· 24. marts 2023Påstande Kommuneqarfik Sermersooq har i sag BS-45495/2021-VLR nedlagt påstand om, at Lolland Kommune skal betale 11.310.157,40 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb. Lolland Kommune har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Lolland Kommune har nedlagt selvstændig påstand om, at Kommuneqarfik Sermersooq skal anerkende, at Kommuneqarfik Sermersooq er rette betalings- 3 kommune for Person 1, og at Kommuneqarfik Sermersooq dermed er forpligtet til at afholde udgifter vedrørende ydelser til Person 1. Kommuneqarfik Sermersooq har i sag BS-45497/2021-VLR nedlagt påstand om, at Randers Kommune skal betale 8.638.805,50 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb. Randers Kommune har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Randers Kommune har nedlagt selvstændig påstand om, at Kommuneqarfik Sermersooq skal anerkende, at Kommuneqarfik Sermersooq er rette betalings-kommune for Person 2, og at Kommuneq …
Resultat: Randers Kommune skal inden 14 dage til Kommuneqarfik Sermersooq betale 2.769.390 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021. Lolland Kommune skal inden 14 dage til Kommuneqarfik Sermersooq betale 2.413.851 kr. med procesrente fra den 10. februar 2021. Kommuneqarfik Sermersooq frifindes for de selvstændige påstande, der er nedlagt af Randers Kommune og Lolland Kommune. I sagsomkostninger skal Randers Kommune betale 254.000 kr
Social- og Ældreministeriet · 13. juli 2021Som tema for sine tilsynsbesøg i 2020 på voksenområdet fokuserede ombudsmanden på dømte personer med udviklingshandicap. I den forbindelse undersøgte ombudsmanden, i hvilket omfang kommunerne skal føre et kriminalpræventivt tilsyn med dømte personer med udviklingshandicap efter retssikkerhedslovens § 16 a, og hvad pligten til at føre et kriminalpræventivt tilsyn nærmere indebærer. Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte Social- og Ældreministeriets opfattelse af, at tilsynspligten efter bestemmelsen kun indtræder, når det er bestemt direkte ved dom eller kendelse mv., at en person skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Ombudsmanden bemærkede, at dette i praksis indebærer, at tilsynspligten ikke omfatter personer, der er frihedsberøvede, fordi de er dømt til anbringelse i en institution. Ombudsmanden havde heller ikke grundlag for at tilsidesætte Social- og Ældreministeriets opfattelse, hvorefter retssikkerhedslovens § 16 a ikke forpligter kommunerne til som led i tilsynet at iværksætte kriminalpræventive indsatser over for de personer, som er omfattet af denne bestemmelse. Retssikkerhedslovens § 16 a afløste imidlertid en tilsynsbestemmelse, der også omfattede personer, som var dømt til anbringelse i en institution, og det var udtrykkeligt anført i forarbejderne til bestemmelsen, at den – bortset fra en særregel om personer, der efter retskendelse skal underkastes menta
Indenrigsforhold · 1. januar 1983Af egen drift iværksat en undersøgelse i anledning af, at den mindreårige A næsten uafbrudt i i alt 48 døgn var bæltefikseret på et psykiatrisk hospital, mens myndighederne behandlede spørgsmålet om en ændret anbringelse af ham. Fundet det uforsvarligt, at sundhedsstyrelsen ikke straks efter modtagelsen af en klage fra A over de første 14 dages bæltefiksering iværksatte en undersøgelse af klagen. Endvidere fundet, at oplysninger om den fortsatte bæltefiksering af A burde have givet anledning til, at justitsministeriet straks havde undersøgt muligheden for, at en ændret anbringelse af A kunne ske på et tidligere tidspunkt, end der hidtil havde været udsigt til. Endelig fundet det meget kritisabelt, at sundhedsstyrelsen tog stilling til A's klage uden forinden at have iværksat en nærmere undersøgelse, samt fundet det beklageligt, at sundhedsstyrelsens afgørelse af A's klage fik en udformning, der umiddelbart måtte efterlade det indtryk, at en sådan undersøgelse var foretaget. Efter ombudsmandslovens § 10, stk. 1, jfr. instruks for folketingets ombudsmand, § 11, henledt folketingets retsudvalg og indenrigsministerens opmærksomhed på forholdene vedrørende sundhedsstyrelsens sagsbehandling. Henstillet til indenrigsministeren, at der snarest blev taget skridt til udsendelse af generelle retningslinjer for tvangsmidlers anvendelse på de psykiatriske sygehuse. (J. nr. 1982-361-618).