Myndigheder 7
· 24. juli 2024Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 13. februar 2024 truffet afgørelse om, at Barn frigives til adoption. Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9. 2 Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anmodet om, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for retten. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten opretholder af-gørelsen. Barn er enig i Ankestyrelsens påstand. Oplysningerne i sagen Det fremgår af Ankestyrelsens begrundelse: ”… Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn. Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adop-tion, og at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af h …
Resultat: Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 13. februar 2024, så Barn frigives til adoption. 32 Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. Publiceret til portalen d. 24-07-2024 kl. 13:00 Modtagere: Modpart Ankestyrelsen, Advokat (L) Bitten Lisette Kjærsgaard, Klager (Biologisk far), Advokat Tina Høpfner Mortensen, Klager (Biologisk mor)
· 12. juli 2024Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 6. marts 2024 truffet afgørelse om, at Barn 2, født Dato (2023), og Barn 1, født Dato (2023), frigi-ves til adoption. Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anmodet om, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for retten. Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten opretholder af-gørelsen. Advokat Ellen Margrethe Bleeg har på vegne af Barn 2 og Barn 1 ikke nedlagt en selvstændig påstand. Oplysningerne i sagen Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse: ”… Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn 2 og Barn 1. Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad …
Resultat: Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 6. marts 2024, så Barn 2 og Barn 1 frigives til adoption. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen. Publiceret til portalen d. 26-07-2024 kl. 13:00 Modtagere: Advokat (H) Susse Karen Fraaby, Klager (Biologisk far), Modpart Ankestyrelsen, Advokat Ellen Margrethe Bleeg, Klager (Biologisk mor)
· 5. februar 2024Kommune frifindes for erstatningsansvar for mors mishandling af egne børn Dom afsagt: 5. februar 2024 Sagen kort: En kvinde blev i efteråret 2021 fundet skyldig i at have udsat sine fire børn for mishandling, vanrøgt, nedværdigende behandling og ulovlig tvang under børnenes ophold i kvindens hjem. Overgrebene blev begået fra 1996 til 2020. Efterfølgende fremsatte børnene krav om erstatning mod Sagsøgte (Kommune). Sagsøgte (Kommune) modtog i perioden fra 2005 til 2020 flere underretninger med oplysninger, der gav anledning til bekymring for børnenes forhold. Sagsøgte (Kommune) undersøgte forholdene i hjemmet, men lod børnene blive boende hos deres mor. Børnene mente, at kommunen dermed blev ansvarlig for, at overgrebene mod børnene kunne fortsætte gennem de mange år. Sagens resultat: Sagsøgte (Kommune) blev frifundet for det fremsatte erstatningskrav. Retten har vurderet, at Sagsøgte (Kommune) har reageret på de enkelte underretninger på en relevant og hensigtsmæssig måde, når der tages udgangspunkt i de konkrete oplysningerne i de enkelte underretninger. De enkelte underretninger ind …
Resultat: Sagsøgte (Kommune) frifindes. Statskassen skal til Sagsøgte (Kommune) betale 500.000 kr. i sagsomkostninger. 223 Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 05-02-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte (Kommune), Advokat (H) Jacob Caroc Claus Schall Holberg, Sagsøger 3, Sagsøger 2, Sagsøger 4, Advokat (H) Mads Krøger Pramming, Sagsøger 1
Social- og Indenrigsministeriet · 20. oktober 2020Formanden for børn og unge-udvalget i en kommune havde truffet en foreløbig afgørelse om, at der var akut behov for at anbringe et barn uden for hjemmet. Børn og unge-udvalget godkendte formandsafgørelsen to dage senere. Under mødet i børn og unge-udvalget blev det oplyst, at faren samme dag havde fået del i forældremyndigheden over barnet. Barnets mor klagede over børn og unge-udvalgets afgørelse til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen indkaldte både moren og faren til et møde, men tillagde ikke faren partsstatus i sagen. I en skriftlig afgørelse til farens advokat gav Ankestyrelsen en begrundelse for, hvorfor faren ikke blev anset for part i sagen, og i to efterfølgende breve til advokaten fastholdt Ankestyrelsen sin opfattelse. I en udtalelse til ombudsmanden oplyste Ankestyrelsen bl.a., at det var en fejl, at faren ikke var tillagt partsstatus i klagesagen. Ombudsmanden udtalte, at han var enig med Ankestyrelsen i, at en forælder, der får del i forældremyndigheden, efter at formanden for børn og unge-udvalget har truffet en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75, stk. 1, fra dette tidspunkt bliver part i den pågældende sag og dermed blandt andet (inden for klagefristen) kan påklage udvalgets eventuelle godkendelse af den foreløbige afgørelse til Ankestyrelsen. Ombudsmanden var dermed også enig med Ankestyrelsen i, at faren indtrådte som part og klageberettiget i den konkrete
Social- og Indenrigsministeriet · 10. august 2019Ankestyrelsen modtog en anonym underretning om bekymring for to børn. På grund af usikkerhed om, hvem moren var, ringede Ankestyrelsen til morens arbejdsgiver for at få bekræftet hendes identitet. I forbindelse med behandlingen af sagen sendte Ankestyrelsen de to børn partshøringsbreve med akter fra sagen. Børnene var henholdsvis 12 og 14 år; det 12-årige barn havde diagnosen atypisk autisme. Ombudsmanden mente ikke, at han kunne kritisere, at Ankestyrelsen i underretningssager som udgangspunkt partshører ikke bare forældremyndighedsindehaverne, men også børn over 12 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Han mente derfor ikke, at han havde grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at den 14-årige datter kunne partshøres. Hvad angik den 12-årige søn, mente ombudsmanden ikke, at han havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at sønnen kunne partshøres. Ombudsmanden mente imidlertid ikke, at Ankestyrelsens fremgangsmåde i forbindelse med partshøringen af børnene havde gjort det tilstrækkeligt klart for dem, hvad sagen drejede sig om, og hvad de skulle forholde sig til. Han mente heller ikke, at fremgangsmåden var hensigtsmæssig eller hensynsfuld over for børnene. Derudover udtalte ombudsmanden, at han ikke mente, at han havde det fornødne grundlag for at kritisere, at Ankestyrelsen valgte at ringe til den arbejdsgiver, d
Justitsministeriet · 26. maj 2015En 10-årig dreng og drengens bedstemor, som var værge for drengen, fik i marts 2011 afslag på asyl i Danmark. I september 2011 besluttede opholdskommunen at anbringe drengen på en institution. Formålet med anbringelsen var at få undersøgt, om der var risiko for alvorlig skade på drengens sundhed og udvikling. Det var bl.a. tvivlsomt, om bedstemoderen var i stand til at drage relevant omsorg for drengen. Kommunen indgav endvidere på vegne af både drengen og bedstemoderen ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår det bl.a., at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler for det. Udlændingestyrelsen afviste i oktober 2011, at de to personer kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse her i landet efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. stk. 5. Styrelsen fandt ikke, at Danmarks internationale forpligtelser kunne tilsige, at ansøgningen kunne indgives her i landet. Udlændingestyrelsen oplyste endvidere til Rigspolitiet, at drengen og bedstemoderen kunne udsendes af Danmark, hvorefter de sammen blev udsendt til Serbien. Ombudsmanden blev bekendt med sagen, fordi den blev omtalt under et tilsynsbesøg i februar 2014 på det asylcenter, hvor drengen og hans bedstemor havde opholdt sig. Ombudsmanden bad på den baggrund Justi
Vis alle 7
Socialministeriet · 16. november 2010En borger klagede til ombudsmanden i en sag om gratis behandling efter to bestemmelser i lov om social service. Der var tale om træning til en pige på godt 12 år med sansemotoriske vanskeligheder. Kommunen, det sociale nævn og Ankestyrelsen havde givet afslag. Myndighederne havde, for så vidt angik afslaget efter den ene bestemmelse, henvist til at bestemmelsen alene omfattede den enkeltstående eller helt midlertidige og kortvarige behandling, men ikke et længerevarende behandlingsforløb. Ombudsmanden udtalte at ud fra ordlyden af bestemmelsen og en vejledning fra Socialministeriet talte mest for at bestemmelsen også omfattede længerevarende behandlingsforløb. Der var efter ombudsmandens opfattelse heller ikke noget i forarbejderne til bestemmelsen der talte imod denne opfattelse. For så vidt angik afslaget efter den anden bestemmelse, havde myndighederne henvist til at bestemmelsen alene omfattede vedligeholdelsestræning forstået som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Ombudsmanden udtalte at ud fra forarbejderne til bestemmelsen kunne denne fortolkning ikke lægges til grund. Dette gjaldt uanset hvad der umiddelbart måtte lægges i ordlyden af bestemmelsen der talte om at ”vedligeholde” fysiske eller psykiske færdigheder. Vedligeholdelsestræning” måtte således efter ombudsmandens umiddelbare opfattelse forstås som d