· 22. februar 2022Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 4. januar 2019. Sagen drejer sig om erstatning og om forhold under sagsøgers afsoning i Fængsel af dom til forvaring, hvor sagsøger, der har foretaget juridisk kønsskifte til kvinde, behandles som mand og ikke som kvinde. Sagsøger har fremsat følgende påstande: Påstand 1: 2 De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under sit ophold i de sagsøgtes institutioner ikke skal nøgenvisiteres i nærvær af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale. Påstand 2: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under sit ophold i de sagsøgtes institutioner ikke skal afgive urinprøve i nærvær af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale. Påstand 3: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger både mundtligt som skriftligt af de sagsøgte, herunder af de sagsøgtes personale, skal tiltales med det stedord, som hendes juridiske køn tilsiger, hvilket vil sige "hun", "hende" mv. Påstand 4: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under sit ophold i de sagsøgtes institutioner ikke skal placeres på en afd …
Resultat: De sagsøgte, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængsel, frifindes, dog skal de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Sagsøger, både mundtligt som skriftligt af de sagsøgte, herunder af de sagsøgtes personale, skal tiltales med det stedord, som hendes juridiske køn tilsiger, hvilket vil sige "hun", "hende" mv. Sagsøger skal inden 14 dage betale 25.000 kr. til Direktoratet for Kri-minalforsorgen og 31.250 kr. til Fængsel. Sag
· 4. juni 2014Sagen vedrører en række indgreb mod Sagsøger i form af indsættelse i sikrings-celle, indsættelse i observationscelle, overførsel mellem institutioner under kriminalforsor-gen, udelukkelse fra fællesskab og magtanvendelse fra fængselspersonalet i tiden fra Sagsøger ved Højesterets dom af 15. marts 1999 blev idømt forvaring, og til han den 26. maj 2009 blev overført til Sikringsafdelingen på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjæl-land. Sagen vedrører herudover påstået mangelfuld efterforskning af indgrebenes beretti-gelse og et under hovedforhandlingen fremsat anbringende om manglende krav på aktind-sigt i begrundelserne for udelukkelse fra fællesskab. Sagsøger har under hoved-forhandlingen meddelt, at påstandene alene vedrører de indgreb, der er foretaget fra og med indsættelsen i sikringscelle den 10. august 2003. Det er ved indledningen af hovedforhandlingen oplyst, at Sagsøger har søgt fri proces. Efter det den 26. maj 2014 oplyste er et tidligere meddelt afslag hjemvist til fornyet behandling. Der er således endnu ikke truffet afgørelse herom. - 4 - Sagsfremstilling Forvaringsdommen Ve …
Resultat: I forhold 1 frifindes tiltalte, Sagsøger. I forhold 2 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. I forhold 3 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. - 97 - Sanktion Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været util-regnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom. Retten har lagt vægt på Retslægerådets erklæringer
Ministeriet for Ligestilling og Kirke · 2. oktober 2011Et tidligere medlem af et menighedsråd klagede til ombudsmanden i en sag om tab af sin valgbarhed. Tabet af valgbarheden var sket som følge af en voldshandling. Det gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger at biskoppen i sin afgørelse havde lagt vægt på at volden blev udført mod et andet menighedsrådsmedlem i en diskussion om et emne der dels hørte til menighedsrådsarbejdet, dels handlede om de grundlæggende demokratiske regler for valg til menighedsråd. Det gav heller ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger at Kirkeministeriet i sin afgørelse havde lagt vægt på at voldshandlingen og de omstændigheder handlingen fandt sted under, ikke var forenelige med ansvaret for at løse de opgaver et menighedsrådsmedlem er pålagt. Myndighedernes bemærkninger om praksis på området, herunder anvendelsen af den, gav heller ikke på det foreliggende grundlag ombudsmanden anledning til bemærkninger. Ombudsmanden mente derimod at Kirkeministeriet havde taget endelig stilling til spørgsmålet om menighedsrådsmedlemmets valgbarhed på et utilstrækkeligt grundlag. Ombudsmanden overvejede derfor om han på grund af fejlen skulle bede Kirkeministeriet om at genoptage spørgsmålet om medlemmets valgbarhed. Efter ombudsmandens opfattelse var der imidlertid ikke udsigt til at en inddragelse af det yderligere grundlag i den foreliggende sag ville føre til et andet resultat for så vidt angik spørgs