beskyttelsen af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller økonomiske interesser (offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2). De undtagne dokumenter og oplysninger var efter ministeriets opfattelse udarbejdet ud fra en forudsætning om diskretion, hvilket tilkendegivelser fra de deltagende lande også viste. Herudover afslog ministeriet meraktindsigt med henvisning til tavshedspligten. Ombudsmanden udtalte at spørgsmålet om meraktindsigt var uden selvstændig betydning for oplysninger undtaget efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, da retten til at afslå aktindsigt efter denne bestemmelse er sammenfaldende med tavshedspligten. Ombudsmanden bemærkede at det navnlig i relation til det ene af de to møder faktisk kun var et enkelt land som efterfølgende havde tilkendegivet over for ministeriet at oplysningerne var afgivet under forbehold for diskretion. De tre andre lande som udtalte sig til ministeriet om spørgsmålet, havde enten selv udleveret oplysningerne allerede eller var indstillet på at gøre dette imod et gebyr. Det afspejlede efter ombudsmandens opfattelse en betydelig tvivl om landenes indbyrdes forudsætninger
Justitsministeriet · 27. november 2007En statsadvokat indstillede efterforskningen i en sag hvor en politiassistent var mistænkt for uberettiget at videregive fortrolige oplysninger til personer med tilknytning til det kriminelle miljø. Statsadvokaten videregav i den forbi-delse oplysninger fremkommet under efterforskningen om politiassistenten til politimesteren i den politikreds hvor politiassistenten var ansat. Rigsadvokaten mente ikke at kunne kritisere videregivelsen, og politiassistenten klagede herefter til ombudsmanden. I en foreløbig redegørelse udtalte ombudsmanden at efter hans opfattelse måtte det være persondatalovens behandlingsregler der fandt anvendelse ved bedømmelsen af om videregivelsen var berettiget. Ombudsmanden mente at videregivelsen var berettiget efter persondatalovens regler. Da hverken statsadvokaten eller Rigsadvokaten havde bedømt spørgsmålet efter persondatalovens regler, forelagde ombudsmanden spørgsmålet for Datatilsynet inden han afgav sin endelige udtalelse. Datatilsynet udtalte at videregivelse i en situation som den foreliggende, hvor et brev var skrevet på edb og herefter printet ud og videregivet manuelt, skulle bedømmes efter forvaltningslovens og ikke efter persondatalovens regler. I sin endelige redegørelse fastholdt ombudsmanden at mest talte for at fastholde den opfattelse der var fremsat i den foreløbige redegørelse om at spørgsmålet skulle bedømmes efter persondataloven
Udenrigsministeriet · 1. januar 2006I forbindelse med behandlingen af en aktindsigtssag havde en journalist rejst spørgsmål om hvorvidt bekendtgørelsen om undtagelse af Investeringsfonden for Østlandene (IØ Fonden) fra offentlighedsloven havde tilstrækkelig hjemmel i offentlighedslovens § 3. Det var desuden journalistens opfattelse at IØ Fonden var omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger, og at anmodninger om aktindsigt i oplysninger hos fonden således også skulle vurderes efter denne lov. Ombudsmanden rejste spørgsmålene af egen drift over for Udenrigsministeriet og IØ Fonden. Ombudsmanden udtalte i sin endelige redegørelse i sagen at det var vanskeligt at se at betingelsen i offentlighedslovens § 3 om at bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 7-14 i almindelighed ville medføre at en begæring om aktindsigt kunne afslås, var opfyldt i forhold til alle fondens aktiviteter. Herudover udtalte ombudsmanden at det var betænkeligt at anerkende at fonden som sådant administrativt kunne undtages fra aktindsigt på grundlag af almene overvejelser om fondens karakter og formål. Ombudsmanden mente derfor at det var tvivlsomt om Udenrigsministeriets udnyttelse af bemyndigelsen i offentlighedslovens § 3, stk. 1, til generelt at undtage IØ Fonden fra aktindsigt holdt sig inden for det formål med bemyndigelsen som var angivet i lovforarbejderne. Ombudsmanden henstillede derfor at Udenrigsministeriet snarest ophævede be
Indenrigs- og Sundhedsministeriet · 1. januar 2005En journalist fik hos Lægemiddelstyrelsen indsigt i styrelsens bivirkningsindberetningssystem om bivirkninger for et bestemt lægemiddel. Det fremgik heraf at der i 2000-2003 havde været 4 indberetninger om bivirkninger ved lægemidlet. I forbindelse med en af indberetningerne ønskede journalisten oplyst hvilket hospital der havde foretaget indberetningen. Lægemiddelstyrelsen afslog dette med henvisning til at oplysningen ville kunne føre til identifikation af den behandlede patient. Indenrigs- og Sundhedsministeriet stadfæstede afslaget. Journalisten klagede herefter til ombudsmanden. Ombudsmanden udtalte at oplysninger om en persons helbredsforhold er fortrolige og underlagt tavshedspligt. Videregivelse af sådanne oplysninger vil imidlertid ikke indebære et brud på tavshedspligten hvis videregivelsen sker i helt anonymiseret form. Ombudsmanden havde vanskeligt ved at se at kendskab til det hospital der havde indberettet bivirkningen, indebar at offentligheden kunne få kendskab til den pågældende patients identitet. Ombudsmanden bemærkede i den forbindelse at selv om offentliggørelse af hospitalets navn måtte føre til henvendelser til hospitalet fra offentlighedens side, var sundhedspersonalet undergivet tavshedspligt. Sådanne henvendelser kunne vel derfor ikke indebære en øget risiko for at patientens identitet blev røbet. Ombudsmanden henstillede på denne baggrund til Indenrig
Erhverv · 1. januar 2005Et luftfartsselskab klagede over at Forbrugerombudsmanden via Forbrugerstyrelsens hjemmeside havde offentliggjort en sag hvori Forbrugerombudsmanden havde meldt selskabet til politiet. Offentliggørelsen af sagen var sket med angivelse af selskabets navn. Ombudsmanden fastslog at reglerne om tavshedspligt ikke i sig selv var til hinder for offentliggørelsen. Ombudsmanden udtalte imidlertid at det følger af det almindelige forvaltningsretlige saglighedsprincip at en myndighed ikke uden hjemmel i lovgivningen eller (anden) saglig grund offentliggør oplysninger om en virksomhed som må anses for belastende for virksomheden. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til principperne i persondatalovens § 5. Herudover må det antages at en myndighed i disse situationer også er undergivet visse begrænsninger som følge af principperne om god forvaltningsskik. Under hensyn til at Forbrugerombudsmanden har hjemmel til i et vist omfang at offentliggøre sager, og til at offentliggørelsen var sket efter en konkret vurdering med inddragelse af relevante hensyn, mente ombudsmanden ikke at der var grundlag for kritik af Forbrugerombudsmanden. (J.nr. 2005-0061-303) FOB 2005 9-1 FOB 2005.309
Justitsministeriet · 1. januar 2004En vicekriminalkommissær ved Rigspolitichefen der var efterforskningsleder i en drabssag, udtalte sig offentligt om manglende mandskab til efterforskningen af sagen. En vicekriminalinspektør, ligeledes ved Rigspolitichefen, meddelte vicekriminalkommissæren at han ikke måtte udtale sig til pressen om interne forhold i en afdeling hos Rigspolitichefen. Vicekriminalinspektøren bekræftede på et spørgsmål fra vicekriminalkommissæren at han havde fået en "mundkurv". Efter bestemmelsen i ombudsmandslovens § 17, stk. 1, iværksatte ombudsmanden en undersøgelse. Ombudsmanden udtalte sig generelt om offentligt ansattes ytringsfrihed og udtalte om den konkrete sag at vicekriminalinspektøren ikke var berettiget til, på den måde det var sket, at meddele vicekriminalkommissæren begrænsninger i hans adgang til at udtale sig til pressen. Ombudsmanden mente det var beklageligt at Rigspolitichefen ikke på baggrund af de regler der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed, afgav en dækkende og juridisk korrekt udtalelse i sagen. Ombudsmanden noterede sig at Rigspolitichefen havde givet tilsagn om i fremtiden at være opmærksom på vigtigheden af at tjenstlige tilkendegivelser i f.eks. sager som den foreliggende formidles med den fornødne præcision. (J.nr. 2003-2449-815). FOB 2004 5-3 FOB 2004.190
Socialministeriet · 1. januar 1992A klagede over K Kommunes behandling af ham i forbindelse med, at kommunen ydede støtte til, at hans daværende hustru B tog ophold på døgninstitutionen D sammen med parrets yngste søn C. Ombudsmanden fandt, at kommunen burde have underrettet A om beslutningen om at yde støtte til C's ophold uden for hjemmet, da forældrene havde fælles forældremyndighed over C. For så vidt angik kommunens beslutning om at yde støtte til C's ophold på institutionen, fandt ombudsmanden, at A måtte anses som part. En afgørelse om, hvorvidt der skulle gives A aktindsigt, burde derfor have været truffet på grundlag af forvaltningsloven. Det tiltrådtes dog, at oplysningerne vedrørende støtten til B måtte vurderes efter offentlighedsloven. Kommunen havde i afslaget på aktindsigt henvist til den almindelige tavshedspligt i straffelovens § 152. Denne henvisning ansås for uberettiget, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 2, og offentlighedslovens § 14. Ombudsmanden henstillede på denne baggrund, at kommunen genoptog sagen til ny behandling. Socialministeriet havde meddelt, at det overordnede ressorttilsyn ikke gav Socialstyrelsen kompetence til at gå ind i en konkret bedømmelse af sagsforløbet i en personsag. Ombudsmanden udtalte hertil, at det måtte antages, at ministeriet har en ganske vidtgående adgang til inden for sit ressortområde at afgive vejledende udtalelser om lovgivningens indhold og anvendelse. U