· 5. februar 2024Kommune frifindes for erstatningsansvar for mors mishandling af egne børn Dom afsagt: 5. februar 2024 Sagen kort: En kvinde blev i efteråret 2021 fundet skyldig i at have udsat sine fire børn for mishandling, vanrøgt, nedværdigende behandling og ulovlig tvang under børnenes ophold i kvindens hjem. Overgrebene blev begået fra 1996 til 2020. Efterfølgende fremsatte børnene krav om erstatning mod Sagsøgte (Kommune). Sagsøgte (Kommune) modtog i perioden fra 2005 til 2020 flere underretninger med oplysninger, der gav anledning til bekymring for børnenes forhold. Sagsøgte (Kommune) undersøgte forholdene i hjemmet, men lod børnene blive boende hos deres mor. Børnene mente, at kommunen dermed blev ansvarlig for, at overgrebene mod børnene kunne fortsætte gennem de mange år. Sagens resultat: Sagsøgte (Kommune) blev frifundet for det fremsatte erstatningskrav. Retten har vurderet, at Sagsøgte (Kommune) har reageret på de enkelte underretninger på en relevant og hensigtsmæssig måde, når der tages udgangspunkt i de konkrete oplysningerne i de enkelte underretninger. De enkelte underretninger ind …
Resultat: Sagsøgte (Kommune) frifindes. Statskassen skal til Sagsøgte (Kommune) betale 500.000 kr. i sagsomkostninger. 223 Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 05-02-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte (Kommune), Advokat (H) Jacob Caroc Claus Schall Holberg, Sagsøger 3, Sagsøger 2, Sagsøger 4, Advokat (H) Mads Krøger Pramming, Sagsøger 1
· 22. marts 2022Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 27. september 2021. Far har fremsat påstand om, at Barn skal have bopæl hos Far. Far har endvidere fremsat påstand om, at samværet mellem Barn og Mor fastsættes til en 10/4-ordning med afhentning i institution torsdag efter skole til mandag med aflevering i skole. Mor har fremsat påstand om frifindelse for så vidt angår Fars påstand om bopæl. 2 Mor har endvidere fremsat følgende påstand om samvær, såfremt Far bliver bopælsforælder: Løbende samvær: Mor har samvær med Barn i en 7/7-ordning fra fredag i ulige uge efter sko-letid til fredag i lige uge med aflevering i skolen. Jul Mor har samvær med Barn i ulige år fra dagen før juleferien starter efter skoletid til den 28. december kl. 11.00. Nytår Mor har samvær med Barn i lige år fra den 28. december kl. 11.00 til første dag efter juleferien med aflevering i skole. Vinterferie Mor har samvær med Barn i lige år fra fredag i uge 7 efter skoletid til fre-dag kl. 16:00 i uge 8 med aflevering hos Far. Påskeferie Mor har samvær med Barn i påsken i lige år fra fredag e …
Resultat: Barn, Født 2011, skal fortsat have bopæl hos Mor. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
Kommunerne · 11. juli 2018Ombudsmanden undersøgte en kommunes sagsbehandling i fire sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge. Sagerne var tilfældigt udvalgte stikprøver blandt i alt 12 sager om hjemgivelse inden for en nærmere angiven periode. Det var ombudsmandens opfattelse, at kommunens sagsbehandling samlet set havde været meget kritisabel. Det skyldtes, at kommunen i ingen af de fire sager sås at have revideret børnenes og de unges handleplan og angivet den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen eller at have afholdt børnesamtaler om hjemgivelsen med børnene og de unge, inden kommunen traf afgørelse om at hjemgive dem. Derudover sås kommunen ikke i de tre sager, hvor børnene og de unge var fyldt 12 år, at have meddelt afgørelsen om hjemgivelse til børnene og de unge. Efter ombudsmandens opfattelse burde afgørelsen have været meddelt børnene og de unge skriftligt – eller meget hurtigt efter været bekræftet skriftligt over for dem – og i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22-25 have været ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning. I to afgørelser om hjemgivelse havde kommunen ikke begrundet afgørelserne tilstrækkeligt over for børnenes og de unges forældre. Kommunen havde heller ikke orienteret børn og unge-udvalget i overensstemmelse med servicelovens regler i forbindelse med hjemgivelse af en ung, der var anbragt uden samtykke. Overordnet set gav ombudsmandens gennemgang
Kommunerne · 15. november 2016En kommune traf afgørelse om at ændre en 11-årig piges anbringelsessted, så hun skulle flytte fra sin plejefamilie til et andet anbringelsessted. Pigen ønskede ikke at flytte og satte sig fysisk til modværge, da kommunen ville fuldbyrde afgørelsen. Kommunen så sig derfor nødsaget til at anvende fysisk magt i forbindelse med fuldbyrdelsen af afgørelsen. I en redegørelse om sagen beskrev ombudsmanden reglerne for, hvornår myndighederne har mulighed for at anvende fysisk magt. Ombudsmanden mente ikke, at der var hjemmel til at anvende fysisk magt ved fuldbyrdelsen af afgørelsen om at ændre pigens anbringelsessted. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til, at anvendelse af fysisk magt er så stort et indgreb, at magtanvendelsen skal have udtrykkelig hjemmel i lov. Ombudsmanden mente, at det var meget kritisabelt, at kommunen havde anvendt fysisk magt ved fuldbyrdelsen af afgørelsen om ændring af pigens anbringelsessted. Ombudsmanden rejste i forbindelse med afslutningen af den konkrete sag en sag over for Social- og Indenrigsministeriet af egen drift, med henblik på at ministeriet kunne overveje at søge tilvejebragt en hjemmel til tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om ændret anbringelsessted – også i de tilfælde, hvor barnet opholder sig hos andre end forældremyndighedens indehavere. I lyset af at afgørelsen var af indgribende karakter for den 11-årige pige, udtalte ombudsmanden, a
Kommunerne · 2. februar 2015Seks børn, der akut blev anbragt på en døgninstitution i Esbjerg Kommune, måtte vente 1-2½ år på en afklaring af deres fremtid. I en redegørelse fandt ombudsmanden det henholdsvis kritisabelt og meget kritisabelt, at de seks børn havde opholdt sig så længe på institutionen. Ombudsmanden understregede vigtigheden af, at kommunen ved akutanbringelser holder sig for øje, at anbringelsestiden skal være så kort som muligt for det enkelte barn/den unge. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at anbringelse af et barn på en akutinstitution er en midlertidig foranstaltning, og at en akutinstitution ikke kan anses for at være det anbringelsessted, som på sigt bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Ifølge ombudsmanden må en kommune derfor af hensyn til barnets bedste hurtigst muligt træffe en afgørelse om eventuel videreanbringelse. Døgninstitutionen havde konstant været overbelagt i halvandet år. Ombudsmanden var enig med Esbjerg Kommune i, at belægningen på en institution skal tilpasses institutionens kapacitet, og at overbelægning kan have en række negative konsekvenser for børnene. Med konstant overbelægning i mindst halvandet år fandt ombudsmanden, at det havde været ønskeligt, at Esbjerg Kommune på et tidligere tidspunkt havde oprettet yderligere akutpladser. Ombudsmanden orienterede Folketingets Retsudvalg, Folketingets Socialudvalg, Ministeriet for Børn, Ligestilli