Serviceloven § 159

§§ 159 og 160 i serviceloven indeholder bestemmelser om betalingsforpligtelse.

§ 159 indeholder en bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte regler om, at forældrene betaler for døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår videre, at der ikke kan fastsættes betaling for et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a i serviceloven.

Efter § 160 betaler den unge for døgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1, og § 76 a, stk. 2, og for udslusningsophold efter § 76, stk. 3, nr. 3, efter regler, der fastsættes af social- og boligministeren i en bekendtgørelse.

Efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen iværksætte hjælp til et barn eller en ung ved anbringelse uden for hjemmet. Tilsvarende gælder efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet for børn og unge omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

§§ 76 og 76 a i serviceloven vedrører efterværn. Efter § 76, stk. 3, nr. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om opretholdt anbringelse som efterværn. Tilsvarende afgørelse kan træffes efter § 76 a, stk. 2, for unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Efter § 76, stk. 3, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om en udslusningsordning som efterværn.

Det foreslås, at §§ 159 og 160 ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil betyde, at serviceloven ikke vil indeholde bestemmelser om betalingsforpligtelsen for anbringelser og for efterværn i form af opretholdte anbringelser og udslusningsordninger.

Den foreslåede ophævelse er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, herunder anbringelser og efterværn, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det findes i den sammenhæng hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder om betalingsforpligtelsen, kommer til at fremgå af barnets lov.

Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med, at § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven om anbringelser og § 76, stk. 3, nr. 1 og 3, og § 76 a, stk. 2, i serviceloven om efterværn med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført som § 43, stk. 1, nr. 7, og §§ 113-121 i barnets lov.

Bestemmelserne om betalingsforpligtelse i § 159 og 160 i serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført alene med sproglige og tekniske ændringer som §§ 187 og 188 i barnets lov. Den foreslåede ophævelse af §§ 159 og 160 i serviceloven vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, til §§ 43, 113-121, 187 og 188 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Efter § 159 i serviceloven kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om, at forældrene og barnet eller den unge betaler for et døgnophold, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a i serviceloven.

Bemyndigelsen i servicelovens § 159 er udmøntet i den gældende betalingsbekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. juli 2019, og som erstatter den tidligere betalingsbekendtgørelse. Den gældende betalingsbekendtgørelse fastsætter regler om bl.a. forældrenes betaling for opholdet ved anbringelse af børn og unge under 18 år uden for hjemmet.

Der er ikke i den gældende betalingsbekendtgørelse fastsat regler, som giver kommunerne adgang til at træffe afgørelse om børn og unge under 18 års egenbetaling for døgnophold, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der har tidligere været fastsat regler herom, men disse regler blev ophævet ved den gældende betalingsbekendtgørelses ikrafttræden den 1. juli 2019.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 159 ændres, så henvisningen til ”barnet eller den unge” udgår.

Ændringen vil betyde, at social- og indenrigsministeren fremover ikke vil kunne fastsætte regler om, at børn og unge under 18 år betaler for døgnopholdet, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der fremover ikke vil kunne fastsættes regler, som vil give kommunerne adgang til at træffe afgørelse om egenbetaling fra børn og unge under 18 år, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der vil således ikke kunne fastsættes regler om, at børn og unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, og som har indtægter ved eget arbejde eller i form af afkast fra formueværdier eller børnepensioner m.v., skal bidrage til udgifterne til opholdet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.4. samt bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 6.

Efter § 159 i serviceloven kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om, at forældrene og barnet eller den unge betaler for et døgnophold, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a i serviceloven.

Bemyndigelsen i servicelovens § 159 er udmøntet i den gældende betalingsbekendtgørelse, som trådte i kraft den 1. juli 2019, og som erstatter den tidligere betalingsbekendtgørelse. Den gældende betalingsbekendtgørelse fastsætter regler om bl.a. forældrenes betaling for opholdet ved anbringelse af børn og unge under 18 år uden for hjemmet.

Der er ikke i den gældende betalingsbekendtgørelse fastsat regler, som giver kommunerne adgang til at træffe afgørelse om børn og unge under 18 års egenbetaling for døgnophold, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der har tidligere været fastsat regler herom, men disse regler blev ophævet ved den gældende betalingsbekendtgørelses ikrafttræden den 1. juli 2019.

Det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 159 ændres, så henvisningen til ”barnet eller den unge” udgår.

Ændringen vil betyde, at social- og indenrigsministeren fremover ikke vil kunne fastsætte regler om, at børn og unge under 18 år betaler for døgnopholdet, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der fremover ikke vil kunne fastsættes regler, som vil give kommunerne adgang til at træffe afgørelse om egenbetaling fra børn og unge under 18 år, der er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der vil således ikke kunne fastsættes regler om, at børn og unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, og som har indtægter ved eget arbejde eller i form af afkast fra formueværdier eller børnepensioner m.v., skal bidrage til udgifterne til opholdet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.4. samt bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 6.

Efter § 159 i lov om social service kan børne- og socialministeren fastsætte regler om, at forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet efter lovens § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter­ § 52, stk. 3, nr. 7, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a.

Med den foreslåede ændring indsættes der i § 159, 1. og 2. pkt. henvisninger til § 14 i det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Forslaget indebærer, at bemyndigelsen udvises, således at børne- og socialministeren også vil kunne fastsætte regler om forældres og anbragte børns og unges egenbetaling ved døgnophold efter en afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 14 i det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der vil i lighed med døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service ikke kunne fastsættes betaling, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter lovens § 68 a.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Efter § 159 i lov om social service kan børne- og socialministeren fastsætte regler om, at forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet efter lovens § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan ikke fastsættes betaling for et døgnophold efter­ § 52, stk. 3, nr. 7, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a.

Med den foreslåede ændring indsættes der i § 159, 1. og 2. pkt. henvisninger til § 14 i det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Forslaget indebærer, at bemyndigelsen udvises, således at børne- og socialministeren også vil kunne fastsætte regler om forældres og anbragte børns og unges egenbetaling ved døgnophold efter en afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 14 i det samtidig fremsatte forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der vil i lighed med døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service ikke kunne fastsættes betaling, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter lovens § 68 a.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Forslaget er et forsøg på at tydeliggøre systematikken i bestemmelserne om særlig støtte til børn og unge som beskrevet ovenfor under nr. 29. Det forudsættes således som hidtil, at forældrene og anbragte børn og unge betaler for døgnopholdet efter de eksisterende regler.

Det foreslås dog, at der ikke kan fastsættes betaling for en videreført anbringelse efter den foreslåede § 68 a, jf. nr. 19.