Serviceloven

Serviceloven § 9

Gældende tekst efter LBK nr 641 af 01/07/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 2 – Kommuner og regioner

§ 9.

Regionsrådet skal udarbejde en udviklingsplan for regionens botilbud efter §§ 107-110, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.

Stk. 2.

Regionsrådets udviklingsplan skal fastlægges i en aftale med kommunalbestyrelserne i regionen.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en udviklingsplan for kommunens botilbud efter §§ 107-110, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 641 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Serviceloven § 9

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 38 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 9LOV nr 573 af 24/06/2005 · 24. juni 2005

Bestemmelsen er ny og en konsekvens af strukturaftalen.

Det fremgår af strukturaftalen, at regionsrådene skal udarbejde en udviklingsplan for regionens meget store sociale botilbud. Derfor foreslås det fastsat i § 9, at regionsrådet skal udarbejde en udviklingsplan for botilbud efter §§ 107-110, hvis der i det enkelte botilbud er mere end 100 pladser. Disse botilbud vil i realiteten være gamle særforsorgsinstitutioner, som i vidt omfang vil have brug for udvikling og fornyelse, og som overgår til regionerne med kommunalreformen.

Til stk. 2

I overensstemmelse med aftalen, foreslås det fastsat i bestemmelsen, at regionsrådets udviklingsplan skal fastlægges på baggrund af drøftelser med kommunalbestyrelserne i regionen, således at kommunalbestyrelserne er enige i planen.

Til stk. 3.

Forpligtelsen til at udarbejde en udviklingsplan for de meget store sociale botilbud gælder også for kommunalbestyrelser, såfremt kommunalbestyrelsen driver store botilbud med mere end 100 pladser. Disse botilbud vil i realiteten være gamle særforsorgsinstitutioner, som i vidt omfang vil have brug for udvikling og fornyelse.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 9.