Serviceloven § 97
Gældende tekst efter LBK nr 641 af 01/07/2026.
Kapitel 16 – Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter · Ledsagelse og kontaktperson
§ 97.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år.
Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension.
En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven.
Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.
Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager.
Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet.
Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor.
Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 948 kr. (2022-niveau) årligt.
Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.
Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter § 96.
Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 641 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Serviceloven § 97
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 38 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 97LOV nr 573 af 24/06/2005 · 24. juni 2005
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 78 i lov om social service med redaktionelle ændringer, jf. afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.
Senere ændringer
ÆndringL 58 (2006-07) · bemærkning til § 15, nr. 1LOV nr 1587 af 20/12/2006 · 20. december 2006
Efter de gældende regler i serviceloven, § 97, stk. 1 og 2, er den øvre aldersgrænse for tilbud om ledsagelse 67 år. Bestemmelsen blev indført ved servicelovens ikrafttræden den 1. juli 1998, hvor den gældende folkepensionsalder var 67 år. Det foreslås, at alderskriteriet for ledsageordningen ændres, således alderskriteriet følger folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 97.