Straffeloven

Straffeloven § 281

2 publikationer om § 281 i straffeloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Myndigheder 2

· 12. oktober 2009

Sag vedrører spørgsmålet om omfanget af sagsøgtes hæftelse for hævninger på betalingskort

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der er anlagt den 25. marts 2008, vedrører spørgsmålet om omfanget af sagsøgtes hæftelse for hævninger på betalingskort. Sagsøgerens påstand er følgende: Principalt:Sagsøgte, dømmes til at betale sagsøgeren, Kuwait Petroleum (Danmark), 11.725,17 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2008 til betaling sker. Subsidiært:Sagsøgte, dømmes til at betale sagsøgeren 8.554,79 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2008 til betaling sker. Mest subsidiærtSagsøgte, dømmes til at betale sagsøgeren 1.754,79 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2008 til betaling sker. Sagsøgtes påstand er frifindelse mod betaling af 554,79 kr., subsidiært fri-findelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af sagsøger. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-lovens § 218 a, stk. 2. Sagsøger udstedte den 13. marts 2007 et betalingskort til sagsøgte. I december 2007, kort før jul, flyttede Person ind hos sagsøgte. Påstandsbeløbet svarer til saldo på betalingskortkontoen efter hæ … Resultat: Sagsøgte, betaler inden 14 dage til sagsøgeren, Kuwait Petroleum (Danmark), 11.725,17 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2008 til betaling sker. Hver part bærer egne omkostninger. Dommer STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

Justitsministeriet · 1. januar 2006

Hjemmelsangivelse ved påtaleopgivelse

En advokat klagede over at en politimester – og i 2. instans vedkommende statsadvokat – i en sag havde opgivet påtale efter retsplejelovens § 721, stk. 1 nr. 2, i stedet for § 721, stk. 1, nr. 1. Efter en gennemgang af sagens akter lagde ombudsmanden til grund at politimesteren ved løsladelsen af manden havde ment at den pågældende sigtedes kontakt med de øvrige sigtede i sagen kun havde været tilfældig. Ombudsmanden udtalte at anvendelsen af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, som hjemmel for påtaleopgivelse ikke er forbeholdt de tilfælde hvor anklagemyndigheden ikke – på tidspunktet for sigtelsen – har grund til at sigte vedkommende. Det kan heller ikke kræves at der efterfølgende er tilvejebragt et positivt (sikkert) bevis for sigtedes uskyld. For at anvende § 721, stk. 1, nr. 2, som hjemmel skal der have været i hvert fald et minimum af tvivl om vedkommendes rolle i sagen. Dette var ikke var tilfældet i den foreliggende sag. Det var således ombudsmandens opfattelse at sigtelsen mod den pågældende havde vist sig grundløs, og at påtaleopgivelsen derfor skulle være sket med henvisning til § 721, stk. 1, nr. 1. På baggrund af at Rigsadvokaten – efter at have gennemgået ombudsmandens foreløbige redegørelse om sagen – omgjorde sagen sådan at påtaleopgivelsen skete efter bestemmelsens nr. 1, foretog ombudsmanden sig ikke mere i sagen. (J.nr. 2005-2733-611). FOB 2006 5-2 FOB 2006