Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02606
Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af straffesag Sjællandske Nyheder bragte i februar måned en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev frifundet for overtrædelse af straffelovens § 266 b. Personen klagede på egne vegne og på vegne af hans virksomhed til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen krænkede henholdsvis deres privatliv og omdømme.