Myndigheder 8
· 26. juni 2026Om ret til at indgå ægteskab Ikke krav på udgangs- eller besøgstilladelse med henblik på at indgå ægteskab Sag BS-62061/2025-HJR Dom afsagt den 26. juni 2026 Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 mod Storstrøm Fængsel og Styrelsen for Danmarks Fængsler Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 afsoner fængsel på livstid for bl.a. seksuelt overgreb af særlig farlig karakter, drab og efterfølgende usømmelig behandling af liget. Han har været frihedsberøvet i sagen siden august 2017. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 fik kontakt med hinanden i begyndelsen af 2018, hvor Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 som 17-årig skrev et brev til Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 i fængslet. De skrev efterfølgende breve til hinanden og talte i telefon. De har aldrig mødt hinanden. I oktober 2022 anmodede Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 om tilladelse til, at fængselspræsten kunne vie dem. Appellant 1, tidligere Sagsøger 2 fik afslag på at besøge Appellant 2, tidligere Sagsøger 1, så de kunne indgå ægtes …
Resultat: Storstrøm Fængsel og Styrelsen for Danmarks Fængsler frifindes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsret og Højesteret til nogen anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 26-06-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Claus Allan Bonnez, Advokat (H) Paw Bladt Fruerlund
· 30. maj 2023Påstande Appellant, tidligere Sagsøger har gentaget sin påstand for byretten om, at de indstævnte, Storstrøm Fængsel og Kriminalforsorgen, skal betale 75.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger med tillæg af procesrente fra den 31. marts 2021. Storstrøm Fængsel og Kriminalforsorgen har påstået dommen stadfæstet. Sagsfremstilling 2 Appellant, tidligere Sagsøger blev ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 2. fe-bruar 2017 idømt fængsel i 4 år og en tillægsbøde på 20.612.000 kr. for berigel-seskriminalitet. Appellant, tidligere Sagsøger ankede dommen til formildelse. Af mentalerklæring af 25. januar 2018 udarbejdet til brug for den pågældende ankesag fremgår bl.a.: ” Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg og kan ikke antages at have væ-ret dette på tidspunktet for det påsigtede. Han findes klinisk begavet højt i normalområdet. Han lider ikke af epilepsi. Han var ikke påvirket af alkohol, misbrugsstoffer eller medicin på tidspunktet for påsigtede, der er forløbet over en årrække. Observanden er opvokset i By med samlevende forældre og en yngre søster under trygge forho …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 dage betale 20.000 til Direktoratet for Kriminalforsorgen og 20.000 kr. Storstrøm Fængsel. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 30-05-2023 kl. 10:01 Modtagere: Indstævnte Storstrøm Fængsel, Advokat (H) Claus Allan Bonnez, Appellant, tidligere Sagsøger, Indstævnte Kriminalforsorgen, Advokat
· 11. januar 2023Sagen angår, om afslag på ledsaget udgang til en livstidsdømt afsoner strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7, stk. 1, om for-bud mod straf og strafskærpelse med tilbagevirkende kraft. Ved Retten i Næstveds dom af 8. juli 2016 blev Sagsøger for to tilfælde af manddrab, brandstiftelse og usømmelig behandling af lig straffet med fængsel på livstid. Sagsøger blev anset for omfattet af straffelovens § 69, men der kunne ikke peges på nogen foranstaltning, jf. straffe-lovens § 68, 2. pkt., til imødegåelse af en formentlig vis risiko for fremtidig li-geartet kriminalitet som mere formålstjenlig end straf. Dommen blev den 21. december 2016 stadfæstet af Østre Landsret. Under forløbet forsøgte 2 Sagsøger to gange at undvige, første gang den 26. oktober 2015 fra Holbæk arrest og anden gang den 12. oktober 2016 fra politiet. Den 21. januar 2021 og 7. juli 2021 traf Direktoratet for Kriminalforsorgen afgø-relse om at meddele Sagsøger afslag på ledsaget udgang. Begge afslag blev meddelt i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og § 46, stk. …
Resultat: Landsretten afviser at behandle sagen i 1. instans og sender sagen til byretten til fortsat behandling.
· 22. februar 2022Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 4. januar 2019. Sagen drejer sig om erstatning og om forhold under sagsøgers afsoning i Fængsel af dom til forvaring, hvor sagsøger, der har foretaget juridisk kønsskifte til kvinde, behandles som mand og ikke som kvinde. Sagsøger har fremsat følgende påstande: Påstand 1: 2 De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under sit ophold i de sagsøgtes institutioner ikke skal nøgenvisiteres i nærvær af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale. Påstand 2: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under sit ophold i de sagsøgtes institutioner ikke skal afgive urinprøve i nærvær af mandligt personale, som ikke er sundhedspersonale. Påstand 3: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger både mundtligt som skriftligt af de sagsøgte, herunder af de sagsøgtes personale, skal tiltales med det stedord, som hendes juridiske køn tilsiger, hvilket vil sige "hun", "hende" mv. Påstand 4: De sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger under sit ophold i de sagsøgtes institutioner ikke skal placeres på en afd …
Resultat: De sagsøgte, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Fængsel, frifindes, dog skal de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Sagsøger, både mundtligt som skriftligt af de sagsøgte, herunder af de sagsøgtes personale, skal tiltales med det stedord, som hendes juridiske køn tilsiger, hvilket vil sige "hun", "hende" mv. Sagsøger skal inden 14 dage betale 25.000 kr. til Direktoratet for Kri-minalforsorgen og 31.250 kr. til Fængsel. Sag
Social- og Ældreministeriet · 28. august 2021Som tema for sine tilsynsbesøg i 2020 på voksenområdet fokuserede ombudsmanden på dømte personer med udviklingshandicap. I forbindelse med tilsynsbesøgene blev ombudsmanden bekendt med, at nogle botilbud overvågede eller havde overvåget domsanbragte beboere med henblik på at sikre, at beboerne opholdt sig på botilbuddet. På ét botilbud kunne det f.eks. ske, ved at personalet om natten enten gik ind til eller låste sig ind til beboeren, eller ved at beboeren sov med gardinerne trukket fra, så personalet kunne se ind til beboeren. Ombudsmanden rejste på den baggrund en egen drift-undersøgelse over for Social- og Ældreministeriet vedrørende hjemlen til generelt at overvåge dømte beboere på botilbud. Ombudsmanden var enig med ministeriet i, at der ikke er hjemmel til, at et botilbud for at hindre undvigelse generelt kan overvåge beboere på boligarealer, som den enkelte beboer alene råder over, ved at skaffe sig adgang til beboerens bolig uden samtykke eller kræve, at beboerne indretter sig således, at det er muligt for personalet at kigge ind i boligen udefra. Ombudsmanden henstillede til ministeriet at sikre, at botilbuddene gøres opmærksom på, at de ikke for at hindre undvigelse har hjemmel til uden samtykke på denne måde at overvåge beboere anbragt i henhold til dom, medmindre der er truffet beslutning om indelåsning af en beboer efter serviceloven. (Sag nr. 20/05190)
Social- og Ældreministeriet · 13. juli 2021Som tema for sine tilsynsbesøg i 2020 på voksenområdet fokuserede ombudsmanden på dømte personer med udviklingshandicap. I den forbindelse undersøgte ombudsmanden, i hvilket omfang kommunerne skal føre et kriminalpræventivt tilsyn med dømte personer med udviklingshandicap efter retssikkerhedslovens § 16 a, og hvad pligten til at føre et kriminalpræventivt tilsyn nærmere indebærer. Ombudsmanden kunne ikke tilsidesætte Social- og Ældreministeriets opfattelse af, at tilsynspligten efter bestemmelsen kun indtræder, når det er bestemt direkte ved dom eller kendelse mv., at en person skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Ombudsmanden bemærkede, at dette i praksis indebærer, at tilsynspligten ikke omfatter personer, der er frihedsberøvede, fordi de er dømt til anbringelse i en institution. Ombudsmanden havde heller ikke grundlag for at tilsidesætte Social- og Ældreministeriets opfattelse, hvorefter retssikkerhedslovens § 16 a ikke forpligter kommunerne til som led i tilsynet at iværksætte kriminalpræventive indsatser over for de personer, som er omfattet af denne bestemmelse. Retssikkerhedslovens § 16 a afløste imidlertid en tilsynsbestemmelse, der også omfattede personer, som var dømt til anbringelse i en institution, og det var udtrykkeligt anført i forarbejderne til bestemmelsen, at den – bortset fra en særregel om personer, der efter retskendelse skal underkastes menta
Vis alle 8
· 4. juni 2014Sagen vedrører en række indgreb mod Sagsøger i form af indsættelse i sikrings-celle, indsættelse i observationscelle, overførsel mellem institutioner under kriminalforsor-gen, udelukkelse fra fællesskab og magtanvendelse fra fængselspersonalet i tiden fra Sagsøger ved Højesterets dom af 15. marts 1999 blev idømt forvaring, og til han den 26. maj 2009 blev overført til Sikringsafdelingen på Psykiatrihospitalet Nykøbing Sjæl-land. Sagen vedrører herudover påstået mangelfuld efterforskning af indgrebenes beretti-gelse og et under hovedforhandlingen fremsat anbringende om manglende krav på aktind-sigt i begrundelserne for udelukkelse fra fællesskab. Sagsøger har under hoved-forhandlingen meddelt, at påstandene alene vedrører de indgreb, der er foretaget fra og med indsættelsen i sikringscelle den 10. august 2003. Det er ved indledningen af hovedforhandlingen oplyst, at Sagsøger har søgt fri proces. Efter det den 26. maj 2014 oplyste er et tidligere meddelt afslag hjemvist til fornyet behandling. Der er således endnu ikke truffet afgørelse herom. - 4 - Sagsfremstilling Forvaringsdommen Ve …
Resultat: I forhold 1 frifindes tiltalte, Sagsøger. I forhold 2 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266. I forhold 3 findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. - 97 - Sanktion Der er afgivet 12 stemmer for, at tiltalte på gerningstidspunktet har været util-regnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må sidestilles med sindssygdom. Retten har lagt vægt på Retslægerådets erklæringer
Justitsministeriet · 1. januar 1982Henstillet til justitsministeren, at det ved en ændring af (eller tilføjelse til) de gældende cirkulærer om indsattes/varetægtsarrestanters adgang til brevveksling og besøg m.v. præciseres, i hvilket omfang de deri indeholdte bestemmelser finder anvendelse med hensyn til varetægtsarrestanter, der i medfør af retsplejelovens § 777 er anbragt i strafudståelsesanstalt (J. nr. 1981-375-615).