· 2. juni 2026Om forældremyndighed Fælles forældremyndighed skulle ikke ophæves Sag BS-49983/2025-HJR Dom afsagt den 2. juni 2026 Far mod Mor Sagen angik, om den fælles forældremyndighed over Barn skulle ophæves, således at forældremyndigheden blev tillagt Mor alene. Hovedspørgsmålet var, om der var holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kunne samarbejde om Barns forhold til hans bedste, og hvad der ville være bedst for Barn, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4. Mor og Far var samlevende, da hun blev gravid med Barn i 2022. I januar 2023 blev samlivet ophævet. Barn blev født Dato 2023, og Mor og Far fik fælles forældremyndighed. Far var straffet for bl.a. narkotikakriminalitet og simpel vold og afsonede ubetinget fængselsstraf på i alt 5 år og 3 måneder. Højesteret bemærkede, at der ikke var oplysninger i sagen om, at Far havde modarbejdet beslutninger vedrørende Barn eller havde undladt at reagere på henvendelser vedrørende Barns forhold. Der var således ikke påvist aktuelle samarbejdsproblemer, og Højesteret fastslog, at der heller ikke i øvrigt var oplysninger i sagen, som gav holde …
Resultat: Mor og Far skal fortsat have fælles for-ældremyndighed over Barn, født Dato 2023. Ingen part skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen. 16 Publiceret til portalen d. 02-06-2026 kl. 12:00 Modtagere: Advokat (H) Janny Lundhus Mikkelsen, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Far, Mor
· 18. juli 2025Påstande Appellanten, Mor, har gentaget sin påstand for familie-retten om, at den fælles forældremyndighed over Barn ophæves og tillægges hende alene. Indstævnte, Far, har påstået dommen stadfæstet. Far har fri proces under anken. Supplerende sagsfremstilling 2 Der er under sagen fremlagt udskrift af dom af 10. december 2024 fra Retten i Holstebro. Ifølge dommen blev Far idømt fængsel i 3 år og 6 måneder for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. ved besiddelse af kokain med henblik på overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag i 2020, 2021 og 2024 og overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, begået den 17. februar 2021. Det fremgår tillige af dommen, at Far tidligere er straffet to gange for vold, senest ved dom af 3. september 2018 med betinget fængsel i 60 dage med vilkår om samfundstjeneste, og at han ved dom af 18. december 2023 blev idømt 1 år og 9 måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191. Det fremgår af en tidsbegrænset fuldmagt udstedt til Mor af Far, at han meddeler hend …
Resultat: Familierettens dom ændres således, at den fælles forældremyndighed over Barn ophæves og fremover tillægges Mor alene. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen. Publiceret til portalen d. 18-07-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (H) Janny Lundhus Mikkelsen, Familieretshuset Familieretshuset, Indstævnte Far, Advokat (H) Mor, Appellant Mor
Justitsministeriet · 1. januar 2006En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel. Direktoratet traf afgørelse om at han skulle afsone sin straf på en afdeling for negativt stærkt styrende indsatte i et lukket fængsel. Direktoratet begrænsede begrundelsen i forhold til den indsatte, men oplyste dog at direktoratet ved afgørelsen havde lagt vægt på at den indsatte måtte antages at have eller for nyligt at have haft et tilhørsforhold til en rockergruppering. Da der var tale om en forholdsvis indgribende afgørelse af bebyrdende karakter, måtte der efter ombudsmandens opfattelse kræves et oplysningsgrundlag hvorved der blev dokumenteret en overvejende sandsynlighed for rockertilknytningen. I det konkrete tilfælde lagde ombudsmanden til grund at myndighederne ikke havde været i stand til at præstere tilstrækkeligt dokumenterbare oplysninger om (fortsat) rockertilknytning for den indsatte. Der havde således ikke efter ombudsmandens opfattelse været det fornødne grundlag for at anse den indsatte for rockerrelateret med den konsekvens at han blev placeret i en afdeling for negativt stærkt styrende indsatte. Ombudsmanden udtalte endvidere at han var enig med Direktoratet for Kriminalforsorgen i at direktoratet kunne begrænse begrundelsen i en sag som den foreliggende, og i at direktoratet til trods for bestemmelsen i forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., kunne give en nærmere begrundelse for
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration · 1. januar 2004En udvist udlænding havde gennem mere end to år boet hos sin hustru. Udlændingestyrelsen traf afgørelse om at han skulle tage ophold i Center Sandholm. Det skete efter en ændring af udlændingeloven hvorefter bestemmelser om at udlændinge med såkaldt tålt ophold skulle tage ophold i Center Sandholm, også skulle gælde for udlændinge udvist ved dom. Udlændingens advokat klagede til ombudsmanden over Udlændingestyrelsens afgørelse. Ombudsmanden udtalte at Udlændingestyrelsens afgørelse savnede fornøden hjemmel. For at en myndighed kan træffe afgørelse af en så indgribende karakter, kræves en forholdsvis klar hjemmel. En sådan klar hjemmel var der efter ombudsmandens mening ikke. Ombudsmanden henstillede til Udlændingestyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse. Den 2. marts 2005 modtog jeg kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen af 9. november 2004. Ved afgørelsen bestemte Udlændingestyrelsen at udlændingen med tilladelse fra styrelsen kunne genindlogere sig hos sin hustru. (J.nr. 2004-2600-649). FOB 2004 10-4 FOB 2004.311
Justitsministeriet · 1. januar 1988Henstillet til Justitsministeriet at meddele visum til en kvinde, hvis ægtefælle afsonede en længerevarende frihedsstraf her i landet. (J. nr. 1987-1580-613).
Justitsministeriet · 1. januar 1986Ikke fundet grundlag for at kritisere justitsministeriets opfattelse, hvorefter 1 års fristen for meddelelse af tredjeinstansbevilling efter retsplejelovens § 966, stk. 1, måtte anses for overskredet, under hensyn til at der ikke kunne anses at foreligge den fornødne kontinuitet mellem klagerens henvendelse til ministeriet og en række forudgående ansøgninger om tredjeinstansbevilling. (J. nr. 1986-600-68).
Vis alle 9
Justitsministeriet · 1. januar 1982I en sag om udvisning efter strafudståelse af en kvindelig thailandsk statsborger, der opholdt sig her i landet med sine to mindreårige børn, henstillet til justitsministeriet, at der blev taget kontakt med det lokale børne- og ungdomsnævn med henblik på, at der - inden udvisningen eventuelt blev effektueret - blev søgt skabt klarhed over børnenes forhold i forbindelse med udvisningen. (J. nr. 1982-260-613).
Justitsministeriet · 1. januar 1980Udtalt over for justitsministeriet og tilsynet med udlændinge, at det var urigtigt, når tilsynet og ministeriet havde anset udlændingelovens § 4, stk. 1, nr. 3, jfr. § 2, stk. 1, nr. 6, for anvendelig som grundlag for udvisning af en udlænding. (J. nr. 1980-767-613).
Justitsministeriet · 1. januar 1980Kritiseret, at direktoratet for kriminalforsorgen ikke på et tidligere tidspunkt havde søgt oplysning fra statsfængslet i Horsens om, til hvilket tidspunkt en ansøgning om udgangstilladelse var søgt, og - efter at have fået oplysning herom - havde fremskyndet sagens behandling. (J. nr. 1980-820-614).