· 16. marts 2021Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 23. december 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøg-te har udvist en sådan grad af uagtsomhed ved afgivelse af forklaring under en straffesag mod sagsøger, at sagsøgte skal betale godtgørelse for tort til sagsøgeren, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1. Sagsøger, har fremsat påstand om, at Sagsøgte, skal betale 30.000,00 kr. med procesrente fra den 23. december 2019, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb. Sagsøgte, har fremsat påstande: Principalt: afvisning, idet sagen ikke er anlagt mod rette sagsøgte. Subsidiært: Afvisning, idet sagsøgtes forklaring er endeligt prøvet og afgjort ved Rigsadvokatens afgørelse af 30. august 2019. Mere subsidiært: Frifindelse. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Parterne er ikke momsregistrerede. Oplysningerne i sagen 2 Det fremgår af sagen, at sagsøgeren ved dom afsagt af Retten i Nykøbing Fal-ster den 10. november 2017 blev fundet skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt. og § 163, jf. bekendtgørelse …
· 31. marts 2020Sagens baggrund og parternes påstande ..................................................................... 4 Oplysningerne i sagen ................................................................................................ 6 De sagsøgtes roller i selskabet .............................................................................................. 6 Kontrakter ............................................................................................................................. 7 Mavi................................................................................................................................... 7 Asolar ................................................................................................................................ 9 Olprim ..............................................................................................................................12 Stara Pazova .....................................................................................................................14 Udenlandsk virksomhed .................................. …
Social- Børne- og Integrationsministeriet · 21. november 2013En kommune modtog en anonym anmeldelse om, at en kvinde og en mand, der begge modtog sociale ydelser som ”reelt enlige”, levede i et ægteskabslignende forhold. Som følge af anmeldelsen undersøgte kommunen kvindens og mandens forhold. Kommunen traf herefter afgørelse om, at kvinden skulle tilbagebetale økonomisk fripladstilskud og ordinært og ekstra børnetilskud for en periode, ligesom kommunen traf afgørelse om, at manden skulle tilbagebetale ordinært og ekstra børnetilskud for samme periode. Det sociale nævn stadfæstede disse afgørelser. Som begrundelse for afgørelserne henviste myndighederne til, at de vurderede, at kvinden og manden i den pågældende periode ikke havde været reelt enlige, og at de havde modtaget ydelserne i ond tro og med urette. Kvinden og manden klagede begge til ombudsmanden, der afsluttede sagerne over for dem, med henvisning til at klageinstansen burde have mulighed for at tage stilling til enkelte nærmere angivne forhold, der vedrørte det grundlæggende spørgsmål om parternes ret til ydelserne, og som følge heraf også spørgsmålet om kravene om tilbagebetaling. Klagerne blev samtidig sendt til det sociale nævn som en anmodning fra kvinden og manden om, at klageinstansen meddelte dem en stillingtagen til de anførte forhold. Ombudsmanden bad om underretning om svaret til kvinden og manden. Ombudsmanden modtog herefter underretning fra Ankestyrelsen – som i
Justitsministeriet · 1. januar 1982Over for justitsministeriet fremhævet det ønskelige i, at der i det notat, som blev udsendt sammen med ministeriets cirkulære af 9. juni 1982 om nedsættelse af straffen for personer, som før 1. juli 1982 er idømt ubetinget frihedsstraf for visse berigelsesforbrydelser, og som endnu ikke har afsonet straffen, var redegjort nærmere for de tilfælde af dokumentfalsk i berigelsesøjemed, som efter en konkret vurdering måtte sidestilles med den kriminalitet, der er omhandlet i straffelovens § 286, stk. 2, og derfor ikke omfattet af benådningsordningen. (J. nr. 1982-803-614).
Socialministeriet · 1. januar 1980Udtalt, at den sociale ankestyrelses afgørelse, hvorved ankestyrelsen tiltrådte et afslag på en ansøgning om bistandshjælp i henhold til bistandslovens § 37 til en person, der var tilmeldt Københavns universitet, hvilede på et tvivlsomt retligt grundlag. Jeg fandt dog ikke grundlag for at formulere min tilkendegivelse som en kritik af ankestyrelsen. Henstillet til Københavns overpræsidium, at en ansøgning fra den pågældende om fri proces i en sag, som han agtede at anlægge mod ankestyrelsen vedrørende hans adgang til at modtage bistandshjælp, blev imødekommet. (J. nr. 1979-662-053).